{"id":10042,"date":"2021-02-07T19:49:32","date_gmt":"2021-02-07T19:49:32","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10042"},"modified":"2022-10-22T14:19:39","modified_gmt":"2022-10-22T12:19:39","slug":"lukas-7-36-50-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-7-36-50-5\/","title":{"rendered":"Lukas 7, 36-50"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p>Hvordan holder man sig bedst livet fra d\u00f8ren?<br \/>\nEt vanvittigt sp\u00f8rgsm\u00e5l at begynde en pr\u00e6diken med, kunne man sige. For hvem skulle \u00f8nske sig at holde livet fra d\u00f8ren? Vil vi da ikke gerne have det, s\u00e5 meget som muligt af det, livet? Er vi ikke forslugne p\u00e5 det, livet? Eller kan man f\u00e5 for meget af det?<br \/>\nSvaret er vist s\u00e5 enkelt, at vi gerne vil have s\u00e5 meget af det som muligt s\u00e5 l\u00e6nge det er lutter lagkage. Men n\u00e5r det bliver tungt og sv\u00e6rt, s\u00e5 er vi selvf\u00f8lgelig mindre begejstrede. Vi kan hurtigt f\u00e5 for meget af livet, n\u00e5r det g\u00f8r ondt. S\u00e5 hvad g\u00f8r vi f\u00f8lgelig ? Vi pr\u00f8ver selvf\u00f8lgelig p\u00e5 at sikre os imod, at livet kommer til at g\u00f8re ondt.<br \/>\nMen kan man da det?<br \/>\nJa, det kan man faktisk godt et stykke af vejen. Man kan sikre sig mod livet p\u00e5 forskellig vis; men det har sine omkostninger.<br \/>\nDet vil jeg gerne fort\u00e6lle en historie om.<br \/>\nDen foreg\u00e5r i en tid udenfor tiderne, i mytisk tid, f\u00f8r vi blev kristne i Danmark og den lyder s\u00e5dan her:<br \/>\nI tidernes morgen, da guderne have grundlagt Midg\u00e5rd, hvor menneskene boede og selv havde sl\u00e5et sig ned i Asg\u00e5rd, kom der en dag en mand der sagde, at han var bygmester. Han tilb\u00f8d at bygge en mur rundt om Asg\u00e5rd som skulle holde de onde j\u00e6tter ude, s\u00e5 guderne ikke blev generet af dem i deres gode liv. Han sagde, at han kunne g\u00f8re det p\u00e5 bare \u00e9n vinter og at han ville v\u00e6re f\u00e6rdig inden sommerens f\u00f8rste dag. Men han havde selvf\u00f8lgelig en pris for at g\u00f8re det. Han ville have Freja, som er k\u00e6rlighedens gudinde og solen og m\u00e5nen. Guderne var s\u00e5 besv\u00e6rede af j\u00e6tternes evige onde angreb p\u00e5 deres liv, at de gik ind p\u00e5 bygmesterens betingelser. Snart stod der en m\u00e6gtig h\u00f8j og st\u00e6rk mur rundt om Asg\u00e5rd.<br \/>\nMen lige f\u00f8r muren var helt f\u00e6rdig fik guderne bet\u00e6nkeligheder.<br \/>\nDe begyndte at tale sammen om, hvordan de dog kunne v\u00e6re kommet i tanke om at s\u00e6lge selve k\u00e6rlighedens gudinde og dertil m\u00e5nen og solen? Det ville jo v\u00e6re det sammen som at for\u00f8de hele verden og \u00f8del\u00e6gge livet. I sidste \u00f8jeblik fik de forpurret, at muren blev f\u00e6rdig og bygmesteren fik derfor ikke det, han havde kr\u00e6vet. Guderne beholdt Freja og dermed k\u00e6rligheden og de beholdt m\u00e5nen og solen. Til geng\u00e6ld m\u00e5tte de blive ved med at leve livet udsat og s\u00e5rbart, truet af de onde magter.<br \/>\nDen gamle historie handler om, hvordan vi kan komme til at s\u00e6lge selv livet i vores bestr\u00e6belser p\u00e5 at holde onde magter og trusler p\u00e5 afstand. Den fort\u00e6ller os, at hvis vi vil sikre os for meget, hvis vi bygger mure op omkring os for at holde det sv\u00e6re liv p\u00e5 afstand, s\u00e5 ender vi med at s\u00e6lge selve livet. Hvis vi vil have for meget sikkerhed i livet, ender vi med ikke at have noget liv overhovedet.<br \/>\nMan kan fors\u00f8ge at forsikre sig mod livet p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der.<br \/>\nEen m\u00e5de er at lave sig en masse regler for, hvad man kan ikke kan og is\u00e6r hvad de andre kan og ikke kan. S\u00e5 har man sat livet i system, bygget en forsvarlig mur omkring sig, s\u00e5 man er helt sikker p\u00e5 aldrig at blive overrasket af noget og da slet ikke af selve livet.<\/p>\n<p>S\u00e5dan en livs-ordner h\u00f8rer vi om i evangeliet i dag. Han hedder Simon og han har styr p\u00e5 sagerne. Han er tempereret \u2013 lunken, med et grimmere ord. Han bliver aldrig hverken for varm eller for kold, men bevarer det k\u00f8lige overblik og en passende distance til andres rodede liv. Han har regler og ordninger for alting og dem forventer han, at andre ogs\u00e5 indretter sig under. Han har inviteret Jesus indenfor til middag, for manden siges jo at v\u00e6re en profet og den slags m\u00e5 p\u00e6ne mennesker s\u00f8rge for at omg\u00e5s. Men han kommer i tvivl om, hvorvidt Jesus nu ogs\u00e5 er den, han giver sig ud for at v\u00e6re, da en prostitueret tr\u00e6nger sig ind i huset og gr\u00e6dende giver sig til at v\u00e6de Jesu f\u00f8dder med sine t\u00e5rer og salve dem med den kostbareste olie. For hvis Jesus var en rigtig profet, ville han vel holde sig for god til at lade sig pleje af s\u00e5dan en kvinde. Det falder udenfor Simons regler. Men han bliver selvf\u00f8lgelig irettesat af Jesus \u2013 selvf\u00f8lgelig fordi der altid er mere liv end der er regler omkring Jesus. Der er faktisk ingen regler. Bortset fra \u00e9n, den vigtigste og eneste n\u00f8dvendige regel \u2013 du skal kunne se og foruds\u00e6tte, at din n\u00e6ste har k\u00e6rlighed. Du skal kunne se og foruds\u00e6tte, at din n\u00e6ste har k\u00e6rlighed.<br \/>\nVi er s\u00e5 vant til at sige, at kristendommens f\u00f8rste og st\u00f8rste bud er at du skal elske din n\u00e6ste som dig selv. Men den samme regel kan formuleres p\u00e5 en anden m\u00e5de, nemlig at du skal tro at din n\u00e6ste har k\u00e6rlighed. St\u00f8rre k\u00e6rlighed har faktisk ingen end den der tror p\u00e5 den andens k\u00e6rlighed.<br \/>\nDet er pr\u00e6cis det, Jesus g\u00f8r, da han m\u00f8der luderen i Simons hus: Han tror p\u00e5 hendes k\u00e6rlighed. Han skyder ikke reglerne for, hvordan man b\u00f8r opf\u00f8re sig, ind imellem sig selv og hende, bygger ingen mure mellem dem. Forholder sig ikke til hendes tvivlsomme erhverv. Han tror bare p\u00e5 det, hun g\u00f8r. Han ser nemlig, at hun er et levende menneske. Og hvordan ser han det? For det f\u00f8rste p\u00e5 hendes t\u00e5rer. Hun kommer gr\u00e6dende ind i huset og bliver ved med at gr\u00e6de og hun har t\u00e5rer nok til at vaske Jesu f\u00f8dder med dem.<br \/>\nDet gr\u00e6dende menneske.<br \/>\nDet gr\u00e6dende menneske er tegnet p\u00e5 det levende menneske. Det gr\u00e6dende menneske er det menneske, der ikke har bygget mure op rundt om sig selv for at holde smerten og det sv\u00e6re ude. Som ikke har solgt k\u00e6rligheden og alt det s\u00e5rbare i sig for at opn\u00e5 sikkerhed og forudsigelighed. Som ikke har forskanset sig bag regler og ordninger for at hindre, at livet skal komme til at koste noget. Det gr\u00e6dende menneske er det menneske, der endnu t\u00f8r f\u00f8le og have medf\u00f8lelse og som ikke p\u00e5 forh\u00e5nd har lavet regler for, hvad der skal f\u00f8les for hvem. Det gr\u00e6dende menneske er det udsatte og s\u00e5rbare menneske og derfor ogs\u00e5 det levende menneske.<br \/>\nDen levende og gr\u00e6dende kvinde, der den dag kom ind i Simons hus vidste, at hendes liv var udsat og s\u00e5rbart, men hun gjorde, hvad livet b\u00f8d hende at g\u00f8re. Hun s\u00f8gte derhen, hvor hun vidste, at hendes eneste beskyttelse i tilv\u00e6relsen var. Hos Jesus.<br \/>\nDen beskyttelse, vi finder hos Gud er ikke en beskyttelse mod livet, men en beskyttelse i livet. At v\u00e6re d\u00f8bt er ikke at v\u00e6re forsikret mod alt ondt, men det er at v\u00e6re forsikret om, at der er hj\u00e6lp at finde i al slags liv. Gud er den usynlige mur, der ikke holder det onde borte, men som k\u00e6mper sammen med os imod det, med de usynlige v\u00e5ben der er de st\u00e6rkeste vi har; tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed.<\/p>\n<p>Det er nemt nok at holde sig livet fra d\u00f8ren. Man skal bare s\u00f8rge for at lave tilstr\u00e6kkeligt mange regler og s\u00e5 skal man lade v\u00e6re med at blande sig for meget og for dybt med andre. Man skal bare holde n\u00e6sen for sig selv. S\u00e5 har man bygget sig en st\u00e6rk og sikker mur. Men man har ogs\u00e5 solgt k\u00e6rligheden, overraskelserne, sk\u00f8nheden, udfordringerne ja, man har solgt selve livet.<br \/>\nS\u00e5 m\u00e5ske skulle man turde livet lidt mere, v\u00e6lge det frem for sikkerheden og leve med de t\u00e5rer, det s\u00e5 vil give. Er det ikke bedre at v\u00e6re gr\u00e6dende i live end forstenet i d\u00f8den?<\/p>\n<p><strong> Sognepr\u00e6st Kirsten J\u00f8rgensen<br \/>\nPr\u00e6stegade 2<br \/>\nDK-5300 Kerteminde<br \/>\nTel.: ++ 45 &#8211; 65 32 13 20<br \/>\n<a href=\"mailto:kjoe@km.dk\">e-mail: kjoe@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvordan holder man sig bedst livet fra d\u00f8ren? Et vanvittigt sp\u00f8rgsm\u00e5l at begynde en pr\u00e6diken med, kunne man sige. For hvem skulle \u00f8nske sig at holde livet fra d\u00f8ren? Vil vi da ikke gerne have det, s\u00e5 meget som muligt af det, livet? Er vi ikke forslugne p\u00e5 det, livet? Eller kan man f\u00e5 for [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,484,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10042","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-07-chapter-07-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10042","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10042"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10042\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14284,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10042\/revisions\/14284"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10042"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10042"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10042"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10042"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10042"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10042"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10042"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}