{"id":10135,"date":"2021-02-07T19:49:39","date_gmt":"2021-02-07T19:49:39","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10135"},"modified":"2022-10-05T18:35:47","modified_gmt":"2022-10-05T16:35:47","slug":"matthaeus-513-16","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-513-16\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 5,13-16"},"content":{"rendered":"
\n

Lys er noget s\u00e6rt og forunderligt noget. Om dagen er det der over det hele. I himlen og p\u00e5 jorden. Men himlen selv, lyser den? Nej himlen lyser, fordi solen lyser. Solen kaster sit lys ind i atmosf\u00e6ren, ind i himlen, og fremkalder p\u00e5 den m\u00e5de himlens farve som er lysende bl\u00e5.<\/p>\n

Jorden, den skabte verden, lyser den? Nej men i lyset fra oven tr\u00e6der alting frem. I lyset fra solen ser vi hinanden og hele den skabte verden i dens mangfoldighed og rigdom.<\/p>\n

M\u00e5nen, for resten, lyser den? Nej, m\u00e5nen i sig selv er uden farve, en kugle som er d\u00f8d og kold. Men solen skinner p\u00e5 m\u00e5nen, ogs\u00e5 n\u00e5r det her er blevet m\u00f8rkt. Derfor lyser m\u00e5nen for os i et varmt og fortroligt sk\u00e6r.<\/p>\n

Men s\u00e5 mennesket, kan det lyse? Selvf\u00f8lgelig kan det det. Men igen, lyset skylder det ikke sig selv. Det lyser alene , fordi det er opfyldt, oplyst af noget som er st\u00f8rre end det selv. Det lyser, fordi der er livgivende kr\u00e6fter som r\u00f8rer sig i det? Der er en livsild som br\u00e6nder. Det er som menneske ber\u00f8rt af et liv, en kraft, som i sidste ende kommer fra Gud.<\/p>\n

S\u00e5dan har vi vist alle m\u00f8dt mennesker om hvem vi kan sige at de lyser. Man kan se det i \u00f8jnene. Og man ved at her er lidenskab, hjertevarme, her er en grundl\u00e6ggende gl\u00e6de ved at v\u00e6re til. Ja, her er et menneske som ikke f\u00f8rst fremmest er bet\u00e6nkt p\u00e5 sig selv, men det er grebet, det lever af noget dybere, noget st\u00f8rre.<\/p>\n

I dag er det Alle helgens s\u00f8ndag. En dag som har det s\u00e6rlige ved sig at den giver mulighed for at vi t\u00e6nker tilbage og mindes vore d\u00f8de. Ordene „I er verdens lys“ passer i den sammenh\u00e6ng v\u00e6ldig fint. For det er jo det vi mindes: Mennesker som har kastet lys ind i vores liv og verdens. Og som p\u00e5 hver deres vis har gjort livet rigere og st\u00f8rre for os end det ellers ville have v\u00e6ret.<\/p>\n

Vi mindes ikke perfekte og fuldkomne mennesker naturligvis. Ikke helgener om man vil. Selv om det skal jeg vende tilbage til. Men mennesker som ganske enkelt har levet p\u00e5 godt og ondt. Mennesker af k\u00f8d og blod som har v\u00e6ret ber\u00f8rt af livet, af Guds hellige og skabte liv. Mennesker med b\u00e5de fortr\u00e6ffeligheder og fejl og svigt, men som har givet os del i noget vi aldrig ville have v\u00e6ret foruden. Lyset fra dem, alt hvad de har givet og l\u00e6rt os, alt det giver dagen i dag os mulighed for at huske p\u00e5 og holde fast ved. Som noget vi kan v\u00e6re stolte over og taknemmelige for. Vi ved s\u00e5ledes at vi b\u00e6rer noget vigtigt med os. Vi ved at der er et lys som ikke skal skjules eller slukkes, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de skal det v\u00e6re og br\u00e6nde i os.<\/p>\n

Jeg tror der er noget v\u00e6sentligt at holde fast ved i dette her. For det er jo ellers god luthersk l\u00e6rdom at helgener, eller i hvert fald helgendyrkelse, det er ikke noget vi har med at g\u00f8re i vores kirke. Helgenerne beh\u00f8ver vi ikke som et mellemled mellem Gud og os, som nogen vi kan p\u00e5kalde og bede til for at vores b\u00f8n kan blive h\u00f8rt p\u00e5 rette sted. Nej, der st\u00e5r vi ganske som vi er, overfor Guds k\u00e6rlighed , over for Kristus. Naturligvis er det korrekt evangelisk l\u00e6re at sige s\u00e5dan. Kristus alene.<\/p>\n

Men det som Alle Helgens dag s\u00e5 kan v\u00e6re med til alligevel at \u00e5bne vores \u00f8jne for, det er at Guds k\u00e6rlighed n\u00e5r os alts\u00e5 ogs\u00e5 igennem andre. Ja, d\u00e9r hvor vi f\u00f8rst og fremmest har l\u00e6rt noget om liv og k\u00e6rlighed, det er vel for langt de fleste af os gennem mennesker vi i vores barndom og senere hen har v\u00e6ret inde p\u00e5 livet af. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re gennem personer hvis ord vi l\u00e6st, og som har \u00e5bnet for noget nyt i vores liv. Man l\u00e6rer p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der og gennem meget forskellige mennesker om det afg\u00f8rende, om det liv som leves ikke for sig selv, men for det som er st\u00f8rre end os, for det andet menneske, for Gud.<\/p>\n

M\u00e5ske kan man sige at vi alle er prismer eller spejle hvor vi p\u00e5 hver vores m\u00e5de spreder lyset fra k\u00e6rlighedens sol. Sommetider ser man lyset i et andet menneske funkle forunderligt, p\u00e5 en m\u00e5de og i et spekter, vi ikke f\u00f8r har set. Det kan v\u00e6re en \u00e5benbaring at m\u00f8de et s\u00e5dant menneske. Andre gange er det n\u00e6sten ikke til at se at lyset er der, der er kun mathed og m\u00f8rke i den andens blik. Det er som om alting stopper d\u00e9r.<\/p>\n

Men det tager ikke v\u00e6k at det er vores bestemmelse, det er Guds tanke med os, at vi med vores liv, s\u00e5 forskelligt det er fra den ene til den anden, skal spejle hans k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Og en helgen, hvis vi over hovedet skal bruge det ord, det er vel s\u00e5 et menneske der p\u00e5 sin s\u00e6rlige m\u00e5de spreder Gudslyset i verden. Der er ikke tale om at det har opn\u00e5et en s\u00e6rlig status i forhold til Gud som i den katolske kirke, men det er et menneske som med sit liv og sine ord har vist os noget vi m\u00e5ske ellers ikke ville have lagt m\u00e6rke til.<\/p>\n

Og der kan jeg s\u00e5 ikke lade v\u00e6re med at n\u00e6vne den lille lidt banale historie som I m\u00e5ske ogs\u00e5 har h\u00f8rt som b\u00f8rn som forklaring p\u00e5 hvad en helgen er.<\/p>\n

En dreng kommer ind i kirken sammen med sin mor og sp\u00f8rger hvad det er for nogle m\u00e6rkelige figurer der er deroppe p\u00e5 glasmosaikruderne . Det er vist nogle helgener, siger moderen. Hvad er helgener for nogen, sp\u00f8rger han s\u00e5. Det ved hans mor ikke. Men da drengen i nogen tid har set op p\u00e5 dem, siger han: „Nu ved jeg det, helgener det er nogen som lyset skinner ind igennem.“<\/p>\n

„Nogen som lyset skinner ind igennem“ – i virkeligheden er det jo det vi alle skal v\u00e6re. „Himmellys sk\u00f8nt af sm\u00e5“, som vi synger det i en morgensalme. Eller „lysets b\u00f8rn“, – „det kendes p\u00e5 os som lysets b\u00f8rn, at natten hun er nu omme,“ som vi synger i Den signede dag.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig ved vi at det er solen selv som bringer lys og liv. Selvf\u00f8lgelig ved vi at det i sidste ende er Vor Herres k\u00e6rlighed vi lever af. Men ligesom vi en sommerdag ikke uden videre skal st\u00e5 og se op imod solen og blive ved med det, men d\u00e9r hvor solen kaster lys, s\u00e5dan er det ogs\u00e5 meningen vi skal l\u00e6gge m\u00e6rke til Vor Herres k\u00e6rlighed rundt omkring os, i den verden vi lever i. Det er d\u00e9r i det \u00e5bne m\u00f8de med andre evangeliet bliver n\u00e6rv\u00e6rende, virkeligt, s\u00e5 det s\u00e6tter sig i os og bliver til erfaring, lys og liv.<\/p>\n

Det er det som Alle helgens fejringen godt kan hj\u00e6lpe os til<\/p>\n

se, at vi beh\u00f8ver ikke altid springe hen over historien og tilbage til Vor Herre selv. Vi kan ogs\u00e5 \u00e5bne vores \u00f8jne og se os omkring blandt dem vi har iblandt os nu, og blandt alle dem som har v\u00e6ret der f\u00f8r os. Mennesker som med hver deres spredning af det guddommelige lys har givet os indsigter og vist os veje af uvurderlig betydning for os og andre. T\u00e6nk p\u00e5 hvad Luther har betydet og Grundt vig og de andre store salmedigtere. T\u00e6nk p\u00e5 dem som har vist dig nye horisonter og givet dig et sted at st\u00e5.<\/p>\n

I er verdens lys. I er jordens salt. Verdens lys. Jordens salt. Saltet det er det som f\u00e5r de andre krydderier til at tr\u00e6de frem, og det giver smagen karakter. Saltet er det som modvirker ford\u00e6rv og r\u00e5ddenskab, det renser s\u00e5 det svier i \u00e5bne s\u00e5r.<\/p>\n

Uden menneskers salt bliver tilv\u00e6relsen meget nemt fad og stillest\u00e5ende, der g\u00e5r ford\u00e6rv i vores liv. Derfor er der nogen som ind i mellem m\u00e5 rense ud og sige til og fra, selv om det svier og g\u00f8r ondt. Der er nogen der m\u00e5 v\u00e6re med til at g\u00f8re det s\u00e5dan at vores samv\u00e6r f\u00e5r fylde og karakter, og ikke bare ender med at blive til ligegyldig og udvandet hygge. Og nogen det kunne v\u00e6re os.<\/p>\n

I er jordens salt – og I er verdens lys. Det er der andre der har v\u00e6ret f\u00f8r os. Men nu er det s\u00e5 op til os spejle lyset igennem vores liv. Leve for det som st\u00f8rre end os selv.<\/p>\n

Og husk: Lyset skal ikke skjules, ikke s\u00e6ttes under en sk\u00e6ppe. Men vi skal st\u00e5 frem som dem vi er – ikke som perfekte mennesker naturligvis, for det er vi ikke, og det skal vi heller ikke v\u00e6re, men som ufuldkomne mennesker der br\u00e6nder af\/for noget st\u00f8rre.<\/p>\n

Det skal v\u00e6re tydeligt for vore b\u00f8rn og for andre at det her liv, det er ikke ligegyldigt, det er v\u00e6rd at k\u00e6mpe med, det er noget stort vi har med at g\u00f8re \u2013 \u201ddet skal kendes p\u00e5 os som lysets b\u00f8rn, at natten nu er omme.\u201d Natten som vil skjule alting og henl\u00e6gge verden i m\u00f8rke, s\u00e5 vi tror at det hele ingenting betyder.<\/p>\n

Nej I er verdens lys – I er jordens salt. Det er jo en kolossal forventning som ligger i de ord. En forventning som siger: Det er ikke lige meget om vi er der eller ej. Om vi der med vores n\u00e6rv\u00e6r, k\u00e6rlighed, vores tanker, holdninger, vores liv.<\/p>\n

Jamen det betyder da ikke noget hvad jeg g\u00f8r og hvad jeg siger, t\u00e6nker vi. Jo, det g\u00f8r noget. Som kristne mennesker ved vi om det st\u00f8rste, om Guds n\u00e5de , om k\u00e6rlighedens lys. Vi skylder hinanden, vi skylder vores b\u00f8rn at det ikke bare bliver til m\u00f8rke og ingenting i os.<\/p>\n

Det er vores v\u00e6rdighed, vores fornemme livsopgave, at vi skal v\u00e6re himmellys, selv om vi ogs\u00e5 er sm\u00e5. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Erik H\u00f8egh-Andersen
\nPrins Valdemars Vej 40
\nDK-2820 Gentofte.
\nTel. ++45 \u2013 39 65 43 87
\ne-mail: erha@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lys er noget s\u00e6rt og forunderligt noget. Om dagen er det der over det hele. I himlen og p\u00e5 jorden. Men himlen selv, lyser den? Nej himlen lyser, fordi solen lyser. Solen kaster sit lys ind i atmosf\u00e6ren, ind i himlen, og fremkalder p\u00e5 den m\u00e5de himlens farve som er lysende bl\u00e5. Jorden, den skabte […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,150,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10135","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10135","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10135"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10135\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13977,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10135\/revisions\/13977"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10135"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10135"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10135"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10135"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10135"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10135"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10135"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}