{"id":10207,"date":"2004-12-07T19:49:18","date_gmt":"2004-12-07T18:49:18","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10207"},"modified":"2025-05-12T11:12:50","modified_gmt":"2025-05-12T09:12:50","slug":"lukas-21-25-36-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-21-25-36-3\/","title":{"rendered":"Lukas 21, 25-36"},"content":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag i advent | 5.12.2004 | Lukas 21,25-36 | Kirsten B\u00f8ggild |<\/span><\/h3>\n

Der g\u00e5r en b\u00f8lge af undergangserfaringer og undergangsfantasier igennem de bibelske fort\u00e6llinger. En b\u00f8lge som modsvares af gentagne l\u00f8fter om frelse, om at Gud vil v\u00e6re med de udvalgte alle dage. L\u00f8fter om Guds velsignelse og nyt liv. Det ene mareridtsscenarium afl\u00f8ser det andet. Men ogs\u00e5 det ene h\u00e5b efter det andet. Det begynder for alvor med syndflodsberetningen, hvor hele jorden drukner i vand der kommer b\u00e5de nedefra og oppefra og fra alle sider. Hele menneskeheden og hele dyreverdenen g\u00e5r under. Kun Noa og hans familie og et par af alle dyrearter overlever \u2013 FORDI Gud vil. De bibelske fort\u00e6llere giver menneskenes ondskab skylden for katastrofen og de lader Gud v\u00e6re den eneste garant for at menneskelivet alligevel kan forts\u00e6tte. \u2013 I dag h\u00f8rer vi i Lukasevangeliet igen om en b\u00f8lge af undergangsfantasier, som modsvares af et h\u00e5b om et nyt og anderledes liv. Men dennegang som det endegyldige, Guds Rige med Menneskes\u00f8nnens komme i skyen. F\u00f8rst skal jorden h\u00e6rges af krige, sygdomme, hungersn\u00f8d, jordsk\u00e6lv og kosmiske forstyrrelser. Hele den kendte verden med Jerusalem som midtpunktet skal efterh\u00e5nden bryde sammen og en dag skal hele universet ryste og sk\u00e6lve og det vi kender som himmel og jord skal g\u00e5 under for at noget nyt kan komme til. Kristus skal komme for at indf\u00f8re Gud Rige i stedet for den verdensorden man ellers kender til. – Det hele lyder som en grufuld blanding af undergangserfaringer fra krige og naturkatastrofer og undergangsfantasier, hvor man forestiller sig at ikke bare jorden og byen og ens eget liv g\u00e5r under, men at hele universet rystes i dets grundvold og at alting herefter er forandret, ja at hele kosmos er som nyf\u00f8dt. Et nyt kosmisk rige er opst\u00e5et med Kristus og hans barmhjertighed som konge og dommer.<\/p>\n

Alle disse voldsomme begivenheder giver uundg\u00e5eligt genklang i vore egne erfaringer og i vore angstforestillinger. Ogs\u00e5 vi lever i en tid, hvor undergangens b\u00f8lge har f\u00e5et noget alt for realistisk over sig. Vi g\u00e5r i et underligt s\u00f8vng\u00e6ngeragtigt forhold til det vi uds\u00e6ttes for fra magtens m\u00e6nd i verden. Dagligt h\u00f8rer vi, at der bliver krig i Irak, men vi kan ikke forestille os det rigtigt, for vi kan ikke vide hvad det betyder og vi kan slet ikke overskue konsekvenserne. Vi h\u00f8rer om v\u00e5ben der kan \u00f8del\u00e6gge vores verden og hele jorden, men vi kan ikke for alvor tro det. Det er n\u00e6sten for spektakul\u00e6rt. Vi h\u00f8rer om hungersn\u00f8d og om aids og malaria, der dr\u00e6ber millioner af mennesker allerede nu. Vi h\u00f8rer om jordsk\u00e6lv og orkaner og oversv\u00f8mmelser.. Men kosmiske rystelser, det er dog endnu uden for vor r\u00e6kkevidde. Vi er hj\u00e6lpel\u00f8se og afm\u00e6gtige over for selvforskyldte og ikke selvforskyldte plager \u2013 som dengang og altid \u2013 og vi ved ikke hvad vi skal g\u00f8re. Menneskene er destruktive og selvdestruktive \u2013 som altid. Hvor er da den b\u00f8lge af h\u00e5b som modsvarer b\u00f8lgen af undergang og d\u00f8d.? I de bibelske fort\u00e6llinger er det altid Gud der vil at mennesket trods alt skal frelses. Trods det at det selv har \u00f8delagt sig selv og alle andre og alting. I de bibelske fort\u00e6llinger er der en tro p\u00e5 Guds k\u00e6rlighed der overlever alting. Og for Jesu tro en guddommelig k\u00e6rlighed, der til sidst lader alting g\u00e5 under for at noget andet og bedre kan opst\u00e5 og leve. – Denne tanke om undergangens n\u00f8dvendighed som betingelse for nyt liv er lige s\u00e5 gammel som syndflodsberetningen, men hvad kan vi bruge den til i moderne tid hvor vi vitterligt ved at vi selv er i stand til at for\u00e5rsage jordens visse undergang med vore atomare v\u00e5ben? Hvor er H\u00c5BET om nyt liv, n\u00e5r vi ser vore mareridt komme virkeligheden n\u00e6rmere og n\u00e6rmere?<\/p>\n

Her i adventstiden drejer hver s\u00f8ndag sig om \u201dham, der kommer\u201d, \u201dHam, som kommer, i Herrens navn\u201d. Om Kristus som kongen der kommer ridende p\u00e5 et \u00e6sel ind i Jerusalem og i vore hjerter. Om Kristus der kommer som verdens dommer p\u00e5 himlens skyer med Guds Rige. Om Messias som verdens frelser der kommer med gl\u00e6desbud til fattige. Og endelig julenat om barnet i Betlehem der kommer som opfyldelsen af urgamle forj\u00e6ttelser om verdens frelse fra d\u00f8d og dom.. Altsammen billeder p\u00e5 det h\u00e5b, der er svaret p\u00e5 alle undergangsf\u00f8lelser. Billeder der er lige s\u00e5 levende i dag som dengang de blev fortalt og skrevet ned for aldrig at blive glemt. Billeder p\u00e5 h\u00e5bet om at Guds Rige \u2013 det anderledes liv, livet uden destruktion og selvdestruktion \u2013 er blevet virkelighed og engang vil blive det endegyldigt . Men hvad skal vi med disse billeder p\u00e5 en usynlig virkelighed, n\u00e5r den synlige virkelighed mere og mere ligner et mareridt? \u2013 Vi skal t\u00e6nke, at det er godt at vi har dem. De er mere end vore mareridt, de er guddommelige \u00e5benbaringer og s\u00e5 er ikke alting m\u00f8rke og frygt og angst. De er modbilleder til vore dystre og opgivende tanker.<\/p>\n

For hvad er alternativet til f\u00f8lelsen af skyld og dom og undergang? N\u00e5r vi indimellem f\u00f8ler at vi har \u00f8delagt vort liv og at andre har v\u00e6ret med til at \u00f8del\u00e6gge det p\u00e5 samme m\u00e5de som vi selv har? Hvad er alternativet til ulykken ved at alting forsvinder og at alting mistes og at livet blev fortabt fordi det blev levet forkert og dermed tabt p\u00e5 gulvet? Vi fors\u00f8ger at tr\u00f8ste os med alt muligt og vi fors\u00f8ger at reparere p\u00e5 os selv med diverse behandlinger, men hvad er det egentlige alternativ til et forspildt liv? Eller et forfejlet liv? Hvordan l\u00e6gges et forfejlet liv bag os? Hvordan bliver jeg \u201det nyt menneske\u201d? Hvordan bliver livet nyt? .Adventstidens billeder er forskellige billeder af det samme liv. Af k\u00e6rlighedens liv. Af kongen som kommer til os uden v\u00e5ben, uden vold eller anden form for undertrykkelse. Og som kommer som universets herre , som barmhjertighedens dommer der drager os med ind i en anderledes verden. En verden af guddommelig og menneskelig k\u00e6rlighed, som er tr\u00f8sten og svaret p\u00e5 den f\u00f8lelse af tab og undergang som pr\u00e6ger vort forvirrede liv. \u2013 Vi sang i begyndelsen af gudstjenesten om l\u00e6ngslen efter at Kristus skal komme igen og g\u00f8re en ende p\u00e5 denne onde verden og \u00e5bne Paradiset p\u00e5 ny. Det er ikke en l\u00e6ngsel efter d\u00f8den. Det er ikke den d\u00f8dsdrift, der driver mennesker ud i vanvittige handlinger og sindssyge krige. Det er at l\u00e6nges efter Gud. Og det er at l\u00e6nges efter hans fornyelse. Efter at blive vristet ud af et liv, der k\u00f8rer i ring og ikke kan komme ud af stedet, fordi det ikke ved hvad det skal g\u00f8re. Fordi det ikke kan hvad det gerne vil. Fordi det ikke kan hj\u00e6lpe sig selv, men har brug for hj\u00e6lp et andet sted fra. Menneskes\u00f8nnens komme i skyen med kraft og megen herlighed er et billede af en hj\u00e6lp der kommer et andet sted fra. Af den guddommelige k\u00e6rlighed og visdom, som du ikke har selv, men som kommer til dig fra Gud.<\/p>\n

For hvad hj\u00e6lper alverdens magt og herlighed, vundet ved denne verdens onde umoralske midler, alle selviskhedens og l\u00f8gnens v\u00e5ben? Hvad hj\u00e6lper alverdens behandlinger for det ene og det andet HVIS dette ene mangler? \u201dKun eet er forn\u00f8dent\u201d, sagde Jesus. Og han var selv et billede p\u00e5 hvad dette ene er: K\u00e6rligheden. Eller som digteren Svend Johansen skriver:
\n\u201dMen kun eet er forn\u00f8dent
\nN\u00e6rv\u00e6r…\u201d<\/p>\n

K\u00e6rlighed er jo n\u00e6rv\u00e6r. At et menneske er n\u00e6rv\u00e6rende. Ikke overlader den anden til sig selv. Til sin undergang. Modsat den selviske k\u00e6rlighed. Den er det jo, der f\u00f8rer til alle former for frav\u00e6r og isolation. Og den er det, der i forvr\u00e6nget og perverteret form f\u00f8rer til at der altid er krig et sted i verden og at der altid er ufred mellem mennesker. Som s\u00e5 f\u00f8rer os ud i de verdensomsp\u00e6ndende katastrofer vi har haft s\u00e5 mange af, alle disse verdenskrige og alle disse ufatteligt frygtelige v\u00e5ben som ligger og venter p\u00e5 at blive brugt af mennesker der ikke kan styre deres destruktionstrang. HVIS det var anderledes, HVIS det var k\u00e6rligheden der beherskede menneskenes sind ville ingen l\u00e6nges efter undergang og katastrofer, men s\u00e5dan er det ikke. S\u00e5dan kunne det v\u00e6re og s\u00e5dan skulle det v\u00e6re \u2013 men vi har kun billederne af et s\u00e5dant liv og vi har l\u00e6ngslerne og \u00f8jeblikke af billedernes gennemslagskraft. Ellers har vi kun troen p\u00e5 at et s\u00e5dant liv er hos Gud. Den uselviske altomfattende k\u00e6rlighed, den er hos Gud, og den g\u00e6lder os, som er selviske og sn\u00e6vre i vort udsyn. Men den g\u00e6lder os \u2013 og det er hvad vi m\u00e5 tr\u00f8ste os med. At den var og den er og den kommer. Til os. Det nye liv, det nye menneske \u2013 det kan vi ikke selv skabe. \u2013 og det viser historien med forf\u00e6rdende tydelighed \u2013 men vi er aldrig forladte. Gud er med os alle dage indtil og efter verdens ende, det har han selv sagt, og derfor er vi dog ikke fortabte. S\u00e5 l\u00e6nge vi tror p\u00e5 denne altomfattende barmhjertighed er vi trods alt i Guds h\u00e6nder.<\/p>\n

S\u00e5 vil man sige, at det er ikke nok! Det kan man ikke n\u00f8jes med! Man VIL en bedre verden og man VIL IKKE at den skal g\u00e5 under i verdensomsp\u00e6ndende krige og frygtelige naturkatastrofer, for man elsker livet her p\u00e5 jorden trods alt. Nej, man vil elske jorden af hele sit hjerte og med hele sin sj\u00e6l og med al sin styrke. Man vil g\u00f8re ALT for at jord og mennesker, dyr og planter skal overleve og leve i fred med hinanden. Og hvad ellers skulle k\u00e6rligheden til det jordiske liv sige? Nej, det kan ikke v\u00e6re imod Guds vilje. Og var det det, m\u00e5tte man da vende sig fra Gud og g\u00f8re hvad man selv synes. Men Guds altomfattende k\u00e6rlighed vil jo at vi elsker jorden og alt hvad han har skabt. Det er jo ogs\u00e5 hvad han vil. Han ser blot at vi ikke g\u00f8r det som vi selv siger vi vil. Jo, vi g\u00f8r det nok eller pr\u00f8ver p\u00e5 det, men ikke trofast og selvhengivende nok. Ikke som Jesus gjorde. Derfor er den endegyldige tr\u00f8st at der er een der g\u00f8r det: Gud i himlen.<\/p>\n

Vi kan selv elske efter bedste evne i al vor utilstr\u00e6kkelighed. Men vi beh\u00f8ver ikke at fortvivle over at det hj\u00e6lper s\u00e5 ufatteligt lidt i den store forvirrede verden \u2013 fordi der er en guddommelig magt som er st\u00f8rre end os og de katastrofer vi selv for\u00e5rsager. Der er en evighed, vi ikke kan g\u00f8re ondt, vi ikke kan udslette med al mulig menneskelig destruktionstrang. Og det er fra den evighed alt liv kommer. Den har skabt os og den vil oprejse os og vi kan ikke hindre den i det. Undergang og d\u00f8d til trods. Ja, evangeliet er ikke s\u00f8dt. Det er ikke en blid og r\u00f8rende historie. Det er voldsomt og dramatisk. Men det er f\u00f8rst og fremmest guddommelig tr\u00f8st: At Gud selv kommer, selv om menneskene har forvildet sig selv og hinanden som de har. Han kommer \u2013 ridende frit ind i vore hjerter, hvis vi selv vil. Og han kommer str\u00e5lende p\u00e5 himlens skyer n\u00e5r alt synes at v\u00e6re et h\u00e5bl\u00f8st m\u00f8rke og den visse undergang synes os at v\u00e6re vor eneste fremtid. Gud er ikke fjern og h\u00e5rd og ligeglad. Han kommer som den k\u00e6rlighed der altid er n\u00e6rv\u00e6rende og aldrig vender den elskede ryggen. Amen .<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild
\nThun\u00f8gade 16
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel.: ++ 45 \u2013 86 12 47 60
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/h4>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag i advent | 5.12.2004 | Lukas 21,25-36 | Kirsten B\u00f8ggild | Der g\u00e5r en b\u00f8lge af undergangserfaringer og undergangsfantasier igennem de bibelske fort\u00e6llinger. En b\u00f8lge som modsvares af gentagne l\u00f8fter om frelse, om at Gud vil v\u00e6re med de udvalgte alle dage. L\u00f8fter om Guds velsignelse og nyt liv. Det ene mareridtsscenarium afl\u00f8ser […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13427,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,612,727,157,853,108,111,116,349,1227,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10207","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-2-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21","category-kasus","category-kirsten-boggild","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10207","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10207"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10207\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23934,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10207\/revisions\/23934"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13427"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10207"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10207"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10207"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10207"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10207"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10207"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10207"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}