JULEAFTEN

En Herrens engel står for hyrderne på marken uden for Bethlehem. Det er mørkt. Det er nat. Det er i denne nat det største sker. Men det begynder ikke i denne nat. Det er allerede begyndt.

Det begyndte en dag hvor den gamle præst Zakarias stod i Herrens tempel, og Herrens engel viste sig for ham.

Englen forkyndte for Zakarias at hans hustru Elisabeth skulle føde en søn. Det skulle ske mod alle rimelige forventninger, for Zakarias og Elisabeth var gamle mennesker.

Den søn som Elisabeth skulle føde, skulle kaldes Johannes. Han skulle prædike for folket. Han skulle skaffe Herren et folk der er gjort rede.

Sådan sagde englen det. Og englen sagde om sig selv: "Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab."

Og nogen tid senere blev den samme engel sendt til Maria i Nazareth. For hende forkyndte Gabriel at hun skulle føde den Højestes Søn. Og hun gav det svar som er det dristigste svar et menneske nogensinde har givet: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!"

Sådan begyndte det. Og i denne nat sker det. Det sker efter Herrens ord. Maria føder sit barn. Det er hendes førstefødte. Hun svøber barnet og lægger det i en krybbe.

Og englen viser sig for hyrderne ude på marken. Den engel der står for Guds ansigt, står for hyrderne. Så tæt på kommer Guds virkelighed!

Pludselig er alt lyst omkring de forkomne hyrder. Med ét er natten og kulden borte. De ser Herrens engel. Herrens herlighed stråler om dem. De ser lige ind i stråleglansen.

Det er en åbenbaring. Det der har været skjult, kan ses. Hyrderne ser det. De hører englens forunderlige ord. De hører ord som ikke er udtænkt af mennesker.

Englen forkynder en stor glæde. Et barn er født. Han er frelser. Han er Herre. Han er Kristus.

Og med ét ser de hvordan Herrens engel bliver omgivet af utallige engle. Og rummet fyldes af deres sang: "Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!"

Det er en åbenbaring. Hyrderne ser selve Guds virkelighed. Virkeligheden sådan som Gud vil at den skal være: Lyset skal få mørket til at vige. Sangen skal forbinde jord og himmel. Herligheden skal stråle om de fattigste og mest foragtede på jorden. Gud skal æres. Freden skal herske i verden. Freden skal fylde menneskenes hjerter. Sådan vil Gud at det skal være. Sådan ser hyrderne det. Det er det de hører.

Men der er noget mærkeligt som allerførst sker og allerførst bliver sagt. Da lyset først bryder igennem, og hyrderne ser det vældige syn, bliver de grebet af stor frygt. Og det første Herrens engel siger, er: "Frygt ikke!"

Sådan var det også tidligere. Da Zakarias så Herrens engel i templet, blev han forfærdet, og også til ham sagde englen: "Frygt ikke! Frygt ikke, Zakarias!"

Og også Maria blev forfærdet da englen trådte ind hos hende og hilste hende, og også til hende lød det beroligende: "Frygt ikke! Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud!"

Hvorfor denne frygt? Hvorfor må Herrens engel hver gang berolige de mennesker som han bliver sendt til? Er det ikke noget godt og smukt der sker? Er det ikke herlige ord som disse mennesker får at høre? Er det ikke herlige syner de får at se?

Jo, det er altsammen godt og smukt og herligt, men vi skal huske at det først og fremmest er Guds åbenbaring. Gennem englen lader Gud sin virkelighed komme til syne, og han forkynder sin vilje. Og Guds virkelighed og Guds vilje er frygtelig og skræmmende.

Det kan ikke være andet, for alt hvad der kommer fra Gud, er overvældende. Det tager magten fra os. Når det guddommelige, bryder ind i vores verden, så er vi ikke mere os selv. Så er vi undergivet en anden vilje end vores egen. Og vi ved ikke hvad det skal ende med. Det er skræmmende. Det er frygteligt for mennesket.

Men det forunderlige er at det også er saligt. Ja, det er til syvende og sidst vores eneste mulighed for salighed og frelse.

Vi tror der er alle mulige andre veje, men det er der ikke. Der er kun den ene vej. Der er kun overgivelse og hengivelse til Gud. Der er kun den mulighed for liv og frelse og salighed at vi mister os selv til Gud.

Vi lever i den vildfarelse at alt hvad der er menneskeligt, tilhører os selv. Verden er vores. Samfundet er vores. Vore fællesskaber og vore familier er vores. Vi er hver især vores helt egne. "Det er mit liv!" Sådan siger vi.

Men det er en vildfarelse. Det er vor tids store illusion. Vi tilhører slet ikke os selv. Vores liv er ikke vores. Vi tilhører hinanden. Vi tilhører verden. Og i det altsammen tilhører vi Gud.

Gud har helt og fuldt krav på os, for han har givet os alt. Uden Gud havde vi ingenting. Uden Gud fandtes vi slet ikke. Uden Gud var der kun tomhed og intethed. Alt er fra Gud og til Gud.

At komme til den erkendelse, at foretage den vending i sind og tanke og handling, ja, i selve vores væsen, det er vores eneste chance. Det er den sande menneskelighed.

Men det er også skræmmende og frygteligt. For det betyder at vi må opgive os selv og vove alt på Guds betingelser. Det betyder at vi må lade herligheden bryde frem over os. Det betyder at vi må lade guddommelige ord komme til os, ligesom de kom til hyrderne. Løfterige ord, men også ord der forpligter os uendeligt.

Og hvis du nu spørger: Jamen, hvad skal jeg da gøre? Så siger jeg: Gå med hyrderne til Bethlehem! Træd frem for barnet i krybben! I ham er al Guds herlighed gemt! Vær til stede! Og giv dig selv til Gud ved ham og i ham!

Allerede i dåben kom du til at tilhøre ham. Men sig alligevel til ham at du vil det! Sig at du vil det som allerede er sket! Sig det selvom du ikke ved om du tør!

Jeg siger det til dig i dag, for at ingen skal kunne sige at det ikke er blevet sagt.

Det er nødvendigt at vi vender fuldstændig om. Det er nødvendigt at vi på ny griber det som vi allerede forlængst har fået givet:

"Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe."

Amen.

Jan Ulrik Dyrkjøb
Knud Hjortsøvej
DK-3500 Værløse
Tel.: ++ 45 - 44 48 06 04
e-mail: jukd@vaerloesesogn.dk