Göttinger Predigten

deutsch English espańol
portuguęs dansk Schweiz

Startseite

Aktuelle Predigten

Archiv

Besondere Gelegenheiten

Suche

Links

Gästebuch

Konzeption

Unsere Autoren weltweit

Kontakt
ISSN 2195-3171





Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach

Midfaste, 15.03.2015

Predigt zu 5. Mose 8:1-3 og Joh 6,1-15, verfasst von Christian Grund Sřrensen

 

12 kurve fulde.

Så meget var der til rest af Guds gavmildhed.

12 kurve fulde.

Så meget var der tilbage af en lille drengs madpakke, rakt over til Jesus. En lille rigdom lagt over i Guds hænder med tillid og tak.

12 kurve fulde.

Jo, de var jo ikke døde af sult i ødemarken. Men de var draget afsted uden at tænke på dagen i morgen. Eller resten af dagen, for den sags skyld. Drevet som rotterne i Hammeln af den særlige mand, som spillede en ganske ukendt melodi.

12 kurve fulde.

Ingen så underet. Brødet og fisken gik fra hånd til hånd. Ingen så bjerget af brød eller dyngen af fisk. Det var så umærkeligt og uset. Og underet skete mellem vore egne hænder.

12 kurve fulde.

Lige til tiden, og ikke i forvejen. For sådan er Guds omsorg som regel. Lader os komme til grænsen - og over. Og så sker det.

12 kurve fulde.

Som tegn på Guds rigdom og vores fattigdom. Som tegn på den frelser, som magter mere end godt. Jeg er kommet, siger Han, for at I skal have liv i overflod.

12 kurve fulde.

Sådan var det ikke i ørkenens 40 år. Manna nok til hver enkelt dag. Ikke for meget. Ikke for lidt. Kun ekstra til hviledagen.

12 kurve fulde af brød og fisk.

Hvor må man have lægtes efter det, der i ødemarken, dengang. Det lovede land lige på den anden side af Jordan. Mælk og honning og farer og frygt. Men også Guds nærvær.

12 kurve fulde til Jesus og disciplene.

Og til de mange unævnte og navnløse. Dog kendt af Gud og hvert hovedhår talt.

12 kurve fulde.

Et rystet, stopfuldt mål til os i 2015. Men ind imellem er vi i ødemarken. Alene og sultne.

12 kurve fulde.

Gud var rig nok til dem og er rig nok til os. Mere end overflod. Tilgivelse, frelse, brød og vin.

12 kurve fulde.

Til os fra Golgathas kors og den tomme grav.

12 kurve fulde til os, som længes og tørster. Til os, som tror og frustreres.

12 kurve fulde midt i rådvildheden og magtesløsheden.

12 kurve fulde i dødsskyggens dal og til den uendelige fest i evigheden.

12 kurve fulde. 

Mere end nok, når det som er alt for lidt, velsignes af Jesus.

Amen

 



Sogneprćst Christian Grund Sřrensen
9610 Nřrager
E-Mail: cgs(at)km.dk

(zurück zum Seitenanfang)