{"id":10090,"date":"2021-02-07T19:49:30","date_gmt":"2021-02-07T19:49:30","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10090"},"modified":"2022-10-27T09:19:23","modified_gmt":"2022-10-27T07:19:23","slug":"lukas-1041-42","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1041-42\/","title":{"rendered":"Lukas 10,41-42"},"content":{"rendered":"
\n

Det er igen den foretagsomme Marta vi m\u00f8der i teksten til i dag. Hende vi kender som den, der g\u00f8r sig uro og bekymringer om mange ting og som kan v\u00e6re tilb\u00f8jelig til at overse og glemme det ene forn\u00f8dne. \u2013 Og vi m\u00f8der s\u00f8steren Marie igen. Hun sidder inde i huset \u2013 og bliver siddende ! Sidst Jesus var p\u00e5 bes\u00f8g, sad hun ogs\u00e5 \u2013 ved hans f\u00f8dder og h\u00f8rte p\u00e5 ham \u2013 mens Marta var den travle v\u00e6rtinde, der d\u00e6kkede bord og lavede mad og s\u00f8rgede for det hele indtil det blev for meget for hende \u2013 og hun brokkede sig over, at Maria aldrig lavede noget.<\/p>\n

Og hvis vi l\u00e6ser frem i Johannesevangeliet \u2013 s\u00e5 h\u00f8rer vi om s\u00f8skendeflokken en gang mere, da Jesus bes\u00f8ger dem p\u00e5 vej op til Jerusalem lige f\u00f8r p\u00e5ske. Den p\u00e5ske, der bliver Jesu sidste.<\/p>\n

Ogs\u00e5 her bliver det fremh\u00e6vet, at det var Martha, der s\u00f8rgede for maden \u2013 og s\u00e5 st\u00e5r der \u2013lidt pudsigt \u2013 at Lazarus var en af dem, der sad til bords med Jesus.<\/p>\n

Ja, hvad ellers \u2013 det skulle vel bare mangle. Lazarus havde v\u00e6ret d\u00f8d og han var blevet levende igen – og det var Jesus, der havde gjort ham levende \u2013 og nu holder de et festm\u00e5ltid for Jesus. Skulle Lazarus s\u00e5 ikke v\u00e6re med ?<\/p>\n

Pludselig kan man se familiem\u00f8nstret for sig. Det m\u00e5 man vel kalde det, med de tre s\u00f8skende, der bor sammen.<\/p>\n

Martha er den altid energiske og organiserende og\u2026 bekymrede. Maria er den mere dr\u00f8mmende og t\u00e6nksomme og nok lidt upraktiske \u2013 men s\u00e5 ogs\u00e5 mere sorgl\u00f8s. Lazarus forsvinder mere eller mindre mellem de to s\u00f8stre, der er st\u00e6rke p\u00e5 hver deres m\u00e5de.<\/p>\n

De fylder v\u00e6ldig meget, Martha og Maria. Det er dem, der taler og s\u00f8rger for tingene. F\u00f8rst h\u00f8rer vi slet ikke noget om Lazarus og da vi s\u00e5 h\u00f8rer om ham er han d\u00f8d \u2013 og s\u00f8strene fylder ogs\u00e5 her (m\u00e5ske naturligt nok) det meste af billedet.<\/p>\n

Og hvad fylder de billedet med? \u2013 jo: beklagelser der kommer til at ligne bebrejdelser.<\/p>\n

\u201dHavde du v\u00e6ret her, var min bror ikke d\u00f8d\u201d. S\u00e5dan siger b\u00e5de Martha og Maria til Jesus, da han kommer.<\/p>\n

Det slog mig, at en kollega gav sine overvejelser over teksten til i dag overskriften: knudek\u00e6llinger.<\/p>\n

Er Martha og Maria virkelig nogle knudek\u00e6llinger og skulle det virkelig ligge mere til kvinder at ville kredse og kredse rundt om givne situation med et \u201d hvis nu\u201d.. ? Hvis nu Jesus var kommet lidt f\u00f8r, s\u00e5 var det hele nok g\u00e5et anderledes. De havde faktisk sendt bud til Jesus, at Lazarus var syg, og selvom Jesus ogs\u00e5 vidste, at Lazarus var d\u00f8d, havde han ikke haft s\u00e5 travlt med at komme.<\/p>\n

S\u00e5 meget ved s\u00f8strene ikke, og det kan lyde utrolig h\u00e5rdt, men det er nok s\u00e5dan, at de er n\u00f8dt til at give slip p\u00e5 deres bror, for at han overhovedet kan f\u00e5 en mulighed for at leve.<\/p>\n

S\u00e5 h\u00e5rdt det end er at skulle h\u00f8re, at vi er Guds mere end vi er hinandens og mere end vi er vores egne for s\u00e5 vidt \u2013 s\u00e5 befriende er det ogs\u00e5.<\/p>\n

Da Jesus kalder p\u00e5 den d\u00f8de Lazarus og f\u00e5r ham til at komme ud af graven \u2013 mener jeg, at der ligger ret meget betydning i at Jesus siger: l\u00f8s ham og lad ham g\u00e5.<\/p>\n

Lazarus skal godt nok rejse sig og komme ud \u2013 men det er de andre: s\u00f8strene og naboerne, der skal vikle ham ud af alt det, de har viklet ham ind i. Ogs\u00e5 inden han var d\u00f8d, virker det, som om andre havde bundet ham p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder og d\u00e6kket hans ansigt til. I fort\u00e6llingerne har vi heller ikke kunnet se Lazarus. Nu siger Jesus, at de skal de give ham fri og lade ham g\u00e5.<\/p>\n

Teksten er alts\u00e5 nok lidt mere kompliceret end som s\u00e5.<\/p>\n

Indtil nu har s\u00f8strene og naboerne mest v\u00e6ret optaget af at f\u00e5 placeret skylden for Lazarus \u2019 d\u00f8d: Havde du v\u00e6ret her\u2026<\/p>\n

Kunne han ikke have gjort, at Lazarus ikke var d\u00f8d\u2026<\/p>\n

Hvis og hvis\u2026\u2026\u2026dette hvis, der g\u00f8r alting uvirkeligt. Nu er Lazarus d\u00f8d \u2013 og da Jesus s\u00e5 vil gribe ind i den faktiske situation \u2013 ja s\u00e5 vil de heller ikke have det. S\u00e5dan mente de det heller ikke: han stinker allerede\u2026\u2026<\/p>\n

Men som Jesus forst\u00e5r Guds liv er det konkret. Det liv og den dag vi st\u00e5r med i h\u00e6nderne er det, det er. Det kunne selvf\u00f8lgelig have v\u00e6ret anderledes, hvis. Men det er det, det er.<\/p>\n

Det er heller ikke det, det m\u00e5ske engang skal blive \u2013 Marthas svar: livet p\u00e5 den yderste dag.<\/p>\n

Guds liv er nu, siger Jesus, det er det n\u00e6rv\u00e6rende og det er den altomfattende virkelighed \u2013 og omfatter ogs\u00e5 d\u00f8den som en del af livet.<\/p>\n

Du ser det lige foran dig, siger Jesus til Martha. Jeg repr\u00e6senterer Guds liv, jeg er opstandelsen og livet, forst\u00e5et som liv, der kan rumme d\u00f8den og alts\u00e5 er st\u00f8rre og st\u00e6rkere end d\u00f8den.<\/p>\n

Men s\u00e5 l\u00e6nge I ikke virkelig tror, at livet er st\u00e6rkere end d\u00f8den – bliver I ved med at vikle livet ind med d\u00f8dens b\u00e5nd, s\u00e5 det bliver ufrit og bundet og blindt \u2013 s\u00e5dan som I har viklet Lazarus ind b\u00e5de som levende og som d\u00f8d.<\/p>\n

Men nu skal han befries \u2013 ikke s\u00e5 meget for hans egen skyld \u2013 men for at I kan komme til tro p\u00e5, at det er Gud og Guds liv I ser i mig.<\/p>\n

S\u00e5dan bliver Lazarus ved med at v\u00e6re et offer i sit liv: han blev usynlig i s\u00f8skendeflokken \u2013 og da han bliver synlig efter sin d\u00f8d \u2013 bliver han offer for j\u00f8dernes had mod Jesus.<\/p>\n

Det sidste vi h\u00f8rer om ham er, at ypperstepr\u00e6sterne beslutter, at de ogs\u00e5 vil sl\u00e5 Lazarus ihjel for p\u00e5 grund af ham gik mange j\u00f8der hen og troede p\u00e5 Jesus.<\/p>\n

Lazarus, der aldrig kom til orde i sit liv \u2013 det fort\u00e6lles kun om s\u00f8strene \u2013 Gud brugte alligevel hans liv og lod det skinne for andre\u2026\u2026\u2026.. Gud give os at skinne s\u00e5, som himmellys, sk\u00f8nt af de sm\u00e5.<\/p>\n

L\u00f8s ham og lad ham g\u00e5\u2026\u2026\u2026..g\u00e5 da frit enhver til sit og stole p\u00e5 Guds n\u00e5de.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Hanne Sander
\nPrins Valdemarsvej 62
\nDK-2820 Gentofte
\nTel.: 39 65 52 72
\ne-mail: sa@km.dk<\/a><\/p>\n

\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det er igen den foretagsomme Marta vi m\u00f8der i teksten til i dag. Hende vi kender som den, der g\u00f8r sig uro og bekymringer om mange ting og som kan v\u00e6re tilb\u00f8jelig til at overse og glemme det ene forn\u00f8dne. \u2013 Og vi m\u00f8der s\u00f8steren Marie igen. Hun sidder inde i huset \u2013 og bliver […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,529,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10090","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10090","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10090"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10090\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14416,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10090\/revisions\/14416"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10090"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10090"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10090"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10090"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10090"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10090"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10090"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}