{"id":10080,"date":"2021-02-07T19:49:34","date_gmt":"2021-02-07T19:49:34","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10080"},"modified":"2022-10-21T17:55:07","modified_gmt":"2022-10-21T15:55:07","slug":"lukas-10-38-42-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-10-38-42-2\/","title":{"rendered":"Lukas 10, 38-42"},"content":{"rendered":"
\n

“ <\/strong>Det er s\u00e5 dagligdags det vi h\u00f8rer om i dag.
\n– Forholdet mellem Martha og Maria, de to s\u00f8stre.
\n– Om det at bev\u00e6rte en g\u00e6st.
\nMartha den velopdragne pige, der g\u00f8r hvad hun har l\u00e6rt, nemlig opvarte sine g\u00e6ster og s\u00f8rge for maden, s\u00f8rge for at de kan f\u00f8le sig velkomne, f\u00f8le sig hjemme – s\u00e5dan som det nu h\u00f8rer sig til, hvis alts\u00e5 man er en ung velopdragen pige.
\nMen s\u00e5 er der Maria, der bare s\u00e6tter sig ved Herrens f\u00f8dder og skummer fl\u00f8den og lytter til hans ord.
\n– Ja, det er alts\u00e5 Martha der tolker hendes handlem\u00e5de s\u00e5dan og insinuerer dovenskab og mangel p\u00e5 solidaritet, – \u201cfor der er<\/em> jo nogen, der skal s\u00f8rge for maden\u201d.<\/p>\n

Martha er den, for hvem dagligdagen har taget over.
\nHun er ikke lyttende og opm\u00e6rksom overfor det \u2018mere\u2019 der er ved situationen, da Jesus tr\u00e6der ind.
\nHun behandler ham som en almindelig g\u00e6st, der skal bev\u00e6rtes som det sig h\u00f8r og b\u00f8r.
\nDagligdagen kan tage over p\u00e5 flere m\u00e5der.
\nOg det sker for os alle sammen, enten frivilligt eller ufrivilligt, at den tager over.<\/p>\n

Vi kan v\u00e6re s\u00e5 optaget af dagligdagen og af at overholde alle dens ritualer – som vi selv har skabt – at vi aldrig kommer til det egentlige: f\u00e5r talt sammen, f\u00e5r sat os ned og t\u00e6nkt over dagen p\u00e5 et andet plan, end hvad vi skal tage op af fryseren af mad til i morgen.<\/p>\n

Vi kan h\u00e6nge fast i dagligdagen, fordi vi selv lader den bestemme vores handlem\u00f8nster, og f\u00e5r os til at g\u00f8re noget, som vi egentlig ikke har lyst til.
\nS\u00e5 er det dagligdagen og det daglige bliver til sure pligter.“<\/p>\n

Det er det der sker for Martha.
\nJeg er sikker p\u00e5, at Martha bagefter kunne have bidt sin tunge af, for hun kunne jo godt h\u00f8re, da s\u00e6tningen hang i luften, at hun med sin forurettethed havde afsl\u00f8ret, at hun alts\u00e5 ikke havde s\u00f8rget for Jesus \u2018af hjertet\u2019 eller \u2018med gl\u00e6de\u2019. Hun ville i virkeligheden noget andet.<\/p>\n

Men vi er ikke altid selv Herre over, at dagligdagen kommer til at tage over.
\n\u00c6ldre mennesker kan fort\u00e6lle, at noget af det sv\u00e6reste ved at blive gammel er, at de daglige forn\u00f8denheder, – bare det at blive kl\u00e6dt p\u00e5 og komme p\u00e5 benene – i den grad kan tage p\u00e5 kr\u00e6fterne, at der ikke er overskud til noget som helst andet end bekymringer for dagligdagen – hvor gerne man end ville \u2018n\u00e5\u2019 noget mere, som vi siger i dag.<\/p>\n

Det er dagligdagen og dagligdagens problemer og dilemmaer, som dagens evangelium handler om.
\nMen samtidig<\/em> handler det om, at det gl\u00e6delige og uventede pludselig kan ske, at vi f\u00e5r lov til, – f\u00e5r anledning til- , at slippe alt det vi har i h\u00e6nderne og finde ud af, at der er noget, der er mere forn\u00f8dent end det daglige br\u00f8d.
\nOg det er det, der h\u00e6ver dagligdagen op p\u00e5 et andet plan.<\/p>\n

Der gives virkelig noget mere n\u00f8dvendigt end de daglige forn\u00f8denheder. Og det er \u00e5nd.
\nDet ene forn\u00f8dne, det er noget, der pludselig kan \u00e5benbare sig, vise sig for os, bryde ind i vores hverdag og f\u00e5 os til at slippe det hele, h\u00e6ve os op over dagligdagens bekymringer, og dermed se det hele i et helt andet lys.
\nDet er \u00e5ndens v\u00e6rk.
\nOg det er det, der sker, da Jesus tr\u00e6der ind i huset hos Martha og Maria.
\nFor Maria!<\/p>\n

Maria har simpelthen lykkeligt glemt alt andet: sine pligter, sin s\u00f8ster, sin opdragelse – her er timen inde – \u00c5nden er over hende – Herren er p\u00e5 bes\u00f8g og hun lytter til ham.
\nOg han taler til hende – m\u00e5 vi formode – om den barmhjertige Fader i himlen, der s\u00f8rger for sine b\u00f8rn og siger til hende: \u201cV\u00e6r ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I f\u00e5r noget at spise og drikke, eller for, hvordan I f\u00e5r t\u00f8j p\u00e5 kroppen. Er Livet ikke mere end maden, og legemet mere end kl\u00e6derne? Se himlens fugle; de s\u00e5r ikke og h\u00f8ster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem f\u00f8den. Er I ikke langt mere v\u00e6rd end de? Hvem af jer kan l\u00e6gge en dag til sit liv ved at bekymre sig?\u201d<\/p>\n

Og Maria sidder og t\u00e6nker p\u00e5 den lille landsby, p\u00e5 de sm\u00e5 k\u00e5r, p\u00e5 alle beboernes bekymringer for at f\u00e5 det hele til at g\u00e5, h\u00f8sten, dyrene, maden.
\nOg hun t\u00e6nker p\u00e5 alt den utilfredshed og misundelse, der er, n\u00e5r det g\u00e5r nogen godt.<\/p>\n

Og hun t\u00e6nker p\u00e5 alle de bekymringer, der kan tage livet af folk – bekymringer for ikke at sl\u00e5 til, bekymringer for at Gud ikke er med i deres liv, fordi fattigdom og sygdom synes at v\u00e6re det tydeligste bevis p\u00e5 gudsforladthed, bekymringerne for b\u00f8rnene, for de andres dom.
\nOg Jesus levendeg\u00f8r en helt anden verden for hende.
\nEn verden, der er h\u00e6vet over dagligdagens bekymringer.
\nEt liv, der m\u00e5les med en helt anden m\u00e5lestok, end den vi m\u00e5ler hinanden og hinandens liv med.
\nOg denne verden er levendegjort i hans bes\u00f8g.
\nHer kommer et fremmed menneske ind af d\u00f8ren.
\nHan har udvalgt deres hus. Han er g\u00e5et ind under deres tag. Uden de har kunnet forberede sig eller n\u00e5 at undskylde, at de skam ikke var v\u00e6rdige.
\nDet eneste hun kan g\u00f8re, Maria, er at s\u00e6tte sig ned ved hans f\u00f8dder. For hun vil gerne h\u00f8re p\u00e5 ham.
\nHun vil gerne tro alt det han fort\u00e6ller hende.
\nFor ordene er en gave til hende. De m\u00e6tter hendes liv med en s\u00e5dan fylde, at de s\u00e6tter alting i perspektiv.<\/p>\n

Herefter er hverdagen og dagligdagen ikke noget, der skal overst\u00e5s.
\nDer er ikke noget, der skal g\u00f8res f\u00f8rst, f\u00f8rend vi kan f\u00e5 del i den gode del.
\nDen gode del er at v\u00e6re tilstede i sit liv – og tro p\u00e5 det som levet i Guds varet\u00e6gt.
\nForst\u00e5 at bekymringerne kommer fra os selv, og at de ikke har noget at g\u00f8re med den dom, Gud d\u00f8mmer os med.
\nDet liv, som er Guds, beh\u00f8ver vi ikke bekymre os for.
\nGud er den barmhjertige Gud, der tilgiver syndere, som er g\u00e6st og g\u00e5r ind under taget hos selv de fattigste i en lille afsondret landsby.<\/p>\n

Tror vi p\u00e5, at den Gud ogs\u00e5 har bes\u00f8gt os, og er kommet os i m\u00f8de – ritualiseret i d\u00e5ben – og kommer os i m\u00f8de med sit ord, hver gang det lyder til os, s\u00e5<\/em> kan vi f\u00e5 lov til at se vores liv – se dagligdagen – i et helt andet lys.
\nUbekymret – p\u00e5 trods af alle vore bekymringer.
\n– Se det gl\u00e6delige i dagligdagen.
\nDet gl\u00e6delige i hverdagen: at f\u00e5 lov til at h\u00e6nge t\u00f8j op, at f\u00e5 lov til at sm\u00f8re madpakker til b\u00f8rnene, at f\u00e5 lov til at cykle afsted i regnvejr p\u00e5 arbejde – slet og ret. At f\u00e5 lov til at leve!<\/p>\n

Det er jo den grunderfaring – den grundl\u00e6ggende taknemmelighed og gl\u00e6de, vi glemmer, n\u00e5r alt g\u00e5r op i forurettethed over andres dovenskab og mangel p\u00e5 h\u00f8flighed: – \u201cMartha – Martha: du g\u00f8r dig bekymringer om mange ting – men \u00e9t er forn\u00f8dent\u201d
\n– Ja, der er jo rent faktisk ikke gr\u00e6nser for, hvad vi kan bekymre os om.
\nMen \u00e9t er det forn\u00f8dne: og pludselig kan vi v\u00e6re s\u00e5 heldige, at det \u00e5benbarer sig for os, hvad det er – som det gjorde for Maria.
\nDet skete ikke for Martha – den dag. Vi skal h\u00f8re om hende p\u00e5 n\u00e6ste s\u00f8ndag, hvor hun bestemt ikke er s\u00e5 \u00e5ndsforforladt, som hun fremstilles som i dag.
\nDet betyder, at vi i Martha og Maria ikke skal se stereotyper, som vi m\u00e5ske alt for ofte g\u00f8r: praktikeren overfor den \u00e5ndelige.<\/p>\n

Vi skal nok snarere drage den l\u00e6re, at det er \u00e5nden der g\u00f8r forskellen.
\nDerfor m\u00e5 vi bede om, at \u00e5nden m\u00e5 komme over os, s\u00e5 vi fra situation til situation kan vide, hvad det ene forn\u00f8dne er – s\u00e5 vi kan bev\u00e6ges og handle \u2019af hjertet\u2019 og \u2019med gl\u00e6de\u2019.
\nAmen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Eva T\u00f8jner G\u00f6tke
\nPlatanvej 10
\nDK-5230 Odense M
\nTlf.: ++ 45 – 66 12 56 78
\ne-mail: etg@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“ Det er s\u00e5 dagligdags det vi h\u00f8rer om i dag. – Forholdet mellem Martha og Maria, de to s\u00f8stre. – Om det at bev\u00e6rte en g\u00e6st. Martha den velopdragne pige, der g\u00f8r hvad hun har l\u00e6rt, nemlig opvarte sine g\u00e6ster og s\u00f8rge for maden, s\u00f8rge for at de kan f\u00f8le sig velkomne, f\u00f8le sig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,529,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10080","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10080","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10080"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10080\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14236,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10080\/revisions\/14236"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10080"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10080"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10080"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10080"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10080"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10080"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10080"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}