{"id":10281,"date":"2005-01-07T19:49:17","date_gmt":"2005-01-07T18:49:17","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10281"},"modified":"2025-05-13T09:06:17","modified_gmt":"2025-05-13T07:06:17","slug":"mattaeus-2-1-12","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-2-1-12\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 2, 1-12"},"content":{"rendered":"

Helligtrekongers s\u00f8ndag | 6.1.2005 | Matt\u00e6us 2, 1-12 | Erik Bredmose Somonsen |<\/span><\/h3>\n

De hellig tre konger s\u00e5 hjertensglad,
\nfra hjemmet de droge til Betlehems stad,
\nde toge sig for den rejse s\u00e5 lang
\nat finde Jesus i krybben trang.<\/p>\n

Historien om de vise m\u00e6nd fra \u00d8sterland, der kom til Jud\u00e6a for at ops\u00f8ge det nyf\u00f8dte barn – eller den nyf\u00f8dte konge, som de kalder ham, er \u00e9n af de historier, man umiddelbart tager til sig, fordi den er s\u00e5 enkel og anskuelig. Der er noget eventyragtigt over den. I grunden h\u00f8rer vi intet om, hvor mange de var disse vise m\u00e6nd, men traditionen har med tiden f\u00e5et gjort dem til tre – m\u00e5ske fordi tretallet er blevet betragtet som et helligt tal, og tretallet g\u00e5r da som bekendt ogs\u00e5 igen i mange af de eventyr, vi kender. Der er s\u00e5ledes ofte tale om tre br\u00f8dre som drager ud i den store verden for at pr\u00f8ve deres lykke af eller om tre pr\u00f8ver som skal best\u00e5s eller lignende. Matt\u00e6us, som er den eneste af evangelisterne, der har historien med, fort\u00e6ller os i \u00f8vrigt heller ikke noget om, at de vise m\u00e6nd skulle v\u00e6re konger, det er ogs\u00e5 noget eftertiden har tildigtet, og det giver da ogs\u00e5 en god effekt, at det netop er konger, der kommer og tilbeder det lille barn.<\/p>\n

Stedsangivelsen i forhold til, hvor de kom fra har ogs\u00e5 dette eventyragtige over sig: \u00d8sterland<\/em>. Det dufter jo ligefrem af eventyr og mystik. Hvor dette \u00d8sterland s\u00e5dan mere pr\u00e6cis ligger er fuldst\u00e6ndig ligegyldigt, fordi en fort\u00e6lling, som den vi her har for os, ikke indskr\u00e6nker sig til at sige noget, der er bundet til et bestemt sted og heller ikke til en bestemt tid. Fort\u00e6llingen vil derimod sige noget, der er sandt og har gyldighed i al almindelighed, noget der g\u00e6lder alle mennesker til alle tider. At begynde at lede efter \u00d8sterland i geografisk og historisk forstand vil ikke bare v\u00e6re absurd, men ogs\u00e5 en total misforst\u00e5else, idet sp\u00f8rgsm\u00e5let ingen som helst betydning har i forhold til, hvad fort\u00e6llingen om de vise m\u00e6nd vil sige.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen om de vise m\u00e6nd vil nemlig bl.a. fort\u00e6lle os, at vi ikke kan finde frem til sandheden og livets mening ad videnskabens vej. Vi kan ikke analysere<\/em> os frem til, hvad det g\u00e6lder om her i livet. Hverken historikeren, medicineren, kemikeren, psykologen eller andre kan via deres fag, via deres videnskab n\u00e5 frem til tilv\u00e6relsens mening og betydning – og det kan for den sags skyld teologen heller ikke. Vi kan n\u00e5 langt ad de videnskabelige veje, vi kan finde ud af meget, hvordan ting og forhold virker og fungerer, og hvad de best\u00e5r af og den slags; men sp\u00f8rgsm\u00e5lene om, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvad vi skal, ligger uden for videnskabens felt; den slags sp\u00f8rgsm\u00e5l sk\u00e6rer mange af videnskaberne endog bevidst v\u00e6k som uvedkommende og forstyrrende.<\/p>\n

N\u00e5r det kommer til sp\u00f8rgsm\u00e5let om meningen med det hele, bev\u00e6ger vi os over p\u00e5 et helt andet felt, fordi vi da hver is\u00e6r s\u00e5 at sige sp\u00f8rger med livet som indsats. Her handler det ikke om faglig viden og kunnen, det handler ikke om uddannelse eller specialviden, men snarere om at leve med \u00e5bent og modtageligt sind i al almindelighed \u2013 og i denne sammenh\u00e6ng er der ikke s\u00e5 lidt om Jesu ord, n\u00e5r han et sted siger, at den, der har \u00f8ren at h\u00f8re med, han h\u00f8rer.<\/p>\n

Vi f\u00e5r indgivet stumper og stykker af meningen med livet, hver gang vi l\u00e6ser eller h\u00f8rer en god historie.<\/p>\n

Vi er sandt nok nu om stunder blevet utroligt dygtige til mange ting, men hvad ang\u00e5r det at finde meningen med livet, er vi ikke n\u00e5et et skridt l\u00e6ngere end mennesker i tidligere tider \u2013 m\u00e5ske snarere tv\u00e6rtimod. Der har altid skullet gode historier til for at mennesker har kunne finde hoved og hale, retning og m\u00e5l i tilv\u00e6relsen, og s\u00e5dan er det stadig den dag i dag. Som det engang var det myter, sagn og eventyr, der gav mennesker m\u00e5l og mening og hjemlighed i tilv\u00e6relsen, s\u00e5dan er det stadig den dag i dag gode historier, der b\u00e6rer p\u00e5 livets betydninger.<\/p>\n

Ingen videnskab kan f.eks. finde ud af, hvad tapperhed eller retf\u00e6rdighed er. Man kan jo ikke s\u00e5dan bare lige g\u00e5 ud og finde et stykke tapperhed eller et stykke retf\u00e6rdighed og s\u00e5 sige: her har I det, s\u00e5dan ser det ud. Nej, vi bliver n\u00f8dt til at fort\u00e6ller en historie, der viser os en tapper mand eller en retf\u00e6rdig kvinde, f\u00f8r vi kan forst\u00e5, hvad begreberne d\u00e6kker over; og s\u00e5dan er det med meget af det betydningsb\u00e6rende i livet, det fremg\u00e5r alt sammen af gode historier.<\/p>\n

\u2013 Hvis det da ikke p\u00e5 anden vis bliver gjort synligt for os, f.eks. ved at det \u00e5benbares for os, komme til syne for os, og det handler det ogs\u00e5 om i dag. Helligtrekongers dag blev f\u00f8rhen ogs\u00e5 kaldet epifanidagen. Epifani betyder at noget bryder ind i den verden, vi lever i. Noget kommer til syne, som f\u00f8rhen var skjult.<\/p>\n

Og det er det, de vise m\u00e6nd har blik for. De er ikke videnskabsm\u00e6nd – i hvert fald ikke kun – men netop vise m\u00e6nd, og det er noget andet. Videnskabsmanden har stor viden, mens de vise m\u00e6nd har visdom. At v\u00e6re vis eller have visdom handler om at v\u00e6re klog p\u00e5 tilv\u00e6relsen og have indsigt i, hvad det vil sige at v\u00e6re menneske, og det er jo alts\u00e5 noget helt andet end viden. Man kan udm\u00e6rket have l\u00e6st utallige b\u00f8ger og alligevel v\u00e6re ganske dum p\u00e5 livet – mens man modsat kan m\u00f8de livsvisdom og indsigt hos den ul\u00e6rde – den ul\u00e6rde kan nemlig samle alt det op, der vederfares ham og s\u00e5ledes blive seende.<\/p>\n

Men selvf\u00f8lgelig kan det ogs\u00e5 kombineres, s\u00e5 den samme person b\u00e5de kan v\u00e6re l\u00e6rd og vis, have viden og visdom.<\/p>\n

Hvordan det nu var fat i s\u00e5 henseende med de vise m\u00e6nd, der drog i verden ud p\u00e5 stand, vides ikke, men i hvert fald var de i stand til at opdage og opfange, se og h\u00f8re, at der var noget i g\u00e6re, da de engang p\u00e5 himlen s\u00e5 en stor stjerne over Jud\u00e6a; de s\u00e5 straks, at der nu \u00e5benbaredes verden noget stort.<\/p>\n

Og da de havde set stjernen, satte de sig ikke f\u00f8rst ned og analyserede og unders\u00f8gte sagen kritisk, om det nu ogs\u00e5 kunne passe, at s\u00e5dan noget kunne indtr\u00e6ffe. De drog tv\u00e6rtimod afsted med det samme for den konge at oplede, for den konge at tilbede, som vi synger.<\/p>\n

Da de kom til Jud\u00e6a glemte de en kort overgang deres visdom, og tyede til, hvad vi kunne kalde almindelig viden. Derfor s\u00f8gte de den nyf\u00f8dte p\u00e5 kongens slot i hovedstaden Jerusalem, for if\u00f8lge den logik, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende, der hvor alting beror p\u00e5 viden, skulle en konge naturligvis f\u00f8des her.<\/p>\n

Men heller ikke her var viden nok. En \u00e5benbaring fra det h\u00f8je g\u00e5r sine egne veje – den ligger ikke under for menneskelig viden. De vise m\u00e6nd m\u00e5tte drage til Betlehem for der at finde barnet i en stald, sv\u00f8bt og liggende i en krybbe.<\/p>\n

Da de kom dertil faldt de ned for barnet og tilbad det og gav det dyrebare gave, for her var jo m\u00e5let for deres s\u00f8gen. Lyset, de havde set p\u00e5 himlen, s\u00e5 de nu i det nyf\u00f8dte barn. De havde set og oplevet en \u00e5benbaring fra himlen. Omfanget af denne \u00e5benbaring kunne de selvsagt ikke kende, – at den skulle s\u00e6tte nye fortegn for alting i verden, det vidste de ikke, men de havde givet sig det nye lys, de havde set, i vold og havde ladet sig drage med. De s\u00e5 lyset, der kom til verden, og det blev afg\u00f8rende for deres liv.<\/p>\n

Lad os endelig studere og f\u00e5 viden og g\u00f8re os kloge p\u00e5 denne verden, det kan v\u00e6re til megen gavn og gl\u00e6de, men vi m\u00e5 ikke lade denne viden g\u00f8re os blinde og d\u00f8ve for alt det, der virkelig betyder noget, alt det, der b\u00e6rer vores liv oppe og giver det mening, sandhed og betydning.<\/p>\n

M\u00e5tte ogs\u00e5 vi f\u00e5 visdom, s\u00e5 vi lader os lede af det lys, der kom til verden julenat med barnet i krybben.<\/p>\n

De vise m\u00e6nd i hytte lav,
\np\u00e5 kn\u00e6 i krybberummet,
\nguld, r\u00f8gelse og myrra gav
\ntil \u00e6rens drot forblommet;
\ngid vi det l\u00e6re m\u00e5 af dem,
\nlangt over verdens vise,
\ndet lille barn i Betlehem
\nat skatte og at prise!<\/p>\n

Kom, arme sj\u00e6l, som intet har
\naf jordens guld i h\u00e6nde,
\nt\u00e6nk ej, fordi din h\u00e5nd er bar,
\ndin Gud dig ej vil kende.
\nByd Jesus kun dit hjerte til!
\nHvad end de rige mene,
\nhan hjerter n\u00e6nsomt gemme vil,
\nsom var de \u00e6delstene. (DDS 137,5-6)<\/p>\n

Amen!<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Erik Bredmose Somonsen
\nPr\u00e6stebakken 11
\nDK-8680 Ry
\nTel.: ++ 45 – 86 89 14 17
\nE.mail: ebs@km.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Helligtrekongers s\u00f8ndag | 6.1.2005 | Matt\u00e6us 2, 1-12 | Erik Bredmose Somonsen | De hellig tre konger s\u00e5 hjertensglad, fra hjemmet de droge til Betlehems stad, de toge sig for den rejse s\u00e5 lang at finde Jesus i krybben trang. Historien om de vise m\u00e6nd fra \u00d8sterland, der kom til Jud\u00e6a for at ops\u00f8ge det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15090,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,548,727,157,853,108,111,1224,648,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10281","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-2-so-n-christfest","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-erik-bredmose-simonsen","category-kapitel-02-chapter-02-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10281","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10281"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10281\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24060,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10281\/revisions\/24060"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15090"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10281"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10281"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10281"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10281"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10281"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10281"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10281"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}