{"id":10233,"date":"2004-12-07T19:49:18","date_gmt":"2004-12-07T18:49:18","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10233"},"modified":"2025-05-12T13:49:42","modified_gmt":"2025-05-12T11:49:42","slug":"marco-polo-melchior-caspar-balthasar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/marco-polo-melchior-caspar-balthasar\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 2"},"content":{"rendered":"

Vism\u00e6ndenes stemmer | Juleaften | 24.12.2004 | <\/strong>Matth\u00e6us 2 | Elof Westergaard |<\/h3>\n

Eventyreren og k\u00f8bmanden Marco Polo, som levede i det 13. \u00e5rhundrede, kom p\u00e5 sin lange rejse fra Venedig til Kina i gennem byen Saba i Persien. \u201cHusk at se de tre vise m\u00e6nd. De ligger begravet i Saba!\u201d Det havde hans gamle l\u00e6rer i Venedig sagt til ham, inden Marco drog af sted.<\/p>\n

\u201cHvor finder jeg vism\u00e6ndenes grav\u201d spurgte Marco Polo i Saba en ung mand, der solgte figner. Denne pegede ud af byen. Marco Polo gik i den anviste retning, men han m\u00e5tte sp\u00f8rge endnu engang, inden han stod foran en gr\u00f8n mindre park med en kuppelformet bygning i havens midte. De vise m\u00e6nd skulle ligge derinde. Marco Polo gik ind i gennem porten til haven. Tr\u00e6erne var fyldte af fugle, og i de sm\u00e5 bassiner med springvand sv\u00f8mmede fisk i mange farver. En \u00e6ldre kone sad sammen med sit barnebarn p\u00e5 en b\u00e6nk udenfor den lille bygning. Marco fik hos dem bekr\u00e6ftet, at det var der vism\u00e6ndene var begravet Den gamle kone rejste sig derp\u00e5. Hun tog en n\u00f8gle frem og l\u00e5ste den store d\u00f8r op ind til bygningen. Ind v\u00e6ldede lyset. Marco tr\u00e5dte indenfor. Han blev helt stille: De tre vise m\u00e6nd, Balthasar, Kaspar og Melchior l\u00e5 ved siden af hinanden p\u00e5 hver sit stenbord. Han kunne se deres lange sk\u00e6g og h\u00e5r. Det var som om, de kun sov. Marco Polo f\u00f8lte sig s\u00e5 underligt til mode. Han havde ventet kun at se deres gravsarkofager og billeder af de tre vism\u00e6nd, men de l\u00e5 synligt fremme og var som forblevet uber\u00f8rte af \u00e5rhundrederne.<\/p>\n

Den gamle kone havde som l\u00e6st hans tanker. Hun sagde stille og med et smil om munden: \u201cHvad Balthasar, Kaspar og Melchior s\u00e5 julenat, gjorde dem unge\u201d. Han h\u00f8rte hende derp\u00e5 fort\u00e6lle den historie, hans gamle l\u00e6rer ogs\u00e5 havde fortalt ham om vism\u00e6ndene. De havde set stjernen p\u00e5 himlen. De havde fulgt den, for at finde den konges\u00f8n, stjernen varslede. Den gamle fortalte videre om deres fejlslagne bes\u00f8g hos kong Herodes, om stjernen, der i hast havde l\u00f8bet ud over himlen ud over Betlehems marker, for f\u00f8rst at st\u00e5 helt over Jesusbarnet. De tre vism\u00e6nd havde fundet barnet. De havde ikke fundet det i et slot, men i en stald. Det havde v\u00e6ret sammen med sine for\u00e6ldre og nogle hyrder. Vism\u00e6ndene havde givet barnet gaver: guld, r\u00f8gelse og myrra inden de atter var draget tilbage til deres hjemby, til Saba.<\/p>\n

Den gamle kone holdt derp\u00e5 inde. \u201cDen historie kender jeg ogs\u00e5 godt\u201d, sagde Marco \u201c den er kendt s\u00e5vel i Venedig som i nordens kolde egne, men kan du ikke fort\u00e6lle noget mere om de tre vism\u00e6nd. Hvad skete der, da de kom tilbage?\u201c .<\/p>\n

\u201cDe tre vism\u00e6nd blev begravet her !\u201d, svarede den gamle kone kort. \u201cJamen , der m\u00e5 da v\u00e6re andet og mere at fort\u00e6lle. \u00c6ndredes vism\u00e6ndenes liv af den rejse de tog p\u00e5? Gjorde det noget ved dem, at de rent faktisk fandt den, de s\u00f8gte.? Hvad lavede de her, da de kom tilbage?\u201c \u201dDer er ingen, der husker andet end det, at de s\u00e5 barnet og fandt ham\u201d, svarede den gamle kone ham og trak p\u00e5 skulderen.<\/p>\n

Marco Polo stod endnu en tid ved de tre vism\u00e6nd inden han forlod vism\u00e6ndenes grav.<\/p>\n

I de f\u00f8lgende dage under opholdet i byen Saba forh\u00f8rte Marco Polo sig rundt om i byen om de tre vism\u00e6nd, men ingen kunne fort\u00e6lle ham andet end hvad han allerede vidste.<\/p>\n

Den sidste dag inden Marco Polo og hans f\u00f8lge skulle rejse videre mod \u00f8st, gik Marco en sidste gang ud til parken med vism\u00e6ndene grav. Det var varmt, og derfor rart at komme tilbage til den lille park. Han gik under de svale tr\u00e6ers blade, h\u00f8rte fuglene synge og s\u00e5 fiskene bev\u00e6ge sig i bassinerne. Den gamle kone og drengen sad ogs\u00e5 det samme sted. Hun l\u00e5ste atter d\u00f8ren op til gravkammeret. Marco s\u00e5 igen de tre vism\u00e6nd ligge derinde, og han s\u00f8gte denne gang at indprente sig deres ansigter. Han synes, det var som om de have flyttet p\u00e5 sig. Marco t\u00e6ndte til sidst et stearinlys og gav den gamle kone og drengen en m\u00f8nt hver. Han bad dem desuden hente noget mad til sig selv og ham.<\/p>\n

M\u00f8det <\/strong><\/p>\n

Marco satte sig imens udenfor i skyggen op af en gammel platan. Han havde direkte udsyn til vism\u00e6ndenes grav. D\u00f8ren derind var stadigt \u00e5ben.Den gamle kone havde glemt at l\u00e5se d\u00f8ren. Marco sad en tid under tr\u00e6et. Han d\u00f8sede let, men da han s\u00e5 op stod der nogle foran ham. Han var rystet. Det var en af vism\u00e6ndene: Melchior. De andre to vism\u00e6nd kom nu ogs\u00e5 frem. Alle tre vism\u00e6nd stod lyslevende foran ham. Marco Polo var forskr\u00e6kket, men han fik alligevel taget sig sammen til at hilse p\u00e5 dem, og han spurgte dem : \u201c Er det virkelig jer\u201d. \u201cDu har spurgt efter os. Du vil gerne vide, hvad vi siden gjorde i vort liv, og hvad vi l\u00e6rte julenat i Betlehem, – s\u00e5 her er vi\u201d svarede Kaspar kort. \u201dJa, det er sandt\u201d, svarede Marco noget usikker i m\u00e6let. \u201dJeg vil s\u00e5 gerne h\u00f8re, hvad der siden skete med jer. Hvad det bet\u00f8d, at I fandt Jesus liggende i krybben i Betlehem. Hvad l\u00e6rte det jer? Blev I vism\u00e6nd klogere af det I s\u00e5? \u00c6ndrede det jeres visdom og liv.\u201d<\/p>\n

Melchior <\/strong><\/p>\n

\u201cJa, det gjorde det\u201d , svarede Melchior og fortsatte: \u201d Jeg l\u00e6rte, at vi mennesker kun er som en dr\u00e5be i havet og som et sandskorn ved strandbredden. Mange af dem, jeg siden fortalte om m\u00f8det med denne konges\u00f8n, Guds s\u00f8n, det lille barn i halmen, rystede p\u00e5 hovedet og ville ikke tro, at stjernen pegede p\u00e5 noget sandt. De, der troede mig, drog ogs\u00e5 ofte den fejlagtig konklusion, idet de sagde til mig: `Hvis Guds mening med alt ligge i et lille barn f\u00f8dt i fattige k\u00e5r, beh\u00f8ver jeg ikke tjene Gud. S\u00e5 er der frit spil for os mennesker. Vi kan selv tage og gribe magten\u00b4. For mig er det anderledes. N\u00e5r sandheden findes i selv et lille barn, s\u00e6tter det en dom ind over alt mit eget. Verden kan g\u00e5 sin gang. Vi kan evne at skabe nok s\u00e5 m\u00e6rkelige ting ja m\u00e5ske engang ligefrem skabe nye menneskelige kopier, sinke \u00e6ldningsprocessen, n\u00e5 m\u00e5nen og f\u00f8re krige h\u00f8jt oppe i atmosf\u00e6ren, men lige meget, hvor h\u00f8jt vi mennesker n\u00e5r med vor egen forstand, er vi kun sm\u00e5 mennesker. Barnet i krybben l\u00e6rte mig denne ydmyghed.<\/p>\n

Caspar <\/strong><\/p>\n

Caspar, som stod ved siden af, rynkede p\u00e5 n\u00e6sen og tog straks over, da Melchior holdt inde: \u201dJeg l\u00e6rte noget andet end Melchior julenat. Barnet i krybben l\u00e6rte mig, hvor stort livet og Guds n\u00e5de er. Gud giver sig til kende i det lille barn og selv i det mindste fr\u00f8. Det er en stor lykke, vi heri er givet. Denne velsignelse g\u00e5r aldrig til. N\u00e5r Gud giver sig til kende i et lille fattigt barn, som endda m\u00e5 l\u00e6gges i en krybbe i en stald med \u00e6sel og okse, hvor vil Gud da ikke vise sit ansigt og sende sit ord. Intet sted er for langt v\u00e6k eller for dybt nede. Gud vil kunne komme selv til verdens ende og ned i d\u00f8dens rige. Barnet i krybben bringer mig dette h\u00e5b. Hvor jeg end har v\u00e6ret og skal g\u00e5, vil jeg aldrig v\u00e6re alene. Julenat l\u00e6rte jeg, at alt er mulig for Gud.<\/p>\n

Balthasar <\/strong><\/p>\n

\u201dBalthasar. Hvad s\u00e5 med dig? Du er s\u00e5 tavs? Hvad l\u00e6rte du?\u201d, spurgte Marco den tredje vismand. \u201dJeg vendte tilbage som kongelig ansat astronom\u201d, sagde Baltasar og fortsatte: \u201d Kongen og hans embedsm\u00e6nd sk\u00e6ldte mig ud. De syntes vores rejse efter stjernen havde v\u00e6ret omsonst: de spurgte mig altid, hvad kan det bruges til? Kan det betale sig at holde sig det lille barn og fejre dets f\u00f8dseldag. Jeg blev sat til at udregne fordele og ulemper, men da vi siden h\u00f8rte, at Jesus blev korsf\u00e6stet, blev projektet kasseret. Vi m\u00e5tte havde regnet galt og fulgt den forkerte stjerne. Men jeg kunne imidlertid ikke slippe Jesus af \u00f8je og hele den m\u00e5de, vi fandt ham p\u00e5. Der var noget stort i, at vi fandt noget andet end det vi havde ventet. Vi s\u00f8gte en rig verdslig konges\u00f8n i en kejserlig palads, men vi fandt barnet i en ussel hytte. Det var en dom over vor selvskabte forventning, s\u00e5dan som Melchior har udtrykt det, men det var samtidigt ogs\u00e5 noget stort, hvad Caspar fremh\u00e6vede. Det er julens mysterium: Guds n\u00e6rhed.<\/p>\n

Guds vilje til at v\u00e6re her iblandt vi mennesker er stor. Det er julenats bud. Vi kan f\u00f8le f\u00e6llesskab i familien, blandt venner og i de traditioner, vi har. Vi savner ogs\u00e5 ved s\u00e5danne tider dem, vi ikke l\u00e6ngere kan dele tiden sammen med. Men storheden er, hvad vi fik at se og h\u00f8re, og hvad vi stadig v\u00e6k f\u00e5r at h\u00f8re i dette barn f\u00f8dt julenat, at vi i Jesus er givet et f\u00e6llesskab med Gud. Hvad enten gl\u00e6den eller savnet fylder os, s\u00e5 er vi i dette barn givet et f\u00e6llesskab, som g\u00f8r at vi hver is\u00e6r kan leve vort liv med h\u00e5b. Det g\u00e6lder os tre vism\u00e6nd, som s\u00e5 ham julenat. Det g\u00e6lder dig Marco og dine. Det g\u00e6lder dem, der bor selv der, hvor frost og bl\u00e6st kan herske. Livet g\u00e5r ikke l\u00e6nger kun mod m\u00f8rke. Et lys str\u00e5ler i den m\u00f8rke nat. Det er barnet f\u00f8dt julenat\u201d. Brat m\u00e6rkede Marco en h\u00e5nd p\u00e5 sin skulder. Han vendte sig om. Det var den lille drengs h\u00e5nd. Han og bedstemoderen var kommet tilbage. Se!\u201d sagde Marco og ville lige til at pr\u00e6sentere vism\u00e6ndene for dem, men da han vendte sig mod dem var de v\u00e6k. Marco rejste sig forvirret.<\/p>\n

\u201dVi k\u00f8bte noget mad.\u201d, sagde drengen \u201dDet du bad om\u201d. Marco fik snart samling p\u00e5 sig selv og sagde: \u201dLad os s\u00e5 s\u00e6tte os og dele maden\u201d. De tre, den lille dreng, den unge mand Marco og den gamle bedstemor, slog sig ned i gr\u00e6sset. De delte br\u00f8det og vinen, og talte sammen som havde de kendt hinanden alle dage. \u201dTror I ikke, det var s\u00e5dan de havde det efter julenat, da de havde set det lille barn i krybben? En fornemmelse af, at have v\u00e6ret del af noget meget stort? , spurgte Marco de andre. Den lille dreng blev helt stille, men han spurgte s\u00e5: \u201dTror I ikke, at noget af stjernens lys ogs\u00e5 fandt ind i vism\u00e6ndene \u00f8jne\u201d. \u201dJo, det tror jeg\u201d, sagde Marco med smil.\u201d Gid stjernens og barnets lys til stadighed m\u00e5 finde ind i ogs\u00e5 vore \u00f8jne, s\u00e5 hans f\u00f8dsel m\u00e5 b\u00e6res med ind i de \u00e5r, der kommer!<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard
\nGr\u00e6mvej 2, Husby
\nDK-6990 Ulfborg
\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 49 51 08
\nE-mail: eve@km.dk<\/a><\/h4>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vism\u00e6ndenes stemmer | Juleaften | 24.12.2004 | Matth\u00e6us 2 | Elof Westergaard | Eventyreren og k\u00f8bmanden Marco Polo, som levede i det 13. \u00e5rhundrede, kom p\u00e5 sin lange rejse fra Venedig til Kina i gennem byen Saba i Persien. \u201cHusk at se de tre vise m\u00e6nd. De ligger begravet i Saba!\u201d Det havde hans gamle […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13242,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,545,108,111,175,648,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10233","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-christvesper","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-02-chapter-02-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10233","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10233"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10233\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23980,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10233\/revisions\/23980"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13242"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10233"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10233"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10233"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10233"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10233"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10233"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10233"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}