Göttinger Predigten im Internet
hg. von U. Nembach, Redaktion C. Dinkel und I. Karle

Meditationer over Bonhoeffertekster - 2006
Meditation over Dietrich Bonhoeffers tema: Verdslighed og Gud
Fra ”udkast” til en bog ( WE 257-262)
Anette Foged Schultz

(-> www.predigten.uni-goettingen.de)


Læsning: Filipperbrevet 2,5-11

Meditation

DU, menneske
- smukt og underfuldt skabt

En varm krop
Et pulserende hjerte
Et sårbart sind

Bag dig:
et broget, levet liv
øjeblikke fyldt af nærvær og mening
OG
stunder i afmagt
og fortvivlelse.


DU - menneske
Sat i et NU

I dag
- ligger foran dig fyldt med mulighed for liv


DU - menneske
med en fremtid
- bestemt af håb, længsel…. frygt


Gud blev menneske som DU!

”Han blev mennesker lig!”

Blev et foster
Med hjerte, tarme, ben, arme, hænder
Voksede op
Voksede ind i verden
Satte spor
farvede den for altid med sin kærlighed og sin smerte

Dit liv har farve af hans
hans kærlighed
- hans smerte
ligger ind over dig og giver dig retning og mål


DU er bestemt til at følge efter Ham!
Du er skabt til at ligne Ham!

Du skal tage bolig i dig selv!
Så du kan være der for andre
- som Han var til for andre
- som Han er til for dig

Man kan sige det med en digters ord,
at:

Et er nødvendigt
her i denne vor vanskelige verden
af husvilde og hjemløse:
At tage bolig i sig selv
Gå ind i mørket
pudse sodet af lampen
sådan at mennesker på vejene
kan skimte lys
i dine beboede øjne.


Man kan sige det med en digters ord

Eller man kan sige det med Dietrich Bonhoeffers ord
ord om dèt at være menneske
sat i verden
i forhold til Gud og medmenneske

Bonhoeffer siger:

Vores forhold til Gud er ikke et religiøst forhold
til det højst tænkelige, mægtigste, bedste væsen …..,
men vores forhold til Gud
er derimod et nyt liv i ”væren- for-andre”

Ikke uendelige opgaver som er uden for rækkevidde,
men den til enhver tid givne næste
inden for rækkevidde…..:

Gud i menneskeskikkelse!

Ikke som i orientalske religioner
i dyreskikkelser,
som det uhyrlige,
kaotiske,
fjerne,
rædselsfulde,
men heller ikke i skikkelse
af begreber
som det absolutte,
metafysiske,
uendelige etc. ….

Men ”mennesket-for-andre”

Derfor den korsfæstede!


Han blev mennesker lig!
Han delte menneskelivets vilkår med os!
Han gav afkald på sin trygge,
sikre
ophøjede urørlighed
hos Gud

Han kunne være ”blevet hjemme”
men han ”gik ud

Udgik fra Gud
for at være hos os
i livets midte

I livets stærkt flydende,
hjerte-pulserende strøm

I lysten, legen, kærligheden,
glæden, venskabet

I fortvivlelsen, usselheden
vanviddet og ensomheden, afmagten

Af Ham
kaldes vi til modstand mod al umenneskelighed
Af Ham kaldes vi til hengivelse

Hengivelse til livet med hinanden
her og nu

I Ham er livet!

Derfor skal:
hvert knæ
- i Jesu navn -
bøje sig,
 i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
    Jesus Kristus er Herre,
    til Gud Faders ære.


Bøn

Herre Jesus Kristus
Du var fattig og elendig, fanget og forladt som jeg.
Du kender al nød, mennesker har.
Du bliver´ hos mig, når intet menneske står mig bi.
Du glemmer mig ikke, og leder efter mig.
Du vil, at jeg skal erkende dig, og vende mig om til dig.
Herre, jeg hører dit råb og følger efter.
Hjælp mig (WE 97)


Sognepræst Anette Foged Schultz ( E-mail: afs@km.dk )


(zurück zum Seitenanfang)