{"id":10201,"date":"2004-11-07T19:49:21","date_gmt":"2004-11-07T18:49:21","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10201"},"modified":"2025-05-12T11:00:39","modified_gmt":"2025-05-12T09:00:39","slug":"matthaeus-21-1-9-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-21-1-9-4\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 21, 1-9"},"content":{"rendered":"<h3><span style=\"color: #000099;\">1. s\u00f8ndag i advent | 28.11.2004 | Matth\u00e6us 21, 1-9 | Lars Ole Gjesing |<\/span><\/h3>\n<p>S\u00e5 er det blevet advent. Det markeres af kransen og det f\u00f8rste lys, og det markeres af nogle af \u00e5rets smukkeste salmer. Alt sammen bringer det gode gamle adventsstemninger med sig, stemninger af travlhed og forventning. Vi oplever igen, hvor vigtigt det er, at der er forskel p\u00e5 tiderne igennem et \u00e5r, hvordan stemningerne er ganske forskellige. En sommerdag ved Vesterstrand forekommer um\u00e5delig fjern lige nu, og n\u00e5r vi ser tilbage p\u00e5 s\u00e5dan en dag, s\u00e5 opdager vi ogs\u00e5, hvad vi m\u00e5ske ikke t\u00e6nkte s\u00e5 meget over dengang, nemlig at ogs\u00e5 s\u00e5dan en sommerdag er forbundet med sin egen ganske bestemte stemning. Altid er vi i \u00e9n eller anden stemning, vi er aldrig bare neutrale i hum\u00f8ret. Og det, at stemningerne skifter er med til at holde energien oppe. Det er s\u00e5 vigtigt at der f\u00e5r lov til at v\u00e6re forskel p\u00e5 hverdag og fest og p\u00e5 de forskellige fester indbyrdes, for det giver os en rigdom af stemninger og variation at komme igennem i \u00e5rets l\u00f8b.<\/p>\n<p>Stemningerne ligger der altid i baggrunden af bevidstheden, og de farver og bestemmer den m\u00e5de, vi oplever tingene p\u00e5.<\/p>\n<p>S\u00e5 fort\u00e6llingen om Jesu indtog i Jerusalem h\u00f8res altid i adventstidens s\u00e6rlige stemning af forventning, og det passer ualmindelig godt til den historie, for dybest set handler den mere om fremtiden end om fortiden.<\/p>\n<p>Man kan sagtens n\u00f8jes med at lade den give sit bidrag til adventsstemningen lige som en k\u00e6r gammel rekvisit eller et stykke velkendt julepynt, men det ville v\u00e6re \u00e6rgerligt, for historien er v\u00e6rd at g\u00e5 dybere med.<\/p>\n<p>Dette \u00e6selridt ind i Jerusalem viser sig ved n\u00f8jere eftersyn at v\u00e6re en i detaljer vel planlagt handling. Anledningen er speciel: Der er h\u00f8je forventninger i Jerusalem: dels er p\u00e5sken n\u00e6r med alt, hvad det betyder af pilgrimme og liv og ogs\u00e5 ballade. Dertil kommer at rygtet har bredt sig, at helbrederen og profeten og opr\u00f8reren &#8211; eller hvad han nu er &#8211; fra Galil\u00e6a er p\u00e5 vej ind i hovedstaden. Folk er ellevilde, myndighederne er bekymrede over uroen og bes\u00e6ttelsesmagten p\u00e5 vagt mod opr\u00f8rstendenser.<\/p>\n<p>I den bev\u00e6gede situation v\u00e6lger Jesus at opf\u00f8re et lille symbolsk stykke gadeteater for forsamlingen. Han genopliver den velpr\u00f8vede teknik, som de gamle profeter havde udviklet: Han s\u00e6tter sit budskab i scene, s\u00e5 folk bliver inddraget og n\u00f8dt til at bekende kul\u00f8r. Ezekiel havde gjort det samme i sin tid. Han havde lagt sig ned midt i Jerusalem og var blevet liggende p\u00e5 den samme side i 390 dage &#8211; \u00e9n dag for hvert \u00e5r Israel havde svigtet sin Gud. Jeremias var draget gennem byen med et m\u00e6gtigt \u00e5g p\u00e5 sin nakke for at advare om, at Nebukanesers babyloniske undertrykkelse ville ramme det ulydige folk, og Hoseas havde giftet sig med en horkvinde og f\u00e5et horeb\u00f8rn med hende for at demonstrere folkets utroskab mod Herren.<\/p>\n<p>Det er denne tradition for slagkraftige illustrationer, Jesus tager op i dag. Han kender forventningen om, at han skal komme som en opr\u00f8rsleder, en messiaskonge af kong Davids slags, som skal kaste romerne p\u00e5 porten og genoprette Israels selvst\u00e6ndighed og storhed som i de gode gamle dage.<\/p>\n<p>Han rekvirerer med kongelig autoritet ridedyr som til en mobilisering og spiller p\u00e5 den m\u00e5de med p\u00e5 stemningen af kongelighed, men ellers modsiger hans indtog forventningerne s\u00e5 radikalt som det n\u00e6sten er muligt: han er ubev\u00e6bnet, ledsaget af en blandet folk af fattigfolk og kvinder, og han rider p\u00e5 et \u00e6sel som udtryk for den st\u00f8rste sagtmodighed.<\/p>\n<p>Men folk er s\u00e5 hildet i deres egne \u00f8nsker, at de slet ikke ser modsigelsen. De hylder ham med grene og kl\u00e6der p\u00e5 vejen og med de gamle kongehyldningssange: \u201dVelsignet v\u00e6re han, der kommer i Herrens navn, V\u00e6r hilset, Davids s\u00f8n!\u201d.<\/p>\n<p>De spiller med p\u00e5 Jesu teater p\u00e5 den mest bedr\u00f8velige m\u00e5de. Bedr\u00f8velig fordi de er s\u00e5 hildede i den gamle magtt\u00e6nkning, at de slet ikke kan se, det nye, der folder sig ud for deres \u00f8jne. De bliver afsl\u00f8ret af dette teater, som de gamle profeter yndede at afsl\u00f8re folk. Dette folk kender kun magten som svar. De kan ikke forbinde deres Gud med andet end herred\u00f8mme, v\u00e6lde, kraftudfoldelse, nedtromling af fjender p\u00e5 det mest primitive.<\/p>\n<p>Derfor tror de, at de ser en m\u00e6gtig opr\u00f8rer i spidsen for sin befrielsesh\u00e6r, mens de i virkeligheden ser en fuldst\u00e6ndig magtesl\u00f8s person, som f\u00e5 dage senere lader sig falde som offer for myndighedernes og bes\u00e6ttelsesmagtens f\u00e6lles justitsmord.<\/p>\n<p>Det er en historie med grotesk ironi, fordi folk hylder det modsatte af det de g\u00e5r ind for.<\/p>\n<p>Og netop derved kommer de efter Jesu plan til at hylde det, der virkelig er v\u00e6rd at hylde, og det, der virkelig er v\u00e6rd at gl\u00e6de sig til og over, nemlig at Gud Fader har brudt voldens spiraler, at han er kommet for at lade sin krop opsuge vold, s\u00e5 denne vold bliver taget ud af cirkulation og oph\u00f8rer med at sprede sig som ringe i vandet.<\/p>\n<p>Med sit afsl\u00f8rende teater, f\u00e5r han skabt en scene, der siger, at den, de havde h\u00e5bet ville ud\u00f8ve vold, er i virkeligheden bemyndiget til at g\u00f8re langt mere end folk havde turdet tro og h\u00e5be, nemlig til at begynde at standse volden.<\/p>\n<p>Det er k\u00e6rlighedsbudskabet fra bjergpr\u00e6dikenen, der her viser sig i sin yderste konsekvens. K\u00e6rligheden er ikke forenelig med nogen form for vold og tvang. Den m\u00e5 altid give afkald p\u00e5 magtudfoldelse. Ikke desto mindre er k\u00e6rligheden Guds magt.<\/p>\n<p>Det er hele denne forkyndelse, der st\u00e5r skarpt tegne og iscenesat p\u00e5 Jerusalems gader 1. s\u00f8ndag i advent.<\/p>\n<p>Vi har stadig tilbage at se det opf\u00f8rt p\u00e5 verdens store scene, for det er jo endnu s\u00e5dan, at vold og magt hersker i denne verden. Men med historier som denne er volden afsl\u00f8ret, vi beh\u00f8ver ikke l\u00e6ngere tro p\u00e5 den, vi kan stole p\u00e5, at den kun er en falsk hersker, som i den sidste ende ikke har al magt i himlen og p\u00e5 jorden.<\/p>\n<p>Derfor h\u00e5ber vi p\u00e5 og forventer, at det, der dengang var en lille teaterscene en dag vil v\u00e6re hele jordens og alle v\u00e6seners virkelighed.<\/p>\n<hr \/>\n<p align=\"left\"><strong>Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing<br \/>\nS\u00f8ndergade 43<br \/>\nDK-5970 \u00c6resk\u00f8bing<br \/>\nTel.: ++ 45 \u2013 62 52 11 72<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:logj@km.dk\">logj@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>1. s\u00f8ndag i advent | 28.11.2004 | Matth\u00e6us 21, 1-9 | Lars Ole Gjesing | S\u00e5 er det blevet advent. Det markeres af kransen og det f\u00f8rste lys, og det markeres af nogle af \u00e5rets smukkeste salmer. Alt sammen bringer det gode gamle adventsstemninger med sig, stemninger af travlhed og forventning. Vi oplever igen, hvor [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6524,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,605,727,157,853,108,111,274,349,1187,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10201","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-1-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-matthaeus","category-kasus","category-lars-ole-gjesing","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10201","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10201"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10201\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23925,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10201\/revisions\/23925"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6524"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10201"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10201"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10201"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10201"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10201"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10201"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10201"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}