{"id":10119,"date":"2021-02-07T19:49:38","date_gmt":"2021-02-07T19:49:38","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10119"},"modified":"2022-10-06T08:23:29","modified_gmt":"2022-10-06T06:23:29","slug":"matthaeus-21-28-44","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-21-28-44\/","title":{"rendered":"Matth\u00e4us 21, 28-44"},"content":{"rendered":"
\n

I \u00e5rene 1524 og 1525 udkom der to meget vigtige skrifter af henholdsvis Erasmus af Rotterdam og Martin Luther. De drejede sig begge om menneskets frie vilje.<\/p>\n

Erasmus, sin tids st\u00f8rste humanist, det vil sige sprogvidenskabsmand, retoriker og etiker udgav f\u00f8rst et skrift, hvori han kort fortalt tog stilling til et stort og ul\u00f8st sp\u00f8rgsm\u00e5l indenfor den kristne teologi, nemlig om mennesket har en fri vilje.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke, om jeg har frihed til at v\u00e6lge mellem to forskellige ting i dagligdagen, men om min mulighed for at v\u00e6lge min vej i livet efter at have h\u00f8rt evangeliet forkyndt. Kan jeg efter at have h\u00f8rt evangeliet v\u00e6lge en bestemt moralsk eller etisk vej, som f\u00f8rer til frelse? Med andre ord er det et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvor meget eller hvor lidt min vilje betyder for min frelse.<\/p>\n

Humanisten Erasmus var i overensstemmelse med store dele af den teologiske og kirkelige tradition, da han h\u00e6vdede, at viljen spiller en rolle for det etiske og moralske liv, der f\u00f8lger af at have h\u00f8rt evangeliet forkyndt, og at mennesket ikke kun i sit liv har sin samvittighed at lide og stole p\u00e5, men ogs\u00e5 har den vejledning og tradition, som kirken har givet og stadig kan give. For Erasmus havde mennesket p\u00e5 vejen til frelsen adskillige hj\u00e6lpemidler at st\u00f8tte sig til.<\/p>\n

Erasmus skrift kom efter at Martin Luther i sine reformatoriske skrifter havde h\u00e6vdet gang p\u00e5 gang, at mennesket ikke har en fri vilje, som kan medvirke til frelsen. I andre sammenh\u00e6nge har mennesket en vilje, men ikke i forhold til frelsen.<\/p>\n

I slutningen af 1525 udgav Luther det skrift, som han senere selv sagde var det eneste skrift, han sammen med den lille katekismus var stolt af. Skriftet hedder „Om den tr\u00e6lbundne vilje“ . Heri siger Luther om frelsen, at han m\u00e5 understrege det, han selv havde fundet roen ved i sin kamp med sig selv i klosteret i Erfurt, at det er troen alene, der frelser, ikke lovgerninger og ikke andet.<\/p>\n

For Luther bet\u00f8d det, at mennesket ikke aktivt kan n\u00e6rme sig frelsen. Det var hans egen erfaring, at hverken b\u00f8nner eller bods\u00f8velser eller noget andet skaffede et menneske fred med Gud. Nej, freden og roen og trygheden kom f\u00f8rt ved erkendelsen af, at alt afh\u00e6nger af Guds n\u00e5de. Det er Gud, der sk\u00e6nker troen, fordi Gud er trov\u00e6rdig. Det er Gud, der sk\u00e6nker tilliden, fordi Gud er tillidsv\u00e6kkende og s\u00e5 videre. Mennesket har ingen fri vilje til at n\u00e6rme sig frelsen eller til at lette dens vej, siger Luther, alt er afh\u00e6ngig af Guds n\u00e5de.<\/p>\n

Er det s\u00e5 ikke lige meget, hvordan vi lever, kunne sp\u00f8rgsm\u00e5let v\u00e6re. Og det var da ogs\u00e5 i popul\u00e6r form Erasmus indvending mod Luther. Men s\u00e5 enkelt er det ikke. Luthers synspunkt f\u00f8rer ikke automatisk til en opl\u00f8sning af ethvert s\u00e6deligt eller moralsk sp\u00f8rgsm\u00e5l. For Guds n\u00e5de g\u00f8r os ansvarlige for hinanden. Guds n\u00e5de er foruds\u00e6tningen for, at vi kan og skal tage os af hinanden, respektere hinanden og b\u00e6re hinandens byrder. Der er flere m\u00e5der, hvorp\u00e5 vi kan formulere dette, at vi i det daglige liv er henviste til hinanden, og at det er i det daglige, at vores gudsforhold kommer til udtryk i livet sammen med vores n\u00e6ste og medmennesker.<\/p>\n

Det er alts\u00e5 ikke lige meget, hvordan vi lever. Vi lever ikke for at opn\u00e5 noget f.eks. frelsen, men vi lever for at tage os af det, vi har f\u00e5et at tage vare p\u00e5, og vi har Guds n\u00e5de som foruds\u00e6tning for, at vi kan tage imod livet og leve det p\u00e5 bedst mulige m\u00e5de.<\/p>\n

Denne mods\u00e6tning mellem Luther og Erasmus har haft og har stor betydning for den kristne kirke siden 1500-tallet. Man kan ikke sige, at Luthers opfattelse har vundet totalt i de lutherske kirker og lande eller at Erasmus opfattelse har vundet i de katolske lande. For det er jo et alvorligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, om Luthers tanker ikke er alt for indviklede til at ret mange egentlig kan forst\u00e5 dem? Hvorfor skal vi dog behandle vores n\u00e6ste ordentligt, hvis ikke det betyder noget? Eller vi ikke opn\u00e5r noget derved?<\/p>\n

Viljen er vi i daglig ber\u00f8ring med. Vi skal mobilisere vores vilje til mangt og meget i dagligdagen, og vi strejfer den i vores daglige b\u00f8n, Fadervor, hvor vi siger „ske din vilje som i himmelen, s\u00e5ledes ogs\u00e5 p\u00e5 jorden“. Hvad t\u00e6nker vi, n\u00e5r vi beder den b\u00f8n? Hvad vil det egentlig sige? Hvad er det for en Gud, vi forestiller os bag den vilje? Er det en stor og st\u00e6rk og meget streng Gud? Eller er det en handlende, foretagsom og dynamisk Gud? Eller er det en svagere aftegnet men alligevel suver\u00e6n Gud, der mere indirekte s\u00e6tter sin vilje igennem?<\/p>\n

Nogle af disse sp\u00f8rgsm\u00e5l f\u00e5r vi svar p\u00e5 i de to lignelser, vi har h\u00f8rt i dag. De er ikke kun billeder, der kan hj\u00e6lpe os til svar p\u00e5 nogle af de mange sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi har stillet i dag. De er f\u00f8rst og fremmest billeder p\u00e5, med hvilken myndighed Jesus egentlig taler.<\/p>\n

Matt\u00e6us beretter nemlig, at Jesus efter indtoget i Jerusalem kom ud i nogle meget alvorlige diskussioner med de skriftl\u00e6rde, og de spurgte ham direkte, hvilken myndighed eller autoritet han egentlig havde til at tale og udl\u00e6gge skriften. For han var jo ikke skriftl\u00e6rd p\u00e5 den foreskrevne m\u00e5de. Han havde l\u00e6rt sig selv det hele, og kan man regne med en s\u00e5dan selvl\u00e6rt eller autodidakt?<\/p>\n

Hans svar var disse to lignelser om dels de to s\u00f8nner, der ikke fulgte deres faders vilje, og lignelsen om de utro ving\u00e5rdsforpagtere, der slog alle deres herres udsendinge ihjel endda hans s\u00f8n.<\/p>\n

Pr\u00f8ver vi nu at h\u00f8re de to lignelser igen i lyset af, at Jesus alts\u00e5 er blevet udfordret og spurgt med hvilken myndighed han egentlig taler og i lyset af, at mennesket ikke kan g\u00f8re sig fortjent til Guds n\u00e5de og frelsen, men alene skal modtage den og derefter forvalte det sk\u00e6nkede, s\u00e5 tror jeg at disse lignelser lukker sig lidt op for os.<\/p>\n

Vi spurgte for lidt siden, hvad Guds vilje er? Guds vilje er at vise os hen til at arbejde for vores n\u00e6ste i Guds ving\u00e5rd. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Det er meningen med vores liv, at vi skal leve det her hvor vi er. Meningen er ikke at str\u00e6be efter at komme til at leve det egentligere et andet sted efter dette liv, men her. Her kalder livet p\u00e5 os. Her er der opgaver, som ligger og venter p\u00e5, at vi skal tage dem op.<\/p>\n

Nogle gange handler vi som de to br\u00f8dre. Vi siger f\u00f8rst nej, men g\u00f8r s\u00e5, hvad vi skal. Eller vi siger im\u00f8dekommende ja, og f\u00e5r aldrig gjort, det, som var vores skyldighed at g\u00f8re.<\/p>\n

Det kan jo f.eks. dreje sig om, at livet stiller sine krav om at forst\u00e5 det som et gudgivet liv. Det siger vi nej til, for der er s\u00e5 meget andet, der peger i en anden retning.<\/p>\n

Det m\u00e5 indr\u00f8mmes, at n\u00e5r man ser p\u00e5 kirkens historie og nogle gange ogs\u00e5 p\u00e5, hvordan det g\u00e5r til i kirken og i verden i dag, s\u00e5 kan det for nogle v\u00e6re sv\u00e6rt at se livet som et gudgivet. Det lader sig jo bestemt g\u00f8re at leve livet uden nogen tanke for Gud. Er det s\u00e5 ikke dermed bevist, at han ikke er til, at han er tankespind eller lignende?<\/p>\n

Nej, det er det ikke. For nu kan man hverken bevise eller modbevise Gud. Man kan godt sammenligne den skeptiske holdning med s\u00f8nnen, der siger nej til at arbejde i ving\u00e5rden og alligevel g\u00e5r derhen efter at have fortrudt. Han bekender ikke sin tro og tillid til faderen. Han ben\u00e6gter den. Men i praksis efterlever han den.<\/p>\n

Hvad der drev ham, ved vi ikke. M\u00e5ske kan vi g\u00e6tte p\u00e5, at det var samvittigheden, der drev ham. For kunne han v\u00e6re andet bekendt, n\u00e5r faderen nu havde en ving\u00e5rd, hvor der skulle arbejdes, kunne han s\u00e5 bare lade st\u00e5 til? Mere direkte sagt: N\u00e5r nu Gud har givet os et liv med mennesker, der kr\u00e6ver vores n\u00e6rv\u00e6r og omsorg og k\u00e6rlighed, kan vi s\u00e5 lade dem v\u00e6re? Kan vi s\u00e5 bare leve ud af en drift til kun at t\u00e6nke p\u00e5 os selv? Nej, i mange tilf\u00e6lde er det netop s\u00e5dan her, vi g\u00f8r: Vi lever efter forvaltertanken, tager vare p\u00e5 det, vi skal, men g\u00f8r det ikke for at opn\u00e5 noget ved det. Dermed ud\u00f8ver vi n\u00e6stek\u00e6rlighed og ved det ofte ikke selv. Og ved ikke, at vi derved netop tager de krav og fordringer p\u00e5 os, som vi i et religi\u00f8st sprog kunne kalde for Guds vilje.<\/p>\n

Og omvendt med den anden s\u00f8n, der beredvilligt siger ja. Han udviser lydighed, men i praksis k\u00f8rer han sit eget l\u00f8b. Det kunne jo v\u00e6re et billede p\u00e5 den, der udadtil tager troen meget alvorligt, men som ikke lever op til livets krav og hans egne idealer.<\/p>\n

Hvem af dem er vi ? Vi er dem begge! Vi svinger mellem at g\u00f8re det, der skal g\u00f8res for n\u00e6sten, og at g\u00f8re det, vi selv vil og intet andet, og om vi s\u00e5 skal hykle og snyde lidt, s\u00e5 g\u00f8r vi ogs\u00e5 det.<\/p>\n

Derfor er det andet billede eller den anden lignelse ogs\u00e5 et billede p\u00e5 frelseshistorien. For mennesket har jo ikke en fri vilje til at frelse sig selv. Det har vi jo lige konstateret. Vi lever det spaltede liv og svinger mellem af v\u00e6re b\u00e5de den ene og den anden bror, \u00f8jentjeneren og forn\u00e6gteren.<\/p>\n

Den anden lignelse fort\u00e6ller i et kort billede verdens og menneskets historie. Vi fik sk\u00e6nket et liv, som Gud skabte, han gav os en ving\u00e5rd, hvor vi skal leve, han byggede en perse, gav os en daglig opgave og satte sit hegn omkring den. Vi var beskyttede af hans n\u00e5de. Og hvad gjorde vi s\u00e5? Opdagede at han nok ikke var lige her, at han ikke er en Gud, der sidder og vogter og gennemkontrollerer os, men lader os f\u00e5 friheden og ansvaret for hinanden. Han overlader os ikke til os selv. For han kr\u00e6ver sit, han kr\u00e6ver, at som han har elsket os, s\u00e5ledes skal vi elske hinanden. Det g\u00f8r vi ikke altid. Vi sl\u00e5r tv\u00e6rtimod hinanden ihjel eller \u00f8del\u00e6gger livet for hinanden.<\/p>\n

Derfor sendte Gud sin egen s\u00f8n til os, for at han kunne give os den frihed og det ansvar, som vi ikke af egen fri vilje kan skaffe os.<\/p>\n

Som arvingen i lignelsen blev han sl\u00e5et ihjel, h\u00e6ngt op p\u00e5 et kors. Han blev den hovedhj\u00f8rnesten, som bygmestrene vragede. Nemlig de bygmestre, der er dig og mig, n\u00e5r vi siger, at dette liv, det kan vi klare selv. Og n\u00e5r vi siger, at vi har sandelig ikke brug for nogen tro eller religion.<\/p>\n

Men han er hovedhj\u00f8rnestenen, der, hvis den fjernes, f\u00e5r alt til at styrte sammen. Han er det b\u00e6rende i livet. For det b\u00e6rende i dit liv er nemlig ikke, hvad du selv kan og vil og tror. Det b\u00e6rende er, at du som udgangspunkt har alt det du fik for intet. Alt det, der var der og er der f\u00f8r dig. Hvad er det? Jo, den k\u00e6rlighed, du er opdraget ved og i. Den lykke det er for dig, at du har f\u00e5et det liv, du har. Du synes m\u00e5ske, at det er du selv skyld i. Sikkert er det, at du nok for forvaltet mange af dine chancer godt, men du har ikke selv skabt foruds\u00e6tninger for at du fik alle de chancer og muligheder.<\/p>\n

Du kan g\u00f8re noget ved de muligheder, du fik og f\u00e5r, men vilk\u00e5rene for dit liv, dem har du modtaget og f\u00e5et. Og din opgave er, at komme her i kirken og h\u00f8re, hvad du skal g\u00f8re i det af Gud velsignede og sk\u00e6nkede liv. Du skal g\u00e5 hen i ving\u00e5rden, som er din hverdag og der g\u00f8re dit arbejde, leve med din n\u00e6ste og sk\u00e6nke Gud den h\u00f8st, han kr\u00e6ver, nemlig at du elsker din n\u00e6ste som dig selv. Han kr\u00e6ver at du g\u00f8r det ved at b\u00e6re de byrder i hans eller hendes liv, som er tunge og ub\u00e6rlige.<\/p>\n

Ja, at du i det hele taget ikke t\u00e6nker p\u00e5, som forvalterne eller forpagterne i lignelsen, hvad man kan opn\u00e5 ved at \u00f8del\u00e6gge den andens liv. Du vil erfare, at hvad du selv har givet, uden at du vidste det, det f\u00e5r du igen som velsignelse, men hvad du gav for at opn\u00e5 noget, kan vise sig at vende tilbage som en forbandelse.<\/p>\n

I lignelsen tog de arvingens liv for selv at opn\u00e5 riget og magten og \u00e6ren. Det skal du ikke g\u00f8re. Du skal indse, at det er dig sk\u00e6nket og at Kristus er kommet for at sk\u00e6nke dig det, du ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de, hverken ved den frie vilje eller ved egen hj\u00e6lp p\u00e5 anden m\u00e5de kan f\u00e5: Frelsen som redder dig fra synd og d\u00f8d. Den hovedhj\u00f8rnesten er Kristus og ingen anden. Amen.<\/p>\n

Provst Poul Henning Bartholin
\nSelskovvej 42
\nDK-3400 Hiller\u00f8d
\nTel.: ++ 45 – 48 24 90 50
\ne.mail: phb@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I \u00e5rene 1524 og 1525 udkom der to meget vigtige skrifter af henholdsvis Erasmus af Rotterdam og Martin Luther. De drejede sig begge om menneskets frie vilje. Erasmus, sin tids st\u00f8rste humanist, det vil sige sprogvidenskabsmand, retoriker og etiker udgav f\u00f8rst et skrift, hvori han kort fortalt tog stilling til et stort og ul\u00f8st sp\u00f8rgsm\u00e5l […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,274,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10119","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10119","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10119"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10119\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14003,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10119\/revisions\/14003"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10119"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10119"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10119"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10119"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10119"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10119"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10119"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}