Göttinger Predigten

Choose your language:
deutsch English español
português dansk

Startseite

Aktuelle Predigten

Archiv

Besondere Gelegenheiten

Suche

Links

Konzeption

Unsere Autoren weltweit

Kontakt
ISSN 2195-3171





Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach

4. søndag i Advent , 22.12.2019

Predigt zu Johannes 3:25-36, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen

Lyset vælter pludselig ind

Nu kommer fuglene igen, og lyset vælter pludselig ind. Det kommer gennem alle sprækker, lyse nætter er tilbage.

Om ikke længe tænder vi lysene på juletræet for at fejre juleaften. For 6 måneder siden, mens der stadig lå en ubrugt sommerferie og flød i vores kalender, tændte vi midsommerbål for at fejre Sankt Hans aften. Sankt Hans aften er bedst i korte bukser med bålets varme der smyger sig om vores kroppe. På sådan en aften er selv mørket vibrerende lyseblåt. Der står vi så sammen med venner og familie og oplever hvor dejligt verden kan tage sig ud.  Der er bare altid en der skal sige: Nu bliver det mørkere igen. Det vi alle ved - at lykken og lyset jo ikke kan vare for evigt - er der altid nogen der skal forkynde inden vi bliver for sommerkåde. Måske derfor er det en stor glæde for mig i dag at kunne sige: Mørket skal blive mindre, lyset større.

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der trænger til lys. Det er ved at være længe siden sommeren var i min krop. Nu er der brug for en der siger, at nu kan det ikke blive mørkere, nu kommer lyset igen og tager bolig iblandt os. Verden står faktisk på spring til at blive grøn. Lyset vil vælte ind ad alle sprækker, og de lyse nætter vil vende tilbage.

For det er længe siden pinsesolen dansede og vi fejrede sommerens lys og varme. Vi blev pinsedag sendt ud for at fortælle om Jesus. Og få hans lys til at brænde også her om vinteren, hvor vi næsten ikke selv kan tro på at lyset er på vej tilbage.

Johannes er mere menneskelig end det vi venter på. Han ved at han kun kan pege på lyset. Det er opgaven en trøst for alle os, der har svært ved at brænde af glæde i vinterens mørke. Johannes forstår at træde tilbage for dét der kommer.  

Han forstår at det er nok at pege på lyset og glæde sig over at det faktisk er i verden. Måske ved han endda at mørket snart skal få ram på ham, men hvad gør det nu hvor lyset er kommet til verden. Johannes kan se, at Gud nu tager bolig i verden, at folk tror på Jesus, og at hans lys vælter ind - også i de mørkeste sprækker. Alene at der findes mennesker som Johannes, der træder til side for andre, giver håb i vintermørket. Det er faktisk ok for Johannes, at han bliver mindre, nu hvor Jesus bliver større. Det er vel det Jesus skal udvirke i os alle, vi skal blive mindre og han større i os, så hans lys kan skinne på vores mørkedage.

Nu er det så os der skal vidne om lyset for en verden der skutter sig, mens vinteren tager til. Vi kan ikke overlade verden til mørket og tavsheden, men må måske især nu, hvor alt er så koldt og trist, sige noget om at lyset er på vej tilbage.     Hvis ikke du gør det hvem skulle ellers få mørket til at blive mindre? Det kan godt være, at du ikke er noget lys i dig selv, men du kunne måske godt som Johannes pege på ham der er. Det bliver måske dig, der giver en anden troen på, at lyset faktisk er på vej tilbage til verden.

Hvad er tro, hvis det ikke er at tro, at der også for vintergrene er mulighed for at det bliver forår?  Hvad er tro, hvis ikke det er at tro, at mørket ikke kan bo i os alle samme? Der er jo nogen af os, der bliver nødt til at håbe på at lyset kommer tilbage.

Hele denne prædiken står faktisk også i en sommersang af Alberte Winding. Hun skrev den mens hun selv var i et mørke efter at have mistet sin mor. Ud af sorgen kom den opstandelse der er brug for i mørket.

(Pigekoret synger)

Nu kommer fuglene igen, og lyset vælter pludselig ind. Det kommer gennem alle sprækker, lyse nætter er tilbage. Alt, hvad der rørte sig blev gemt, da du var rejst var det så nemt. Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig, at pynte sig for dig Du er tilbage, du er hos mig. Du er tilbage, med varme dage, Du er hos mig

Nu kommer lydene igen, og verden vælter pludselig ind med parasoller og sandaler, bølger maler alt i sand. Jeg havde huset fuld af vind og nye frugter båret ind. Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig, at pynte sig for dig. Du er tilbage, du er hos mig. Du er tilbage, med varme dage, Du er hos mig

Skal vi så ikke bare gå ud og pege på lyset i mørket?

Amen



Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen
DK-5000 Odense
E-Mail: lrl(at)km.dk

(zurück zum Seitenanfang)