{"id":10112,"date":"2021-02-07T19:49:36","date_gmt":"2021-02-07T19:49:36","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10112"},"modified":"2022-10-06T15:26:57","modified_gmt":"2022-10-06T13:26:57","slug":"matthaeus-7","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-7\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 7"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p align=\"center\">Evangeliet til i dag handler m at se. Ordet \u201dse\u201d<br \/>\ner n\u00e6sten som et omkv\u00e6d, et refr\u00e6n, i dagens evangelium.<br \/>\nDet forekommer hele 17 gange. Det begynder med at Johannes D\u00f8beren<br \/>\ns\u00e5 Jesus. Da hans disciple f\u00f8lger efter Jesus siger han:<br \/>\n\u201dKom og se\u201d. Og s\u00e5dan forts\u00e6ttes hele den lange<br \/>\ntekst igennem. Jesus siger om Nathanael: Se, det er en israelit i hvem<br \/>\nder ikke er svig. Og lidt efter: jeg s\u00e5 dig under figentr\u00e6et.<br \/>\nTror du fordi jeg sagde til dig at jeg s\u00e5 \u2013 og \u2013 \u201dDu<br \/>\nskal f\u00e5 st\u00f8rre ting at se end det\u201d. Den indre sammenh\u00e6ng<br \/>\ni denne lange tekst skabes igennem ordet \u201dat se\u201d.<\/p>\n<p>At se er et meget moderne ord. Det betyder for os, hvad vore \u00f8jne<br \/>\nser. For det er hvad vi ser i fjernsynet eller i avisen, vi forholder<br \/>\nos til. De g\u00e6lder om at v\u00e6re synlig, at blive lagt m\u00e6rke<br \/>\ntil. Et af de modeord vi har brugt meget i de senere \u00e5r, er netop<br \/>\nordet \u201csynligg\u00f8relse\u201d. Hvad enten det drejer sig<br \/>\nom en forening eller en offentlig myndighed, s\u00e5 er m\u00e5let<br \/>\nsynligg\u00f8relse. At blive set. At bem\u00e6gtige sig scenen. G\u00f8re<br \/>\nopm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv, fort\u00e6lle alverden om de fortrin<br \/>\nsom netop jeg eller min forening har.<\/p>\n<p>S\u00e5dan er der ogs\u00e5 folk som mener at det er folkekirken<br \/>\nb\u00f8r synligg\u00f8re sig i samfundet. Bem\u00e6gtige sig scenen,<br \/>\nog g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor uundv\u00e6rlig folkekirken<br \/>\ner for mennesker i dag. Og det kunne godt se ud som om der er et behov<br \/>\nfor en s\u00e5dan synligg\u00f8relse af folkekirken og dens tilbud<br \/>\ntil mennesker. Kendskabet til kirke og kristendom er ringe rundt omkring.<br \/>\nDet synes som om alt for f\u00e5 mennesker ser kirken. Og hvad v\u00e6re<br \/>\ner. M\u00e5ske mange ogs\u00e5 er holdt op med at se hen til kirken.<\/p>\n<p>Evangeliet til i dag fort\u00e6ller om nogle mennesker som for f\u00f8rste<br \/>\ngang i deres liv s\u00e5 og m\u00f8dte Jesus. Det m\u00f8de \u00e6ndrede<br \/>\nhele resten af deres liv. De blev hans disciple. Fra den dag og indtil<br \/>\nderes dages ende var de afh\u00e6ngige af ham. De m\u00e5tte f\u00f8lge<br \/>\nham, lytte til hans ord, se hans gerninger, blive hos ham til det sidste.<br \/>\nP\u00e5 grund af det, de havde set.<\/p>\n<p>Men man kan se p\u00e5 to forskellige m\u00e5de. For det f\u00f8rste<br \/>\nkan man registrere at noget er der. S\u00e5dan som et kamera g\u00f8r<br \/>\nn\u00e5r vi tager et billede. Og s\u00e5 kan man se \u2013 og blive<br \/>\ngrebet af det man ser. De disciple, som kaldes af Jesus i dagens evangelium<br \/>\ns\u00e5 ham p\u00e5 den sidste m\u00e5de. Han kom g\u00e5ende forbi<br \/>\nde to og Johannes D\u00f8beren, som stod sammen med dem. De var nemlig<br \/>\np\u00e5 det tidspunkt disciple af Johannes D\u00f8beren. Den ene<br \/>\naf dem var Andreas, Simon Peters broder. Til dem sagde Johannes D\u00f8beren:<br \/>\n\u201cSe der er Guds lam\u201d.<\/p>\n<p>De gik fra at se med det fotografiske, registrerende blik, til at se<br \/>\nmed hjertet. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Jesus blev ikke<br \/>\nsynliggjort for dem \u2013 han blev tydeliggjort med ordene: \u201dSe,<br \/>\nder er Guds lam. Og netop i den betegnelse, Guds lam, ligger en beskrivelse<br \/>\naf hvem Jesus var. Han var ikke en selvpromoverende, ny, alternativ,<br \/>\nsp\u00e6ndende religi\u00f8s l\u00e6rer, der var ude for at samle<br \/>\nnye disciple til sit aftenskolehold. Nej, han var Guds lam. Og det vidste<br \/>\nenhver j\u00f8de, hvad var.<\/p>\n<p>Hvert eneste \u00e5r ved p\u00e5skefesten slagtede den j\u00f8diske<br \/>\nfamiliefar et lam og smurte blodet p\u00e5 d\u00f8rstolperne for<br \/>\nat familien kunne mindes udgangen af \u00c6gypten, hvor Gud Herren<br \/>\nudfriede folket af dets fangenskab.<\/p>\n<p>Og hvert \u00e5r p\u00e5 den 14. Dag i den m\u00e5ned, som hedder<br \/>\nNisan, slagtede man i templet et lam. Et p\u00e5skelam, som et offer<br \/>\ntil Gud. S\u00e5dan ser Johannes D\u00f8beren forud at Jesus fra<br \/>\nNazareth skulle blive den, der frelser os ud af fangenskabet. Den, der<br \/>\ngiver sit liv for andres skyld. Og det gjorde han tydeligt for de to<br \/>\ndisciple, som fulgte efter Jesus.<\/p>\n<p>Det er det f\u00f8rste, som dagens evangelium vil fort\u00e6lle<br \/>\nos, at der skal v\u00e6re nogen som tydeligg\u00f8r hvad og hvem<br \/>\nJesus Kristus er. Det er kirkens opgave. Det er enhver d\u00e5bsfor\u00e6ldres<br \/>\nopgave, ikke at synligg\u00f8re, men at tydeligg\u00f8re kristendommen.<br \/>\nLad andre om synligg\u00f8relsen. Lad andre k\u00e6mpe om spalteplads<br \/>\ni avisen og sendetid i fjernsynet. Hverken spalteplads eller fjernsynstid<br \/>\ngiver kirken en fremtid i det danske folk. For Christen Kold har ret<br \/>\nn\u00e5r han om p\u00e6dagogikken siger: Det, der klaskes p\u00e5,<br \/>\nregner af. Hvis ikke kristentroen rodf\u00e6ster sig i et menneskes<br \/>\nsind, s\u00e5 regner det af. S\u00e5 forsvinder det igen.<\/p>\n<p>N\u00e5r vi hver is\u00e6r t\u00e6nker tilbage p\u00e5 de \u00e5r<br \/>\nvi har levet. Helt fra de allerf\u00f8rste \u00e5r. S\u00e5 er jeg<br \/>\nn\u00e6sten sikker p\u00e5, at der ogs\u00e5 i vores liv, i dit og<br \/>\nmit liv, har v\u00e6ret en Johannes D\u00f8ber, som tydeliggjorde<br \/>\nJesus. M\u00e5ske en mor eller en far, der l\u00e6rte os vort fadervor.<br \/>\nEller m\u00e5ske et andet menneske, som viste hen til verdens frelser.<br \/>\nOg der begynder det hele. Som Paulus siger det: Troen kommer af det,<br \/>\nder h\u00f8res.<\/p>\n<p>Johannes D\u00f8berens tre korte ord: \u201cSe Guds lam\u201d er<br \/>\nm\u00e5ske den korteste pr\u00e6diken vi har h\u00f8rt. Alligevel<br \/>\ner det en hel og fuld pr\u00e6diken, for mere end dette kan vi dybest<br \/>\nset ikke sige. Det er den r\u00f8de tr\u00e5d i enhver pr\u00e6diken.<br \/>\nVi kan vidne om Jesus Kristus. Tydeligg\u00f8re ham for mennesker.<br \/>\nPege p\u00e5 ham. Alt, hvad der siden sker, er Guds sag og Guds gerning.<br \/>\nFor det er Gud selv, der ved sin Hellig\u00e5nd skaber tro hos mennesker.<br \/>\nMen for at den tro kan skabes, m\u00e5 Jesus Kristus g\u00f8res tydelig.<br \/>\nSom Johannes D\u00f8beren g\u00f8r det i evangeliet til i dag.<\/p>\n<p>Igennem enhver gudstjeneste runger D\u00f8berens ord: Se Guds lam.<br \/>\nOg pr\u00e6stens opgave er at gentage det, med nye ord, med andre formuleringer,<br \/>\nunder andre belysninger. Men alt er en gentagelse af denne korte pr\u00e6diken:<br \/>\nSe Guds lam. Vi holder gudstjeneste for at tydeligg\u00f8re hvem og<br \/>\nhvad vi tror p\u00e5.<\/p>\n<p>Den korte, centrale pr\u00e6diken: \u201dSe Guds lam\u201d fort\u00e6ller<br \/>\nos, at troen og tilgivelsen r\u00e6kkes os som en gave fra Gud. Det<br \/>\nvigtigste i vort liv, fra begyndelse til slut, er det, vi f\u00e5r<br \/>\nsk\u00e6nket. St\u00f8rre k\u00e6rlighed end den at give sit eget<br \/>\nliv findes ikke. Og det er, hvad den korte pr\u00e6diken fort\u00e6ller.<br \/>\nDet er en gave der r\u00e6kkes os som vand til den t\u00f8rstende.<\/p>\n<p>Men hvad siger Gud da til os? Han siger som Jesus g\u00f8r det til<br \/>\nde to disciple i dagens evangelium: Kom. Kom og se, sagde Jesus til<br \/>\ndem. Og de kom og s\u00e5. Guds kirke er en \u00e5ben d\u00f8r for<br \/>\nethvert menneske. Og over den d\u00f8r st\u00e5r der kom. M\u00e5ske<br \/>\ner det derfor, at nogle finder kirken en smule gammeldags. For det kan<br \/>\nda ikke v\u00e6re rigtigt at Gud blot siger: Kom. Det kan da ikke g\u00e6lde<br \/>\nalle.<\/p>\n<p>P\u00e5 diskoteket kommer man ikke ind, medmindre man er p\u00e6nt<br \/>\np\u00e5kl\u00e6dt. Og selv de p\u00e6nt p\u00e5kl\u00e6dte, som<br \/>\nopfylder betingelserne, st\u00e5r i lange r\u00e6kker en fredag aften<br \/>\nog venter p\u00e5 at der bliver plads derinde. P\u00e5 sygeplejeskolen,<br \/>\nseminariet eller universitet bliver man ikke optaget, medmindre man<br \/>\nopfylder adgangskravene. Vi er s\u00e5 vant til at vi skal kvalificere<br \/>\nos. Ogs\u00e5 n\u00e5r vi engang m\u00e5ske gerne vil p\u00e5 plejehjem.<br \/>\nDet kan vi kun visiteres til som det hedder, hvis vi opfylder betingelserne<br \/>\nfor at komme ind.<\/p>\n<p>Men Gud siger kom. I d\u00e5ben m\u00f8des et lille menneske af<br \/>\nden alm\u00e6gtige Guds k\u00e6rlighed fordi Jesus Kristus har givet<br \/>\nos lov til at blive Guds b\u00f8rn. Og nu kan dette lille menneske<br \/>\nresten af sit liv leve under dette ord \u201ckom\u201d. For altid<br \/>\nvil den d\u00f8bte v\u00e6re et Guds barn.<\/p>\n<p>Og n\u00e5r vi om lidt samles om nadverbordet h\u00f8rer vi igen<br \/>\nordet \u201ckom\u201d. Et lille stykke br\u00f8d og nogle f\u00e5<br \/>\ndr\u00e5ber vin tydeligg\u00f8r at Gud fortsat vil kendes ved os,<br \/>\nog indbyder os til at holde m\u00e5ltid med sig selv. Som han Langfredag<br \/>\ngav sin s\u00f8n til os, s\u00e5dan giver han os ham i vinen og i<br \/>\nbr\u00f8det. Og her kan vi komme, hvor uf\u00e6rdige og usikre vi<br \/>\nend m\u00e5tte f\u00f8le os.<\/p>\n<p>Lad os g\u00e5 fra denne gudstjeneste med Johannes D\u00f8berens<br \/>\nkorte pr\u00e6diken rungende i vore \u00f8ren og vort sind: Se Guds<br \/>\nlam\u201d. Og med Guds tilsagn til os dybt rodf\u00e6stede i vort<br \/>\nhjerte: Kom. S\u00e5 ved vi tv\u00e6rs igennem alt det, vort liv er<br \/>\nfyldt med, tv\u00e6rs igennem vore gl\u00e6de, vor sorg, vore sejre<br \/>\nog vore nederlag ser, at Gud er Gud om alle land l\u00e5 \u00f8de,<br \/>\nGud er Gud om alle mand var d\u00f8de. Han beh\u00f8ver ikke reklame<br \/>\nfor at synligg\u00f8re sig. Men han beh\u00f8ver at blive tydeliggjort<br \/>\nfor mennesker dag. S\u00e5 mennesker m\u00e5 h\u00f8re og tro. H\u00f8re<br \/>\nom Guds lam. Tro det er sandt at han siger: Kom og se. Amen.<\/p>\n<p><strong>Biskop Karsten Nissen<br \/>\nDomkirkestr\u00e6de 1<br \/>\nDK-8800 Viborg<br \/>\nTel.: ++ 45 &#8211; 86 62 09 11<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:kn@km.dk\">kn@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Evangeliet til i dag handler m at se. Ordet \u201dse\u201d er n\u00e6sten som et omkv\u00e6d, et refr\u00e6n, i dagens evangelium. Det forekommer hele 17 gange. Det begynder med at Johannes D\u00f8beren s\u00e5 Jesus. Da hans disciple f\u00f8lger efter Jesus siger han: \u201dKom og se\u201d. Og s\u00e5dan forts\u00e6ttes hele den lange tekst igennem. Jesus siger om [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,153,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10112","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-7-chapter-7","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10112","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10112"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10112\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14095,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10112\/revisions\/14095"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10112"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10112"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10112"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10112"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10112"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10112"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10112"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}