Der bor en kolossal realisme i kristentroen. En erkendelse af tingenes tilstand p\u00e5 denne jord. Der er ingen, der pr\u00f8ver at binde nogen noget p\u00e5 \u00e6rmet.
\nSelv om udgangspunktet er det, vi fejrer i juletiden, at den Gud, som af k\u00e6rlighed har givet menneskene og deres jord liv, er g\u00e5et direkte ind i denne verden – selv om det er udgangspunktet, s\u00e5 ligger der ikke deri en p\u00e5stand om, at alt dermed er godt.
\nHvis der er nogen steder, hvor verdens uordentlighed og dens grundl\u00e6ggende tvetydighed bliver holdt fast, s\u00e5 er det netop her i huset. Verdens tvetydighed er jo det, at godt og ondt findes side om side, at liv og d\u00f8d, had og k\u00e6rlighed k\u00e6mper om magten, uden at nogen kan tilkende hverken den ene eller den anden part magten og \u00e6ren og riget p\u00e5 forh\u00e5nd. Vi ser, at livet form\u00e5r at h\u00e6vde sig mod d\u00f8den, men vi ser ogs\u00e5, at ethvert liv ender med d\u00f8d. Vi ser ogs\u00e5, at det ofte g\u00e5r den onde godt og den gode ondt. Vi ser ogs\u00e5 – is\u00e6r i dag p\u00e5 Stefans dag -, at den, der st\u00e6rkest bekender sig til Guds k\u00e6rlighed risikerer at falde som offer for magter, der vil det anderledes. – Alt sammen fuldst\u00e6ndig realistisk, fuldst\u00e6ndig svarende til almindelig erfaring. Kristentroen p\u00e5st\u00e5r ikke, at verden ser anderledes ud, end den g\u00f8r, og vi ser den.
\nMen den v\u00e6lger side! I striden mellem godt og ondt og mellem liv og d\u00f8d st\u00e5r kristentroen p\u00e5 livets side p\u00e5 den m\u00e5de, at vi tillader os at tro, at Gud selv er en fjende af d\u00f8d og undergang. Ja, evangeliet – b\u00e5de juleevangeliet og p\u00e5skeevangeliet – siger netop at Gud har valgt side, at han st\u00e5r ved det liv og den k\u00e6rlighed han har skabt jorden til.<\/p>\n
Men det er jo netop det, der ikke er indlysende. Verden har jo ikke mistet sin tvetydighed efter Jesus har v\u00e6ret her. Kampen raser med uformindsket styrke mellem liv og d\u00f8d. Verden blev ikke forandret p\u00e5 grund af den f\u00f8rste jul.
\nSelv om vi her i huset nu bekender os til troen p\u00e5, at Gud elsker liv op hader d\u00f8d, s\u00e5 er vi jo stadigv\u00e6k mennesker, der skal miste og d\u00f8.
\nOg s\u00e5 er det, at sp\u00f8rgsm\u00e5lene myldrer frem. N\u00e5r Gud elsker livet og hader d\u00f8den, hvorfor findes s\u00e5 d\u00f8den? N\u00e5r al magt i himlen og p\u00e5 jorden st\u00e5r d\u00f8den imod, hvordan kan den s\u00e5 findes? Og hvordan kan alle dens f\u00f8lgesvende i form af sygdom, sult, krig, mismod, forf\u00f8lgelse osv. s\u00e5 trives s\u00e5 godt, som de g\u00f8r? S\u00e5 godt, at vi m\u00e5 indr\u00f8mme, at verden er lige s\u00e5 tvetydig som f\u00f8r?
\nDet er det \u00e6ldgamle sp\u00f8rgsm\u00e5l om det onde. Hvordan kan det trives, hvis Gud er god?
\nP\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l gives der ikke noget ordentligt svar. Det er pr\u00e6cis den realisme, der er s\u00e5 kendetegnende for kristentroen, at den fastholder, at det onde findes, ganske uimodsigeligt og magtfuldt.
\nTil geng\u00e6ld kan man godt svare p\u00e5, hvorfor der ikke er noget svar p\u00e5 det ondes problem. Det er fordi enhver rimelig forklaring, der kan gives p\u00e5 det onde, g\u00e5r det ondes \u00e6rinde! En forklaring best\u00e5r jo i at give rimelige grunde til at det onde findes, og s\u00e5 snart man har givet rimelige grunde til det, s\u00e5 har man jo givet det ret til at v\u00e6re der. Derfor er det b\u00e5de godt og rimeligt, at der ikke findes svar p\u00e5 det ondes problem. Enhver forklaring p\u00e5 lidelse og ondskab er selv ond. Den finder sig nemlig i det onde i stedet for at bek\u00e6mpe det og tage sig af de lidende.<\/p>\n
Fra f\u00f8rst til sidst – dvs. fra jul til p\u00e5ske – var det det, Jesus selv gjorde. Han bek\u00e6mpede ondt og d\u00f8d ved helbredelse, tr\u00f8st, bespisning, opv\u00e6kkelse og al mulig omsorg, og opfordrede enhver anden til at g\u00f8re det samme: s\u00e6tte sig op mod det onde, s\u00e5 langt kr\u00e6fterne rakte. Det er Jesu tro, at n\u00e5r man bekender sig til Guds k\u00e6rlighed, s\u00e5 m\u00e5 man handle efter det.
\nMen n\u00e5r nogen spurgte ham, hvoraf det onde kom og hvorfor det fik lov til at eksistere, s\u00e5 gav han ingen svar. For den, der svarer p\u00e5 det, bliver en tjener for ondt.
\nDerimod gjorde han noget andet. Han p\u00e5tog sig selv en lidelse og ondskab, som slet ikke kom ham ved. Han gjorde det med \u00e5bne \u00f8jne. Han gjorde det i den tro, at dermed kunne han bringe Gud til at vise sit sande ansigt. Det var Jesu h\u00e5b, at Gud var den k\u00e6rlige, som ikke til evig tid ville lade d\u00f8den h\u00e6rge. I den tro satte han sit liv til og fik Gud til at vise sit ansigt p\u00e5skemorgen, vise sig som den, der ikke vil t\u00e5le d\u00f8den.<\/p>\n
Det er kristentro, at Gud viste sit sande ansigt den morgen. At hele verdens tvetydighed kun er forel\u00f8big, at d\u00f8den har tabt, s\u00e5 vi rolig kan leve her, selv om det g\u00e5r mod d\u00f8d.
\nDet var det Stefan og de mange andre martyrer i \u00e5rhundredernes l\u00f8b gjorde. De tillod ikke ondskaben at overvinde sig, for de havde det samme h\u00e5b og den samme tro, som Jesus havde, da han indlod sig p\u00e5 menneskelivet. Amen.<\/p>\n