{"id":10098,"date":"2021-02-07T19:49:39","date_gmt":"2021-02-07T19:49:39","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10098"},"modified":"2022-10-05T16:27:40","modified_gmt":"2022-10-05T14:27:40","slug":"markus-2-14-22-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-2-14-22-2\/","title":{"rendered":"Markus 2, 14-22"},"content":{"rendered":"
\n

Hvis man ultrakort skulle sige hvad der er det kristne evangelium, s\u00e5 ville det vel blive s\u00e5dan noget som: Evangeliet er forkyndelsen af Guds k\u00e6rlighed til syndere. Eller direkte talt til den enkelte: Du er skyldig og du er tilgivet. Dine synder er dig forladt, og s\u00e5ledes kaldes du til liv p\u00e5 ny.<\/p>\n

Det har op i gennem \u00e5rhundrederne, lige siden Jesus gik omkring blandt toldere og syndere, v\u00e6ret et overv\u00e6ldende, fris\u00e6ttende budskab som gav mennesker det liv tilbage de ellers havde mistet og tabt.
\nMen n\u00e5r vi h\u00f8rer ordene i dag, s\u00e5 har vi ofte sv\u00e6rt ved at fornemme den befrielse og den kraft der f\u00f8rhen har v\u00e6ret i dem.<\/p>\n

Evangeliet som Guds tilgivelse, Guds k\u00e6rlighed til syndere.
\nDet moderne menneske t\u00e6nker ikke: Det er da utroligt at der er tilgivelse for mig. Det moderne menneske vil snarere sp\u00f8rge: Hvad er nu det for noget? Hvad har jeg gjort forkert, siden jeg skal tilgives? Jeg skylder ikke nogen noget. Jeg ser da ikke mig selv som en synder. Jeg har m\u00e5ske nok ind i mellem klokket i det, ok, men tilgivelse har jeg faktisk ikke brug for. I vid udstr\u00e6kning har vi i vores tid mistet sansen for skyld og synd som en realitet i vores liv.<\/p>\n

Hvorfor har vi det? Det er der selvf\u00f8lgelig flere grunde til. Jeg vil n\u00e6vne to.<\/p>\n

Den ene grund er at vi i op i gennem det 20. \u00e5rhundrede er blevet ganske gode til at se bag om det enkelte menneske og dets bev\u00e6ggrunde. Vi ved v\u00e6ldig meget om hvordan sociale og psykologiske forhold i barndommen og senere hen p\u00e5 virker os og g\u00f8r os til dem vi er. Og dermed er det ofte ogs\u00e5 n\u00e6rliggende at bortforklare eller undskylde vores adf\u00e6rd og handlinger. Han kan ikke g\u00f8re for det, siger vi, ikke med den barndom og med alt det han har v\u00e6ret ude for. Og det er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 godt at vi har forst\u00e5else for at omgivelserne former os, og at vi derfor ikke uden videre d\u00f8mmer et menneske, men forsvarer det.<\/p>\n

Problemet er at hvis vi ikke vil tale om den enkeltes ansvar og skyld, s\u00e5 mister den enkelte sin v\u00e6rdighed. S\u00e5 er vi egentlig ikke l\u00e6ngere rigtige mennesker der kan v\u00e6lge til og fra, med ansvar for de valg vi tr\u00e6ffer. S\u00e5 er vi et offer for omst\u00e6ndighederne og ikke et menneske med frihed, vilje, samvittighed, skyld og bevidsthed om at der er noget vi skal. Skyld og menneskelig v\u00e6rdighed h\u00f8rer alts\u00e5 sammen.<\/p>\n

Et meget tydeligt eksemplet p\u00e5 det kan man finde i en norsk bog af Paul-Leer Salvesen. \u201dEfter drabet\u201d hedder bogen og rummer en r\u00e6kke interviews med fanger der har beg\u00e5et drab. Det er n\u00e6sten alle fanger, som har haft en fortvivlende opv\u00e6kst og v\u00e6ret udsat for vilk\u00e5r der til en vis grad vil kunne forklare deres ugerning. Men det vil ingen af dem v\u00e6re ved. De fastholder tv\u00e6rtimod deres ansvar, deres skyld. Det kan ikke undskyldes, siger de, og det v\u00e6rste de kan forestille sig er at de ved en mental unders\u00f8gelse frakendes ansvaret for det de har gjort. Og det er alts\u00e5 tankev\u00e6kkende: Selv med s\u00e5 forf\u00e6rdelig en baggrund som disse fanger har haft, er det s\u00e5dan at i ansvaret, i skyldigheden, er deres v\u00e6rdighed trods alt. Tager man skylden fra dem, er de ingen.
\nEn fange udtrykker sig s\u00e5dan her: \u201dDet var ikke<\/em> min fars og mors skyld, det der skete. Det var mig<\/em> der drak mig fuld, det var mig<\/em> der tog kniven i baglommen. Og n\u00e5r min s\u00f8n bliver stor nok, vil jeg fort\u00e6lle ham hvad jeg har lavet, og om det milj\u00f8 jeg var i, og at det var noget v\u00e6rre pis. Det skal v\u00e6re helt anderledes for ham, med faste rammer og normer. Og s\u00e5 en masse k\u00e6rlighed.\u201d<\/p>\n

Det er igennem erkendelsen af sin skyld et s\u00e5dan menneske kommer videre i sit liv, ikke ved at fral\u00e6gge sig ansvaret – selv om man sagtens kunne mene at der ville v\u00e6re god grund til det. Skylden , ansvaret er for ham et tegn p\u00e5 at han trods alt er et menneske, og ikke noget mindre end det.<\/p>\n

Ikke desto mindre har mange mennesker i dag det s\u00e5dan at de hellere l\u00e6gger skylden over p\u00e5 de andre , p\u00e5 samfundet, p\u00e5 skolen, p\u00e5 hospitalerne og l\u00e6gerne, p\u00e5 deres for\u00e6ldre som ikke har givet dem den opv\u00e6kst de dr\u00f8mte om, end at de skyldigt tager det liv p\u00e5 sig de faktisk har f\u00e5et.<\/p>\n

Det sidste h\u00e6nger for mig at se sammen med den anden vigtige grund til at vi ikke vil tale om synd og skyld i vores liv. Den anden grund er at vi ikke l\u00e6ngere f\u00f8rst og fremmest ser os selv som borgere i et samfund, med opgaver og pligter vi skal tage os af, men vi ser os selv som forbrugere med rettigheder og krav.<\/p>\n

Jeg tror faktisk at der inden for de sidste tredive-fyrre \u00e5r er sket et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt skred i vores selvopfattelse. Fra at v\u00e6re borgere er vi blevet forbrugere. Det g\u00f8r en afg\u00f8rende forskel.<\/p>\n

Borgeren ser sig selv som del af en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng som han er forpligtet af. Borgeren ved derfor ogs\u00e5 at der er noget han er skyldig at g\u00f8re. Han skylder samfundet at g\u00f8re en indsats hvor det er n\u00f8dvendigt. Han st\u00e5r i g\u00e6ld til de gamle i familien, for alt det de gennem tiden har givet ham. Han skylder dem derfor at de f\u00e5r en v\u00e6rdig og ordentlig alderdom. Han skylder sin b\u00f8rn at give dem en god opv\u00e6kst, med en fornemmelse af hvad der er sandt liv og f\u00e6llesskab, s\u00e5 b\u00f8rnene senere kan blive gode ansvarlige borgere. Han skylder at vise andre mennesker respekt, og han ved at det er hans opgave p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de at hj\u00e6lpe dem som har brug for hj\u00e6lp.<\/p>\n

Borgeren er ikke selv centrum i tilv\u00e6relsen, han indg\u00e5r i en stor meningsfyldt sammenh\u00e6ng som han p\u00e5 mange m\u00e5der st\u00e5r i g\u00e6ld til og er forpligtet af.
\nGanske omvendt er det med forbrugeren. Han er ikke forpligtet, men han har en verden som ligger \u00e5ben foran ham, en verden som han kan k\u00f8be eller vinde, opleve eller bruge. Ja tilv\u00e6relsen er i virkeligheden for ham som et stort supermarked hvor det bare g\u00e6lder for ham om at v\u00e6lge hvad han lyst til. Det vil ofte sige det meste. Selvf\u00f8lgelig vil han pr\u00f8ve n\u00e6sten alle de varer som er stillet frem p\u00e5 tilv\u00e6relsens hylder. Og hvis der nu er noget han ikke har mulighed for at erhverve eller f\u00e5, s\u00e5 ved forbrugeren godt at kunden skal v\u00e6re i centrum, og s\u00e5 har man altid mulighed for at klage eller insistere p\u00e5 sin ret.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig skal forbrugeren ogs\u00e5 yde en indsats. Han skal arbejde og tjene penge, mange penge, for at f\u00e5 r\u00e5d til alt det han gerne vil opleve og k\u00f8be og se. Men m\u00e5let er altid hans eget liv. Det er at tilvejebringe de optimale muligheder for livsudfoldelse og livsnydelse. T\u00e6nk hvis der var noget som skulle g\u00e5 hans n\u00e6se forbi. En vis t\u00e5lmodighed, et vist afkald, eller en lille portion ydmyghed, det er ikke forbrugerens gebet. Han skal jo n\u00e5 at erobre s\u00e5 stor en del af tilv\u00e6relsens lyksalighed som han overhovedet kan.<\/p>\n

Der er, som I kan h\u00f8re, en verden til forskel mellem borgeren og forbrugeren. Selv om – selvf\u00f8lgelig er ingen af os som den suver\u00e6ne, aldeles uforpligtede forbruger jeg her har skildret. Vi er jo alle b\u00e5de borgere og forbrugere. Men der er sket et skred. Vi f\u00f8ler os ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som f\u00f8r forpligtet af en given samfundsm\u00e6ssig eller familiem\u00e6ssig sammenh\u00e6ng. Det er mit liv og mine muligheder det drejer sig om, og ikke hvad jeg skal. Og derfor er jeg heller ikke skyldig i noget. Jeg har krav og rettigheder jeg kan insistere p\u00e5, men at vi med engagement og personlig indsats er forpligtet p\u00e5 at tjene en st\u00f8rre sag, en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng end os selv, det har vi i vid udstr\u00e6kning mistet sansen for. Og dermed ogs\u00e5 sansen at vi er ansvarlige, skyldige, syndere som t\u00e6nker p\u00e5 sig selv, i stedet for at v\u00e6re d\u00e9r hvor der brug for os.<\/p>\n

Hvorfor er jeg skyldig, hvorfor er jeg en synder, sp\u00f8rger vi, og hvad skal jeg s\u00e5 egentlig med den tilgivelse som det kristne evangelium taler om?<\/p>\n

Jeg tror man skal opfatte det meget konkret. Bevidstheden om at v\u00e6re skyldig, at v\u00e6re en synder, er jo ikke en f\u00f8lelse vi skal sv\u00e6lge i, p\u00e5 bekostning af en naturlig gl\u00e6de over os selv og vores liv. Vi kender fra f\u00f8rhen den form for kristendom hvor man p\u00e5 en for mig se ganske forkvaklet eller sygelig m\u00e5de er optaget af sin egen ringhed eller syndighed. Nej n\u00e5r vi siger at vi skyldnere, syndere, s\u00e5 er det en ganske realistisk beskrivelse af hvem vi er. Vi er skyldige i forhold til en masse ting, vi er p\u00e5 forh\u00e5nd forpligtede, og vi er alligevel i det store og hele mest optaget af os selv. Vi er ikke perfekte, vi forspilder livsmuligheder, vi v\u00e6lger at g\u00f8re een ting og ikke en anden, vi svigter nogen og kan ikke g\u00f8re det om. Som syndere, som skyldnere, st\u00e5r vi ved at v\u00e6re de ufuldkomne mennesker vi selvf\u00f8lgelig er.<\/p>\n

Og lige s\u00e5dan skal vi heller ikke opfatte Guds tilgivelse, Guds k\u00e6rlighed, som noget alt for luftigt og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt vi kan sv\u00e6lge os i. Tv\u00e6rtimod, Guds k\u00e6rlighed til syndere viser sig i evangelierne som noget ganske konkret. Der er ikke bare tale om en himmelsk bl\u00e5stempling: Du er god nok alligevel, eller hvordan man nu vil sige det. Nej, Jesus sidder til bords og spiser med toldere og syndere, som jo i den tids samfund var udst\u00f8dt ikke bare af det gode selskab, men af enhver ansvarlig livssammenh\u00e6ng. Der blev ikke regnet med dem. Men Jesus tog dem med ind i et f\u00e6llesskab, eller han gav dem en opgave. Dine synder er dig forladt, siger han, g\u00e5 nu hjem og synd ikke mere. Dvs. g\u00e5 nu hjem til den sammenh\u00e6ng du kommer fra, det er der du skal leve, g\u00f8re din indsats, give dig selv.
\nDet samme siger englen til kvinderne ved graven: I skal ikke s\u00f8rge, ikke dv\u00e6le her ved graven, men g\u00e5 hjem til Galil\u00e6a. D\u00e9r finder I meningen, der m\u00f8der I jeres Herre igen.
\nEller ogs\u00e5 siger Jesus, som i dag til tolderen Levi: F\u00f8lg mig! Det er ikke altid vi bare skal blive hvor vi er, men somme tider skal vi bryde op , bev\u00e6ge os, for at finde mening og sammenh\u00e6ng i vores liv.<\/p>\n

Det afg\u00f8rende er at Jesus sender eller tager mennesker med ind i en livssammenh\u00e6ng, et f\u00e6llesskab de har v\u00e6ret udst\u00f8dt fra. Det er d\u00e9r I skal v\u00e6re, viser han, som de mennesker, som de syndere I er. \u201cJeg er ikke kommet for at kalde retf\u00e6rdige, men syndere\u201d , siger Jesus ogs\u00e5. De retf\u00e6rdige er dem som har nok i sig selv, og som ikke vil vide af at de skylder nogen noget. En synder ved at han p\u00e5 mange m\u00e5der har forskertset meningen, men at det er afg\u00f8rende at der er en mening, en sammenh\u00e6ng som vil ham noget stadigv\u00e6k.<\/p>\n

S\u00e5dan kalder Jesus syndere tilbage til livet, og til de gl\u00e6der og besv\u00e6rligheder, til de opgaver og pligter som venter d\u00e9r. S\u00e5 konkret er det.<\/p>\n

Synd er jo besl\u00e6gtet med ordet sund. Og ligesom et sund kan skille os fra fastlandet, s\u00e5dan skiller synden os fra livets mening. Fra det liv som Gud har givet os. Men i sin tilgivelse sl\u00e5r Vor Herre en bro ud over sundet, s\u00e5 vi kan vandre ind p\u00e5 livets land igen. Tilgivelse er alts\u00e5 ikke bare en luftig lyksalighed, det er at sige: Der er noget som er vigtigere end din synd. Der er noget du skal. Der er en k\u00e6rlighed som kalder p\u00e5 dig. Der er et liv du skal v\u00e6re med i.<\/p>\n

S\u00e5dan kalder Gud p\u00e5 os dag efter dag. Vi forspilder ganske vist gode muligheder for liv, vi er s\u00e5 optaget os selv og vort eget at vi isolerer os fra den sammenh\u00e6ng vi er en del af. Men hver dag vi st\u00e5r op til, har Gud sl\u00e5et tilgivelsens bro ud , s\u00e5 vi igen kan vandre ind p\u00e5 livets faste land og m\u00f8de hinanden, og give os i kast med alt det som nu engang skal g\u00f8res d\u00e9r. Men det kr\u00e6ver selvf\u00f8lgelig at vi s\u00e5 ogs\u00e5 vil vandre hen over broen, at vi vil tage imod Guds tilgivelse, og dermed tage det liv p\u00e5 som vi er skyldige at leve s\u00e5 godt som vi kan.<\/p>\n

Vi kaldes alts\u00e5 til liv. Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 at et kald jo netop er et gammelt borgerligt begreb som vi i det store og hele har lagt fra os. I dag har vi et arbejde fordi vi kan lide det, eller fordi vi gerne vil tjene penge til forbrug. Men vi ser det ikke som et kald. F\u00f8rhen var det kald at v\u00e6re ikke bare pr\u00e6st, l\u00e6rer, sygeplejerske, der var i det hele taget et kald i de ting vi havde med at g\u00f8re. En viden om at her var der noget som jeg skulle tage p\u00e5 mig. Og det var ikke s\u00e5dan at den ene gerning talte mere end den anden, det var ikke sp\u00f8rgsm\u00e5l om at kaste sig over de store og i\u00f8jnefaldende projekter. Men et sp\u00f8rgsm\u00e5l om alvorligt og med os selv som indsats at g\u00f8re det der ligger lige for.<\/p>\n

S\u00e5dan kalder Gud os til liv, som de ufuldkomne syndere vi er. Vi er ikke hele mennesker hvis vi bare ser os selv som forbrugere der skal have del i tilv\u00e6relsens nydelser og goder . Men Gud kalder os til et liv i k\u00e6rlighed, pligt, ansvar, skyld, og deri ligger hans tilgivelse: At vi stadig og p\u00e5 trods af os selv f\u00e5r lov til det. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Erik H\u00f8egh-Andersen
\nPrins Valdemars Vej 40,
\nDK-2820 Gentofte
\nTlf.: ++ 45 – 39 65 43 87
\nE-mail: erha@km.dk <\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvis man ultrakort skulle sige hvad der er det kristne evangelium, s\u00e5 ville det vel blive s\u00e5dan noget som: Evangeliet er forkyndelsen af Guds k\u00e6rlighed til syndere. Eller direkte talt til den enkelte: Du er skyldig og du er tilgivet. Dine synder er dig forladt, og s\u00e5ledes kaldes du til liv p\u00e5 ny. Det har […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,108,111,561,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10098","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10098","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10098"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10098\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13973,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10098\/revisions\/13973"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10098"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10098"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10098"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10098"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10098"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10098"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10098"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}