Göttinger Predigten im Internet

Juleaften i Viborg Domkirke

I en nybygget kirke et sted her i landet findes der et meget stort vindue over altret. I den første tid efter kirkens indvielse stod dette vindue med klare ruder, så man kunne sidde i kirken og følge fuglene og skyerne på himmelen og bladene og grenene på træerne. Men efterhånden fik menigheden samlet penge sammen til det, som hele tiden havde været meningen: En stor glasmosaik i disse store vinduer.

Den store glasmosaik kom op. Og den var meget nutidig. Der var ingen genkendelige former - det var nonfigurartivt det hele, med et væld af forskellige farver og former. Da den var færdig mødtes kunstneren og menigheden for at tale om hans værk. Der var en mand fra menigheden som sagde:

“Jeg melder mig som en af de utilfredse. Det, jeg har imod ruden er ikke, at den ingenting “ligner”; det er snarere det modsatte: den ligner alt for meget , den ligner tiden, vi lever i. Det er hele nutiden, jeg har for øje, når jeg nu sidder i kirken. Billedet er flimrende, splittet og sprængt, som tiden er det, noget samlende findes ikke, harmonien mangler i billedet, som den mangler i tiden. Derfor finder jeg billedet forfejlet, fordi det lukker alt det ind, som vi dog helst lukker ude og prøver på at glemme, mens vi er i kirke. I en kirke skal der være fred; denne rude skaber uro. I en kirke lytter vi til ordet fra det gamle Jerusalem for at mindes om det nye, i en kirke ønsker vi at glemme dagen i dag og holdes oppe af budskabet om riget, der kommer. Derfor! Så vidt denne mand

Og lad os gå med stille sind, som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud, for miskundhed og nådebud.

Sådan sang vi. Derfor er vi kommet i kirke i dag. Ikke for at høre om alt det forvirrede og urolige, verden er så fyldt med, men for at høre om freden og frelsen, som kom til jorden. For vor tid er jo så forvirret af én eneste grund: fordi vi mangler tro og tillid. Fordi mennesket er blevet sin egen Gud. Og derfor holder vi jul først i kirken, og derefter derhjemme omkring det tændte træ, fordi vi har brug for at møde noget som er rent og varmt. Noget, som kommer til os udefra. Som ikke har lod og del i vores forvirring.

Og det er kernen i julens budskab: At Gud sendte det bedste han havde, sin egen søn, til os. I dag er der født jer en frelser i Davids by, Betlehem Han er Kristus, Herren. Sådan sagde engelen til hyrderne ude på marken. En frelser? Hvad betyder det? Det er et ord, som synes så uhåndterligt så fjernt fra vores daglige liv. Vi tænker tit anderledes om frelsen, og bruger det ord om vore egne små affærer. Som i en graffiti jeg så på en mur i Århus: “Hvad ville vi gøre, hvis Jesus kom igen i morgen? Og svaret stod lige neden under: Rykke Ebbe Sand ud på fløjen!

At Jesus er kommet til os som vor frelser, det betyder for mig at se to ting. For det første, at Gud vil kendes ved dig og mig sådan som vi er. Han sendte bestemt ikke Jesus til jorden, fordi jordens mennesker havde opført sig godt og gjort sig fortjent til at Jesus kom. Jesus blev ødt fordi Gud ville fortælle os i det tydeligste og klareste sprog som tænkes kan, at han kendes ved os. Han kendes så meget ved os, at hans egen søn bliver som en af os.

Og derfor kendes han ikke blot ved os, han kender også vort liv til bunds. Alt det vi sukker over, det som er tungt at bære. Det, vi måske græder over, når vi er alene. De tunge tanker der kommer til dig. Det, der frister dig til at gøre ond. Og det der glæder dig dybt og inderligt. Alt kender han. Det hele kender han til bunds, fordi han blev menneske. Han vil kendes ved os sådan som vi er, selvom han kender os sådan som vi er. Det er det vidunderlige i julens budskab. Det rokkes ikke. Vi kan vende ryggen til Gud. Men han holder fast i os.

At Jesus er blevet vor frelser betyder for det andet, at vi har fået håb. Håb har intet at gøre med optimisme eller pessimisme. Håb er noget vi har eller ikke har, uanset de ydre omstændigheder. Håb er Guds gave til os. Håbet kom til jorden julenat. Og det betyder at når alle vore egne muligheder er udtømte. Når vi er kommet til grænsen af det, vi kan, da er håbet endnu tilbage.

Når lægen har sagt: Vi kan ikke desværre ikke gøre mere for dig. Vi har ikke flere behandlingsmuligheder. Så er håbet stadig tilbage, ikke som optimisme, for der er måske ikke så forfærdelig meget at bygge en sådan optimisme på. Men som håb, fordi håb er tiltro til ham, der råder for alt, for din og min ja hele verdens fremtid. Håb kommer til os, også og måske især når det ser sortest ud. Og da kan vi føle Guds nærvær på en forunder stærk måde. Høre ham hviske i vort hjerte: Jeg slipper dig ikke, og forlader dig ikke. Du og jeg hører sammen.

Vi skal ikke gøre noget bestemt eller være særligt barmhjertige og gode for at blive frelst. Vi kan og vi skal kun ét: stole på Gud. Have tillid til ham, som kom til os Julenat. Jorden er endnu varm af hans krop. Han er vor frelser. Det gælder ikke om at samle nok karma i en række liv efter hinanden for til sidst at gave fortjent sin egen frelse. Der gælder ikke om selv at blive guddommelig. Det gælder kun dette ene: At stole på Gud. At holde fast i tilliden til ham. At lade ham være ham være nr. 1 i vort liv. Og er Gud for os, hvem, kan da være imod os. Lad komme hvad komme skal. Håbet mister vi ikke.

Der er nogle, som jeg i aften især gerne vil ønske en glædelig Jul. Og det er jer, som denne jul savner én, som I har mistet siden sidste Jul. Det kan være tungt når minderne kommer. Når der er så meget, I gerne ville dele med ham eller hende som nu er borte. Glem da ikke håbet. At Jesus Kristus er vor frelser betyder også, at døden ikke kan skille os fra Gud. Vi hører ham til i livet og i døden. Og vi har lov til at sige enkelt og ægte til hinanden: Vore døde har det godt hos Gud. Og engang skal vi mødes igen.

Det er den ro, vi har brug for, og som vi finder jer i kirken. Der er så meget der forvirrer os, og gør os bange for fremtiden. Det er underligt at det er sådan. Aldrig har vi haft det mere trygt end i disse år. Vi er faktisk et af verdens rigeste lande, og har vænnet os til en levestandard som hører til blandt de allerhøjeste i verden. Bortset fra orkaner fra tid til anden, er vi forskånet for de store naturkatastrofer som kan lægge andre områder af verden i ruiner.

Vi lever i fred med vore naboer. Vi skal ikke frygte angreb ude fra. Vi har på trods af megen kritik et af verdens mest velfungerende sundhedssystemer med praktiserende læger, hospitaler og klinikker. Vi har en sociallovgivning som mange lande misunder os. Kort sagt vi lever i så gode og trygge kår, at det næsten ikke kan beskrives.

Alligevel er vi bange. Alligevel er vi forvirrede. Alligevel ligger frygten for fremtidens katastrofe lige under overfladen i vort pæne velfungerende samfund. Juleevangeliet fortæller os, at vi skal leve uden frygt. “Frygt ikke” sagde hyrderne. Lev dit liv uden frygt. Fortiden kan du lægge ind under Guds tilgivelse. Fremtiden kan du lægge ind under håbet. Nutiden kan du åbne dig imod. Frygt ikke. Glædelig Jul. Amen.

Biskop Karsten Nissen
Domkirkestræde 1
DK-8800 Viborg
Tlf.: ++ 45 86 62 09 11
E-mail: kn@km.dk