{"id":10051,"date":"2021-02-07T19:49:31","date_gmt":"2021-02-07T19:49:31","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10051"},"modified":"2024-02-27T10:22:52","modified_gmt":"2024-02-27T09:22:52","slug":"kirsten-setoft-aarmo","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/kirsten-setoft-aarmo\/","title":{"rendered":"dansk pr\u00e6diken"},"content":{"rendered":"
\n

Sent l\u00f8rdag aften sendes der ofte en gyserfilm i fjernsynet, og vi sidder klistret til sk\u00e6rmen. Vi ville m\u00e5ske gerne, at filmen snart var slut, men vi kan ikke slippe den. Det er simpelthen for sp\u00e6ndende. M\u00e5ske har vi sv\u00e6rt ved at sove bagefter. Det skulle gerne v\u00e6re anderledes fredeligt s\u00f8ndag formiddag at g\u00e5 i kirke. Hvor gyserfilmen skaber uhygge, angst og s\u00f8vnl\u00f8shed, burde kirken og evangeliet skabe livsmod, gl\u00e6de og tryghed. Og s\u00e5dan oplever og erfarer de fleste mennesker da ogs\u00e5 gudstjenesten.<\/p>\n

Men s\u00e5dan har alle det ikke med det evangelium, vi h\u00f8rer i dag. Denne tekst om bespottelse af Hellig\u00e5nden er blevet kaldt \u201dgyserstedet i Ny Testamente\u201d. Ogs\u00e5 Guds ord kan give uro og angst. N\u00e5r vi har h\u00f8rt Jesu ord om bespottelse mod Hellig\u00e5nden sidder vi., tilbage med disse sp\u00f8rgsm\u00e5l: Passer det slet ikke, at tilgivelsen er lige s\u00e5 dyb og uendelig som Guds k\u00e6rlighed? Findes der gr\u00e6nser for Guds tilgivelse?<\/p>\n

Den \u00f8strigske nazi-j\u00e6ger Simon Wiesenthal har i sin bog \u201dSolsikken\u201d fortalt om en oplevelse, han havde da han var KZ fange under Anden Verdenskrig. P\u00e5 lejrens lazaret l\u00e5 en tysk SS officer, som var d\u00f8ende. Men han kunne ikke d\u00f8 med fred i sindet. Han m\u00e5tte f\u00f8rst tale med en j\u00f8de. Man gik da ud i lejren og hentede Simon Wiesenthal.<\/p>\n

Officeren fortalte om r\u00e6dselsgerninger han havde v\u00e6ret med til i Warszawas ghetto. Is\u00e6r kunne han ikke slippe mindet om dengang han og hans kammerater satte ild til en h\u00f8j bygning, hvor der boede mange j\u00f8der. de sk\u00f8d dem efterh\u00e5nden som de l\u00f8b ud af huset, men nogle foretrak at springe i d\u00f8den. Is\u00e6r huskede han en ung familie, der sprang ud sammen. Faderen bar det mindste barn, og holdt h\u00e6nderne for barnets \u00f8jne mens de sprang i d\u00f8den. Nu ville officeren have tilgivelse fra en j\u00f8de, fordi han ikke kunne finde fred.<\/p>\n

Den unge familie, der sprang i d\u00f8den med barnet imellem sig<\/p>\n

Men Wiesenthal rejste sig og gik sin vej: Han kunne ikke tilgive p\u00e5 andre menneskers vegne. Videre siger han: \u201dHavde de fundet en kristen pr\u00e6st, havde han s\u00e5m\u00e6nd glad og gerne tilsagt denne officer den tilgivelse han s\u00f8gte.\u201d Det er sandt. Evangeliets tilgivelse beror ikke p\u00e5, at et menneske skal vurdere,. om han eller hun kan tilgive p\u00e5 andre menneskers vegne. Evangeliets tilgivelse er Guds tilgivelse, som vi r\u00e6kker til hinanden.<\/p>\n

L\u00e6ngsel er et af vor livsvilk\u00e5r. Vi kender alle til at l\u00e6nges. Samtidig med at vi i disse dage fryder os over sensommerens sol og varme, er der ogs\u00e5 lidt vemod i sindet. Vi g\u00e5r imod den m\u00f8rke tid. Alt det gr\u00f8nne og blomstrende vil d\u00f8 og visne. Om nogle m\u00e5neder st\u00e5r tr\u00e6erne med deres krogede m\u00f8rke grene imod en overskyet regnfuld himmel, og vi har sv\u00e6rt ved at tro, at disse grene igen vil f\u00e5 friske blade. Derfor l\u00e6nges vi om vinteren efter for\u00e5r og friskhed. Og den l\u00e6ngsel kan n\u00e6sten g\u00f8re ondt inden i os.<\/p>\n

Men endnu dybere kan vi l\u00e6nges efter dybde og sammenh\u00e6ng i livet. Mange kender til denne f\u00f8lelse: Jeg har alt, hvad jeg beh\u00f8ver. Der mangler s\u00e5 at sige ikke noget. Nogenlunde godt helbred, gode familieforhold, gode materielle k\u00e5r. Alligevel er det som om der mangler noget. Alligevel er der en uro, en l\u00e6ngsel inden i mig.<\/p>\n

Kirkefaderen Augustin har beskrevet denne l\u00e6ngsel i en lille b\u00f8n: \u201dVi er skabt til at tilh\u00f8re dig, derfor er vore hjerter urolige indtil de finder hvile i dig\u201d L\u00e6ngselen tilbage til det tabte Paradis ligger dybt i os alle. L\u00e6ngselen tilbage til dengang, der var tryghed og harmoni imellem Gud og menneske<\/p>\n

Skabelsen er som \u00e9n lang for\u00e5rsdag. Gud satte mennesket ind i sin verden men mennesket ville have verden for sig selv \u2013 og beh\u00f8vede ikke Gud<\/p>\n

Derfor blev manden, kvinden og slangen sat p\u00e5 porten \u2013 og m\u00e5tte flytte ud i den barske verden. Ja, Gud satte en engel med et flammesv\u00e6rd for at bevogte indgangen til paradiset<\/p>\n

Men det fantastiske i evangeliet er at vi kan ikke holde Gud ude fra vort liv. Gud og mennesker h\u00f8rer sammen. Gud tr\u00e5dte os s\u00e5 n\u00e6r som det var muligt da han sendte sin s\u00f8n. Han tog vort liv p\u00e5 sine skuldre. Han levede, d\u00f8de og opstod for vores skyld. Og nu ved vi, at vi h\u00f8rer sammen. At Gud og menneske ikke lader sig skille ad. At vi ikke kan holde Gud ude af vores liv. Chr. Richardt siger:<\/p>\n

Du, som freden mig forkynder
\nDu en frelser, jeg en synder
\ndu med amen, jeg med b\u00f8n
\ndu med n\u00e5den., jeg med skammen
\nak, hvor vi to passer sammen
\ndu Guds salvede, Guds s\u00f8n.<\/p>\n

Vi ved ogs\u00e5, at vi skal tilgive hinanden, som vi beder i Fader vor: Forlad os vor skyld, som ogs\u00e5 vi forlader vore skyldnere. Men frem for alt ved vi, at vi har fuldmagt til p\u00e5 Guds vegne at tilgive synd. Tilgivelse betyder at Gud tager os ved h\u00e5nden og f\u00f8rer os tilbage til tiden f\u00f8r syndefaldet. Tilgivelse betyder at Gud genopretter det tabte paradis. Tilgivelse betyder at harmonien, enheden mellem Gud og mennesker igen bliver til<\/p>\n

Tilgivelse og opstandelse udtrykker det samme: At d\u00f8den og m\u00f8rket og synden ikke er det sidste, fordi livet og k\u00e6rligheden er st\u00e6rkere. Vi kan ikke tr\u00e6nge Gud ud af vort liv. Derfor er evangeliets l\u00f8fte til os dette, at vi har en fremtid at Gud ikke afskriver os som umulige eller uforbederlige. Derfor er tilgivelsen den r\u00f8de tr\u00e5d i Bibelen fra dens f\u00f8rste til dens sidste blad. Fra syndefaldet og uddrivelsen af Paradiset og frem til \u00c5benbaringsbogen, hvor Gud siger: \u201dSe, jeg g\u00f8r alting nyt!\u201d Og alt dette bliver n\u00e6rv\u00e6rende virkelighed for os allerede nu n\u00e5r vi modtager tilgivelsen som gave. Tilgivelsen er opstandelse og nyskabelse af livet.<\/p>\n

Netop derfor gyser vi, hvis det virkelig er sandt, at der findes noget, som ikke er omfattet af Guds tilgivelse. Er det ikke sandt som vi sang det, at tilgivelsen er uendelig? \u201dLangt som fra syden det m\u00e5les til norden, skilte fra os han vor skam og vor last\u201d Jo, det er sandt. Og det er ogs\u00e5 hvad vi h\u00f8rer i evangeliet til i dag.<\/p>\n

\u201dAl synd og bespottelse skal tilgives menneskene“, siger Jesus. D\u00e9r skal vi begynde. Vi skal begynde i tilliden til, at Guds tilgivelse er gr\u00e6nsel\u00f8s som Guds n\u00e5de og k\u00e6rlighed er det. Der er intet, vi ikke kan komme med til Gud. Der er intet, som, ikke rummes i hans tilgivelse . Men derefter kommer gyset: men bespottelsen mod \u00c5nden skal ikke tilgives.<\/em> M\u00e5ske vi sp\u00f8rger os selv: „Er det mig, der er tale om. Har jeg beg\u00e5et bespottelse imod Hellig\u00e5nden?“<\/p>\n

I disse dage skifter vejret meget hurtigt. Men for nogle dage siden var vejret v\u00e5dt, m\u00f8rkt og trist. Nogle dage kan v\u00e6re m\u00f8rke og triste, andre dage kan v\u00e6re lyse og opl\u00f8ftende. Og der er en selvforst\u00e6rkende kraft s\u00e5vel i de gode som i de d\u00e5rlige dage. P\u00e5 de lyse dage m\u00f8der vi alt og alle med et \u00e5bent sind. Vi h\u00f8rer opmuntring . Vi optager alt i bedste mening. Men p\u00e5 de m\u00f8rke og triste dage er det lige omvendt. Da h\u00f8rer vi bebrejdelser og latterligg\u00f8relse i alt, da m\u00f8der vi ringeagt i andre menneskers \u00f8jne. Da optager vi alt i v\u00e6rste mening.<\/p>\n

Jesu ord om bespottelse imod Hellig\u00e5nden skal vi besk\u00e6ftige os med p\u00e5 de gode dage. P\u00e5 de m\u00f8rke dage skal vi lade dem ligge, for da h\u00f8rer vi ikke noget godt i dem. Vi skal lade solen skinne ogs\u00e5 over disse ord. For ogs\u00e5 i dem finder vi Guds evangelium. Guds gode budskab. Gud er ikke bruddets og fortabelsens Gud. Han er helingens og frelsens Gud. Jesus vil ikke med sine ord l\u00e6gge endnu en byrde p\u00e5 vore skuldre.<\/p>\n

L\u00e6g m\u00e6rke til at „Jesus siger ikke „synd imod Hellig\u00e5nden“, men \u201dbespottelse\u201d. Der er alts\u00e5 ikke tale om en s\u00e6rlig handling. Alle vore handlinger, alle de synder vi g\u00f8r – alle synder – er indeholdt i den f\u00f8rste s\u00e6tning: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker. Men hvad er da bespottelse imod Hellig\u00e5nden?<\/p>\n

M\u00e5ske vi hj\u00e6lpes p\u00e5 vej ved f\u00f8rst at se p\u00e5 hvad \u00c5ndens gerning egentlig er. \u00c5ndens gerning er at tale til os. \u00c5ndens gerning er at bringe os til tro. Hellig\u00e5nden er den skjulte kraft, som \u00e5bner vore \u00f8jne og vore \u00f8rer for Guds ord. Hellig\u00e5nden skaber tro i vore hjerter.<\/p>\n

At bespotte Hellig\u00e5nden tror jeg betyder at bespotte dens gerning. At vende ryggen til den tro, som er blevet skabt i ens eget sind. At bespotte Hellig\u00e5nden tror jeg betyder at v\u00e6re overbevist af guds hellige \u00c5nd. At tro: Jesus er Herre. Men s\u00e5 alligevel – kynisk og uber\u00f8rt – at sige: det rager ikke mig. At bespotte Hellig\u00e5nden vil sige at forkaste Gud mod bedre vidende. At vide, han er Gud, men s\u00e5 alligevel ikke at ville vide af ham.<\/p>\n

De mennesker, Jesus taler h\u00e5rdt til, dem han truer med d\u00f8d, dom og fortabelse, det er ikke de svage og r\u00e5dvilde. Det er ikke synderne og de udst\u00f8dte. Det er ikke de tvivlende og anf\u00e6gtede. Nej, dem han taler h\u00e5rd til er st\u00f8tterne, de selvsikre, dem, der mener at de kan klare sig selv uden Gud. Selv om de godt ved, at det holder ikke.<\/p>\n

Og dermed er vi tilbage i vores situation som mennesker i dag. Troens og kirkens st\u00f8rste fare er ikke tvivlen eller anf\u00e6gtelsen. Troens og kirkens st\u00f8rste fare er ikke, at nogle af os ikke er s\u00e5 gode eller s\u00e5 flittige til at g\u00e5 i kirke, som vi burde v\u00e6re. Troens og kirkens st\u00f8rste fare er ej heler, at nogle s\u00f8ger andre religioner, for s\u00e5dan har det s\u00e5m\u00e6nd altid v\u00e6ret.<\/p>\n

Nej, troens og kirkens st\u00f8rste fare er den kolde og kyniske ligegyldighed. Jeg tror vi kan sige med sikkerhed, at hvis du anf\u00e6gtes, hvis ordene om bespottelse imod Hellig\u00e5nden rammer dig som et st\u00f8d i dit hjerte, s\u00e5 beg\u00e5r du ikke denne bespottelse. Den, der bespotter Hellig\u00e5nden, den, disse ord er m\u00f8ntet p\u00e5, vil ikke anf\u00e6gtes et sekund. Vil ikke f\u00f8le angsten for at blive ramt af Jesu h\u00e5rde ord. Han eller hun er ganske og aldeles uber\u00f8rte. For det er selve denne bespottelses indhold.<\/p>\n

Gud svigter os ikke. Ham kan vi stole p\u00e5. Han svigter os heller ikke, n\u00e5r vi st\u00e5r overfor g\u00e5derne og det uforst\u00e5elige i hans ord. Vi skal – ogs\u00e5 og is\u00e6r – n\u00e5r vi h\u00f8rer om, bespottelse imod Hellig\u00e5nden – bevare tilliden til Gud. For han vil os kun godt. Han vil fastholde os i vor d\u00e5bspagt. Kristus d\u00f8de og opstod for os alle. Vi kan l\u00e6gge hele vort liv over i hans st\u00e6rke h\u00e5nd. S\u00e5 hj\u00e6lper han os med at b\u00e6re det. Ogs\u00e5 p\u00e5 de m\u00f8rke dage, hvor vi slet ikke m\u00e6rker eller f\u00f8ler hans n\u00e6rv\u00e6r. Amen.<\/p>\n

Biskop Karsten Nissen
\nDomkirkestr\u00e6de 1
\nDK-8800 Viborg
\nTel.: ++ 45 – 86 62 09 11
\nE-mail: kn@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sent l\u00f8rdag aften sendes der ofte en gyserfilm i fjernsynet, og vi sidder klistret til sk\u00e6rmen. Vi ville m\u00e5ske gerne, at filmen snart var slut, men vi kan ikke slippe den. Det er simpelthen for sp\u00e6ndende. M\u00e5ske har vi sv\u00e6rt ved at sove bagefter. Det skulle gerne v\u00e6re anderledes fredeligt s\u00f8ndag formiddag at g\u00e5 i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,108,111,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10051","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-current","category-dansk","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10051","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10051"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10051\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19542,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10051\/revisions\/19542"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10051"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10051"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10051"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10051"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10051"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10051"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10051"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}