Göttinger Predigten im Internet

Hver tid har sin egen kvalitet. Det er som om formiddage er lavet af et andet stof end eftermiddage, og skiftet fra det ene til det andet sker lige når vi spiser. Det er ikke bare klokken, der gør forskellen mellem formiddag og eftermiddag - den indtræffer på grund af det ritual, det er, at spise.

Ligesådan er sommerferiedage for ethvert skolebarn af en helt anden slags og opleves på en helt anden måde end alle andre dage. Skoleafslutningen sætter skellet. - Hvis man først bliver opmærksom på det, så viser det sig, at der er utallige forskellige tider, som giver os mange helt forskellige stemninger at opleve. Fødselsdage er dybt forskellige fra andre dage. Indtil for 20-30 år siden var søndagen helt forskellig fra andre dage: pænt tøj, søndagsmiddag, lukkede butikker, flag, en helt særlig stemning.

Jeg tror, disse forskelligheder mellem tiderne er meget vigtigere for vores liv, end vi lige gør os klart. De forskellige stemninger betyder variation i vores indre liv og selve det at mærke et skifte giver forhøjet livslyst og ny energi. Det vigtigste er måske, at de forskellige tider giver mulighed for at glæde sig til det ene og det andet, som er anderledes end det, vi har lige nu. - Hvis der ikke var de forskelle, ville der indfinde sig en mægtig kedsommelighed, en monotoni, som ville være deprimerende.

Det er faktisk karakteristisk netop for deprimerede, at de ikke glæder sig til noget som helst, sansen for tidernes forskellighed og den ny energi, der følger med, er slukket hos dem - det er en stor del af depressionens væsen at mangle denne sans.

Den første skabelseshistorie rummer dybe indsigter i dette her. Skabelseshistorien handler jo ikke om, hvordan jorden er blevet til, men om, hvad der er vigtigst og mest grundlæggende i tilværelsen. På den fjerde dag fortælles det, sætter Gud sol, måne og stjerner på himlen - ikke for at skaffe lys, for det blev skaffet allerede den første dag. Nej, sol og måne skal bevæge sig på himlen, så mennesker kan beregne, hvornår det er helligdag, dvs. festdag, og hvornår det ikke er; så det, der oprettes på denne 4. dag, det er simpelthen selve tidernes forskellighed. Ja, allerede den første dag tager Gud fat på dette vigtige arbejde, da han laver forskel på nat og dag, og han fortsætter den syvende dag med at opfinde hviledagen.

Alt dette om den antidepressive forskel mellem tiderne skal selvfølgelig nævnes i dag, fordi 1. søndag i advent er et af de største tidsskift i hele året. Her i huset er det så stort et skifte, at vi siger et helt nyt kirkeår begynder i dag. Det mærkes meget tydeligt, især når man kommer i kirke. De sidste mange uger har været mørke og grå ”Skyerne gråne og løvet falder” - for mange har oktober-november også repræsenteret en god og tilfredsstillende arbejdstid, hvor man ikke skal hæve blikket så meget fra det daglige, men kan få noget fra hånden, mens efteråret og mørket breder sig udenfor. Og her inde har vi talt trinitatissøndage i lange baner lige siden pinse.

Og så pludselig i dag er det blevet en anden tid. Nu er det rigtigt at tænde det første lys i adventskransen, nu er det tid at synge de pragtfulde og helt anderledes adventssalmer. Blikket løfter sig fra det daglige arbejde og bliver rettet fremad; glæden over en højtid, der nærmer sig, begynder at vokse.

Der er gode, dybe grunde til, at kirkeårets store skifte netop indtræffer nu. Adventstiden er sat af til af fejre og forberede Jesu komme. Det er det, advent betyder. Dvs. i advent fejrer vi i grunden det store verdenshistoriske skifte i tidens kvalitet, der indtraf, da Jesu virke fandt sted. Dengang det for første gang blev sagt, at Guds kærlighed bærer verden og at meningen med menneskers liv er at give et passende svar på den kærlighed. Tiden efter er af en anden art end tiden før, fordi ord som barmhjertighed, befrielse, tilgivelse og kærlighed er blevet sat ind som de afgørende. - Det er netop ord af den slags, Jesus forærer sine bysbørn i Nazareths synagoge i dagens tekst. At de afviser dem voldsomt ændrer ikke ved, at ordene blev sat verden.

Denne forskel i tidens kvalitet før og efter Jesus har de gamle selv været opmærksomme på lige fra begyndelsen. De brugte et bestemt udtryk om det, nemlig ”tidens fylde”. Det er Paulus, der har fundet på det. Han forestiller sig tiden som et kar, som der løber vand i indtil det afgørende punkt, hvor karret er blevet fuldt. Det punkt, hvor tiden er løbet fuld, er signalet til, at Gud Fader sender sin søn og ved hjælp af hans ord forandrer tiden ved at tro, håb og kærlighed bliver plantet hernede.

Det er derfor man leder forgæves efter ordet advent i salmebogen. Alle adventssalmerne står under overskriften ”tidens fylde”.

Det hænger altså godt sammen, at vi begynder et nyt kirkeår med at koncentrere os om dengang tiden blev fyldt og skiftede karakter. Vi fejrer det med selv at skifte tid. Og vi tager for os en beretning, som netop ganske kort og ligesom et program sammenfatter det, som var det afgørende ved tidens fylde: Den tekst, Jesus prædiker over, handler om, at han er sendt, at han bringer glædesbud til fattige, frigivelse til fanger, syn til blinde, frihed til undertrykte, nåde fra Gud. Og hans prædiken, som er verdens korteste, siger blot, at i dag er tiden skiftet, så disse ord ikke længere er forgæves drømme, men Gud Faders egne løfter til hans små. Amen.

Sognepræst Lars Ole Gjesing
Søndergade 43
DK-5970 Æreskøbing
Tel.: +45 62 52 11 72
E-mail: logj@km.dk