Göttinger Predigten

deutsch English espańol
portuguęs dansk Schweiz

Startseite

Aktuelle Predigten

Archiv

Besondere Gelegenheiten

Suche

Links

Gästebuch

Konzeption

Unsere Autoren weltweit

Kontakt
ISSN 2195-3171





Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach

1. sřndag efter trinitatis , 29.05.2016

Predigt zu Der Prediger Salomo 5:9-19; 1. Tim. 6, 6-12; Luk. 12,13-21 , verfasst von Eva Třjner Götke

Jeg har glædet mig til at få en anledning til at tale om Prædikerens Bog i Det gamle Testamente.

For den bog har nemlig åbnet sig for mig på en helt ny måde efter det studiekursus jeg var på i Løgumkloster.

 

I dag er anledningen dér.

For dagens evangelium handler om penge!

Og Prædikeren skriver også om penge.

Om hvordan vi skal forholde os til dem.

Det er jo netop den gammeltestamentlige læsning til denne 1. søndag efter trinitatis, hvor det handler om rigdom.

Om hvordan vi forvalter vores rigdom.

Både den ene og den anden.

Både den rigdom, der har med penge at gøre – og den rigdom som selve livet er indbegrebet af – rigdommen i at leve slet og ret. At stå op til endnu en smuk søndag.

 

Prædikerens Bog hører til den såkaldte visdomslitteratur i Det Gamle Testamente.

Den udgør nogle viise ord om menneskelivet i al dets omskiftelighed – og uretfærdighed – ja, den handler om det at være menneske.

 

Og prædikeren skriver om penge:

Den, der elsker penge,

bliver ikke mæt af penge,

den, der elsker rigdom,

får intet udbytte af den.

Også det er tomhed!”

 

Det er et typisk udsagn fra prædikeren. Det med tomhed. Også det er tomhed!

Åbningsordene i Prædikerens Bog er berømte for sin pessimisme.

Der står:

Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed.

Der er intet nyt under solen.”

 

Ordet tomhed – som han altså også bruger om penge – går igen flere gange i skriftet.

Han skriver om mennesker, der arbejder og slider i det, som forsøger at gøre sig kloge og tjene penge og blive rige – altså den stræben, som vi kender så godt - og så siger han om det: ”også det er tomhed”.

Så det lyder jo ikke ligefrem opmuntrende.

Det lyder som om prædikeren er noget af en sortseer.

 

Men så var det, at jeg hørte om den seneste forskning inden for feltet på det der studiekursus.

Og det ændrede fuldstændig skriftet for mig – og ikke kun for mig – men det ændrer skriftet - og gjorde det til et evangelisk skrift.

Og det hele drejer sig om dette ene ord tomhed.

Om hvordan man oversætter det.

 

Det er nemlig en oversættelse af det hebraiske ord for vindpust.

Det hebraiske ord er blevet oversat til græsk, siden til latin – med ordet vanitas, siden til dansk med ordet forgængelighed og forfængelighed – og nu tomhed.

Men der burde stå ’vindpust’!

Alt er ’som et vindpust’.

Penge er ’som et vindpust’.

Rigdom er ’som et vindpust’.

Vores glæde ved at arbejde er ’som et vindpust’.

Livet er ’som et vindpust’.

Altså kort.

Flygtigt.

Som i lignelsen i dag: manden der tænker i år frem og samler i lade og har tænkt sig at slå sig til ro – glad og selvtilfreds:

Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig – måske dør du i nat – hvem skal så have alt det, du har samlet dig?”

 

Det er den erfaring Prædikerens bog handler om: det korte menneskeliv.

Barndommen – pist så er den væk. Som et vindpust.

Ungdommen – pludselig sidder man i hus med terminer, der skal betales hver måned.

Lykken – også den er som et vindpust – i morgen kan den vende, når vi skal til læge.

Rigdom – ja, dem, der har været ofre for finanskrisen véd, hvor omskiftelig den er, - som et ’vindpust’.

 

Hvordan skal vi leve med den erfaring?

At alt forsvinder og kan forandre sig fra det ene øjeblik til det andet?

Kan man bygge nogen visdom op på det?

 

Ja! Prædikeren siger det til slut i dagens tekst:

Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn.”

Altså – det er hans løn at være glad for livet.

Og så står der: ”At Gud giver menneskene rigdom og formue og giver dem mulighed for at nyde den og få deres løn og glæde sig i deres slid, det er en gave fra Gud.”

Dér er visdomsordene.

Det er en gave fra Gud at kunne være glad for livet.

 

Det kan vi jo ikke nødvendigvis af os selv.

Se selv: den, der elsker penge, bliver aldrig mæt af penge.

Eller os, der arbejder, bliver aldrig færdig med arbejdet.

Der er altid lige en e-mail, der skal læses.

Eller den, der er opdraget til at udnytte tiden – der er altid lige noget, der skal gøres – man kommer aldrig til at lægge sig ned i den liggestol – så er der ukrudtet, så er der dit, så er der dat – og man er effektiv – men nyde frugten af sliddet, får man aldrig tid til.

Det er en gave fra Gud at kunne være glad for livet, selvom det er kort, selvom det kan skifte – ja, det er en gave fra Gud at kunne glæde sig over hver eneste stund man får foræret.

Erkender vi det, - erkender vi den ydmyghed i forhold til livet – at det er noget, der er givet mig – så forstår vi også det, Jesus siger i dagens evangelium:

Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selvom det har overflod.”

Et menneskes liv afhænger af, om vi kan finde glæde ved livet.

Om vi kan takke for det.

Være ydmyg i forhold til det.

Ikke sole sig i sin egen succes, men være taknemmelig.

Erkende hvor heldig man er.

Og lade glæden smitte af på dem, man lever iblandt.

Give ud af den, give ud af sin rigdom, bruge den, glæde andre med den – ikke gemme i lader – måske kræves dit liv af dig i nat. Hvem skal så have alt det, du har samlet!

 

At være rig hos Gud – som Jesus siger i dag - er at være rig på den tro, at der er noget, der ikke har karakter af et vindpust.

Der er noget, som ikke ligger under for omskiftelighed.

Livet har et ophav.

Som både er vores begyndelse og vores ende.

Og dér slutter Prædikerens Bog:

og støvet vender tilbage til jorden, hvor det var,

og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den.”

Amen.

 



Sogneprćst Eva Třjner Götke
DK-5230 Odense M
E-Mail: Etg(at)km.dk

(zurück zum Seitenanfang)