Göttinger Predigten im Internet
hg. von U. Nembach, Redaktion C. Dinkel und I. Karle

Meditationer over Bonhoeffertekster - 2006
Meditation over brevet fra 21.8.1944 (WE 265-266)
Margrethe Øster Barfoed, Annelise Søndengaard, Steen Tygesen

(-> www.predigten.uni-goettingen.de)


Kristi lidelser

I fængselets rum, i en celle, i 1944, sidder en mand og skriver.
Han skriver fra sin fængselscelle til sin ven, som er langt borte.
Isoleret fra dem, han elsker - adskilt af bjerge og krig.
Han skriver ud af sin tro.
Den indsatte skriver til trøst for sin ensomme og udsatte ven.
Han vil trøste ham;. han skriver sig selv trøst til.
Trøsten findes.
”Sikkert er det, at vor glæde skjuler sig i lidelsen, vort liv skjuler sig i døden.
Alt, hvad vi, med rette, tør vente af Gud, og bede om, er at finde i Jesus Kristus”. (266)
Det skriver han
Han bevæger sig ind mod midten. Der, midt i, er korset.
”Sikkert er det, at vi altid må leve i Guds nærhed” /265
Det skriver han.
Midt i er døden.
Mellem himmel og jord.
I et reb, på et træ.

Rebet er ufølsomt. Rebet ser intet. Hører intet.

100 år tidligere, I sibirisk kulde sidder en mand, indespærret i en fængsels-celle.
Han skriver. Til sine elskede, langt borte.
Han længes.
Længes efter tro, og han skriver sig troen til.

”Jeg tror, at der intet skønnere findes, intet dybere, intet så dragende, intet så sandt, så modigt og fuldkomment som Jesus Kristus.
..… hvis nogen bragte mig beviset for, at sandheden om vort liv ikke er i Kristus, og hvis det skulle blive slået fast, at sandheden virkelig befinder sig et andet sted, end hos ham, så ville jeg dog vælge Kristus frem for sandheden”.
Det skriver han.
Troen findes.

Ordet fæstner sig til papiret.
Papiret er stumt. Sibiriskhvidt, ufølsomt, blindt.
Ordet fæstner sig til papiret. Som bærer ordet videre, frem til os. Ordet ser, ordet hører, ordet taler – til dig – og mig.

Her i vore lukkede rum.

Europa fyldtes med grave.
Jorden var tung og mæt. Af død.
Det var ikke nok.
Selv luften fyldtes af grave.

Mens Dietrich skrev i sin celle fyldets luften.
De utallige og umættelige skorstene sendte millioner af døde op i luften til deres grave.

Mens Fjodor skrev fra Sibirien skød man de russiske rebeller.

Dog: ”alt hvad vi med rette tør vente af Gud og bede om, er i Jesus Kristus, for livet skjuler sig i døden.
”Livet skjuler sig.
I døden”.

Sikkert er det”.

Sikkert.


Sognepræst Margrethe Øster Barfoed (E-mail: moeb@km.dk)
Sognepræst Annelise Søndengaard (E-mail: sondengaard@vip.cybercity.dk)
Provst Steen Tygesen (E-mail: sty@km.dk)



(zurück zum Seitenanfang)