{"id":10268,"date":"2005-01-07T19:49:14","date_gmt":"2005-01-07T18:49:14","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10268"},"modified":"2025-05-13T08:35:46","modified_gmt":"2025-05-13T06:35:46","slug":"lukas-221-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-221-3\/","title":{"rendered":"Lukas 2,21"},"content":{"rendered":"

Nyt\u00e5rsdag | 1.1.2005 | Lukas 2,21 | Lars Ole Gjesing |<\/span><\/b><\/h3>\n

Her ved nyt\u00e5rstide er der god tradition for at besinde sig p\u00e5 \u00e5ret, der gik, og det, der kommer. Vi h\u00f8rer dronningens og statsministerens nyt\u00e5rstaler og kan forh\u00e5bentlig bruge dem som anledning og hj\u00e6lp til at orientere os i str\u00f8mmen af begivenheder og til at g\u00f8re op med os selv, hvor det danske folk befinder sig i \u00f8jeblikket og hvad der er at sl\u00e5s med, og hvad der er vigtigt i det og hvad der er mindre vigtigt.
\nNyt\u00e5rsgudstjenesten befinder sig ganske vist ikke i helt det samme rum, som de forskellige politiske og folkelige statusopg\u00f8relser, men ikke desto mindre har den dog ogs\u00e5 et forhold til de politiske og folkelige nyt\u00e5rstaler.
\nLuther sk\u00e6ldte p\u00e5 et tidspunkt ud over, at Nyt\u00e5rsdags pr\u00e6dikener var fyldt med gode \u00f8nsker og fromme fors\u00e6tter i stedet for at handle om det, de skulle efter teksten. Den er jo s\u00e5 kort, at det ikke er til at overse, hvad den handler om: nemlig Jesu omsk\u00e6relse og navngivelse.
\nMen det er nu ikke umuligt, at der er en n\u00e6r sammenh\u00e6ng mellem de to ting: den folkelige statusopg\u00f8relse og Jesu omsk\u00e6relse her p\u00e5 hans ottende levedag.<\/p>\n

For otte dage siden fejede vi f\u00f8dslen, og alle julesalmerne talte p\u00e5 forskellige m\u00e5der om det samme, at Gud var blevet menneske, og de opholdt sig af gode grunde udf\u00f8rligt ved det s\u00e6re sammenst\u00f8d mellem Gud og menneske.
\nDer er derimod ikke s\u00e5 mange salmer til omsk\u00e6relsen, selv om den meget tydeligt sk\u00e6rper det sammenst\u00f8d mellem guddommeligt og menneskeligt og det anst\u00f8delige, der ligger indbygget i det.
\nHvad er det anst\u00f8det best\u00e5r i? Det best\u00e5r jo i, at Gud n\u00e6gter at efterkomme vores forventning om, at han skal sv\u00e6ve over vandene. Han blander sig med folk.
\nOg sk\u00e6rpelsen i dag best\u00e5r s\u00e5 i, at man jo ikke kan blande sig med folk uden at det er et bestemt folk, man blander sig med.
\nDa Gud blev menneske blev han ikke blot menneske i al almindelighed, men menneske af et bestemt folkeslag. Omsk\u00e6relsen er for hans folk jo netop tegnet p\u00e5 deres identitet. Gud blev j\u00f8de. Det er den korte teksts korte besked i dag. Og det rammer os som en overraskelse til eftertanke. For vi har en n\u00e6sten uudryddelig forventning om, at Gud m\u00e5 skulle sv\u00e6ve over vandene uden at forbinde sig s\u00e6rligt med bestemte mennesker og med deres sprog og traditioner og uden at identificere sig s\u00e6rligt med dem.
\nN\u00e5r vi t\u00e6nker det anst\u00f8d efter, hvad er det s\u00e5, der kommer frem? Hvad er det i grunden, vi mener, n\u00e5r vi lidt t\u00e5get finder det underligt at sige, Gud blev j\u00f8de?
\nMon ikke det egentlig er en lille skjult foragt for det jordiske, vi lider af? Den opfattelse, at det jordiske menneskeliv, s\u00e5dan som det findes – opdelt i folk og sprog og kulturer – er for sm\u00e5t til Gud? At det liv, vi har med hinanden, mangler s\u00e5 meget i v\u00e6sentlighed, at vi ikke kan forestille os, hvordan det guddommelige skulle kunne rummes i det og skulle kunne bruge vores liv i folk og i kultur til noget som helst?
\nVi t\u00e6nker lidt uklart, at det kan n\u00e6ppe virkelig v\u00e6re Gud, n\u00e5r han g\u00e5r ind p\u00e5 at tilh\u00f8re et bestemt folk.
\nSom sagt er den t\u00e6nkem\u00e5de n\u00e6sten ikke til at udrydde. Anst\u00f8det ligger meget dybt – det var det, der i den gamle bibelovers\u00e6ttelse hed forargelsen. Ikke den moralske forargelse, men netop sammenst\u00f8det mellem vores ringe forventninger til det jordiske liv, vi har med hinanden og s\u00e5 det guddommelige indtog i disse folkelige ordninger.
\nDet er m\u00e5ske det allervigtigste juleevangeliet og nyt\u00e5rsevangeliet har at udrette iblandt os: at f\u00e5 os til at forst\u00e5, at netop her, hvor vi er, udspiller det allerst\u00f8rste, det guddommelige sig. Kristentro er ikke at vende ryggen til det daglige liv i folk og samfund og kultur og politik, som om det religi\u00f8se h\u00f8rte til i anderledes h\u00f8je sf\u00e6rer. Det h\u00f8rer til lige her og udfolder sig som krav og som n\u00e5de i de ordninger, vi har med hinanden. Vores liv med hinanden, s\u00e5dan som verdenshistorien nu har indrettet det, er helliget af Guds k\u00e6rlighed til verden og er helliget af Guds indgang fuldt og helt i denne verden og dens ordninger.<\/p>\n

Det betyder, at der er den allern\u00e6rmeste sammenh\u00e6ng mellem nyt\u00e5rstalerne og nyt\u00e5rsgudstjenesten. Den optagethed af, hvordan vi indretter os sammen og l\u00f8ser vores problemer, som nyt\u00e5rstalerne i bedste fald er udtryk for, – den optagethed er en del af ethvert kristenmenneskes liv.
\nIkke s\u00e5dan, at vi kristeligt er udstyret med en opskrift p\u00e5, hvordan tilv\u00e6relsen skal indrettes i vores folk, men s\u00e5dan at vi ved, at barmhjertighed og k\u00e6rlighed og tilgivelse er og skal v\u00e6re virkelighed i n\u00f8jagtig den verden, vi h\u00f8rer til i. Disse tungtvejende gudelige ord h\u00f8rer til her og ikke p\u00e5 et andet og s\u00e6rligt religi\u00f8st plan, som er finere end det dronning og statsminister bev\u00e6ger sig p\u00e5, n\u00e5r de fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe os med overblikket her ved nyt\u00e5rstide.
\nDa Gud blev j\u00f8de, blev enhver religi\u00f8s verdensflugt d\u00f8mt, og vi blev sat til at afspejle Guds k\u00e6rlighed her, hvor vores folk d\u00f8jer med indretningen af vore f\u00e6lles liv. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Lars Ole Gjesing
\nS\u00f8ndergade 43
\nDK-5970 \u00c6resk\u00f8bing
\nTel.: ++ 45 \u2013 62 52 11 72
\nE-mail: logj@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nyt\u00e5rsdag | 1.1.2005 | Lukas 2,21 | Lars Ole Gjesing | Her ved nyt\u00e5rstide er der god tradition for at besinde sig p\u00e5 \u00e5ret, der gik, og det, der kommer. Vi h\u00f8rer dronningens og statsministerens nyt\u00e5rstaler og kan forh\u00e5bentlig bruge dem som anledning og hj\u00e6lp til at orientere os i str\u00f8mmen af begivenheder og til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14384,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,108,111,636,349,1187,3,550,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10268","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-lars-ole-gjesing","category-nt","category-neujahrstag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10268","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10268"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10268\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24041,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10268\/revisions\/24041"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14384"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10268"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10268"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10268"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10268"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10268"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10268"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10268"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}