De mange m\u00e6rkelige sp\u00f8rgsm\u00e5l, der bliver stillet til Johannes D\u00f8ber i dette forh\u00f8r, kr\u00e6ver lidt kommentarer til indledning.
\nIsraels folk har aldrig troet, at tingene i verden ville blive ved med at g\u00e5 deres sk\u00e6ve gang. De har haft den tiltro til Gud, at han ikke blot var skaberen af alt levende, men ogs\u00e5 var en beskytter og genopretter af det. Derfor er Det gamle Testamente gennemtrukket af forventninger om en dag, hvor Gud ville gribe ind for alvor og komme de betr\u00e6ngte til unds\u00e6tning med klare og indlysende store gerninger.
\nDerfor finder vi overalt i deres skrifter forventninger om forskellige m\u00e5der, Gud kunne gribe ind p\u00e5.
\nF\u00f8rst og fremmest forventede mange af profeterne, at Gud ville genoprette Israels fred og herred\u00f8mme ved hj\u00e6lp af en ny salvet konge ligesom kong David. Den salvede hedder messias p\u00e5 hebraisk og Kristus p\u00e5 gr\u00e6sk. Det var denne Messiasforventning, der var langt den mest dominerende i Israel p\u00e5 Jesu tid, men der var ogs\u00e5 i Det gamle Testamente andre udformninger af den samme slags h\u00e5b. Profeten Malakias havde f\u00e6stnet sig ved, at profeten Elias ikke ar d\u00f8d, men var taget direkte op til Gud i en vogn af ild, s\u00e5 Malakias ventede at Elias skulle komme til jorden igen som en forberedelse til Herrens store dag.
\nOg Moses lover Israels folk, at Gud efter Moses egen d\u00f8d vil sende en ny profet af samme slags, som Moses som leder for Israel.
\nAlle disse forskellige udgaver af det samme h\u00e5b om indgreb var p\u00e5 Jesu tid blevet studeret ganske n\u00f8je af de skriftkloge, og de havde udbygget forventningerne til et helt system, hvor man ikke s\u00e5 alle de forskellige forventede skikkelser som forskellige udgaver af et og samme h\u00e5b, men som en hel serie af forskellige skikkelser, der skulle komme.
\nDerfor har de her meget at sp\u00f8rge D\u00f8beren om, da han begynder at optr\u00e6der som d\u00f8ber med s\u00e6rlig autoritet: Er du den salvede, er du Elias, er du profeten, som Moses talte om,
\nMen Johannes siger nej til det hele. Han er kun \u00e9n, der r\u00e5ber i \u00f8rkenen: J\u00e6vn Herrens vej. Der er ikke nogen, der skal interessere sig for ham som person. Han er uinteressant i sig selv. Kun det han siger om Herrens komme er af interesse, n\u00e5r Johannes selv skal sige det.<\/p>\n
Han har vist ikke rigtig l\u00e6rt sig noget om markedsf\u00f8ring. Her er synligg\u00f8relse jo et hovedbegreb. Den, der vil g\u00f8re sig g\u00e6ldende m\u00e5 f\u00f8rst og fremmest synligg\u00f8re sig selv og sin virksomhed og sit produkt. Johannes g\u00f8r systematisk det modsatte: g\u00f8r sig usynlig, vender al opm\u00e6rksomhed bort fra sig selv, sk\u00f8nt han st\u00e5r i en position , hvor han kunne v\u00e6re blevet folkef\u00f8rer og v\u00e6re blevet hyldet som hvad som helst.
\nHan holder sig til at pege v\u00e6k og sige \u201cSe det Guds lam\u201d, eller \u201cmidt iblandt jer st\u00e5r \u00e9n, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke v\u00e6rdig til at l\u00f8se.\u201d – S\u00e5dan ser Johannesevangelisten p\u00e5 D\u00f8beren: Som \u00e9n, der kun er v\u00e6sentlig fordi han peger frem mod Kristus.<\/p>\n
P\u00e5 den m\u00e5de ligner Johannes D\u00f8bers rolle um\u00e5delig meget kirkens. Der er ogs\u00e5 kun \u00e9n eneste mening med kirke og gudstjeneste og forkyndelse, at pege p\u00e5 Kristus, for nu at sige det kort.
\nAlligevel forlanges det ustandselig af kirken, at den skal synligg\u00f8re sig, den skal profilere sig og g\u00f8re sig noget mere bem\u00e6rket. Og det er ikke bare kirkefremmede markedseksperter, der siger s\u00e5dan, n\u00e5r en journalist finder p\u00e5 at sp\u00f8rge om det. Der er ogs\u00e5 j\u00e6vnligt kirkelige tillidsfolk, der falder i den samme gr\u00f8ft. Det er garanteret godt ment. Man vil gerne have, at den organisation, man l\u00e6gger en indsats i, skal trives og st\u00e5r i centrum af folks opm\u00e6rksomhed.
\nMen kirken har kun \u00e9n eneste mening, det er at synligg\u00f8re Kristus. Hvor kirken tr\u00e6kker opm\u00e6rksomhed til sig selv, der st\u00e5r den i vejen for sin egen hovedsag. Vi skal berede pladsen, r\u00e5be til folk om at j\u00e6vne Herrens vej og s\u00e5 i \u00f8vrigt tr\u00e6de til side som D\u00f8beren gjorde.
\nKirken er bare et n\u00f8dvendigt onde – ikke noget, der i sig selv skal have nogen som helst betydning. Der var ingen kirke i Paradiset, og i Johannes\u2019 \u00c5benbarings syner af Guds Rige skal der heller ikke v\u00e6re kirker eller templer, for Gud selv bor midt iblandt dem som deres sol og lys.
\nAt holde en plads \u00e5ben i mellemtiden, det er kirkens mening. Mellemtiden er vores tid. Den tid, hvor Herren ikke er synlig, men h v or vi venter og h\u00e5ber p\u00e5 hans komme. Amen<\/p>\n