Göttinger Predigten im Internet

Ved årsskiftet 1944-45 var Dietrich Bonhoeffer fængslet i Tegel i Berlin
for sin åbenlyse modstand mod nazismen.

At være spærret inde
i et lukket rum
med grå vægge
- vægge der afskærer fra mødet
med de mennesker du er forbundet med.

Med tremmer
- gennem hvilke du kan se himlen,
som minder om livet,
friheden,
glæden,
kærligheden.
Alt det, du måske aldrig får lov til at mærke på din krop igen.

At være fængslet.
Lukket ude
og lukket inde
øresneglen gennemtrænges af skrig
i næseborene river stanken af rædsel
halsen presses af angst

Angst æder sjæle op.
Rejser usynlige mure,
forvrænger ord,
så de hvisker løgne
forvrænger ordet fra Gud,
så vi stirrer os blinde på det onde.

Vi kender ikke til fysiske fængsler,
bygget af mursten med tremmer af jern.
Men vi kender til fængsler, som vi skaber for os selv og for hinanden.

Fængsler med tremmer skabt af mindreværd,
fordømmelse, foragt,
selvfordømmelse.
Gamle sår springer op
og tapper hjertet
for tro
og håb
og kærlighed.
Fængsler med
fundamenter skabt af mistillid,
fængsler skabt af angst.

Angst æder sjæle op.
Rejser usynlige mure
forvrænger ord, så de hvisker løgne,
forvrænger ordet fra Gud,
så vi stirrer os blinde på det onde.

Hvem er Gud?

”Jeg er den, jeg er”.
En navnløs stemme,
en kosmisk fjernhed,
en uendelighed,
hvori vi
ikkegår til grunde,
fordi Gud fortsatte og sagde:
Jeg er den, jeg er.
Jeg er barnet i krybben,
jeg er manden på korset,
jeg er i din elskede,
i din ven
og i din fjende
som en gave og som en fordring.
Jeg er vejen og sandheden.
Jeg er kærlighedens magt, der skænker livet.
Gud gav os sit navn – Jesus Kristus.

Og hans handlinger svarer til hans ord,
og vi ser, at hans rige ikke er et sted i det himmelblå.
Det er en måde at være sammen på.
Nu og i evighed.

Guds magt kan vi erfare,
den magt erfarede D.B. i fængslet i Tegel.
De sidste ord, vi kender fra hans hånd,
skal vi have med på vores vej ud herfra i dag.
Ord, som vidner om Guds virkelighed,
der gennemlyser
al vores angst og fortræd og død
med sin Ånd:

Af gode magter
Trofast og tavst omgivet af gode magter
sælsomt bevaret og trøstet –
således vil jeg leve disse dage med jer
og med jer gå ind i et nyt år.

Endnu vil det gamle pine vore hjerter,
endnu trykkes vi af onde dages tunge byrde,
ak Herre, giv vores skræmte sjæle
den frelse, som du skabte os til.

Og rækker du os den tunge bitre kalk,
med lidelse, fyldt til øverste rand,
så modtager vi den taknemmeligt uden skælven
af din elskede og gode hånd.

Dog vil du endnu engang skænke os glæde
ved denne verden og ved solens glans,
så vil vi huske det forgangne,
og så tilhører vort liv fuldstændig dig.

Lad lysene, som du bragte i vores mørke,
brænde klart og varmt i dag,
hvis det kan lade sig gøre, før os da sammen igen!
Vi ved det, at dit lys skinner i natten.

Når stilheden nu sænker sig dybt omkring os,
så lad os høre hin fulde klang
af verden, som udvider sig usynligt omkring os
af alle dine børns høje lovsang.

Sælsomt beskyttet af gode magter
venter vi trøstigt, hvad der end kommer.
Gud er hos os hver morgen og hver aften,
og ganske sikkert på enhver ny dag.
19.dec 1944 (WE 275f.)

Læsning
Romerbrevet 8, 35-39

Morgenbøn

Gud, jeg kalder på dig tidligt om morgenen
hjælp mig med at bede og samle mine tanker
jeg kan ikke alene.
I mig er der mørke, men hos dig er der lys.
Jeg er alene, men du forlader mig ikke.
Jeg er modløs, men hos dig er der hjælp.
Jeg er urolig, men hos dig er der fred.
I mig er der bitterhed, men hos dig er der tålmodighed
Dine veje forstår jeg ikke,
men du kender den rette vej for mig.
(WE 96)

Sognepræst Marianne Østergård Petersen (e-mail: moep@km.dk)
Sognepræst Anette Foged Schultz (e-mail: (afs@km.dk)