Göttinger Predigten im Internet
hg. von U. Nembach, Redaktion: R. Schmidt-Rost

Første søndag efter trinitatis , 13. 6. 2004
Lukas 12, 13-21, Hanne Sander
(-> www.predigten.uni-goettingen.de)


Det ekkoer stadig fra sidste søndag: Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. - Det er der, vi er på vej hen: ­til verdens ende - og teksterne i Trinitatistiden er da også for størsteparten anvisninger og vejledninger i, hvordan vi skal forholde os undervejs.

Trinitatistiden er derfor med god grund blevet kaldt menighedens dagligdag - ovenpå alle festerne - .

Dagligdagen lever på mange måder af festerne, men det er vigtigt, at dagligdagen ikke kun lever af det, der ligger bagud - af erindringer og minder, som man godt nok kan tære længe på – så at dagligdagen også er bestemt af, at vi er på vej et sted hen - at den har en retning og et mål - og derfor får sit eget betydningsindhold som en del af målet - Guds tanke med sin verden og med sine mennesker.

Det må siges at være en meget dagligdagsproblemstilling, der er udgangspunktet for jesusordene her.

Udgangspunktet er en arvesag, hvor et par brødre ikke kan blive enige om arven efter deres far.

Har I hørt det før?? ­

Det er den samme både komiske og tragiske historie hver gang - at søskende og slægtninge kan komme i den grad i skænderi og konflikt, når et bo skal gøres op, så der ­kommer årelange stridigheder, og der kan opstå uovervindelig vrede og bitterhed på grund af uenighed om deling selvom ingen af parterne overhovedet har brug for arven.

Vi kender det - enten fra os selv - eller fra andre - og Jesus kender det selvfølgelig også - men han tager afstand fra at tage stilling til den konkrete strid, da han bliver spurgt.

Det kan virke udeltagende - men Jesu holdning - og den lignelse, han så fortæller viser snarere hen til et andet perspektiv end det, som arvespørgsmålet tager sit udgangspunkt i.

En kollega formulerede meget præcist, at den situation, der

.er refereret her og som Jesu lignelse lægger op til, er, at man må afgøre sig for, om man vil arve fortiden eller fremtiden.

Det er næsten for let at deltage i vurderingen af den rige bonde - og pege fingre af ham i hans misforståelse.

Men det handler jo ikke kun om endnu engang at vise og slå fast, at selv med alt hvad vi har af rigdom og materielle goder - er det ikke det, som vores liv beror på.

Lignelsen peger på en dybere måde og stiller i højere grad spørgsmålet om, hvorvidt vores liv er bestemt af det, der ligger bagud eller af det som ligger foran.

Sådan som storbonden samler til huse - og på den måde mener

at han har sikret sig imod fremtiden - er der en parallel i gammel testamente i beretningen om israelitterne i ørkenen.

De har fået løfte om, at de ikke skal komme til at sulte, fordi der hver dag vil falde manna ned fra himlen og det kan de bage brød af. Men mistro gør, at de hamstrer og samler mere til sig, end de har brug for til en dag - og så erfarer de, at der går orm i deres forråd.

Begge historier - både den om den rige bonde og den om mannaen i ørkenen - kan høres med en tone af underliggende trussel - og de er jo også nok gennem tiderne blevet brugt til at true mennesker med: memento mori- og det er ikke dig, der bestemmer.

Når jeg hører Jesus svare manden her i folkeskaren - så hører jeg egentlig ikke, at der ligger noget truende i Jesu svar - tværtimod.

Der er snarere lidt sørgmodigt over Jesu svar: Hvordan kan I i den grad forrykke perspektivet, at I kan lade arveforhold ødelægge forholdet mellem Jer?

Og det trøstende i lignelsen ligger i, at Jesus ­underforstået siger:

Hav mere tillid - hav mere tro til den arv, der ligger foran Jer - . Som Guds børn er I dog arvinger til det evige liv - og lad det bestemme Jeres liv. Lad det være det lys, der skinner ind over Jeres dagligdage.

Og tilliden kan alene udspringe af opfattelsen af, at livet er Guds og ikke vores - og er det, der kommer til os. Når vi så gang på gang forsøger at bemægtige os det - at bjærge det fordi vi tror mere på hvad vi har - end på Guds fremtid - ja så står vi i fare for at komme til at stå tomhændede. Amen.

Sognepræst Hanne Sander
Prins Valdemarsvej 62
DK-2820 Gentofte
Tel.: 39 65 52 72
e-mail: sa@km.dk

 


(zurück zum Seitenanfang)