{"id":10034,"date":"2021-02-07T19:49:36","date_gmt":"2021-02-07T19:49:36","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10034"},"modified":"2022-10-06T11:40:53","modified_gmt":"2022-10-06T09:40:53","slug":"mattaeus-1116-24","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-1116-24\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 11,16-24"},"content":{"rendered":"
\n

Jeg tror, at d\u00e9t, man kalder tilbagel\u00e6nethed
\ner en stilling, som de fleste af os i dag ynder at indtage. At v\u00e6re
\ntilbagel\u00e6net kan v\u00e6re godt: Man har vel kritisk distance.
\nMan har vel sin d\u00f8mmekraft. Man lader sig ikke s\u00e5dan lige
\nbondefange: om det nu er af reklamebranchen, overbudspolitik fra Christiansborg
\nmidt i agurketiden, eller det bare er noget, som giver sig ud for at
\nv\u00e6re s\u00e5dan ‚kunstnerisk‘. N\u00e6, vi bliver ikke imponeret.
\nN\u00e6. vi danser ikke efter enhver munter fl\u00f8jte. Men vi st\u00e5r
\ns\u00e5 sandelig ogs\u00e5 af, n\u00e5r en dommedagsprofet taler
\nom fortabelse – eller en eller andet religi\u00f8s vildmand – if\u00f8rt
\nkors p\u00e5 hjul – synger sine klagesange, mens han fors\u00f8ger
\nat feje alle muslimer ud af N\u00f8rrebro. N\u00e6, kom ikke her!
\nKort sagt: vi har alle l\u00e6rt at – som det hedder – at „klappe
\nhesten“. For sj\u00e6leblind fanatisme er ikke sagen. Det samme
\ngl\u00e6der det lalleglade vanvid.<\/p>\n

Men tilbagel\u00e6nethed og kritisk distance kan ogs\u00e5 let kamme
\nover i – hvad man kalder: blaserthed: Blaserthedens udtryk er ikke sj\u00e6ldent
\nparaderne. Alts\u00e5: „R\u00f8r mig ikke. Kom mig ikke n\u00e6r!
\n.. Om du nu r\u00f8rer mig og vil komme mig n\u00e6r med din gl\u00e6de,
\nsom du partout vil prakke mig p\u00e5; eller om du kommer mig med n\u00e6r
\ndin domsforkyndelse, dine vrede, din absolutte sandhed, hold dig v\u00e6k.
\nVi gider hverken h\u00f8re p\u00e5 den guitarspillende komiker. For
\nhans vittigheder har for l\u00e6ngst passeret udl\u00f8bsdatoen.
\nMen vi gider heller ikke at h\u00f8re p\u00e5 ham, der synger om
\nvoksne, der ‚ogs\u00e5 kan v\u00e6re bange og synge lange, bange sange‘.
\nKort sagt: lad os dog v\u00e6re i fred!“<\/p>\n

Det er i grunden ogs\u00e5 den indstilling, der er p\u00e5 f\u00e6rde
\ni dagens tekst. Folket gad hverken h\u00f8re p\u00e5 Johannes D\u00f8bers
\ndommedagspr\u00e6k eller p\u00e5 Jesu anderledes gl\u00e6delige budskab.
\nIgen: „Vi spillede fl\u00f8jte for jer, og I dansede ikke; vi
\nsang klagesange, og I s\u00f8rgede ikke“. Det vil sige: Et talende
\nbillede af Guds eget folk, som hverken er villige til at angre sin d\u00f8ve
\nligegyldighed, eller vil begejstres af det gl\u00e6delige, at Gud –
\np\u00e5 trods af deres lunkenhed – er villig til at tilgive det. En
\nglad Gud? En vred Gud? Jamen, det er hip som hap. Bare lad os i fred!<\/p>\n

Hvordan opfattes Gud s\u00e5 i dag (hvis man da i det hele taget har
\nen opfattelse af Gud)? Nogle opfatter groft sagt Gud som den strenge
\nfjerne skolel\u00e6rer, altid med spanskr\u00f8r og ris inden for
\nr\u00e6kkevidde. Streng men vistnok retf\u00e6rdig; i hvert fald uransagelig
\ni sin alm\u00e6gtighed; som derfor bestemt ikke v\u00e6kker varme,
\nmen skr\u00e6mmer d\u00e9n, der ved, at han eller hun er en synder.
\nDet er den gammeltestamentlige Fadergud. Det er om ham, man h\u00f8rer,
\nhvor forkyndelsen er hardcore, alts\u00e5 lige p\u00e5 og h\u00e5rdt.
\nVi har vel alle billeder af en indremissionsk svovlpr\u00e6dikant p\u00e5
\nnethinden. P\u00e5 langt de fleste virker han ikke videre sympatisk.
\nLangt de fleste gider nemlig ikke h\u00f8re alt d\u00e9t med synd
\nog at ‚Gud ser alt‘. For synd – jamen er det ikke alt det sjove, som
\nderfor er forbudt. Hvorfor dog banke rundt i skyldf\u00f8lelser og
\nlivsforn\u00e6gtelse? Hvorfor ikke bare leve livet s\u00e5dan som
\nman nu li’som bare har lyst til?<\/p>\n

Den anden opfattelse af Gud giver glad og gerne de protesterende ret.
\nFor, nej-nej. S\u00e5dan er Gud slet, slet ikke. Alts\u00e5 den sorte
\nsamvittigheds udtrykte billede. Nej, nej, Gud er overhovedet ikke spor
\nvred. Han er slet ikke, s\u00e5dan som Johannes d\u00f8ber sagde.
\nLangt mere s\u00e5dan som Jesus er, i hvert fald p\u00e5 de glansbilleder,
\nsom kan k\u00f8bes i Den katolske Kirke. – Her er Gud m.a.o. human,
\nen bl\u00f8d mand og ikke spor ford\u00f8mmende – snarere at opfatte
\nsom en helt utroligt forst\u00e5ende st\u00f8ttep\u00e6dagog, som
\nhele tiden siger, at han slet ikke er spor streng; at du og jeg godt
\nkan glemme alt om skyldf\u00f8lelser (for skyldf\u00f8lelse er syg,
\nforkert og passer slet ikke!). Kort sagt: Glem alt om den fjerne Fadergud!
\nFor Gud han er ligesom farmand, rummelig, varm og som hele tiden st\u00f8tter
\nos i, at vi i grunden er ofre, som det hele er s\u00e5 helt enormt
\nsynd for.<\/p>\n

Men bliver s\u00e5dan en gud ikke ogs\u00e5 lidt tr\u00e6ttende
\nat h\u00f8re p\u00e5 i l\u00e6ngden? Billedlig talt bliver man tr\u00e6t
\naf at danse til fl\u00f8jtespil. Bogstavelig talt bliver det i l\u00e6ngden
\ntomt overhovedet ikke at m\u00f8de modstand. Alts\u00e5 ikke at skulle
\nforholde sig til noget, som st\u00e5r fast og som der kan spilles op
\nad. – Sp\u00f8rg bare det barn, som ingen gr\u00e6nser f\u00e5r;
\nhvis ophav hopper og springer for at opfylde alle vilk\u00e5rlige eller
\nimpulsive behov. Af lutter bekymring for, at s\u00e5dan noget for\u00e6ldet
\nog borgerligt noget som forbud skulle kunne skade det lille pus.<\/p>\n

Men, synes jeg: S\u00e5 underligt, at vi ikke kan rumme begge dele:
\nat Gud er s\u00e5vel d\u00e9n, der kan – ja vredes, som d\u00e9n,
\nhos hvem der ogs\u00e5 findes barmhjertighed, tilgivelse, n\u00e5de.
\nKunne det dog ikke t\u00e6nkes at v\u00e6re s\u00e5dan, at de to
\nopfattelser af Gud ikke udelukker hinanden? At de to opfattelser med
\nandre ord f\u00f8rst sammen udg\u00f8r noget fuldst\u00e6ndigt?<\/p>\n

eg mener: i vores f\u00e6lles liv, i familielivet og i arbejdslivet:
\nhvem kan i l\u00e6ngden holde ud at leve med \u00e9n, der har en
\nrygrad som en regnorm. Og hvem kan tilsvarende holde ud at pleje omgang
\nmed \u00e9n, som altid stiller sig ford\u00f8mmende an – stejl,
\nskinger, tromlende som en elefant?<\/p>\n

Nej, et rigtigt menneske, dvs. et menneske, som vover at kende og vedg\u00e5
\nsin menneskelighed, har dog altid to ansigter. D\u00e9n, der elsker,
\nkan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 blive vred; kun d\u00e9n, der kan
\nbegejstres, kan gribes af indignation. Hos den, som vil v\u00e6re sin
\nmenneskelighed bekendt, findes alts\u00e5 altid to sider. Kun begge
\ndele g\u00f8r et menneske til et menneske. Med andre ord: Mods\u00e6tninger
\nbeh\u00f8ver ikke at udelukke hinanden. Med et fremmedord: mods\u00e6tninger
\nkan ogs\u00e5 v\u00e6re komplement\u00e6re.<\/p>\n

Skulle det s\u00e5 ikke ogs\u00e5 kunne t\u00e6nkes, at Gud har
\nbegge sider i sig? Kristeligt talt tilh\u00f8rer mennesket Gud. Gud
\ner skaberen, s\u00e5dan som det hedder i trosbekendelsen. Gud kan alts\u00e5
\ng\u00f8re retm\u00e6ssigt krav p\u00e5 mennesket: At vi skal opf\u00f8re
\nos ordentligt og netop deri \u00e6re Gud. Ikke at \u00e6re Gud og
\nd\u00e9t, der er Guds, m\u00e5 da n\u00f8dvendigvis fremkalde retf\u00e6rdig
\nharme. Vi kender det fra vores egen verden: D\u00e9n, vi holder af
\neller ligefrem elsker, – ja n\u00e5r vi erfarer, at han eller hun opf\u00f8rer
\nsig t\u00e5beligt, under niveau eller plat egoistisk, da indigneres
\nman naturligvis. Man bliver vred. Og vreden, den skyldes da udelukkende,
\nat den anden jo ang\u00e5r \u00e9n. Og liges\u00e5dan: kommer d\u00e9n,
\nman holder af, i vanskeligheder eller ligefrem i n\u00f8d, ja s\u00e5
\nstiller man naturligvis op. For, som bekendt, det er ikke muligt at
\nt\u00e6nke d\u00e9n, man holder af, ud af sit liv.<\/p>\n

I den forstand er ingen mennesker s\u00e5dan bare det ene eller det
\nandet. Eller rettere: ingen kan banaliseres derhen, at vedkommende kun
\ner kold og h\u00e5rd, eller kun er bl\u00f8d og eftergivende.<\/p>\n

Det g\u00e6lder i overordentlig grad Gud. For, som om Gud kun var
\nentydigt streng! – eller entydigt bl\u00f8d og eftergivende! Som om
\nGud kun var som en klump voks – eller h\u00e5rd som sten. Nej, Gud
\ner Den levende Gud, og som Den Levende netop mindst liges\u00e5 meget
\nen person som du og jeg er personer. Og fordi Gud er levende, kan Gud
\nnetop r\u00f8res, vredes, harmes, gl\u00e6des. Det er d\u00e9t,
\nvi ser udfoldet s\u00e5vel i Johannes D\u00f8bers domsforkyndelse
\nsom i Jesu person, hans liv, hans velgerninger, hans lidelse, hans d\u00f8d.
\nFor Jesus gav og giver Gud en synlig skikkelse. Og Jesus, han kunne
\nselv vredes over netop den tilbagel\u00e6nede attitude, for hvem alt
\ni grunden er ligegyldigt. Bare jeg alts\u00e5 ikke skal inddrages.
\nBare det ikke kommer for t\u00e6t p\u00e5.. Men det g\u00f8r alts\u00e5
\ntingene for d\u00e9n, der virkelig lever.<\/p>\n

Derfor netop vredesudbruddene i dagens tekst over de byer, som hverken
\nkan bev\u00e6ges til det ene eller det andet. Men derfor ogs\u00e5
\nhos Kristus de tegn p\u00e5 omsorg, p\u00e5 k\u00e6rlighed, p\u00e5
\nbarmhjertighed, hvormed Han gav Guds n\u00e5de skikkelse. Det er d\u00e9n
\nn\u00e5de, som du og du og jeg f\u00e5r del i, atter og atter. Om
\ndet nu er direkte: I Guds ord, i Guds d\u00e5b, i nadveren, hvor Kristus
\ngiver sig til hver enkelt, der \u00f8nsker det. Eller det sker indirekte:
\nI skikkelse af en bl\u00e5 himmel, der fornyer dit livsmod; i det liv,
\nder kalder p\u00e5 os, – ja s\u00e5 er det Den levende Gud, som gjorde
\nsig til \u00e9t med Jesus, som er til stede. Og Gud ske lov er det
\nGud. For Gud er hverken er af pap eller sten. Men netop Den levende
\nGud. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Niels Henning Br\u00f8nnum
\nVall\u00f8vej 19
\nDK-2700 Br\u00f8nsh\u00f8j
\nTlf.: ++ 45 – 38 60 50 17
\ne-mail: nhb@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg tror, at d\u00e9t, man kalder tilbagel\u00e6nethed er en stilling, som de fleste af os i dag ynder at indtage. At v\u00e6re tilbagel\u00e6net kan v\u00e6re godt: Man har vel kritisk distance. Man har vel sin d\u00f8mmekraft. Man lader sig ikke s\u00e5dan lige bondefange: om det nu er af reklamebranchen, overbudspolitik fra Christiansborg midt i agurketiden, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,408,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10034","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10034","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10034"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10034\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14072,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10034\/revisions\/14072"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10034"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10034"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10034"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10034"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10034"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10034"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10034"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}