{"id":10214,"date":"2004-12-07T19:49:22","date_gmt":"2004-12-07T18:49:22","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10214"},"modified":"2025-05-12T11:31:25","modified_gmt":"2025-05-12T09:31:25","slug":"mattaeus-11-2-10","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-11-2-10\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 11, 2-10"},"content":{"rendered":"<h3>3. s\u00f8ndag i advent | 12.12.2004 | Matth\u00e6us 11,2\u201310 | Niels Henrik Arendt |<\/h3>\n<p>Der findes to former for tvivl. Der findes den lidt fornuftspr\u00e6gede tvivl, om alt det Bibelen fort\u00e6ller nu ogs\u00e5 kan v\u00e6re sandt, om det for eksempel kan forenes med videnskaben. Grundsp\u00f8rgsm\u00e5let for den form for tvivl er: er det overhovedet s\u00e5 vigtigt eller n\u00f8dvendigt med Gud? Det er tvivlen hos det menneske, som ikke mener, det har s\u00e5 meget brug for Gud. Den form for tvivl tillader sig undertiden ogs\u00e5 at v\u00e6re overfladisk i sin argumentation, fordi sp\u00f8rgsm\u00e5lene ikke har omkostninger, fordi det ikke virkelig er livet om at g\u00f8re. Der er stort set ingen eksempler i Bibelen p\u00e5 den form for tvivl. Ja, det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om den egentlig ikke prim\u00e6rt er et moderne, men udbredt f\u00e6nomen. Bibelen er kortfattet i sin replik til den tvivl: \u201cT\u00e5ben siger i sit hjerte: der er ingen Gud\u201d, hedder det i Salmernes Bog. Selv om det m\u00e5ske kr\u00e6nker vores selvf\u00f8lelse, spilder Bibelen ikke for meget krudt p\u00e5 den tvivl.<\/p>\n<p>Men der er ogs\u00e5 en anden form for tvivl. Den, der kan gribe et menneske i n\u00f8d. Hvor svaret er alt om at g\u00f8re, for hvis Gud ikke er der eller ikke har set en, s\u00e5 er man fortabt. Hvis ens barn er blevet syg eller kommet i fare. Eller hvis man har mistet et elsket menneske og f\u00f8ler, at intet er tilbage. Eller hvis man st\u00e5r foran en opgave, som man ved, man er for lille til. Eller hvis man ved, man har svigtet og m\u00e5 have hj\u00e6lp til at leve videre. Den form for tvivl kender b\u00e5de det gamle og det nye testamente. \u201cFra det dybe r\u00e5ber jeg til dig, herre, hvorfor har du glemt mig &#8211; t\u00e5rer er blevet mit br\u00f8d, n\u00e5r de dagen lang sp\u00f8rger mig: Hvor er din Gud?\u201d I dagens tekst m\u00f8der vi denne fortvivlede tvivl i Johannes D\u00f8berens skikkelse, han der myndigt havde forkyndt Jesus som den ventede frelser \u201cSe, det Guds lam\u201d, havde han sagt, \u201chan som kommer efter mig, er m\u00e6gtigere end mig. Det var mig, der skulle d\u00f8bes af dig og ikke omvendt\u201d. Men nu sender han bud til Jesus: \u201c<em>Er<\/em> du virkelig den, der skal komme?\u201d For nu st\u00e5r han ikke l\u00e6ngere ved Jordanfloden, nu sidder han i Mak\u00e6rus-f\u00e6stningen \u00f8st for det d\u00f8de hav som Herodes Antipas\u2019 fange og ved, at herfra skal han ikke slippe levende. \u201cVar det sandt, hvad jeg forkyndte\u201d, sp\u00f8rger han. For i s\u00e5 fald giver det vel ogs\u00e5 mening at sidde her, f\u00e6ngslet og ydmyget af uslinge. I s\u00e5 fald er \u201clivet ej s\u00e5 sv\u00e6rt, d\u00f8den ikke heller\u201d. Med udsigt til d\u00f8den er al hans sikkerhed pludselig gledet af ham. Mellem tvivlen og fortvivlelsen er der kun en h\u00e5rsbred.<\/p>\n<p>Jesus sendte sendebudene tilbage med det svar, at de skulle fort\u00e6lle Johannes, hvad de havde h\u00f8rt og set, at syge blev raske, d\u00f8de opstod og fattige fik lov at h\u00f8re godt budskab. Et underligt sk\u00e6vt svar, for det var jo s\u00e5dan set ikke det, D\u00f8beren havde spurgt om. Han havde spurgt, om han selv havde haft ret. Hvorfor fik han ikke et klart ja eller nej? (Det var for \u00f8vrigt ikke den eneste gang, hvor Jesus enten n\u00e6gtede at svare p\u00e5 folks kr\u00e6vende sp\u00f8rgsm\u00e5l, eller gav et sk\u00e6vt svar.)<\/p>\n<p>Et svar fik D\u00f8beren dog: G\u00e5 hen og fort\u00e6l Johannes, hvad I h\u00f8rer og ser: blinde ser og lamme g\u00e5r, spedalske renses og d\u00f8ve h\u00f8rer\u201d. Alt det har jeg h\u00f8rt, har Johannes m\u00e5ske udbrudt. Men i Jesu svar ligger allerede svaret ogs\u00e5 p\u00e5 denne indvending: andet er der ikke at h\u00f8re eller sige. N\u00e5r du sp\u00f8rger, hvem jeg er, s\u00e5 er det det eneste svar.<\/p>\n<p>D\u00f8beren vil have noget mere end det, han godt ved, noget der kan sikre hans tro. Men Jesus svarer ved at henvise til det, der allerede er at se. Mere f\u00e5r D\u00f8beren ikke &#8211; mere er der ikke at f\u00e5. Men det er ogs\u00e5 tilstr\u00e6kkeligt. N\u00e5r Jesus svarer p\u00e5 denne m\u00e5de, er det ikke for at vige udenom, men for at sige: du har allerede det, du beder om. Det, du har h\u00f8rt og set og andre har fortalt, er nok, er rigeligt til at tro.<\/p>\n<p>Til det menneske, der i dag, gribes af tvivl, af \u00e6gte tvivl, den tvivl, der g\u00e5r til marv og ben, og som m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget er en tvivl p\u00e5, om Gud er der, som en tvivl, om jeg er set af ham, og hvis jeg er det, hvorfor er der s\u00e5 ikke en forandring at spore &#8211; til det menneske har kristendommen ikke en eller anden trumf, der en gang for alle skyder tvivlens sp\u00f8rgsm\u00e5l til side. Nej, den har i grunden kun det samme svar som sendebudenes svar til Johannes. Den har fort\u00e6llingen om ham, som gik omkring og gjorde vel og forkyndte, at Gud var kommet menneskene n\u00e6r. Varsom overfor det tvivlende eller fortvivlende menneske, m\u00e5ske endda med en f\u00f8lelse af fattigdom, er det kirkens eneste svar, er det det eneste bud, der er at sende tilbage til det f\u00e6ngslede, tvivlende, nedbrudte menneske.<\/p>\n<p>Hvorfor kommer Jesus ikke med st\u00e6rkere, tydeligere tegn eller ord ? Jeg tror, fordi det ikke ville have nyttet noget. I Kong Lear fort\u00e6ller Shakespeare om kongen, der vil nedl\u00e6gge kronen og dele riget mellem sine tre d\u00f8tre, n\u00e5r de har erkl\u00e6ret ham deres k\u00e6rlighed. De to \u00e6ldste tager de allerst\u00f8rste ord i munden for at overbevise om deres k\u00e6rlighed til faren. Men da turen kommer til Cordelia, den yngste, faderens yndling af hvem han da forventer noget endnu st\u00e6rkere, vil hun intet sige, ikke pege p\u00e5 nye og endnu intensere tegn p\u00e5 k\u00e6rlighed. Hun henviser ham til de tegn p\u00e5 hengivenhed, deres daglige f\u00e6llesskab indeholder, alt det, der m\u00e5ske ikke lyder s\u00e5 fint. \u201cHerre, du avled, fostred mig og elsked mig, jeg yder geng\u00e6ld som det passer sig, jeg lyder, \u00e6rer dig og elsker dig\u201d. Men kongen vredes p\u00e5 hende, presser hende for st\u00e6rkere tegn p\u00e5 og st\u00f8rre ord for hendes hengivenhed. Og da hun ikke vil , forst\u00f8der han hende. Dermed begynder hans fald, og f\u00f8rst da han er n\u00e5et helt til bunden, kan han se, at hendes k\u00e6rlighed var den sande. Man da er hun d\u00f8d.<\/p>\n<p>S\u00e5dan er k\u00e6rlighedens vilk\u00e5r: tegnene kan ikke hele tiden overbydes. De er der for den, der vil se dem. Ikke nok s\u00e5 mange andre tegn og ord hj\u00e6lper for den, der ikke vil. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med evangeliet. Vi f\u00e5r ikke andre tegn at holde os til end fort\u00e6llingerne om ham, der helbredte syge, oprejste d\u00f8de og forkyndte evangeliet for de fattige. Men til det tvivlende eller fortvivlede menneske siger kristendommen: h\u00f8r det &#8211; og hav nok i det. I det svar ligger b\u00e5de en afsl\u00f8ring &#8211; og en n\u00e5de, som tilf\u00e6ldet var for D\u00f8beren. Der ligger en afsl\u00f8ring af vores vantro. Men tillige en tilgivelse af den. Det, som du ikke syntes var nok til dig, det f\u00e5r du lov at h\u00f8re igen.<\/p>\n<p>Jesus blev ikke tr\u00e6t af alle de mange tvivlere, han havde omkring sig, heller ikke af D\u00f8beren, som m\u00e5ske skulle v\u00e6re den sidste til at tvivle. Er D\u00f8beren kommet i tvivl, sagde han til sendebudene, s\u00e5 lad ham endnu engang vide, at spedalske renses, blinde ser, og evangeliet forkyndes for fattige. Ogs\u00e5 den tvivlende D\u00f8ber f\u00e5r evangeliet forkyndt. Ogs\u00e5 til den, der er ramt i sit inderste af nagende sp\u00f8rgsm\u00e5l, lyder den gode fort\u00e6lling. Ogs\u00e5 han f\u00e5r lov at h\u00f8re den i al hans fattigdom og tvivl og skepsis.<\/p>\n<p>Er du den, der skal komme, l\u00f8d vantroens og tvivlens sp\u00f8rgsm\u00e5l. Vi f\u00e5r ikke et svar, som vi kan stive os selv og vor selvtillid af med. Vi f\u00e5r ikke et svar, der bringer os ovenp\u00e5 i forhold til dem, der ydmyger os. Dog f\u00e5r vi et svar: salige er de fattige, de der ikke kan lade v\u00e6re at sp\u00f8rge, ikke kan lade v\u00e6re at tvivle. Evangeliet forkyndes for dig. Jesus er den, som kommer til dig, n\u00e5r du h\u00f8rer om ham i din tvivl og din smerte. Det ord m\u00e5 du h\u00f8re igen og igen. S\u00e5 m\u00e5 du holde dig til, at det er hvad der skal til. Det er alt, hvad du kan f\u00e5. Det er ogs\u00e5 alt, hvad du beh\u00f8ver. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Biskop Niels Henrik Arendt<br \/>\nRibe Landevej 37<br \/>\nDK-6100 Haderslev<br \/>\nTel.: 74 52 20 25<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:nha@km.dk\">nha@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>3. s\u00f8ndag i advent | 12.12.2004 | Matth\u00e6us 11,2\u201310 | Niels Henrik Arendt | Der findes to former for tvivl. Der findes den lidt fornuftspr\u00e6gede tvivl, om alt det Bibelen fort\u00e6ller nu ogs\u00e5 kan v\u00e6re sandt, om det for eksempel kan forenes med videnskaben. Grundsp\u00f8rgsm\u00e5let for den form for tvivl er: er det overhovedet s\u00e5 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,616,727,157,853,108,111,408,349,3,1193,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10214","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-3-advent","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-niels-henrik-arendt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10214","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10214"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10214\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23944,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10214\/revisions\/23944"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10214"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10214"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10214"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10214"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10214"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10214"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10214"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}