{"id":10126,"date":"2021-02-07T19:49:42","date_gmt":"2021-02-07T19:49:42","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10126"},"modified":"2022-10-03T09:35:05","modified_gmt":"2022-10-03T07:35:05","slug":"thomsen-soren-ulrik-det-vaerste-og-det-bedste","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/thomsen-soren-ulrik-det-vaerste-og-det-bedste\/","title":{"rendered":"THOMSEN, S\u00d8REN ULRIK – DET V\u00c6RSTE OG DET BEDSTE"},"content":{"rendered":"
\n

Mener I, at de var st\u00f8rre syndere end alle andre – dem det gik ud over, da Pilatus forvoldte et grusomt blodbad?
\nEller mener I, at de var mere skyldige end alle andre – dem det gik ud over, da t\u00e5rnet i Jerusalem styrtede ned?
\nJesus henvender sig til folket, menigmand. Og han refererer til ulykker i sin samtid.
\nVi kan nemt f\u00f8lge op p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene og aktualisere dem:
\nVar de st\u00f8rre syndere end andre, dem det gik ud over p\u00e5 Bali og Filippinerne, da bomben sprang og slog hundreder ihjel?
\nEller var de mere skyldige end andre i New York, alle dem der havde sin gang i World Trade Center og derfor d\u00f8de ved terrorhandlingen den 11. september sidste \u00e5r? Nej, det var de ikke – er Jesu svar. Dem det gik ud over dengang, og dem det stadig g\u00e5r ud over i dag, er ikke mere skyldige eller st\u00f8rre syndere end andre.
\nDet kunne ske for enhver.
\nDet kan ske for enhver.
\nDer er ingen sammenh\u00e6ng mellem et menneskes liv og tro – mellem skyld og synd – og s\u00e5 de ulykker og den d\u00f8d der rammer os.
\nEvangeliet om Jesus Kristus er det, der frelser os fra denne tro eller opfattelse.
\nTroen p\u00e5 ham som den barmhjertige Guds s\u00f8n er det, der befrier os fra at finde denne sammenh\u00e6ng og martre os selv med den og d\u00f8mme andre ud fra den.
\nDet onde rammer tilf\u00e6ldigt.
\nSygdom og ulykker og forlis – de sl\u00e5r ned, som et lyn – og v\u00e9 den, der tilf\u00e6ldigvis st\u00e5r d\u00e9r. P\u00e5 det forkerte sted p\u00e5 det forkerte tidspunkt.
\nVi andre, som g\u00e5r ram forbi, er heldige. Og vi skal prise p\u00e5, hvor heldige vi er. Og vi skal vide, at det lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re vores familie det gik ud over. At det lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re vores \u00e6gtef\u00e6lle der fik stillet den diagnose, vi alle frygter, at det lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re det fly, vi sad i, der styrtede ned, eller v\u00e6re os der var p\u00e5 den metrostation, hvor bomben sprang.
\nTilf\u00e6ldigheden rammer i fl\u00e6ng.
\nDer er ingen budskaber i den meningsl\u00f8se d\u00f8d og vold og brutalitet.
\nDer er ingen Gud for oven, der bruger disse midler til at f\u00f8re sit folk hjem til sig i paradiset.
\nDen Gud vi kender og bekender os til gennem Jesus Kristus, er ikke en fader som truer os ind i himmeriget – men en Gud, der ynkes over os og f\u00f8ler medlidenhed med menneskers hovmod, n\u00e5r vi bilder os ind, at vi kan selv og at det er vores egen skyld, n\u00e5r vi ikke kan selv.<\/p>\n

Hvis ikke vi havde evangeliet om Jesus Kristus at holde fast i, s\u00e5 kunne vi blive ved med at bilde os ind, at der er en sammenh\u00e6ng mellem skyld og straf i form af ulykke og d\u00f8d. Og derfor siger Jesus – ophidset og truende som en anden Johannes D\u00f8ber: \u201cNej, de var ikke mere skyldige end andre, men hvis I ikke omvender jer, skal I omkomme ligesom de.\u201d
\nFor hvis vi ikke omvender os, og ser Jesus Kristus som den der frelser fra denne \u00e5rsagssammenh\u00e6ng, s\u00e5 rammer vi os selv med denne un\u00e5dige dom, den dag det g\u00e5r ud over os – for det g\u00f8r det jo en dag, f\u00f8r eller siden g\u00e5r det ud over os og vores familie. D\u00f8den er uundg\u00e5elig. Men den er ikke Guds straf.
\nDet d\u00f8de Jesus for at vise os. Han d\u00f8de for at vi ikke skal d\u00f8mmes. For at vi ikke skal lade d\u00f8den v\u00e6re vores livs dommer, men lade Gud i himlen v\u00e6re det – den barmhjertige og n\u00e5dige Gud, der ikke truer os i himlen men r\u00e6kker sin h\u00e5nd ud til os for at tr\u00e6kke os op fra vores egen forkvaklede og fortabte m\u00e5de at se p\u00e5 vores liv og se p\u00e5 andres liv p\u00e5.<\/p>\n

Det eneste vi har at holde op mod tilf\u00e6ldighedens spil her i verden er vores tro p\u00e5 Gud.
\nDet er ogs\u00e5 s\u00e5dan mange mennesker siger det – mennesker som m\u00e5ske ikke har v\u00e6ret specielt kirkelige eller bekendende troende – de fort\u00e6ller, at n\u00e5r man kommer helt derud, hvor livet viser sig fra sin mest un\u00e5dige og grusomme side, ude i den totale meningsl\u00f8shed, s\u00e5 er den eneste overlevelsesmulighed at tro p\u00e5 Gud.
\nS\u00e5 er der kun troen p\u00e5 Gud tilbage. Den sidste spinkle tr\u00e5d som holder et net sammen af mening midt i meningsl\u00f8sheden.
\nI den situation betyder troen p\u00e5 Gud at det simpelthen ikke kan passe, at vi alene er overladt til tilv\u00e6relsens tilf\u00e6ldighed. S\u00e5 er der jo slet ikke noget h\u00e5b.
\nH\u00e5bet knytter sig til, at der alligevel skulle kunne ske det usandsynligt heldige, at tilf\u00e6ldet ville, at man som menneske kunne komme videre, komme gennem krisen, eller hvis der var tale om en sygdom: blive helbredt, eller bare f\u00e5 nogle uger endnu at leve i og alts\u00e5 p\u00e5 det symbolske plan: h\u00e5bet om at genopt\u00e5 fra de d\u00f8de.<\/p>\n

Tilf\u00e6ldet – har alts\u00e5 en dobbelt funktion. Det kan ramme os og \u00f8del\u00e6gge vores liv – ubarmhjertigt og un\u00e5digt.
\nMen tilf\u00e6ldet kan ogs\u00e5 indtr\u00e6ffe og \u00e6ndre alting, s\u00e5 det der stod til at falde lader sig rejse og genopst\u00e5 til liv.<\/p>\n

Denne dobbelthed beskriver vores store digter S\u00f8ren Ulrik Thomsen i sin seneste digtsamling, som netop er udkommet og b\u00e6rer titlen: Det v\u00e6rste og det bedste.<\/em>
\nI digtet opregnes hvad der er det v\u00e6rste og det bedste – \u2018for mig\u2019 – og det er mange ting, som man som l\u00e6ser b\u00e5de kan grine og gr\u00e6de over.
\nMen der er en s\u00e6tning, der bruges i begge betydninger – \u00e9n s\u00e6tning, som b\u00e5de<\/em> er det v\u00e6rste og<\/em> det bedste – og den lyder i alt sin enkelthed s\u00e5dan her:
\nAt alting stadig kan ske er det v\u00e6rste.
\n<\/em>Og p\u00e5 den n\u00e6ste side st\u00e5r der:
\nAt alting stadig kan ske er det bedste.<\/em><\/p>\n

At alting stadig kan ske. Livets tilf\u00e6ldighed, livets uforudsigelighed – at alting stadig kan ske – det kan vi frygte – i form at ulykken der rammer – men ogs\u00e5 gl\u00e6de os over – i form at barmhjertigheden, der reder os fra noget som uafvendeligt skulle v\u00e6re sket.
\nFrygten ligger i at alting stadig kan ske – det er det v\u00e6rste. Det kunne lige s\u00e5 godt v\u00e6re os, t\u00e5rnene var faldet ned over eller os, der havde v\u00e6ret der, hvor bomberne sprang.
\nGl\u00e6den og befrielsen ligger i at alting stadig kan ske – det er det bedste.
\nDet er det bedste ved livet, at Guds n\u00e5de stadig s\u00e6tter sig igennem og vi frelses fra at g\u00e5 til grunde.
\nDet bedste er at vi har denne lille fine tr\u00e5d at h\u00e6nge vores liv op p\u00e5, der hedder h\u00e5b. H\u00e5b til Gud om at vise sig som n\u00e5dig og barmhjertig og befri os fra vores skyldf\u00f8lelse og fra vores synd, som tynger.
\n– Et h\u00e5b til at det bedste kan ske for os, at vi bliver fri for at leve i en evig dom over os selv og andre. At vi bliver fri for at finde sammenh\u00e6nge overalt og dermed leve i et tvangsneurotisk forhold til verden, fordi vi un\u00e5digt slutter fra det ene til det andet: \u201c- g\u00f8r jeg dette, sker der nok det og det. Spiser jeg dette, f\u00e5r jeg nok den og den sygdom – kan jeg ikke tilbyde mine b\u00f8rn de og de vilk\u00e5r ender de garanteret som sm\u00e5kriminelle og omsorgsvigtede …\u201d
\n\u00c5rsag- virkning, deterministiske f\u00f8lgeslutninger – m\u00f8nstre som er umulige at bryde og som bliver selvopfyldende profetier….s\u00e5dan har det altid v\u00e6ret i vores familie, jeg ligner min moder, hun gjorde ogs\u00e5 altid den og den fejl…
\nVi martrer os selv p\u00e5 den m\u00e5de og lukker verden omkring os ved at placere os i disse m\u00f8nstre, nedarvede m\u00f8nstre og gentagelser. Det er det v\u00e6rste.
\nI Det Gamle Testamente, hos profeten Ezekiel kan man finde f\u00f8lgende ordsprog: \u201cF\u00e6drene spiser sure druer, og s\u00f8nnerne f\u00e5r stumpe t\u00e6nder.\u201d
\nEt nedarvet m\u00f8nster af skyld, der tynger, og som vi aldrig kan blive fri for. Vi kender det. Men hos profeten st\u00e5r der:
\n\u201dS\u00e5 sandt jeg lever, siger Gud Herren: I skal ikke mere bruge dette ordsprog i Israel. Alle menneskers liv tilh\u00f8rer mig.\u201d Det fantastiske ved livet, levet i lyset af evangeliets befriende og frelsende ord, er, at vi f\u00e5r lov til – fra begyndelsen<\/em> at tro og h\u00e5be p\u00e5, at vi alle tilh\u00f8rer Gud og at Gud vil os det bedste – og vil lukke nogle d\u00f8re op for os, som vi ikke selv ville kunne finde endsige kende kodeordet til.
\nVi f\u00e5r lov til – i lyset af evangeliet – at tro p\u00e5 at vores liv er i Guds h\u00e5nd \u2013 hvad enten vi rammes af ulykker, sygdom og d\u00f8d eller vi selv roder os ind i de mest ulykkelige omst\u00e6ndigheder, som vi ikke kan se en udvej ud af og for altid vil d\u00f8mme os selv p\u00e5.
\nVi har f\u00e5et lov til at leve her i denne verden fyldt med gl\u00e6de og sorg og h\u00e5be p\u00e5, at vi ikke bliver d\u00f8mt p\u00e5 vores mangel p\u00e5 tro men at der ses i n\u00e5de til os – at Gud b\u00e6rer over med os og vores iver efter at forst\u00e5 og overskue og s\u00e6tte verden og livet i system – at han giver os en chance og endnu \u00e9n og endnu \u00e9n – til vi omvender os og l\u00e6gger livet i hans h\u00e5nd – og dermed modtager det hele med gl\u00e6de, hver en stund, hver en dag. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Eva T\u00f8jner G\u00f6tke
\nPlatanvej 10
\nDK-5230 Odense M
\nTel.: ++ 45 – 66 12 56 78
\nemail: etg@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mener I, at de var st\u00f8rre syndere end alle andre – dem det gik ud over, da Pilatus forvoldte et grusomt blodbad? Eller mener I, at de var mere skyldige end alle andre – dem det gik ud over, da t\u00e5rnet i Jerusalem styrtede ned? Jesus henvender sig til folket, menigmand. Og han refererer til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,108,111,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10126","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-current","category-dansk","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10126","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10126"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10126\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13857,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10126\/revisions\/13857"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10126"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10126"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10126"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10126"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10126"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10126"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10126"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}