{"id":10144,"date":"2021-02-07T19:49:40","date_gmt":"2021-02-07T19:49:40","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10144"},"modified":"2022-10-05T15:11:34","modified_gmt":"2022-10-05T13:11:34","slug":"markus-12-38-44","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-12-38-44\/","title":{"rendered":"Markus 12, 38-44"},"content":{"rendered":"
\n

For nylig blev der offentliggjort en opinionsunders\u00f8gelse om danskernes tro. Det blev konstateret, at en betragtelig stor del af os tilsyneladende har vanskeligt ved at sige om os selv, at vi er troende. Unders\u00f8gelsens resultat blev modstillet med en tilsvarende unders\u00f8gelse for \u00e5r tilbage, der viste en ganske andet resultat.<\/p>\n

Der kan sikkert drages mange konklusioner af denne unders\u00f8gelse, og jeg vil ikke drage dens resultater i tvivl, det kender jeg ikke nok til opinionsunders\u00f8gelser til at kunne g\u00f8re. Det interessante og for os her relevante er, at denne unders\u00f8gelse afspejler, hvor vanskeligt vi har det med at udtrykke hvad det er at tro.<\/p>\n

Hvordan kan troen beskrives? Det er et meget vanskeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l? Kan den iagttages af os selv? Kan vi f\u00f8le, at vi har den? Kan den ses af andre? Giver den sig udtryk i nogle bestemte handlinger? Hvorn\u00e5r ved vi om vi tror, og hvordan bliver vi klar over, at vi tror p\u00e5 det rigtige? Kan vi se p\u00e5 andre, om de tror?<\/p>\n

Det er ikke ligetil at besvare alle disse meget simple sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det er sp\u00f8rgsm\u00e5l, du kender, det er med sikkerhed dine sp\u00f8rgsm\u00e5l, ligesom det er mine. Det har v\u00e6ret dine sp\u00f8rgsm\u00e5l som barn, da du skulle finde ud af, hvad tro er. Da du skulle finde ud af, hvorfor dine for\u00e6ldre lod dig d\u00f8be og blive kristen. Der har siden v\u00e6ret dine sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r du t\u00e6nkte over det vidunderlige og uforst\u00e5elige liv. N\u00e5r gl\u00e6den sprang frem i dit liv, eller n\u00e5r sorgen tyngede dig i kn\u00e6.<\/p>\n

Du har t\u00e6nkt over det, da du m\u00f8dte din elskede, og da I fik b\u00f8rn. Hvad er grundlaget for disse mindstes liv? Du vil sikkert sp\u00f8rge igen og igen, ogs\u00e5 n\u00e5r du engang skal d\u00f8, for troen er ikke kun noget vi kan leve p\u00e5, den er ogs\u00e5 noget vi kan d\u00f8 p\u00e5, for d\u00f8den er ogs\u00e5 uforst\u00e5elig og uforklarlig.<\/p>\n

Man kan sammenfatte disse mange sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg har stillet i to: Har troen kun en indre side, eller har den ogs\u00e5 en ydre side?<\/p>\n

Heraf f\u00f8lger s\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvordan er troens ydre side iagttagelig?<\/p>\n

Det er disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi kan stille til vores pr\u00e6diketekst i dag fra Markusevangeliet. Jesus forholder sig til disse sp\u00f8rgsm\u00e5l med de to eksempler, han drager frem. De er som altid taget ud af hverdagen, og der skal ikke kan omformuleringer til, f\u00f8r vi kan se, at det er eksempler, der er taget ud af vores liv.<\/p>\n

De skriftkloge opf\u00f8rer sig, s\u00e5 ingen er i tvivl om, at de tror. Jesus skildrer dem, s\u00e5 det afsl\u00f8res at i forhold til det, de selv forst\u00e5r ved tro, s\u00e5 tror de p\u00e5 noget helt andet. De forholder sig ikke til den lov – Moseloven -, som er grundlaget for en j\u00f8de og som en skriftklog netop skulle v\u00e6re klog p\u00e5. De forholder sig derimod til sig selv. De tror p\u00e5 at de er noget, fordi de tror. De mener at troen giver dem en anden position i tilv\u00e6relsen. Som vi kan h\u00f8re p\u00e5 Jesus, s\u00e5 giver troen en forandring i livet men ikke i den status, som samfundet giver et menneske.<\/p>\n

Jesus modstiller de skriftkloges adf\u00e6rd med en fattig enke. Tror hun mon p\u00e5 noget? Det kan ikke ses af hendes opf\u00f8rsel, hun ofrer sig ikke frem. Men hun handler, og p\u00e5 hendes handling kan vi se at hun adskiller sig fra de andre, fordi hun ikke har noget at give af, og alligevel giver hun noget i tempelblokken.<\/p>\n

Hun bliver et eksempel p\u00e5 en tro, der giver sig selv og som ikke holder p\u00e5 sig selv.. Hun har ikke andet at give end sig selv og sin fattigdom, og det g\u00f8r hun s\u00e5. Og det er p\u00e5 en eller anden m\u00e5de netop, hvad tro er.<\/p>\n

Konklusionen kunne v\u00e6re at de skriftkloge ikke tror, derfor praler de og stiller sig frem. Enken tror og derfor giver hun alt, hvad hun ejer.<\/p>\n

Vi vil tr\u00e6nge lidt dybere ind i dette. For vi kan forst\u00e5 at troen b\u00e5de har en indre og en ydre side. Enken forener dem, det ser ud til at de skriftkloge, s\u00e5dan som Jesus bed\u00f8mte dem, ikke kan forene disse to sider.<\/p>\n

Men hvad tror de p\u00e5 de to? Troen er vel ikke p\u00e5 hvad som helst? Nej, bestemt ikke. For selvf\u00f8lgelig har troen med en antagelse at g\u00f8re. Troen holder noget for sandt. Her opst\u00e5r der en vanskelighed, som ikke en ny, den er alts\u00e5 ikke vanskeligere for os end p\u00e5 Jesu tid. Det er akkurat det samme, ogs\u00e5 dengang var der adskillige andre religioner og trosformer, der b\u00f8d sig til.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er alts\u00e5, hvad er det, vi holder for sandt, hvad drejer vores tro sig om? Troen drejer sig om alt det, som vores trosbekendelse sammenfatter i tre artikler. Vi tror p\u00e5 Gud Fader, vi tror p\u00e5 Jesus Kristus og vi tror p\u00e5 Hellig\u00e5nden. Det er det grundlag, vi bliver d\u00f8bt p\u00e5, men det kan der siges meget mere om.<\/p>\n

Ja selv om det sammentr\u00e6ngt kun er nogle f\u00e5 s\u00e6tninger, er det s\u00e5 indholdsrigt, at vi i virkeligheden aldrig bliver f\u00e6rdige med at udl\u00e6gge og fortolke det.<\/p>\n

Men vi kan drage nogle konklusioner. Vi tror p\u00e5, at verden er skabt, det betyder, at der er en mening med den. Den mening er forbundet med dette at v\u00e6re et lille menneske. Den mening, der er i universet f\u00f8r os og efter os, den skal udtrykkes igennem vores liv. Der har den b\u00e5de en indre og en ydre side. Vi tror ikke p\u00e5 en tilf\u00e6ldighed, men p\u00e5 det altomfattende og ufattelige, vi ikke kan give andet navn end Gud. Den Gud kunne vi ogs\u00e5 sige er k\u00e6rlighed. For k\u00e6rligheden opgiver aldrig sin genstand. Den holder fast p\u00e5 den, og k\u00e6rligheden vil g\u00f8re alt for den, den elsker. Den vil b\u00e6re p\u00e5 h\u00e6nder, den vil tilgive, den vil sk\u00e6lde ud og vise til rette, den vil ofre sig selv.<\/p>\n

Derfor tror vi ogs\u00e5 p\u00e5 Jesus Kristus, for det er Gud og k\u00e6rligheden i en menneskelig skikkelse. Det er b\u00e5de den tilrettevisende, den Gud, der vil b\u00e6re alt, den Gud der vil ofre alt for den elskedes skyld, der viser sig her. Han gjorde i virkeligheden som enken i beretningen i dag. Han havde ikke andet at give end sig selv, det gjorde han s\u00e5, og han pralede ikke af det. Han hoverede ikke. Tv\u00e6rtimod, han undgik alle de ydre omst\u00e6ndigheder, der komme til at skygge for det, der er det egentlige og v\u00e6sentlige: Som er at der bliver givet noget, og ikke, hvem der er, der giver.<\/p>\n

Vi tror ogs\u00e5 p\u00e5 Hellig\u00e5nden. Den h\u00f8rer med til de to andre artiklers indhold, at vi tror p\u00e5, at der er en mening i livet, som er sk\u00e6nket, og at vi tror p\u00e5, at livet er b\u00e5ret af den menneskeblevne Gud. Vi tror p\u00e5, at dette er en virkelighed og sandhed ogs\u00e5 for os. Vi tror p\u00e5 at det er n\u00e6rv\u00e6rende for os, lige her i dag i slutningen<\/p>\n

af 2004. Vi tror p\u00e5 at vores \u00e5ndedr\u00e6t ikke kan drages uden Guds \u00e5ndedr\u00e6t. Vi tror p\u00e5 at vores ord ikke kan sige noget meningsfuldt, om det ikke er Gud, der kommer til udtryk i disse ord.<\/p>\n

Alt dette er jo mere eller mindre ord og begreber. Hvad har det med livet at g\u00f8re. Hvilke billeder og poetiske udtryk giver det mig i min dagligdag? Hvad kan jeg leve af d\u00e9r? Kan den ene tro trods alt ikke v\u00e6re liges\u00e5 god som den anden?<\/p>\n

Hvad vi kan udtrykke i sammenfatninger og bekendelser er naturligvis meget st\u00f8rre i virkeligheden. Det kan foldes ud og forklares i lange udredninger. Men det afg\u00f8rende er at det ogs\u00e5 kan findes og ses i det daglige liv.<\/p>\n

Vi sp\u00f8rger om meningen med livet, men allerede imens vi sp\u00f8rger lever vi ud af en mening. Vi har f\u00e5et en mening givet med livet, den er der f\u00f8r os, og f\u00f8r vi kan stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den er der i det n\u00e6re forhold til det andet menneske og til den natur, som omgiver os. Meningen er i respekten og i afh\u00e6ngigheden. Meningen er i vores omgang med hinanden i oplevelsen af at livet er ukr\u00e6nkeligt. Hvorfor er det det? Fordi vi ikke har skabt det, fordi vi ikke kan give liv, men kun tage liv. Vi har ikke livet i vores altomfattende magt, vi har nemlig ingen altomfattende magt.<\/p>\n

Vi lever ogs\u00e5 med at livet g\u00e5r i stykker mellem os. Vi mister mennesker, vi holder af. Mennesker vi gerne ville bevare et venskab med, kommer vi til at svigte eller forr\u00e5de. De vender os ryggen. Eller vi bliver selv svigtet. Af mange grunde kan livet vise sig at blive ub\u00e6rligt for os i visse situationer. Hvordan mon det ikke var for enken, vi har h\u00f8rt om i dag. N\u00e5r hun var fattig var det sikkert fordi hun ikke havde nogen til at s\u00f8rger for sig. Der var ingen s\u00f8nner eller d\u00f8tre, der kunne eller ville tage sig af hende. Hun var overladt til sig selv. Dog vidste hun, at hun trods alt havde f\u00e5et alt det lidt, hun havde givet. Hun vidste at hun ikke kunne takke sig selv for noget.<\/p>\n

De skriftkloge havde heller ikke noget at takke sig selv for, for alt hvad de var, havde de ogs\u00e5 f\u00e5et givet. Men det troede de ikke. De troede, at de kunne takke sig selv for det. De troede, at de var deres egen lykkes smed. Det er ingen, for ingen er herre over livet.<\/p>\n

B\u00e5de det b\u00e6rlige og det ub\u00e6rlige er b\u00e5ret af andre end os. Det er b\u00e5ret af ham, der kommer til os som et menneske. Han er i det menneske, der kommer til dig og vil hj\u00e6lpe dig, elske dig, tage sig af dig.<\/p>\n

Det menneske taler, det menneske er n\u00e6rv\u00e6rende, det menneske bruger ord, der skaber en ny verden for dig. Det er Hellig\u00e5nden, Guds \u00e5ndedr\u00e6t, der er t\u00e6t p\u00e5 dig. Du ser det ikke, men du m\u00e6rker det uden at du t\u00e6nker over det.<\/p>\n

Det tror vi p\u00e5. Og det er vigtigt for os, for vi har begge sider i os, alts\u00e5 b\u00e5de enken og de skriftkloge. Vi tror p\u00e5 os selv, tror at det altid g\u00e6lder om at v\u00e6re synlige og g\u00e6lder om at fremh\u00e6ve sig selv. Tiden l\u00e6gger op til det. Men s\u00e5 g\u00e5 mod tiden. Pr\u00f8v at g\u00f8re dig usynlig, pr\u00f8v at hj\u00e6lpe andre uden at de n\u00f8dvendigvis ser, at det er dig. Pr\u00f8v du at give alt, hvad du har: Det er ikke din rigdom, men din fattigdom, dig selv.<\/p>\n

Den kristne tro er ikke p\u00e5 hvad som helst. Den har b\u00e5de en indre og en ydre side. Den har historie, det vil sige, at den lever kun mellem mennesker. At tro er at ofre, at lide, at give – at tro er at f\u00e5 det ufattelige, livet, tilgivelse og k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Kan man m\u00e5le det? Jeg ved det ikke. Men undskyld mig, jeg er ikke ubekymret over, at der er nogen, som ikke ved ordentlig besked med, hvad en kristen tro er for noget. Det er vores opgave hver is\u00e6r her, at medvirke til, at myter og fordomme om, hvad kristen tro er, erstattes af oplysning og indsigt. Det bliver vi aldrig f\u00e6rdige med. Men tilbage st\u00e5r at tro ikke kan m\u00e5les. Det er jeg \u00e6rligt talt ogs\u00e5 ligeglad med. Det vigtige for mig er, at vi har kan samles for at h\u00f8re budskabet om Gud, som skaberen, som s\u00f8nnen, der gav sig selv for vores skyld, og om Hellig\u00e5nden, der er Guds n\u00e6rv\u00e6r hos os, selv om vi ikke kan se ham. Ja, vi kan h\u00f8re, at det betyder, at livet er et sk\u00e6nket liv, at vi trods alle vore fejl og mangler er mennesker, som Gud holder af, st\u00e5r bag og at han sk\u00e6nket os troen, ved Kristus, der frelser fra synd og d\u00f8d.<\/p>\n

Vi kan g\u00e5 lettede hjem, vi har ikke noget at prale af, men gl\u00e6d dig, for du har f\u00e5et alt sk\u00e6nket: Alt er nyt, og du kan g\u00e5 hjem og g\u00f8re alt nyt for dem, der kommer dig n\u00e6r, ved at give af din fattigdom, med din rigdom udretter du intet. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Kirsten J\u00f8rgensen
\nPr\u00e6stegade 2
\nDK-5300 Kerteminde
\nTel.: ++ 45 – 65 32 13 20
\ne-mail: kjoe@km.dk<\/a><\/p>\n

\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For nylig blev der offentliggjort en opinionsunders\u00f8gelse om danskernes tro. Det blev konstateret, at en betragtelig stor del af os tilsyneladende har vanskeligt ved at sige om os selv, at vi er troende. Unders\u00f8gelsens resultat blev modstillet med en tilsvarende unders\u00f8gelse for \u00e5r tilbage, der viste en ganske andet resultat. Der kan sikkert drages mange […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,108,111,592,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10144","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-markus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10144","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10144"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10144\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13949,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10144\/revisions\/13949"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10144"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10144"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10144"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10144"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10144"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10144"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10144"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}