{"id":10009,"date":"2021-02-07T19:49:31","date_gmt":"2021-02-07T19:49:31","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10009"},"modified":"2022-10-24T09:24:46","modified_gmt":"2022-10-24T07:24:46","slug":"matthaeus-10-24-31-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-10-24-31-3\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 10, 24-31"},"content":{"rendered":"
\n

Jesu ord, som Matt\u00e6us gengiver dem er b\u00e5ret af stor realisme og stor fortr\u00f8stning.
\nRealisme hvad ang\u00e5r de vilk\u00e5r evangeliet og dets budbringere vil f\u00e5 i verden.
\nK\u00e6rlighedens evangelium vil m\u00f8de modstand i en verden, hvis drivkraft er egoismen
\nalligevel opfordres vi til at tale klart, r\u00e5be fra tagene hvad vi har p\u00e5 hjerte.
\nOg vi kan med stor frimodighed g\u00f8re det, fordi vi er gemt i Gud.
\nDerfor er der p\u00e5 trods af de h\u00e5rde vilk\u00e5r grund til fortr\u00f8stning.
\nS\u00e5dan er det vel mest rimeligt at l\u00e6se ordene vi h\u00f8rte.<\/p>\n

Gennem historien er det en anden mening, der har v\u00e6ret i fokus.
\nFor eller imod om menneskets sk\u00e6bne var forudbestemt \u2013
\nom det var det\/ Guds t\u00e6lling af hovedh\u00e5rene bet\u00f8d.
\nVar det tilf\u00e6ldet, forestillede man sig tilsvarende en alm\u00e6gtig Gud, der sad et sted ovenover det hele \u2013 i himlen \u2013 og trak i menneskers tr\u00e5de.
\nSom en majnonetf\u00f8rer.
\nDet medf\u00f8rte s\u00e5 igen at en s\u00e5dan Gud m\u00e5tte v\u00e6re ond, fordi der er s\u00e5 meget ondt i verden.
\nEn s\u00e5dan Gud var det nemt at afskedige n\u00e5r vi begyndte at s\u00e6tte viden og teknologi sammen og selv kunne styre majnonetterne.
\nog det har vi s\u00e5 gjort.
\nM\u00e5ske har vi gjort det for hurtigt og nemt.
\nHvad er et menneske, hvor meget er dets liv bestemt af strukturer, det er underlagt og hvor meget kan det selv bestemme over og \u00e6ndre?
\nNutidige forfattere kredser igen og igen om disse sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 som de gamle gjorde p\u00e5 de deres m\u00e5de.
\nAt v\u00e6re menneske er at f\u00e5 eller gribe en sk\u00e6bne.
\nOg sk\u00e6bne kan siges at dannes i spillet mellem tyngde og lethed.
\nI perioder af historien er det tyngden, der s\u00e6tter horisonten.
\nI middelalderen og p\u00e5 reformationstiden var samfundet lukket om sig selv og en skomager m\u00e5tte blive ved sin l\u00e6st.
\nI en verden i dag \u2013 her hos os \u2013 er letheden n\u00e6rmest vort fortegn.
\nVores samfund er \u00e5bent s\u00e5dan da – og l\u00e6gger ikke p\u00e5 forh\u00e5nd b\u00e5nd p\u00e5 sine borgere: vi kan selv bestemme arbejde, flytte, leve i skiftende parforhold og n\u00e6rmilj\u00f8er.
\nVi kan leve et anonymt byliv eller et liv p\u00e5 landet. V\u00e6re en del af n\u00e6rmilj\u00f8et eller leve som privatperson.
\nAlle disse livsmuligheder har det med at medf\u00f8re en uf\u00f8lsomhed over for den tyngde, som h\u00f8rer med n\u00e5r livet bliver virkeligt.
\nDen, man har svigtet, kan man forholdsvis let flytte sig fra og undg\u00e5 konfrontation med.
\nM\u00e5ske kommer livets tyngde s\u00e5 alligevel til os, men bagfra.
\nM\u00e5ske som et sortsyn eller skjult angst, der l\u00e6gger sig over alting, og g\u00f8r, at tilv\u00e6relsen ikke tr\u00e6der frem for en, og bliver uden konturer.
\nMange har l\u00e6st Milan Kunderas roman: \u201dTilv\u00e6relsen ulidelige lethed\u201d \u2013 eller set filmen over romanen.
\nEllers er selve titlen Tilv\u00e6relsens Ulidelige lethed blevet en del af vort sprog, som ridser problemstillingen op.
\nAt letheden bliver for meget, hvor resultatet bliver et liv, der ikke er virkeligt. Is\u00e6r n\u00e5r det forbindes med den tilf\u00e6ldighed, som tr\u00e6der frem som den anden side af letheden.
\nTilf\u00e6ldigheden opleves noget skr\u00e6mmende, fordi den er uden bestemmelse og uden kontrol \u2013 det kr\u00e6ver sit at v\u00e6re et tilf\u00e6ldigt fnug i en stor uendeligt univers.
\nDen m\u00e5de hovedpersonen Thomas i \u201dTilv\u00e6relsens ulidelige lethed\u201d omg\u00e5r sit problem er ved at dyrke s\u00e5 mange forskellige kvinder som muligt \u2013 for hver af dem rummer jo en tilf\u00e6ldig uudnyttet mulighed, som m\u00e5 afpr\u00f8ves. Og ingen af dem viser en n\u00f8dvendighed.
\nLige indtil han m\u00f8der Teresa, som bliver hans kone, har han kun m\u00f8dt de tomme tilf\u00e6ldigheder.
\nTeresa bliver med sit eget forunderlige v\u00e6sen og med sin holden fast i Thomas, for ham en talende tilf\u00e6ldighed, som han ikke kan komme om ved.
\nHan \u2013 den tvivlende bliver bundet, men bundet af den tilf\u00e6ldighed, der p\u00e5 \u00e9n gang \u00e5bner verden og holder virkeligheden fast.
\nThomas bliver n\u00f8dt til at foretage en omvurdering af det tilf\u00e6ldige.
\nDa tilf\u00e6ldet ramte han, opdagede han, at det ikke var den stumme tyngde, som ligger i en altomfattende og forudbestemt n\u00f8dvendighed.
\nMen den talende. Men der kr\u00e6ver ham og hans liv.
\nOpst\u00e5et \u2013 netop tilf\u00e6ldigt, men en tilf\u00e6ldighed, som bliver hans sk\u00e6bne
\nDen tilf\u00e6ldighed, som nu taler til ham konfronterer ham med livsmuligheder, han ikke troede fandtes.
\nOg han m\u00e5 sige:\u201d kun tilf\u00e6ldigheden kan fremtr\u00e6de for os som et budskab\u201d.
\nDet n\u00f8dvendige, det ventelige, det monotont gentagne er stumt. Kun tilf\u00e6ldigheden taler til os.
\nN\u00f8dvendigheden er ensartet og monoton, flytter sig ikke og flytter ingenting.
\nTilf\u00e6ldigheden derimod g\u00f8r verden mangfoldig, fuld af forskelligheder, som tvinger os til opm\u00e6rksomhed.
\nOg s\u00e5 er vi tilbage til spurven, der falder<\/em>: men den falder ikke uden at have fl\u00f8jet.
\nGud har selv givet afkald p\u00e5 n\u00f8dvendighedens lov og lagt frihed og skabende tilf\u00e6ldighed ind i sin verden.
\nEn rigdom af variationer, som spejler Guds tanker har Gud lagt ind i skabelsen. Med store risici for fald og ulykke og ondskab.
\nN\u00e5r vi stirrer os blinde p\u00e5 spurvens fald, s\u00e5 glemmer vi at
\nspurvens flugt kommer f\u00f8rst, – hvis ikke den \u00e9n gang har fl\u00f8jet, kan den ikke falde.
\nAt den kan flyve og synge og formere sig er Gud.
\nMen fuglens veje kender Gud ikke.
\nGud hverken kender vejene eller bestemmer dem.
\nHvor spurven flyver afg\u00f8res af valg, af instinkter, af \u00f8jeblikkets spontanitet.
\nGud bestemmer ikke ud over de naturlove og de undtagelser fra naturlovene, han har skabt.
\nHan styrer ikke – for det ville frar\u00f8ve mennesket dets frihed, – og dermed dets menneskev\u00e6rd.
\nGud styrer ikke sine skabninger, han skaber gennem sine skabninger.
\nOg Gud sidder ikke tilbagel\u00e6net og venter p\u00e5, hvad der kommer ud af tilf\u00e6ldigheden. Han lokker, inspirerer og f\u00f8lger sine mennesker, s\u00e5 vi form\u00e5r at g\u00e5 ud over begr\u00e6nsninger og nederlag.
\nP\u00e5 en m\u00e6rkelig m\u00e5de rummer kristendommen i sig en dynamik mellem tyngde og lethed.
\nN\u00e5r ansvaret<\/em> og opgaverne<\/em> skal beskrives er det tyngden<\/em>, der er p\u00e5 f\u00e6rde.
\nJesu disciple m\u00e5 se virkeligheden i \u00f8jnene, ikke mindst det besv\u00e6rlige og smertefulde. \u201dFrygt ikke for dem, der sl\u00e5r legemet ihjel\u201d \u2013
\nMen til geng\u00e6ld gives vi med evangeliet<\/em> en befriende lethed<\/em> som udgangspunkt.
\nGud har begyndt sin gode gerning i os, dvs. vi er en del af de talende, skabende tilf\u00e6ldigheder.
\nDerfor gives vi lethedens gave, n\u00e5r det drejer sig om at b\u00e6re<\/em> konsekvenserne af ansvarets byrder.
\nI selve vort udgangspunkt er vi befriet fra at b\u00e6re det vi ikke kan, – fortidens synder, som er gjorte og ikke kan \u00e6ndres og ogs\u00e5 de fremtidige konsekvenser af vore handlinger, som ikke kan overskue og styre.
\nBefriet til at elske tilf\u00e6ldigheden og gribe den som sk\u00e6bne
\nDen tr\u00f8st, Jesus her giver er den, at vi altid er p\u00e5 Guds plads,
\nuanset om vi lever op til det eller ikke.
\nS\u00e5 er vi ikke bare et fnug i et uendeligt univers, men en fjer i Guds vinge.
\nKun en fjer, men en del af Gud, hvis flugt aldrig standser.
\nAmen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n

\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jesu ord, som Matt\u00e6us gengiver dem er b\u00e5ret af stor realisme og stor fortr\u00f8stning. Realisme hvad ang\u00e5r de vilk\u00e5r evangeliet og dets budbringere vil f\u00e5 i verden. K\u00e6rlighedens evangelium vil m\u00f8de modstand i en verden, hvis drivkraft er egoismen alligevel opfordres vi til at tale klart, r\u00e5be fra tagene hvad vi har p\u00e5 hjerte. Og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,412,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10009","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10009","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10009"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10009\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14323,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10009\/revisions\/14323"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10009"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10009"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10009"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10009"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10009"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10009"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10009"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}