Matth\u00e6us 11,25-30<\/p>\n
Der blev talt om \u00e5g her p\u00e5 sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret. Jesus sagde jo, i den tekst, der blev l\u00e6st for alteret f\u00f8r: \u201d Tag mit \u00e5g p\u00e5 jer, og l\u00e6r af mig. For mit \u00e5g er godt, og min byrde er let\u201d.<\/p>\n
I vore dage bliver \u00e5g stort set kun brugt i overf\u00f8rt forstand \u2013 alts\u00e5 d\u00e9r, hvor ub\u00e6rlig modgang opfattes som et \u00e5g, som en byrde, ensbetydende med noget tvingende, noget tungt og n\u00f8dtvungent.<\/p>\n
Oprindelig var ordet \u00e5g noget ganske bogstaveligt. Det var et redskab, et praktisk<\/em> redskab. \u00c5g var dels et tr\u00e6kt\u00f8j<\/em> af tr\u00e6 til tr\u00e6kdyr, dels det tv\u00e6rtr\u00e6<\/em>, som kunne l\u00e6gges p\u00e5 et menneskets skuldre. \u00c5get gjorde det da muligt for vedkommende at b\u00e6re to spande – og s\u00e5 dog alligevel have begge h\u00e6nder fri. Men en foruds\u00e6tning for, at \u00e5get kunne bruges, var naturligvis, at det var tilvirket d\u00e9n, der skulle b\u00e6re det. Passede \u00e5get ikke til skuldrene, blev byrden f\u00f8lgelig endnu mere ub\u00e6rlig, end den i forvejen havde v\u00e6ret. Byrdens v\u00e6gt ville jo bevirke, at \u00e5get gnavede og smertede i skuldrene, hvor det ellers skulle have v\u00e6ret lettende og aflastende for den b\u00e6rende.<\/p>\n I dag hed det alts\u00e5: \u201d Tag mit \u00e5g p\u00e5 jer, og l\u00e6r af mig (\u2026) For mit \u00e5g er godt, og min byrde er let\u201d. Men Jesus sagde tillige: \u201dJeg priser dig, Fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og \u00e5benbaret det for umyndige\u201d. I \u00f8vrigt, det med \u2019umyndige\u2019 er i den danske overs\u00e6ttelse egentlig en tilsnigelse. Det oprindelige ord for \u2019umyndig\u2019 betyder her snarere \u2019sp\u00e6d\u2019.<\/p>\n Jamen, skal man v\u00e6re sp\u00e6dbarnsgodtroende i sin uvidenhed, for at Jesu ord kan bev\u00e6ge? Nej. Men de, der er forstandige og vise – de<\/em> h\u00f8rer det ikke gerne. Eller rettere: de \u2013 vi!!- tror, vi kan undv\u00e6re de ord, idet vi regner med at kunne klare det hele selv. Ordene om de umyndige, de sp\u00e6de, som Gud alene \u00e5bner sit rige for, bliver da ogs\u00e5 let udleveret til de kloges kolde latter.<\/p>\n Det fort\u00e6lles, at den sekt, som hedder Jehovas vidner, – at den slet ikke er interesseret i at v\u00e6rge medlemmer med h\u00f8jere uddannelser. Med andre ord: man m\u00e5 ikke v\u00e6re for bel\u00e6st eller for l\u00e6rd, n\u00e5r man vil v\u00e6re medlem af den sekt. Groft sagt: Hellere bl\u00e6st end bel\u00e6st. Det er nemlig ikke tilladt p\u00e5 nogen <\/em>m\u00e5de at anf\u00e6gte den \u2013 af Jehovas vidner – overleverede sandhed.<\/p>\n Det ser jo ud, som om sekten kunne<\/em> finde bel\u00e6g for sin afvisning af de mere kloge og fiffige, n\u00e5r man h\u00f8rer ordlyden: \u201dJeg priser dig, Fader, himlens og jordens Herre, fordi<\/em> du har skjult dette for vise og forstandige og \u00e5benbaret det for umyndige\u201d. Alts\u00e5: de umyndige \u2013 og kun de umyndige \u2013 har adkomst. De vise og forstandige, ikke.<\/p>\n Jamen, hvorfor? Hvad har de \u2013 netop \u2013 \u2019vise og forstandige\u2019 gjort, siden de skal undsiges? Forel\u00f8big sagt: De \u2013 vi!! \u2013 g\u00f8r os let kloge i egne tanker. Men den klogskab g\u00f8r dum. Den forhindrer den s\u00e5 kloge i at komme n\u00e6r det, som i visse sammenh\u00e6nge er \u2013 ja livsvigtigt. Det, nemlig, at turde lade alle parader falde. At v\u00e6re villig til \u00e5bne sig. At vove at tage imod det, der bliver rakt \u2013 det er ikke klogskabens, men netop troens v\u00e6sen.<\/p>\n Som bekendt er det blevet en dyd at v\u00e6re kritisk. Alts\u00e5 ikke at hoppe p\u00e5 hvad som helst. Lad mig komme med et eksempel: Ville jeg nu stille mig s\u00e5dan klog og forstandig an \u2013 alts\u00e5 demonstrere, at jeg kunne v\u00e6re s\u00e5dan rigtig kritisk – s\u00e5 kunne <\/em>det jo v\u00e6re fristende at indvende, at Jesus i dagens tekst nok bare gjorde en dyd ud af n\u00f8dvendigheden, n\u00e5r han udpegede de \u2019umyndige\u2019 som dem, hvem Gud ville \u00e5benbare sig for. Hvorfor dem? Jo, ingen af de vise og forstandige – den tids intellektuelle – faris\u00e6ere og skriftkloge, ville dr\u00f8mme om at have med ham at g\u00f8re. De afviste Ham. Stolede ikke p\u00e5 ham.<\/p>\n Tage imod <\/em>ham ville kun de \u2019umyndige\u2019, som ingen andre ville tage imod \u2013 alts\u00e5 de udst\u00f8dte, de fattige, de syge \u2013 dem, der simpelt hen ikke havde andet<\/em> at se hen til end de velgerninger, som Jesus \u2013 i ord og handling \u2013 \u00f8vede blandt dem.<\/p>\n Det er s\u00e5dan, at det ikke kun er boomeranger, man kan f\u00e5 i hovedet igen. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 ord. Som nu ordene i dagens tekst: H\u00f8rer man dagens evangelium s\u00e5dan \u2013 klogt, bedrevidende, tilbagel\u00e6net, alts\u00e5 med den d\u00e9r attitude: \u2019Ja, ja, manden g\u00f8r en dyd af n\u00f8dvendigheden!\u2019 Og \u2019man skal meget langt ud p\u00e5 landet med d\u00e9n der, at selveste Den oph\u00f8jede Gud skulle have givet sig selv mund og m\u00e6le i en fattig l\u00e6gmandspr\u00e6dikants skikkelse!\u2019 – ja s\u00e5 har man <\/em>allerede udmeldt sig og placeret sig mellem s\u00e5kaldt de vise og forstandige, alts\u00e5 de, som ikke vil<\/em> modtage budskabet \u2013 og som ikke ville<\/em> modtage budskabet.<\/p>\n Jamen, hvad er der galt med stille sig skeptisk an? I princippet, ikke noget. Men, hvor livet bliver virkeligt og m\u00e5ske derfor g\u00f8r ondt, duer det ikke at tale principielt. Her duer den visdom og forstandighed ikke, som m\u00f8der op med sin skepsis. Som en mur stiller den sig nemlig hindrende i vejen for at tage imod det, der bliver sagt og rakt \u00e9n af Evangeliet.<\/p>\n Dog: Det er ikke s\u00e5dan, at menneskelig visdom og klogskab diskvalificeres her. Skulle vi opgive vor forstand for at<\/em> n\u00e6rme os Evangeliet, ville der da ogs\u00e5 v\u00e6re tale om noget underligt, ufrit noget. Og i \u00f8vrigt: N\u00e5r Gud har skabt mennesket, m\u00e5 Han ogs\u00e5 have skabt det \u2013 netop med fornuft og forstand.<\/p>\n Visdom og forstandighed som s\u00e5dan skal alts\u00e5 ikke undsiges\u201d. Men der er<\/em> alts\u00e5 visse, fatale sammenh\u00e6nge, som er v\u00e6sentlige, og hvor visdom og forstandighed som s\u00e5dan kommer til kort.<\/p>\n Det ved de, der erkender, at de kommer tomh\u00e6ndede. Det sander de, som ikke kan andet<\/em> end tage imod. Det forst\u00e5r de, som intet har at betale med.<\/p>\n Hvem er de? Det er dem, som er tynget; for hvem livet \u2013 med tiden, eller med \u00e9t – er blevet ubarmhjertigt, brutalt. Det er til dem, som netop<\/em> nu f\u00f8ler \u00e5gets v\u00e6gt p\u00e5 deres skuldre, at Jesus taler.<\/p>\n \u00c5get kan v\u00e6re alt muligt: D\u00e9n, der intet har, men hjeml\u00f8s er henvist til et suppek\u00f8kken, ved, hvad et \u00e5g er. Og d\u00e9n, der med \u00e9t m\u00e5 se sig ber\u00f8vet ham eller hende, som forgyldte livet, kan ved Gud ogs\u00e5 <\/em>tale med om, hvad et \u00e5g er\u2026 Men det er til dem \u2013 det er til dig og dig og mig \u2013 at Jesus retter sit ord.<\/p>\n Her til sidst i kirke\u00e5ret, hvor kulden tager til og m\u00f8rket mere og mere binder jorden, lover Kristus dog ikke<\/em>, at Han vil tage \u00e5get fra vore skuldre. Men han siger, at \u00e5get er til at b\u00e6re \u2013 fordi<\/em> han er der i sit ord, fordi<\/em> han d\u00e9r g\u00f8r det let.<\/p>\n Et \u00e5g kan gnave og g\u00f8re byrden endnu mere ub\u00e6rlig, end den var i forvejen. Men Han, der p\u00e5 sine egne skuldre ved og vidste, hvad et \u00e5g er, – i Hans \u2013 i Kristi – magt er det tillige at sk\u00e6re og forme dit og mit \u00e5g, s\u00e5 det netop<\/em> er til at b\u00e6re. S\u00e5dan som Jesus g\u00f8r, n\u00e5r han siger: \u201d Tag mit \u00e5g p\u00e5 jer, og l\u00e6r af mig. For mit \u00e5g er godt, og min byrde er let\u201d.<\/p>\n Ord kan bev\u00e6ge selv d\u00e9n, eller rettere, lige netop<\/em> d\u00e9n, der finder sin bryde ub\u00e6rlig. N\u00e5r Jesus da h\u00e6vder, at hans \u00e5g er godt, og hans bryde let \u2013 m\u00e5 det betyde, at Han, der om nogen<\/em> virkelig bar sin byrde selv \u2013 sit kors til Golgatha \u2013 at han derved har gjort vores byrder til at b\u00e6re for os. For i hans magt og efter Hans vilje er det at tilpasse enhvers \u00e5g, s\u00e5 at byrderne bliver til at b\u00e6re.<\/p>\n Stol da p\u00e5, at det \u00e5g, som Kristus l\u00e6gger p\u00e5 dine skuldre, er tilpasset dig, s\u00e5 at netop du evner at b\u00e6re d\u00e9t! Og glem da aldrig, at d\u00e9t<\/em> \u00e5g, som Kristus har formet og sk\u00e5ret dig, giver dig frie h\u00e6nder. Ogs\u00e5 til at l\u00f8fte dine h\u00e6nder mod himlen. Det vil sige: Ingen skal r\u00e5be op mod en st\u00e6ngt port. For Han, der bar, Han b\u00e6rer stadig, med os. Hos Ham er der altid en \u00e5ben himmel. Han er ikke fremmed for nogens \u00e5g. Hos ham kan vi altid finde hvile for vore sj\u00e6le. Han ved jo, hvad vi b\u00e6rer p\u00e5. I Jesu navn. Amen.<\/p>\n