Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Sidste søndag efter helligtrekonger , 24.01.2010
Predigt zu Johannes 12:23-33, verfasst von Morten Fester Thaysen
Vores liv bygger på en hemmelighed. Og det er denne hemmelighed, det handler om i dag.
Gud er som en havemand. Han vil noget med sin jord. Han vil så korn i den. Han fylder en sæk med hvedekorn. Han tager sækken på skuldrene og så går han ud på sin jord og tager en håndfuld korn og spreder den ud over jorden. Sådan bliver han ved, indtil hele jorden er sået til. Det er der sådan set ikke noget hemmeligt i.
Nej, hemmeligheden ligger i hvedekornet, Gud har sået. Nu ligger det på jorden. Hvis kornet bare bliver liggende på jorden, sker der ingenting. Det er stadig bare et korn. Men hvis kornet forsvinder ned i jorden - helt bogstaveligt forsvinder ned i jorden og dør - så vil det begynde at spire. Spiren vil vokse og vokse, indtil den bryder jordoverfladen. Den vokser og vokser. Så sætter den strå og så aks, der bliver større og større, mens farven skifter fra gult til gråt, og til sidst er det blevet så stort, at strået bøjer nakken. Hvordan alt det går til, er der ingen, der ved. Det er en hemmelighed kornet holder for sig selv.
Hvedekornets hemmelighed, kalder man det. Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold, siger Jesus.
Det er hemmeligheden.
Hemmeligheden angår i første omgang Jesus selv, fornemmer vi. Han er det første korn, der blev sået i jorden. Hvis han bare var blevet liggende og havde holdt sig for sig selv, var der ingenting sket. Men det gjorde han ikke. Han tog de vilkår på sig, som hørte jorden til i tillid til, at Gud ville noget med det. I den tillid satsede han sit liv på de mennesker, han mødte på sin vej. I den tillid gav han sig hen til de mennesker. Han gjorde sig sårbar. Han gjorde sig afmægtig for de menneskers skyld. Han led - han led og døde på korset for de menneskers skyld - og da han døde, ja da døde han som kornet, der dør i jorden.
Sådan måtte det være. For sådan ville Gud, at det skulle være.
For ellers kunne han ikke opstå fra de døde og give nyt liv til os, der sidder her i dag. Eller sagt på en anden måde: Ellers kan han ikke blive ophøjet fra jorden og drage alle til sig....
Hvorfor det er sådan - ja, det er Guds hemmelighed.
Guds hemmelighed angår også os. Og det på en måde, så det kommer på tværs i vores forestillinger om os selv.
Ligesom Jesus blev sået i jorden og dør, sådan er vi også blevet sået for at dø. Nogle af os er blevet sået i god jord - og da vil vores liv være nemt. Nogle af os er blevet sået i dårlig jord og da vil vores liv være svært. Hvorfor det lige er den jord, vi er sået i - får vi ikke at vide. Vi er bare blevet sået der. Men uanset hvilken jord vi er blevet sået i, så er vi blevet sået for at forsvinde i jorden og dø. Alt det, der er vores liv skal forsvinde og dø. Vore forestillinger, længsler, drømme, forventninger - det skal alt sammen forsvinde og dø. Det er meningen med vores liv. Det skal forsvinde og dø i den jord, det er sået i.
Nu kan jeg så sige, at det vil jeg ikke. Jeg vil ikke bare passivt give mig hen og forsvinde og dø i den jord. Nej, jeg vil noget andet med det liv, der er mit. Jeg vil beholde det selv - og så vil jeg f.eks. realisere mine drømme. Jeg vil udvikle mig. Jeg vil skaffe mig kompetencer. Et imponerende CV. Jeg vil være noget.
Måske vil jeg noget mere. Jeg vil gøre en forskel her i verden. Jeg vil forandre verden til det bedre - og jeg vil begynde med din nabo. Han trænger til at blive forbedret. Det samme gør politikerne, skolelærerne, politiet, præsterne, de fremmede, de gamle og de unge også. På den måde gør jeg noget - jeg gør en forskel - jeg vander jorden med barmhjertighedens milde tårer, luger ukrudtet væk - så livet kan få gode vækstbetingelser.
Men give mig selv hen - og lade mit liv forsvinde for at det til sidst skal dø i jorden - og det i tillid til, at det er, hvad Gud vil - nej, det vil jeg ikke.
Siger jeg sådan, sker der ingenting.
Det kan godt være - men jeg forestiller mig, at hvis jeg ikke gør noget, hvis jeg ikke skaber mening i mit liv - så vil det hele blive så frygteligt forvirrende. Så er man til barnedåb. Det er alt sammen så ligetil. Forældrenes glæde og inderlige trang til at gøre det godt for barnet... ordene ved døbefonten om, at hvor de ikke kan nå med deres godhed, der når Gud barnet. Det er så ligetil, det hele.
Og så er man til bryllup. Med al pynten og blomsterne... alle skikkene... festmusikken... skeerne, der er ved at slå tallerknerne i stykker for at få de nygifte til at gøre det eneste, de gerne vil, nemlig kysse hinanden. Livet er festligt. Muntert. Hvor kan der være meget godt i sådan en dag, tænker man.
Og så står man inde på kapellet. Den døde ligger der... ligner og ligner ikke. Der er nogle, der har mistet... og man vil gerne tage deres hænder og give dem varme... men den eneste varme, der gælder for dem, er varmen fra den dødes hånd... og den er der ikke mere... og så kommer øjeblikket, hvor ansigtet dækkes og kisten lukkes.
Der er latteren... der er gråden. Der trygheden... der er angsten. Der er livsglæden... der er døden. Jamen, hvad er det for noget, livet. Det er så forvirrende. Ja, det er det, siger Jesus. Og det er i dette forvirrende liv, du skal give dig hen. Du skal give slip på dine forestillinger og forventninger til livet - for de er ingenting. Derfor skal du give slip - også selvom livet så vil synes forvirrende. Du skal give dig hen, som et korn, der bliver sået og dør i jorden. Og du skal gøre det i tillid til, at det er Guds vilje.
Du skal gøre det, fordi Gud ved, hvad han gør. Han ved også, hvad han vil. Han vil, at som Jesus døde skal vi også dø, som kornet i jorden. Og det skal vi gøre for, at vi sammen med ham som et korn, der spirer, skal opstå til nyt liv. Se, jeg gør alting nyt, siger Jesus.
Sådan arbejder Gud i vort liv. Sådan arbejder Gud med vort liv. Han arbejder med os i det skjulte og vi kan ikke selv se, hvad meningen er med det, der sker - men det behøver vi heller ikke at se - for vi har et løfte om, at som Jesus opstod, skal vi opstå med ham til nyt liv. Som han er ophøjet af jorden,- skal han drage os op til sig til nyt liv. Ja, hele Guds arbejde med os handler om dette ene, at den opstandne Jesus skal drage os op til nyt liv. Og det må være nok.
Vi skal bare tage imod livet - og give os hen i det. Uanset om det er nemt eller et besværligt liv - er det vores liv. Det er det liv, Gud har givet os. Og han ved, hvad han vil med det. I tillid til det har vi frie hænder til at tage livet, som det er. Vi har frie hænder til at passe vort arbejde, opdrage vore børn, elske vores kone eller mand eller kæreste. Ja, vi har frie hænder til at værne om den svage, og elske vor næste - uden at bilde os ind, at vi derved gør andet end, hvad vi er skyldige at gøre, nemlig at give os hen i det liv, Gud har givet os og som han arbejder med.
Igen Gud ved, hvad han vil. Er du stadig i tvivl - så hør denne lille historie: Der var engang en mand, der havde to krukker vand. Krukkerne bandt han fast i hver sin ende af en stor kæp, som han tog på skuldrene, når han gik til floden efter vand. Den ene krukke var hele. Den anden havde en stor revne, så den kun var halvfuld efter turen fra floden til huset.
En dag, da manden skulle til at fulde krukkerne i floden, kunne den ikke klare det mere. Jeg skammer mig sådan, græd den. Jeg er ikke en ordentlig krukke. For jeg har en revne og spilder derfor al vandet. Jeg er en mislykket krukke, sagde den.
Jeg vidste ikke, at du havde det sådan, sagde manden bekymret. Men gør mig en tjeneste, når vi går hjemad igen. Kig ned på vejen.
Da de kom hjem, spurgte manden: Lagde du mærke til de smukke blomster i vejkanten? Ja, sagde krukken. Lagde du også mærke til, at de voksede i din side af vejen? Jeg har altid vidst, at du havde en revne. Derfor plantede jeg blomster i vejkanten, så du kunne vande dem hver dag. Hvis du ikke var der, så havde jeg heller ingen blomster at give væk til glæde for andre.
Gud ved, hvad han vil med dig. Derfor sår han dig som et hvedekorn i jorden og bruger han dig, som det er bedst - sådan at du på dit sted - f.eks. som krukken kan få det til at blomstre til glæde for andre.
I tillid til det: Giv dig hen til livet i tillid til, at Gud ved, hvad han gør.
Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Dette er Guds hemmelighed, som han har vist os i Jesu død og opstandelse. Guds hemmelighed og din og min hemmelighed.
Amen