Trinitatistiden er til ende i dag med den sidste søndag i kirkeåret. Den tid ,der blev indledt i slutningen af maj, også med ord fra Mattæusevangeliet, nemlig ordene, som Jesus sender disciplene ud i verden med, når de skal ,gøre alle folkeslag til hans disciple ved at døbe og lære: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden.”

Og nu slutter kirkeåret med ord, der ligner:
"Alt har min far overgivet mig , - ham, der er himlens og jordens Herre'"

De lød så magtfulde - dengang i den tidlige sommer - og svarede på en måde til årstidens livsstemning, da dagen var lys og lang, og vi syntes, at vi kunne klare så meget.

Til gengæld synes jeg nok, at der kommer en anden livsstemning ind i evangelieteksten til i dag. Der er nok tale om magt og om vilje og om myndighed, men det er en anden slags - ikke så højsommerlig - ikke så sikker.

Det er måske nok kun fornemmelser og vilkårlig sammenligning, men magten bliver. tydeligvis problematiseret nu.

Hvorfor er det Jesus priser Gud for at have skjult noget for vise og forstandige som han har åbenbaret for umyndige?

Og hvad er det, der er skjult ?

Paulus diskuterer det for sin part frem og tilbage med menigheden i­ Korinth, og i det brev fra Paulus, som vi har fra den korrespondance bliver det klarere, hvad det er, der støder an, hvad det er, der er så uforståeligt i kristendommen, så snart overvejelserne og diskussionen drejer sig om magt, og hvem der har magt over hvad.

Paulus har held til at formulere sig overfor menigheden i Korinth, så der ikke lades tvivl tilbage:
"Jeg har besluttet, at jeg hos Jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus og det som korsfæstet.”

Med andre ord: Paulus siger ligeud, at den kristendom, han prædiker og den Gud, som han forkynder ikke lover hverken et bedre liv eller løsning på problemer. Paulus stiller ikke det billede af Gud op, som vi indimellem kan være fristet til at stille op, nemlig af en Gud, der skal kunne klare og ordne­ alting, forhindre krige, afværge sygdom og død, forklare vilkårlighed og uretfærdighed, som om vi mener, at det er det, man har en Gud til.

Nej, ”jeg har besluttet, at jeg hos Jer ikke vil vide af andet end Jesus Kristus og det som, korsfæstet”, skriver Paulus beslutsomt, velvidende hvor problematisk det er.

For i det samme brev skriver Paulus næsten det samme som Matthæus refererer Jesus for at have sagt: "Det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre de stærke til skamme, og det, som, verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af overfor Gud”.

Det er i samme åndedrag at sige to ting - men to ting, der hænger sammen.

Det kun at ville prædike Jesus Kristus som den korsfæstede er det samme,som Jesus priser Gud for at skjule for vise og forstandige og åbenbare for umyndige, nemlig at tale om Gud og se Gud i Kristus - ikke som den almægtige og derfor fjerne i forhold til vores erfaringer - men som den medlidende og nærværende.

Kristendommen og troen på Kristus befrier os jo ikke fra vores menneskelige vilkår, hvor der også er modgang og sorg og tvivl. Virkeligheden er jo ikke sådan, at vi slipper for at bære byrder, men prædikenen om Jesus som korsfæstet er et tilsagn om nærvær, så vi ved, at vi ikke skal bære byrderne alene.

Tag mit åg på Jer, og lær af mig. Det vil også sige: se virkeligheden i øjnene, lad være med at lyve for Jer selv, for selv om det ikke er højsommer altid, men det bliver på alle måder efterår og vinter i vores liv, så skal det ikke tage troen fra Jer. Gud er ikke kun i det høje lys, i dagene, når de er klare, men Gud er også hos os, når lyset tager af, og dagene bliver korte, når vi ikke kan se så klart mere, ja, når vi er ved at opgive, fordi vi ikke begriber mørket og angsten, der kan være i os som en efterårsstorm, der river alting ned.

Det, der kan være vigtigt at høre denne sidste søndag i kirkeåret, og som evangelieteksten siger, er jo, at den høje sommerstemning var rigtig nok; de høje tider er virkelige, men vi behøver ikke at lyve om, at vi ikke kunne holde sommerstemningen fast. Vi fik modstridende og modsigende erfaringer. Dagene blev mørkere og koldere. Men løftet om nærvær gælder: Jeg vil være med jer alle dage.

Derfor kan vi synge: "Herre Kristus dig til ære slutter vi vort kirkeår, trøstig skal vor afsked være.” (DDS 431)

Amen.

Sognepræst Hanne Sander
Prins Valdemarsvej 62
DK-2820 Gentofte
Tel.: +45 39 65 52 72
e-mail: sa@km.dk