Göttinger Predigten im Internet

Læsning: Ps 22

Mennesker kommer til Gud i deres nød,
trygler om hjælp, beder om lykke og brød,
om frelse fra sygdom, skyld og død.
det gør de alle, kristne som hedninger.

Der findes i mennesket en umiddelbar trang til at anråbe de højere magter om hjælp. Skriget fra menneskets strube lyder over alt på jorden, når nøden melder sig. Ulykke, sult, sygdom, skyld og død bringer mennesket på afgrundens rand. Og dybt nedefra spejder mennesket efter livet. Fra håbløshedens og magtesløshedens position kalder det på hjælp. Fra dybet lader det blikket, tanken og bønnen strække sig mod Himlen. Kun den stærkere kan overvinde den, som er stærk. Kun Gud kan afhjælpe, ja hæve det sårede menneske ud af elendigheden. Mennesket har brug for Gud, når nøden er stor; det tænker: Der må være en overjordisk magt, der magter det onde. Hvem kan? Gud kan!

Mennesket søger således en Gud, der er hævet over verdens nød og elendighed i håb om selv at blive trukket ud af nøden, lettet for denne verdens lidelse, modgang og nederlag. Bønnen om et værdigt og helt liv er således en bøn om et liv, hævet over alt det, der gør livet trangt og besværligt. Et fuldkomment liv er et liv bortrykket fra denne jordiske virkelighed. Og mennesket tror, at den Gud, der kan indri denne drøm, selv må være hævet over al elendighed og nød.

Det gør mennesker, kristne såvel som hedninger. Men hvor er Gud at finde, og finder de Ham dér, hvor de tror, Han er at finde?

Mennesker kommer til Gud i hans nød,
finder ham fattig, smædet, uden ly og brød,
ser ham tynget af synd, svaghed og død.
Kristne står hos Gud i hans lidelser.

Hvor er Gud at finde, og finder vi Ham dér, hvor vi tror, Han er at finde?

Det er en næsten utænkelig tanke, at mennesker skulle kunne stå Gud bi. Og dog er der afgørende øjeblikke, hvor det kunne synes, som om det er Gud, der har brug for hjælp. Da råbet lød fra den nødstedte mand på korset: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”, var svaret alene tavshed. Og jeg spørger, om det nødstedte menneskes råb er rettet til en nødstedt Gud, der ikke har mere at sige? Eller en Gud, der med sin tavshed lader menneskets råb vende tilbage til mennesket selv?

”Jeg vil svare”, sagde Karen Blixen. Hendes motto var et kampråb mod den blinde skæbne, en vilje til at tage til genmæle mod en ubegribelig tavshed. Men hvis tavsheden skyldes, at Gud er i nød, hvad er da svaret fra den kristne, der ”står hos Gud i Hans lidelser?”

Måske verdenshistoriens mest overraskende replik: ”Sandelig, den mand var Guds Søn.” Sagt af et menneske uden forudsætninger, en hedning. Den romerske officér, der stod ved korset og så Jesus dø, gav et svar. Og med sit svar blev han det første, kristne menneske på jorden. Han er den, der føder tanken om at se Gud i ethvert lidende menneske, den første kristne, der ”står hos Gud i Hans lidelser.” Det er Gud, der deler sin lidelse med os.

Gud kommer til alle mennesker i deres nød,
mætter deres krop og sjæl med sit brød,
for kristne og hedninger lider han korsets død,
og tilgiver dem alle.

Mennesket søger efter Gud, - i en evig længsel efter det hele og ubrudte. Alle vegne søger mennesket Gud. Oppe bag stjernerne og nede i havets dyb. Alle vegne. Men vi søger forgæves.

Det er Gud, der kommer til os – måske endda lige dér, hvor vi har sværest ved at få øje på Ham, dér kommer Han i lidelsen, i nøden. Vi behøver ikke lede efter Ham. Han er her. Midt i vores verden. Midt i alverdens nød og elendighed.

At finde den sandhed er at blive hel. Guds tilgivelse heler det brudte. Han giver noget til. Lægger noget til. Oven i det som er. Sårene, arrene er der stadig – mennesker skriger deres fortvivlelse og nød ud, men Gud lægger sit eget liv ind over det, så det ikke ses mere. Skylden overses, så den skyldige kan ses. Korset midt i verden genskaber det hele menneske, der nu er genindsat til at leve som et frit menneske, med modet til at vende sig ud mod verden. Guds død midt i verden genindsætter mennesket midt i verden.

Sognepræst Knud Ove Mandrup (E-mail: kom@km.dk)
Sognepræst Troels Laursen, (E-mail: tla@km.dk)
Sognepræst Hans Jacob Hansen (E-mail: hjh@km@dk)