{"id":10287,"date":"2005-01-07T19:49:21","date_gmt":"2005-01-07T18:49:21","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10287"},"modified":"2025-05-13T10:14:43","modified_gmt":"2025-05-13T08:14:43","slug":"lukas-2-41-52-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2-41-52-5\/","title":{"rendered":"Lukas 2, 41-52"},"content":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter helligtrekonger | 9.1.2005 | Lukas 2, 41-52 | Birgit Hesselager |<\/span><\/b><\/h3>\n

Herre, vi kommer til dig som det vi er, med det som gl\u00e6der os, og det som g\u00f8r os bange og fortvivlede. Du ved, vi beh\u00f8ver dit ord. Hj\u00e6lp os til, ikke at mene, at vi p\u00e5 forh\u00e5nd ved, hvad du vil sige til os. Hj\u00e6lp os til et levende h\u00e5b. Amen<\/p>\n

Indgangsl\u00e6sningen til i dag var hentet fra Salmernes bog i det gamle Testamente. Det var salme nr. 84 vi h\u00f8rte, en af de s\u00e5kaldte valfartssalmer dvs. salmer, der har v\u00e6ret sunget i Jerusalems tempel under de store valfartsfester: p\u00e5sken, ugefesten og l\u00f8vhyttefesten, – de fester, hvor alle, der havde mulighed for det, tog til det store tempel i Jerusalem.
\nStemningen i salmen er taknemmelighed, gl\u00e6de og tillid. Taknemmelighed og tillid til den store alm\u00e6gtige Gud og gl\u00e6de over at kunne v\u00e6re, hvor han er, i hans hus.
\n„Hvor er din bolig vidunderlig, H\u00e6rskarers Herre!
\nMin sj\u00e6l fort\u00e6res af l\u00e6ngsel efter Herrens forg\u00e5rde,“
\nStod der, og “ En dag i dine forg\u00e5rde er bedre end tusind, jeg selv har valgt. At ligge ved t\u00e6rskelen til min Guds hus er bedre end at bo i ugudeliges telte. “ Groft sagt: Gud er i sit tempel p\u00e5 Zion, og d\u00e9r m\u00e5 man hen for at m\u00f8de ham. At dyrke Gud p\u00e5 rette vis er at g\u00e5 til hans hus og m\u00f8de ham der – sammen med pr\u00e6sterne og alle de andre fromme mennesker, der er der i samme \u00e6rinde.
\nMen s\u00e5 l\u00e6ste jeg jo ogs\u00e5 epistelteksten, Pauluses brev til romerne, hvor han skrev: “ S\u00e5 formaner jeg jer, br\u00f8dre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag \u2011 det skal v\u00e6re jeres \u00e5ndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, s\u00e5 I kan sk\u00f8nne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.“
\nHer lyder det som om den rette gudstjeneste, den rette m\u00e5de at dyrke Gud p\u00e5, er et indre anliggende, der tales om \u00e5ndelig gudstjeneste og sindet der skal fornyes. Her er forholdet til Gud noget, der afg\u00f8res i det enkelte menneske, i hjertet, i f\u00f8lelserne, ikke noget der har fysiske konsekvenser, ikke noget der beh\u00f8ver at ske p\u00e5 \u00e9t bestemt sted og heller ikke n\u00f8dvendigvis sammen med pr\u00e6ster eller andre.
\nGroft sagt: at dyrke Gud p\u00e5 rette vis er en privat sag for den enkelte.
\nog det kan ske alle steder, da Gud jo er overalt.
\nEgentlig det, der ogs\u00e5 ligger bag den gamle „smarte“ bem\u00e6rkning: „Det er bedre at sidde p\u00e5 kroen og t\u00e6nke p\u00e5 kirken end at sidde i kirken og t\u00e6nke p\u00e5 kroen.“
\nHvorfor er der nu den forskel mellem salmen og Paulusteksten? er det forskellen mellem gammel og ny testamente? er det forskellen p\u00e5 j\u00f8dedommens og kristendommens forst\u00e5else at den rette gudsdyrkelse?
\nNej s\u00e5 enkelt er det ikke. Det er en konstant sp\u00e6nding mellem to m\u00e5der, at anskue Guds forhold til verden p\u00e5 og vores forhold til Gud.
\nEn sp\u00e6nding mellem at forst\u00e5 Gud, som den der m\u00f8der os konkret i verden og som vi derfor skal m\u00f8de konkret dvs i f\u00e6llesskab og i tid og rum – og at forst\u00e5 Gud som en \u00e5ndelig kraft der virker i den enkelte. Kirkehistorien er bl. a historien om, hvordan vi veksler mellem det ene og det andet syn.
\nDa Luther gjorde op med den katolske kirke var et af kernepunkterne kirkens p\u00e5stand om, at der kun fandtes frelse indenfor kirken, at alle de, der satte sig udenfor kirkens l\u00e6re eller blev smidt ud dermed automatisk ogs\u00e5 var fortabte, d\u00f8mte til helvede. Nej, sagde Luther, det afg\u00f8rende, det eneste afg\u00f8rende er forholdet til Gud. Retf\u00e6rdiggjorte bliver vi kun af tro.
\nMen det varede ikke l\u00e6nge f\u00f8r Luther ogs\u00e5 m\u00e5tte g\u00f8re op med en del af dem, der fulgte ham i opg\u00f8ret med romerkirken, med sv\u00e6rmerne som han kaldte dem. De der, med henvisning til, at kun forholdet til Gud bet\u00f8d noget, forlod hjem og arbejde og satte sig ud over alle f\u00e6llesskabets regler – samfundets lov og orden.
\nV\u00e6kkelserne i begyndelsen at det forrige \u00e5rhundrede her i landet er ogs\u00e5 et eksempel p\u00e5 sp\u00e6ndingen mellem de to m\u00e5der at forst\u00e5 forholdet til Gud og verden. .
\nDen danske kirke med dens statsansatte pr\u00e6ster, der pr\u00e6dikede at vi kunne n\u00e5 Gud af fornuftens vej, var i de vaktes \u00f8jne blevet en gold og rent ydre, en verdslig institution, man savnede inderligheden, grebetheden, den personlige kaldelse og himmell\u00e6ngslen. Man savnede at blive vakt – at f\u00e5 Gud i hjertet. Og ogs\u00e5 her endte det sunde og n\u00f8dvendige opg\u00f8r for nogle i den anden gr\u00f8ft, i verdensflugt og sm\u00e5 frelste grupper, der satte sig ud over og ikke f\u00f8lte sig forpligtede p\u00e5 det folkelige f\u00e6llesskab, p\u00e5 livet her og nu, menneskelivet i tid og rum.
\nEksemplerne gennem historien er mange, ogs\u00e5 idag kan vi spore det, fx i opg\u00f8ret med det, der h\u00e5nligt kaldes vanekristendommen, optagetheden af det indre menneske. S\u00e6tninger som: „Det vigtige er ikke hvordan det er, men hvordan du oplever det“ eller „Gud er inden i mig“ Til tider brugt som forklaring p\u00e5, hvorfor man ikke g\u00e5r i kirke. Eller: „Det at g\u00e5 i kirke siger mig ikke noget“ – den personlige oplevelse og det personlige valg bliver udgangspunkt for vurderingen. For ting har kun den v\u00e6rdi, de har for mig.
\nDet var den gammeltestamentlige og epistell\u00e6sningen til i dag, hvad er s\u00e5 evangeliet – det gode budskab?: Det er historien om Jesus som 12-\u00e5rig i templet. Historien om Gud der blev menneske og gik i templet sammen med andre mennesker, for d\u00e9r sammen med dem, at m\u00f8de Gud, for i f\u00e6llesskab med andre at lovsynge, takke og overveje Guds forhold til os, for han vidste og viste, at han b\u00f8r v\u00e6re hos sin Far. Men han blev ikke i templet. Han gik ud derfra, ud i verden, hjem til sin familie, og han var lydig imod dem, som der st\u00e5r. Han levede i kald og stand, ville Luther have sagt, for Jesus Kristus, Guds s\u00f8n vidste og viste at ogs\u00e5 d\u00e9r er Gud.
\nGud er i templet, i kirken, han taler til hver enkelt af os personligt og vi skal som Maria gemme hans ord i hjertet for kun d\u00e9rfra kan det omvende os. Vende os v\u00e6k fra os selv og mod Gud.
\nMen Gud taler ogs\u00e5 til os som medlemmer af et f\u00e6llesskab, han taler til sit folk, til dig og mig, hver for sig og sammen, for det at v\u00e6re menneske er altid at v\u00e6re en del af et f\u00e6llesskab, det er livsforfalskning og virkelighedsflugt at pr\u00f8ve at flygte fra det faktum.
\nGud er i Himlen, i det oph\u00f8jede og fjerne, han er i evigheden og vore h\u00e5b og l\u00e6ngsel skal r\u00e6kke mod ham d\u00e9r, men vi er i verden, vi er mennesker i tid, rum og f\u00e6llesskab og her taler Gud til os. Gud blev menneske for at m\u00f8de os som mennesker. Og som mennesker skal vi tage hans ord til os. Modtage hans befrielse og bruge den efter hensigten, til gavn og gl\u00e6de, her og nu i det f\u00e6llesskab som er vores.
\n“ For ligesom vi har \u00e9t legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, s\u00e5ledes er vi alle \u00e9t legeme i Kristus, og hver is\u00e6r hinandens lemmer.“ Amen.<\/p>\n

\n

Provst Birgit Hesselager
\nS\u00f8borg Pr\u00e6steg\u00e5rd
\nBygaden 40B
\nDK-3250 Gilleleje
\nTel.: ++ 45 \u2013 48 39 17 25
\nE-mail: bhas@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter helligtrekonger | 9.1.2005 | Lukas 2, 41-52 | Birgit Hesselager | Herre, vi kommer til dig som det vi er, med det som gl\u00e6der os, og det som g\u00f8r os bange og fortvivlede. Du ved, vi beh\u00f8ver dit ord. Hj\u00e6lp os til, ikke at mene, at vi p\u00e5 forh\u00e5nd ved, hvad du […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7872,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,656,727,157,853,1736,108,111,636,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10287","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-so-n-epiphanias","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-birgit-hesselager","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10287","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10287"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10287\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24072,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10287\/revisions\/24072"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7872"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10287"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10287"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10287"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10287"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10287"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10287"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10287"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}