Göttinger Predigten im Internet
hg. von U. Nembach

6. søndag efter trinitatis - 18.7.2004
Mattæus 19, 16-26, Birte Andersen

(-> www.predigten.uni-goettingen.de)


Den rige unge mand kan vi se med to sæt briller.
Egentligt er det jo meget prisværdigt at han vil noget med sit liv.
Arve evigt liv, siger han.
Han taler ikke om at blive udødelig, men om at komme indefor i livet.
Han vil ikke nøjes med mindre end det hele.
Ikke det halve liv, - der er en længsel og uro midt i dagligdagen, der driver ham videre.
Og var han rig, forstår vi det så meget bedre:
han havde så mange muligheder,
hvilken vej skulle han gå ?
For livet er så dyrebart, så det er vigtigt at det bruges rigtigt.
Hvordan når jeg til det egentlige, den hellige gral?
Uden at svigte mig selv eller min omverden undervejs. Hvor går vejen?
Søgende mennesker har til alle tider spurgt vise eller hellige mænd, - her er det Jesus, han møder.
Men Jesus ser ham snarere med det andet par briller.
Han kalder hans længsel rastløshed og fuldkommenhedstrang.
For han henviser den unge mand til det daglige liv med budene som ramme for livet, så det kan fremmes og vokse.
Men det er altså det, der ikke er nok for den unge mand.
Og så strammer Jesus voldsomt.
Nu er det helt andre krav, og vi får fornemmelse af, at Jesus nærmest laver en fælde, eller i det mindste skærper prisen så voldsomt, for at både den unge mand og vi andre kan følge, hvad der foregår.
Jesus gør det til et spørgsmål om enten eller:
enten Gud eller ham - den unge mand,
enten at miste livet eller vinde det,
frelse eller fortabelse
alt sammen fordi den unge mand i ikke havde kunne rumme både og.
Han havde ikke kunne se evigheden i dagligdagen, og ville bare have mere.
Vi må håbe, at hans bedrøvelse indeholdt en skabende erkendelse, så han blev bremset i sit mere - og fik mod til at gå i sig selv.
Det har vi, der hører, i det mindste mulighed for- med ham som skræmmebillede.
Et spændende skræmmebillede fordi han ikke lader sig nøje og går efter den kalden, han hører.
Skræmmende, fordi han vil finde gralen ved selv at blive fuldkommen.
I første omgang svarede Jesus ikke manden, at næstekærlighedsbudet er uopfyldeligt, som vi nok ville have svaret,
at fuldkommenheden er en umulighed -
nej, han tilbød evigheden gratis:
"Du skal såmænd bare gøre det, du allerede gør.
Du holder jo budene. Bliv ved med det, så kommer evigheden."
Men det var det, der ikke var nok .
Han selv og livet skulle være perfekt.
Det almindelige liv var for billigt, for ordinært.
Og når han ikke vil rejse på fællesklase, så bliver frelsen uendelig dyr.
For perfektion og fuldkommenhed koster ifølge sin egen logik altid det, man ikke har råd til -
den perfekte godhed, den perfekte skyldfrihed eller den perfekte ret.
Sådan er den frelsende kærligheds eget væsen:
i det øjeblik kærligheden bliver noget kvantitativt,
så forsvinder den for vort blik, for så er den blevet noget andet end netop kærlighed.
Når vi ikke vil give af os selv til den verden, der er Guds, så kræver Gud det, vi tror, vi ejer - her i historien den unge mands penge.
Jesus hører i den unge mands længsel og fuldkommenhedsstræben en forkastelse af det liv, han lever.
Og derfor må Jesus rette den afgørende misforståelse:
Verden er ikke hans, og derfor kan han ikke forkaste den.
Og vil han købe den, så bliver den dyr!
Det lyder så smukt, at han vil have evigheden, men hvad han gør er at blive en tyran i forhold til verden!
Det kunne være at den unge mand ikke er få fjernt fra os.
Og det handler ikke blot om penge!
Også vi søger livets inderside, helheden, lykken eller Guds rige.
Vi forholder os kun til helheden, hvis den angår os delvist.
Vi siger vi ønsker at forholde os til det hele, men vi vover ikke at lade det hele forholde sig til os.
Vi søger det, der fuldt og helt, men det må kun angå os stykkevist og delt.
For vi orker ikke konsekvenserne, at hvis verden er Guds,
må den være det fuldtud, - ikke bare i glimt og stykkevis.
Af den historie bliver det klart, at længsel kan føre os helt modsatte steder hen.
Længslen er en slags navlestreng, der erindrer os om vores guddommelige oprindelse, men vi kan høre den afgørende forskelligt.
Der findes en længsel, hvis kalden trækker dig bort fra jorden, fra verden, fra den virkelighed, som er din,
og som indeholder en forkastelse af verden som den er.
En længsel , der sætter over det daglige liv i mistro til at evigheden kan findes der.
Og mistroen sætter den pris, vi ikke kan betale.
Jesus vender længslens retning om, fordi han insisterer på, at verden er Guds.
Derved er det det daglige liv, der bliver det kameløje,
vi kan se evigheden igennem. Netop dette - og ikke uden om det eller ovenover.
Det var det samme jordiske liv, - dette kameløje, Kristus gik igennem - både i sit liv og i sin død.
Derved åbnede han evighedens port - midt i det liv du lever.
Fordi Gud er en kæmpende Gud, holder han denne port åben - midt i vores liv:
Det kan siges sådan :

Gud er ingen metafor for poesien.
Poesien er selv et sandkorn i Gud,
ganske vist gnistrende, skøn og farlig
mere end de andre.
Gud
er metaforen for en virkelighed
som hedder Gud, er Gud,
hvis kærlighed gennembryder vores lidelse og
bor i den.
(K. Sivert Lindberg, Vår Lösen 1999/1)

Og derefter har længslen en anden karakter: så længes vi efter at komme dybere ind i livet, fordi vi allerede har fået evigheden givet, og må gå på opdagelse i dens herlighed og storhed.
Den, som har fundet, kan søge des mere, for nu kender han perlens glød.
Det kan være ydre og indre vilkår , som det er nødvendigt at ændre, for at evigheden kan få rum,
men evigheden er begyndt,
derfor må du og jeg bruge de evner og muligheder og den historie, der netop er dine og mine.

Jeg har set solen bryde frem
for et øjeblik at lyse
en lille plet op, og så gået min vej
og har glemt det. men den var
den lysende perle. netop den mark
hvor skatten lå gemt. jeg indser nu
at jeg må give alt hvad jeg har
for at eje den. At leve er ikke at stræbe

mod en flygtende fremtid, heller ikke
at længes efter et indbildt minde.
Det er (at leve) at bøje sig som Moses
mod underet i den brændende tornebusk,
mod et lys, som forekommer ligeså flygtigt
som en gang i verden din ungdom var
men som er evigheden som venter på dig
(R. S. Thomas: Det Lysande fältet s. 64)

Sognepræst Birte Andersen
Emdrupvej 42
DK-2100 København-Ø
Tel.: ++ 45 - 39 18 30 39
e-mail: bia@km.dk


(zurück zum Seitenanfang)