{"id":10245,"date":"2004-12-07T19:49:13","date_gmt":"2004-12-07T18:49:13","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10245"},"modified":"2025-05-12T14:20:24","modified_gmt":"2025-05-12T12:20:24","slug":"lukas-2-1-14-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2-1-14-4\/","title":{"rendered":"Lukas 2, 1-14"},"content":{"rendered":"

Juledag | 25.12.2004 | Lukas 2, 1-14 | Arne \u00d8rtved |<\/span><\/h3>\n

Folket\u00e6lling! Findes der noget mere nedv\u00e6rdigende og menneskefjendsk. Dette bare at reducere mennesker til et tal, et nummer i r\u00e6kken. Ren kvantitet. Skidt med, hvem det er, hvad de kan, hvordan de er, hvad de t\u00e6nker og f\u00f8ler, hvordan de har det psykisk og fysisk.<\/p>\n

Nej, det drejer sig kun om tallet. Ind i r\u00e6kken med dig: En – to – tre…. firetusind – femtusind – sekstusind – syvmillioner – ottemillioner – ni millioner. Derefter kan tallene indarbejdes i tabeller, fremstilles i kurver og grafer, forel\u00e6gges p\u00e5 m\u00f8der, indg\u00e5 i beregninger, g\u00f8res til genstand for forhandlinger: S\u00e5 og s\u00e5 mange giver s\u00e5 og s\u00e5 mange, og om ti \u00e5r er det s\u00e5 og s\u00e5 mange.<\/p>\n

Hvor er blodet, smilet, hjertebanken, h\u00e5ndtryk, gr\u00e5d og latter. Hvor er h\u00e5bet, l\u00e6ngslen, sorgen og smerten. Hvor er familiesammenhold og s\u00f8skendejalousi. Hvor er livsmod og d\u00f8dsangst.<\/p>\n

Hvad g\u00e6lder fem millioner danskere mod en lille varm barnekrop, som sv\u00f8bes ind i spraglede klude og l\u00e6gges til sin mors bryst. Hvad er den ensformige lyd af et t\u00e6lleapparat mod barnets gr\u00e5dige grynten, mens moderen nynner sagte vise, s\u00e5 den lille f\u00f8ler sig tryg og sikker.<\/p>\n

Det er kejserne, der forlanger folket\u00e6llinger. Og pr\u00e6sidenterne, regeringerne, og nu om dage ogs\u00e5 producenterne, varehusene, markedsanalytikerne, opinionsdan\u00adnerne, fremtidsforskerne, planl\u00e6ggerne. Der er da ikke noget ondt i det; og det kan nok ikke undv\u00e6res; men umenneskeligt er det, uanset hvor meget det skal forestille at v\u00e6re for menneskers skyld.<\/p>\n

Det er og bliver imod naturens orden eller rettere Guds orden, n\u00e5r mennesker bare bliver tal. Og intet steds afsl\u00f8res det klarere end overfor det nyf\u00f8dte hj\u00e6lpel\u00f8se barn; det kan nemlig ikke rigtig g\u00e6lde som et tal, men f\u00e5r hele sin eksistens fra moderens k\u00e6rlighed og omsorg. Og der fylder barnet uendelig meget.<\/p>\n

Folket\u00e6llingerne skal afsl\u00f8re, hvor mange indbyggere der er: Hvor mange skatteydere, hvor mange kunder, hvor mange stemmer, hvor mange patienter, hvor mange soldater. Ja, kejserne og regeringerne har soldater. De marcherer i r\u00e6kke og geled. Eller de smider sig ned og begynder at skyde l\u00f8s; jo flere de rammer, des bedre er det. Og befalingsmanden roser soldat nr. 712 for en fuldtr\u00e6ffer.<\/p>\n

Hyrderne skal drage omsorg og beskytte liv. Dyrenes liv. De arbejder ikke efter ordrer, men de er p\u00e5 forunderlig vis bundet til de dyr, de skal passe p\u00e5. Kan straks se, hvis der mangler et, og s\u00e5 begynder de at s\u00f8ge efter det. Og hvis det er kommet noget til, vasker de s\u00e5rene p\u00e5 det stakkels dyr og passer og plejer det. Hyrderne kalder selvf\u00f8lgelig hinanden ved navn, og ofte giver de ogs\u00e5 dyrene navne. Det er s\u00e5 smukt. Liv forbinder sig med liv.<\/p>\n

Kejseren afgiver sine ordrer, udsteder sine dekreter, underskriver lovene, afsiger dommene… M\u00e5ske g\u00f8r han ikke det alt sammen selv; men s\u00e5 g\u00f8r hans apparat det: Ministrene, embedsm\u00e6ndene, obersterne, dommerne, b\u00f8dlerne. Kejser Augustus var diktator; han kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret en demokratisk pr\u00e6sident. Det g\u00f8r ingen forskel i denne forbindelse. Regeres, det skal der!<\/p>\n

Det lille barn i krybben kan ikke regere eller skrive under p\u00e5 noget som helst. Det er fuldst\u00e6ndig v\u00e6rgel\u00f8st og helt afh\u00e6ngigt af, at nogen tager sig af det. P\u00e5 den m\u00e5de ligner barnet de allerf\u00f8rste mennesker; f\u00f8r der var lande med gr\u00e6nser, regeringer, h\u00e6re, postv\u00e6sen og t\u00e6lleapparater. Barnet ligner Adam og Eva, da Gud havde gjort dem til levende sj\u00e6le ved at puste livs\u00e5nde i deres n\u00e6sebor.<\/p>\n

Kejseren har tit sv\u00e6rt ved at sove om natten. Der er s\u00e5 meget at t\u00e6nke p\u00e5. Planer for morgendagen. \u00c6rgrelser fra den forgangne dag. Spekulationer over, hvad han kan bruge alle tallene til…. Og s\u00e5 er der angsten. Den er den v\u00e6rste. Kejseren har mange fjender; og de kan v\u00e6re vanskelige at udpege. De findes i hans n\u00e6rmeste omgangskreds, ja i hans familie. Selvom han til stadighed er omgivet af vagter, m\u00e5 han passe p\u00e5.<\/p>\n

Det er ikke bare kejseren, der kender til angsten; den l\u00e6rer vi alle sammen at kende. Der er s\u00e5 mange ting, der lurer p\u00e5 en, ogs\u00e5 selvom man ikke direkte har nogen fjender. Der kan pludselig indtr\u00e6ffe noget; eller man kan blive ramt af en d\u00f8delig sygdom. Angsten indfinder sig ofte bare uden forklaringer. Og den kan give ethvert menneske s\u00f8vnl\u00f8se n\u00e6tter.<\/p>\n

Barnet i krybben sover s\u00e5 trygt. Det har endnu ikke l\u00e6rt angsten at kende. Adam og Eva kendte heller ikke noget til angsten f\u00f8r syndefaldet. F\u00f8r de selv ville v\u00e6re som Gud og kende godt og ondt. F\u00f8r de faldt ud af det naturlige liv, til livet hvor man t\u00e6ller og t\u00e6ller og t\u00e6ller.<\/p>\n

N\u00e5r kejseren ikke kan sove, beordrer han hele underholdningsbranchen ind: Fl\u00f8jtespillerne, mavedanserinderne, narrene, poeterne, sangerne, skuespillerne. Det dulmer for en tid og g\u00f8re nattens pinsler lidt mere udholdelige. P\u00e5 et tidspunkt begynder kejseren at gabe, og da er det tid for en godnatsang\u2026. Den er der stadigv\u00e6k, hele underholdningsbranchen. Vi beh\u00f8ver bare at \u00e5bne for fjernsynet. 90 % eller mere er underholdning. Lykkehjul, film, sang, show, sport, konkurrencer. Du kan se dem p\u00e5 alle kanaler; og de er ens, selvom de er p\u00e5 forskellige sprog. Der m\u00e5 v\u00e6re meget, der skal dulmes og glemmes.<\/p>\n

Pludselig fl\u00e6ngedes m\u00f8rket over marken, hvor hyrderne sad, af et m\u00e6gtigt lys. Og de s\u00e5 en himmelsk h\u00e6rskare. En stemme r\u00e5bte til dem: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor gl\u00e6de, som skal v\u00e6re for hele folket: I dag er der f\u00f8dt jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.<\/em> Og en backing-group sang: \u00c6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8jeste og p\u00e5 jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!<\/em> Det var ikke underholdning; det var ikke dulmende fortr\u00e6ngning af angst og smerte. Nej, det var gl\u00e6de, overvindelse af angsten, lys i m\u00f8rket!<\/p>\n

Det er s\u00e5 helt helt anderledes end vores t\u00e6lleverden. Barnet i krybben leder os p\u00e5 sporet: Uden I bliver som b\u00f8rn, kommer I slet ikke ind i Guds rige<\/em>. Ja, for det er Guds rige, der er tale om. Pludselig bryder det ind som et lys i m\u00f8rket, som en f\u00f8dsel midt under folket\u00e6llingen, som en flok hyrder blandt galt afmarcherede soldater, som englesang overd\u00f8vende alle de h\u00e6se popsangere og latterlige konkurrencer om liges\u00e5 latterlige kroner og \u00f8rer.<\/p>\n

Krybbebarnet! S\u00e5 helt anderledes, men dog med anelser af noget, vi har kendt engang, og som endnu findes iblandt os: Et liv i k\u00e6rlighed og tillid, et liv hvor man er til, som den man virkelig er og ikke kun som et tal, et nummer, en kunde, en seer, en v\u00e6lger. Et liv hvor man kan h\u00f8re den himmelske h\u00e6rskare synge om gl\u00e6den for hele folket: At Han blev f\u00f8dt, at Han har v\u00e6ret her og stadig er her: Kristus, Herren.<\/p>\n

Men verden larmer l\u00f8s for at overd\u00f8ve. T\u00e6lleapparaterne snurrer; kanonerne tordner; pr\u00e6sidenterne regerer, og fjernsynet underholder os s\u00f8nder og sammen. Men igen og igen toner det modsatte billede frem af barnet i krybben og den lykkelige moder, der har sv\u00f8bt det i klude og nu nynner en sagte sang. Af hyrderne p\u00e5 marken og den himmelske h\u00e6rskare med det gl\u00e6delige budskab.<\/p>\n

Det s\u00e6tter sig igennem \u00e5r efter \u00e5r. Nu blev han f\u00f8dt, ham der skal f\u00f8lges med os gennem livet, ham der skal dele gl\u00e6der og sorger med os. Ham, der skal g\u00e5 gennem lidelse og d\u00f8d sammen med os. Ham, der p\u00e5 den m\u00e5de lever Guds rige ind i vores liv.<\/p>\n

Sommetider stirrer pr\u00e6ster og andre kirkeligt engagerede folk bekymret p\u00e5 verden og t\u00e6nker: Hvordan skal det dog g\u00e5?Folk t\u00e6nker jo slet ikke p\u00e5 Gud og hans k\u00e6re s\u00f8n. De er s\u00e5 optaget af deres eget og har travlt med s\u00e5 mange g\u00f8rem\u00e5l. De bliver fuldst\u00e6ndig knust af folket\u00e6llingerne og al deres v\u00e6sen.<\/em><\/p>\n

Til jul g\u00f8res alle bekymringer til skamme. Da viser det sig endnu engang, at barnet i krybben og det evangelium, som det b\u00e6rer med sig er st\u00e6rkere end alle kejsere og alt, hvad de og deres h\u00e5ndlangere herunder vi kan finde p\u00e5 at s\u00e6tte i v\u00e6rk. Det er rent ud sagt helt ubegribeligt. Ikke andre end netop Gud selv kan h\u00e5ndtere verden og menneskeheden med en s\u00e5dan legende lethed. Den himmelske h\u00e6rskare havde virkelig grund til deres sang hin nat:<\/p>\n

\u00c6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8jeste og p\u00e5 jorden!
\nFred til mennesker med Guds velbehag.<\/em><\/p>\n

Gl\u00e6delig jul! Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Arne \u00d8rtved <\/strong>
\nStoregade 10 <\/strong>
\nDK-7330 Brande <\/strong>
\nTlf.: ++ 45 \u2013 97 18 01 91 <\/strong>
\nE-mal: aoe@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Juledag | 25.12.2004 | Lukas 2, 1-14 | Arne \u00d8rtved | Folket\u00e6lling! Findes der noget mere nedv\u00e6rdigende og menneskefjendsk. Dette bare at reducere mennesker til et tal, et nummer i r\u00e6kken. Ren kvantitet. Skidt med, hvem det er, hvad de kan, hvordan de er, hvad de t\u00e6nker og f\u00f8ler, hvordan de har det psykisk og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14952,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,1170,157,853,544,108,111,636,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10245","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-arne-ortved","category-beitragende","category-bibel","category-christfest-ii","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10245","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10245"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10245\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24002,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10245\/revisions\/24002"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14952"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10245"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10245"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10245"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10245"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10245"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10245"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10245"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}