{"id":10062,"date":"2021-02-07T19:49:36","date_gmt":"2021-02-07T19:49:36","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10062"},"modified":"2022-10-06T14:17:45","modified_gmt":"2022-10-06T12:17:45","slug":"mattaeus-20-20-28","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-20-20-28\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 20, 20-28"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p>Storm P har en tegning af en tigger. En mand kommer hen til ham og sp\u00f8rger interesseret: &#8222;Kan De virkelig leve af at tigge?&#8220; Og han svarer: &#8222;Nej, sommetider m\u00e5 jeg sp\u00e6de lidt til selv!&#8220;. Evangeliet til i dag fort\u00e6ller at overfor Gud er vi alle tiggere. Og hvis vi mener at vi selv har noget at sp\u00e6de til med, s\u00e5 tales vi til rette af ham, som, betalte prisen for os. Tiggere er vi \u00addet er vist og sandt. S\u00e5dan skrev Martin Luther i sin sidste optegnelse. Og det er hvad dagens evangelium vil fort\u00e6lle os.<\/p>\n<p>Det begynder s\u00e5re menneskeligt. Det begynder med noget, vi alle kender til. For\u00e6ldres lovprisning af deres egne b\u00f8rn. At for\u00e6ldre er stolte af deres b\u00f8rn, og gerne \u00f8nsker dem alt muligt godt &#8211; er vel ikke unaturligt. Og n\u00e5r det g\u00e6lder bed\u00f8mmelsen af b\u00f8rnene, s\u00e5 er vi for\u00e6ldre vistnok de sidste, der er i stand til at give en objektiv, saglig vurdering. Vi synes naturligvis at netop vore b\u00f8rn er de bedste.<\/p>\n<p>Derfor er det slet ikke en us\u00e6dvanlig mor vi h\u00f8rer om i evangeliet til i dag. Hun vil gerne det bedste for sine to s\u00f8nner &#8211; og hun mener at de begge har fortjent det. Hendes mand hed Zebed\u00e6us, og derfor blev de to br\u00f8dre, Jakob og Johannes, kaldt Zebed\u00e6uss\u00f8nnerne.<\/p>\n<p>Og nu g\u00e5r deres mor til Jesus med en s\u00e6rlig b\u00f8n. Han skal allerede nu give Jakob og Johannes pladserne ved sin h\u00f8jre og sin venstre side i Guds rige. Der er ingen tvivl om at moderen syntes at det havde hendes s\u00f8nner fortjent. Og de var sikkert ogs\u00e5 b\u00e5de dygtige, fromme og hengivne overfor Jesus. De havde skam s\u00e5 rigeligt at sp\u00e6de til med selv.<\/p>\n<p>De to Zebed\u00e6uss\u00f8nner h\u00f8rte til inderkredsen blandt Jesu disciple. Peter, Jakob og Johannes var de tre s\u00e5kaldte yndlingsdisciple, som Jesus tog med sig, da han Sk\u00e6rtorsdag nat v\u00e5gede og bad i Getsemane Have. Johannes kaldte man &#8222;Den disciple Jesus elskede&#8220;. Han sad n\u00e6rmest ved Kristus da han indstifte de nadveren sk\u00e6rtorsdag aften. If\u00f8lge traditionen var de to s\u00f8nner ogs\u00e5 f\u00e6tre til Jesus.<\/p>\n<p>Hvor urimelig det end kan synes allerede nu at bede om h\u00e6derspladser i Guds rige, s\u00e5 havde to s\u00f8nner en god baggrund for at bede netop om de pladser. For det var faktisk de pladser, som de havde allerede nu &#8211; p\u00e5 jorden. Og deres moder \u00f8nskede en forsikring om, at de pladser ville de ogs\u00e5 f\u00e5 i himmelen. M\u00e5ske man kan sige det s\u00e5dan, at hendes b\u00f8n siger det modsatte af fadervor. I fadervor beder vi: &#8222;Ske din vilje som i himmelen, s\u00e5ledes ogs\u00e5 p\u00e5 jorden&#8220;. Men det, moderen \u00f8nskede var, at det skulle v\u00e6re i himmelen, som det var nu her p\u00e5 jorden.<\/p>\n<p>Og de to br\u00f8dre var ivrige, parate til at betale prisen for disse h\u00e6derspladser. &#8222;Kan I t\u00f8mme den kalk, jeg skal t\u00f8mme&#8220;. spurgte Jesus, og de svarede: &#8222;Ja, vi kan&#8220;. Og det var ikke tom snak. Det skete. Igen fort\u00e6ller kirkens tradition, at begge br\u00f8drene d\u00f8de som martyrer. Det, Jakob og Johannes siger til Jesus er alts\u00e5: &#8222;Giv os den plads i Himmelen, som du allerede har givet os her p\u00e5 jorden. Vi kender prisen. Og vi er parat til at betale den pris.&#8220; Mon ikke vi godt forst\u00e5r b\u00e5de moderen og de to br\u00f8dre. Jo, de havde meget at sp\u00e6de til med &#8211; deres tro, deres hengivenhed, deres fortrolighed med Jesus, ja &#8211; deres eget liv.<\/p>\n<p>Tiggere er vi \u2013 det er vist og sandt. Og det nytter ikke at tro, vi er i stand til selv at sp\u00e6de til. Det er netop der, den sande tro f\u00f8des. Den f\u00f8des ikke i overmodet og stoltheden over os selv og alt vort eget. Den sande tro f\u00f8des i afmagten, ja m\u00e5ske i fortvivlelsen over os selv. N\u00e5r vi f\u00f8ler vor egen afmagt, vor egen skyld ligge p\u00e5 os som en sten, vi ikke magter at v\u00e6lte fra os. Den tynger os til jorden, og synes at klemme al luft ud af vore lunger. Den tunge samvittighed. De mange uoverlagte onde ord og gerninger. Afmagten over, at vi kan g\u00f8re det om. Angsten for den Gud, som er hellig og ren. Den byrde hviler p\u00e5 os. Tungt og vedholdende.<\/p>\n<p>Kernen i Kristustroen er at f\u00f8le den byrde blive l\u00f8ftet bort fra os. N\u00e5r Kristus selv, som troens giver gentager det l\u00f8fte, der dengang l\u00f8d over os i d\u00e5ben: Du er min, og intet skal skille os fra hinanden. Vi er hans. Vi h\u00f8rer ham til i liv og i d\u00f8d. Men det g\u00f8r vi ikke p\u00e5 grund af os selv. Det g\u00f8r vi fordi han betalte prisen for os.<\/p>\n<p>Fordi han i sit liv, i sin d\u00f8d og i sin opstandelse gik i vores sted, og til geng\u00e6ld giver os af sin tro. &#8222;Min tro som en boble kan briste, men din har holdt stand til det sidste. O Herre, s\u00e5 tro du for mig.&#8220; Det er den gave, den befrielse, som Paulus udtrykker s\u00e5dan: I tilh\u00f8rer ikke jer selv, for I blev k\u00f8bt dyrt. Prisen er betalt.<\/p>\n<p>Storm P producerede ikke kun vittighedstegninger og tegneserier. Han var ved siden af alt det en meget seri\u00f8s kunstner. Han malede ogs\u00e5 oliemalerier p\u00e5 l\u00e6rred. De kunne v\u00e6re dybt socialrealistiske med et rystende budskab. Jeg glemmer aldrig et af disse malerier, som stammer fra Storm P&#8217;s tidligste \u00e5r.<\/p>\n<p>Vi ser en biskop st\u00e5 p\u00e5 pr\u00e6dikestolen. Stor og rund og trivelig. Tilsyneladende meget veltalende. Bispekorset og ridderkorset glimter om kap p\u00e5 fl\u00f8jlsmaven. Bag ham aner vi et krucifiks. Det er et krucifiks der skildrer Jesus i selve d\u00f8dstimen. Forpint og udst\u00f8dt er frelseren naglet til korset. Vi ser tydeligt at korset st\u00e5r plantet uden for bymuren. Bag krucifikset aner vi r\u00e6kker af fattige, fortvivlede mennesker, og vi ser store m\u00f8rke lejekaserner som man kendte dem p\u00e5 Vesterbro.<\/p>\n<p>Storm P har givet billedet f\u00f8lgende titel: De to kors. Det ene kors glimter p\u00e5 bispens mave. Det andet kors st\u00e5r plantet blandt mennesker p\u00e5 samfundets yderste rand. Det ene kors er af guld, det andet kors er af groft tr\u00e6, plettet af blod. Det ene kors er s\u00f8gt frivilligt, og udtrykker menneskelig status og \u00e6re. Det andet kors er p\u00e5lagt og udtrykker menneskelig ford\u00f8mmelse og , nedv\u00e6rdigelse.<\/p>\n<p>S\u00e5dan var Jesus menneskets tr\u00e6l. Hans \u00e6ress\u00e6de var ikke dengang en trone i Himmelen med Jakob og Johannes ved sin h\u00f8jre og venstre side. Hans \u00e6ress\u00e6de, som vi s\u00e5 det, blevet kors, hvor han havde en r\u00f8ver p\u00e5 sin h\u00f8jre og venstre side. S\u00e5dan drak han den kalk, som i hans liv bestod i til det sidste at v\u00e6re tro. Tro imod hans fader. Tro imod den jord, som var skabt af Gud. Tro imod mennesket. Imod dig og mig.<\/p>\n<p>Men netop det kors rummer din og min frelse. Netop det kors, der blev rejst p\u00e5 Golgatha, er vort eneste h\u00e5b. Er det eneste, der kan v\u00e6lte stenen bort s\u00e5 vi kan finde befrielsen, gl\u00e6den, livsmodet. Alt det, der rummes i de st\u00e6rke ord, som vi har lov til at sige til hinanden: P\u00e5 Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og d\u00f8ds skyld tilsiger jeg dig alle dine synders n\u00e5dige forladelse i Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn.<\/p>\n<p>Pladsen i Guds rige rar vi ikke fordi vi er dygtige, fromme, begejstrede efterf\u00f8lgere af Jesus Kristus. Nej, pladsen i Guds rige rar vi som en gave fra Gud. At klynge sig til den gave. At leve p\u00e5 Guds l\u00f8fte, som vi fik i d\u00e5ben. Det er at leve i tro. Det kan vi ikke forst\u00e5. Vi kan kun tage imod det, n\u00e5r vi vender om fra alt vort eget &#8211; fra alle vore synder og fra al vor menneskelige \u00e6re &#8211; og tager imod Guds gave. Amen.<\/p>\n<p><strong>Biskop Karsten Nissen<br \/>\nDomkirkestr\u00e6de 1<br \/>\nDK-8800 Viborg<br \/>\nTel.: ++ 45 &#8211; 86 62 09 11<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:kn@km.dk\">kn@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Storm P har en tegning af en tigger. En mand kommer hen til ham og sp\u00f8rger interesseret: &#8222;Kan De virkelig leve af at tigge?&#8220; Og han svarer: &#8222;Nej, sommetider m\u00e5 jeg sp\u00e6de lidt til selv!&#8220;. Evangeliet til i dag fort\u00e6ller at overfor Gud er vi alle tiggere. Og hvis vi mener at vi selv har [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,139,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10062","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10062","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10062"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10062\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14074,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10062\/revisions\/14074"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10062"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10062"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10062"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10062"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10062"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10062"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10062"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}