{"id":10298,"date":"2005-01-07T19:49:13","date_gmt":"2005-01-07T18:49:13","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10298"},"modified":"2025-05-13T12:04:05","modified_gmt":"2025-05-13T10:04:05","slug":"matthaeus-171-13","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-171-13\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 17,1-9"},"content":{"rendered":"

Sidste s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 16.1.2005 | Matth\u00e6us 17,1-9 | <\/strong>Hans-Ole J\u00f8rgensen |<\/strong><\/h3>\n

I den norske forfatter Jan Kj\u00e6rstads roman Erobreren er hovedpersonen Jonas p\u00e5 et tidspunkt p\u00e5 rejse i Armenien, og en dag st\u00e5r han med udsigt til det ber\u00f8mte Ararats bjerg, hvorp\u00e5 Noah i sin tid skulle v\u00e6re strandet med arken efter syndfloden.<\/p>\n

Udsigten er overv\u00e6ldende, han st\u00e5r med byen Jerevan, dens mylder og dens lyde under sig og ser langt ude mod horisonten sollyset glinse i gletsjeren \u00f8verst p\u00e5 Ararats v\u00e6ldige massiv. Bjergtoppene – som er mere end 5ooo m. h\u00f8je – virker fra det sted, han st\u00e5r, n\u00e6sten gennemsigtige, som et luftsyn. Han t\u00e6nker p\u00e5 Noah. Den historie havde altid fascineret ham. Den handlede om at overleve. Om at v\u00e6re mange og s\u00e5 pludselig f\u00e5. V\u00e6re udvalgt. Ligesom blive f\u00f8dt en gang til, f\u00e5 en ny chance.<\/p>\n

Og han f\u00e5r lyst til at blive. Han m\u00e6rker pludselig, at han st\u00e5r her, p\u00e5 dette fremmede sted og f\u00f8ler sig hjemme. Det er som taler bjerget til ham, som har det noget at sige ham. Et svar p\u00e5 en kalden. Han bliver let i sindet, fyldes af en v\u00e6ldig fortr\u00f8stning ved livet, der ligger foran ham. Alt kan ske, t\u00e6nker han, alt er muligt, hvert eneste sekund.<\/p>\n

Hvorfor var han rejst derned? For at se et bjerg, et betagende syn mod en fjern horisont! Men det blev til mere end det, og nu citerer jeg \u201dJonas stod der under et fjernt himmelstr\u00f8g og kiggede mod et bjerg, lod det tage bolig i sig, sive ind i kroppen. Han stod ganske enkelt og oplevede, at han var i live, og at tilv\u00e6relsens mening kunne v\u00e6re noget s\u00e5 enkelt som fire minutter en formiddag i december, hvor man er 35 \u00e5r, i livets zenit – at intensiteten og sk\u00f8nheden i disse fire minutter kunne samle et helt liv, p\u00e5 samme m\u00e5de som en fuldst\u00e6ndig ordin\u00e6r bog p\u00e5 7oo sider kan have fire linjer p\u00e5 side 351, der l\u00f8fter alt op i en anden sf\u00e6re, der har kraft til at omforme b\u00e5de fortid og nutid. En rejse beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re lang, i tid, for at v\u00e6re omv\u00e6ltende. Et d\u00f8gn eller to p\u00e5 et ukendt sted kan forandre ens liv.\u201d (s. 153-4) S\u00e5vidt Jan Kj\u00e6rstad.<\/p>\n

I dag pr\u00e6senteres vi i pr\u00e6diketeksten for noget, der p\u00e5 visse punkter ligner. Jesus har taget Peter og to andre af disciplene med op p\u00e5 et h\u00f8jt bjerg, og i et v\u00e6ldigt syn oplever de her, at Jesus forvandler sig for dem, at hans almindelige menneskelighed s\u00e5 at sige glider af ham og erstattes af noget meget mere str\u00e5lende, ja guddommeligt. T\u00f8mmermandens s\u00f8n fra Nazaret f\u00e5r glorie om panden, hans ansigt lyste som solen og hans kl\u00e6der blev hvide som sne. Og s\u00e5dan havde de ligegodt aldrig set ham f\u00f8r, Peter og de andre.<\/p>\n

Men nu ser de ham s\u00e5dan. I et tindrende \u00f8jeblik oplever de, at nu er det himlens kr\u00e6fter, der for alvor bryder igennem. De overv\u00e6ldes af det og Peter vil bygge, s\u00e5 de kan blive, her hvor skyggerne nu pludselig forsvinder og det ser ud til at blive til noget, alt det store med Himmeriget, som Jesus s\u00e5 l\u00e6nge havde talt til dem om.<\/p>\n

Moses og Elias kommer ogs\u00e5 p\u00e5 scenen. Men f\u00f8rst og fremmest er det med Jesus, den afg\u00f8rende forvandling sker. Det er ham, der her for alvor bliver den Guds s\u00f8n p\u00e5 jord, som han skulle v\u00e6re, og som det somme tider havde v\u00e6ret lidt sv\u00e6rt for disciplene at se, at han var, den for hvem alle livets mange alt for gr\u00e5 og sorte skygger skulle svinde, sygdom og sult og al den anden n\u00f8d, som mennesker m\u00e5tte k\u00e6mpe med, s\u00e5 livet lidt mere overbevisende kunne komme til at ligne d\u00e9t i paradiset.<\/p>\n

Og vi kender det jo godt, b\u00e5de l\u00e6ngslen efter det rigtige, og oplevelsen af det, n\u00e5r det \u00e9r der. Ogs\u00e5 vi har l\u00e6ngsler i os – somme tider mere end smertende – efter det liv, der er, som det skal v\u00e6re, dr\u00f8mme der vil et andet liv end det, vi lever. Ogs\u00e5 vi er somme tider dem, der kalder p\u00e5 en mening og rejser jorden rundt efter svar, som er sv\u00e6re at finde. Men vi kender ogs\u00e5 det modsatte, vi kender alle i en eller anden udgave den forklarelse p\u00e5 bjerget, der kan v\u00e6re i et dyrebart \u00f8jebliks oplevelse det kan v\u00e6re af mening – som Jonas oplevede det i sin kontakt med bjerget – det kan v\u00e6re af almindelig menneskelig lykke, af indsigt, af tro eller af h\u00e5b, pludselig kan vi f\u00e5 mod igen, lyst som vi havde tabt, og s\u00e5 er alting forandret, p\u00e5 ingen tid – ind imellem er de \u00f8jeblikke ogs\u00e5 vore, hvor livet i et tindrende nu forklares for os, s\u00e5 vi f\u00e5r lyst til at blive, s\u00e6tte uret i st\u00e5, og lade dette vare ved.<\/p>\n

Det sidste er aldrig muligt – de dyrebare \u00f8jeblikke er flygtige om nogle er – og Peter fik heller ikke held med sit forslag om de hytter p\u00e5 bjergets top. Men flygtigheden til trods, vi lever meget af de store \u00f8jeblikke i vort liv, af lyset og glansen de spreder om sig, vi er aldrig de samme, n\u00e5r vi g\u00e5r videre fra det, vi m\u00f8der p\u00e5 det ene eller det andet bjerg. En rejse beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re lang – i tid – for at v\u00e6re omv\u00e6ltende, siger Jan Kj\u00e6rstad. Den beh\u00f8ver heller ikke at v\u00e6re en rejse overhovedet i et geografisk rum. Den kan godt foreg\u00e5, ogs\u00e5 om vi bliver derhjemme.<\/p>\n

Men vi ved, der er forskel, forskel p\u00e5 liv, det rigtige og det, der helt er faldet ud af sin mening. Vi ved det ogs\u00e5, n\u00e5r vi kommer i kirke, vi synger om det hver eneste gang vi holder gudstjenste, det er med i s\u00e5 godt som alle vore salmer, tydeligst i dem, vi kalder \u201dhellig\u00e5ndssalmer\u201d og som er nogle af de bedste fordi de s\u00e5 godt passer med den l\u00e6ngsel efter det rigtige, der bor i os, n\u00e5r det ikke er her: \u201dKom Gud Hellig\u00e5nd, kom brat, gennembryd den m\u00f8rke nat med Guds morgenr\u00f8de!\u201d Vi sang det ogs\u00e5 med tydelige ord i dag i salmen, vi begyndte med. \u201dHerre, vor Gud, ja bes\u00f8g os i glans, hvor i din kirke, vi m\u00f8des!\u201d<\/p>\n

Mods\u00e6tningen er alt det, der ikke har nogen glans at give fra sig, alle de mange skygger af sygdom og d\u00f8d, ondskab og afmagt, som selvforskyldt eller uforskyldt f\u00f8lger os gennem livet og undertiden g\u00f8r det tungt at skulle v\u00e6re en overlevende. Var vi alene med alt d\u00e9t, uden glans fra noget andet til at lette p\u00e5 sindet, s\u00e5 ville vi ikke kunne v\u00e6re her, s\u00e5 ville m\u00f8rket lukke sig om os. Det er derfor, vi bliver ved at bede, det er derfor ogs\u00e5 moderne mennesker ind imellem m\u00e5 bede Herre, vor Gud, bes\u00f8g os i glans!<\/p>\n

Peter forstod i situationen m\u00e5ske ikke helt, at han skulle ned igen ad bakken, ned til de andre dernede i det lave land med alle skyggerne. Men det skulle han – siden forstod han det vel ogs\u00e5 – for heller ikke Jesus ville s\u00e6tte uret i st\u00e5. Og lade tingene ende der.<\/p>\n

Jesus var ikke f\u00e6rdig med det, han skulle, endnu. Og indtil videre er det ogs\u00e5 stadig livet her i det lave – livet i tiden – han vil for mennesker.<\/p>\n

Derfor m\u00e5tte Peter p\u00e6nt lade sin byggelystne iver pakke ned og sammen med de andre to sl\u00e5 f\u00f8lge med Jesus, ned til det gammelkendte land, hvor Jesu glorie snart efter forvandledes til en tornekrone, hvor guddomsmagten ikl\u00e6dte sig afmagtens skikkelse og d\u00e9t ogs\u00e5 for os s\u00e5 forargelige skete, at den alm\u00e6gtige Guds s\u00f8n m\u00e5tte d\u00f8, og det endda ikke bare som et almindeligt h\u00e6derligt menneske underlagt tidens ub\u00f8nh\u00f8rlige vilk\u00e5r, men som en forbryder, som en d\u00f8mt, forsm\u00e6deligt p\u00e5 et kors.<\/p>\n

Inden de gik p\u00e5 bjerget, havde Jesus sagt til disciplene, b\u00e5de at det ville g\u00e5 s\u00e5dan, og at det netop s\u00e5dan ogs\u00e5 var en del af meningen. Peter havde n\u00e6gtet at tro det, ogs\u00e5 ved den lejlighed var det ham, der f\u00f8rte sig frem. Men da havde Jesus talt med store bogstaver Vig bag mig, Satan – havde han sagt til Peter – du sanser ikke, hvad Guds er, men kun, hvad menneskers er. (Matt. 16.23)<\/p>\n

Det hele kan godt minde om det, der skete i \u00f8rkenen, et par \u00e5r tidligere ogs\u00e5 da var Jesus blevet foresl\u00e5et en anden vej end den, han skulle. Og ogs\u00e5 da l\u00f8d ordene i hans mund Vig bort, Satan!<\/p>\n

Jesus skulle ikke blive i glans og herlighed p\u00e5 bjerget. Han skulle ned til dem dernede og alle os, der stadig er her, ned for at v\u00e6re menneske her, og g\u00e5 vejen helt til ende. For s\u00e5dan var det meningen med ham, s\u00e5dan var det Gud, der havde bestemt at s\u00e6tte sin solidaritet med det at v\u00e6re menneske ind i verden. Og fordi han gik vejen helt til ende, overh\u00f8rte alle forslag om noget andet og gik ind i den t\u00e6tteste og m\u00f8rkeste af alle menneskelivets skygger, derfor kan vi nu leve vort liv – ikke i det paradis, vi undertiden dr\u00f8mmer om eller i den lykke, vi ikke vil skal g\u00e5 over – men i den tryghed, det er at vide, at hvor stort end m\u00f8rket i os og om os bliver, st\u00f8rre bliver det aldrig end at Guds s\u00f8n har v\u00e6ret i det f\u00f8r os, st\u00f8rre bliver det aldrig end at ogs\u00e5 i d\u00e9t kan Gud finde ind med sin k\u00e6rlighed til os, som han skabte og stadig vil livet for.<\/p>\n

Mange steder har man fra gammel tid lagt sognets kirkehus p\u00e5 en bakke. Men ogs\u00e5 hvor man ikke har, har tanken v\u00e6ret der, at n\u00e5r vi g\u00e5r i kirke, s\u00e5 g\u00e5r vi op \u2013 \u201dOp til Guds hus, vi g\u00e5, og banke dristigt p\u00e5!\u201d N\u00e5r vi g\u00e5r i kirke, s\u00e5 g\u00f8r vi en rejse, vi g\u00e5r op p\u00e5 bjerget, for vi skal have ny glans til vort liv – glans der kan r\u00f8re ved b\u00e5de fortid og nutid – vi skal have meningen f\u00e6stnet og nye kr\u00e6fter af mod og h\u00e5b, s\u00e5 vi bedre kan leve vort liv i det lave land.<\/p>\n

Det giver de f\u00e6rreste steder berusende oplevelser at g\u00e5 i kirke hos os. Det g\u00e5r almindeligvis j\u00e6vnt og stilf\u00e6rdigt for sig. Men der lyder til os et ord – et svar p\u00e5 en kalden – der vil lette det tunge sind og f\u00e5 os til at g\u00e5 ud igen – og ned igen – med st\u00f8rre frimodighed. Der lyder ikke en eller anden trylleformular, der kan f\u00e5 n\u00f8den og dens mange skygger til at forsvinde fra hverken vort eller verdens liv. Da Noah var landet med sin ark m\u00e5tte ogs\u00e5 han n\u00f8jes med den gl\u00e6de, det er, at kunne forst\u00e5 sig selv som en udvalgt. Det m\u00e5 ogs\u00e5 vi. F\u00f8r de gik ned af bjerget, sagde Jesus det til Peter og de andre med ordene Rejs jer, og frygt ikke!<\/p>\n

I d\u00e5ben er det d\u00e9t ord, der i en af sine mange varianter r\u00e6kkes os fra vort livs begyndelse, og her er det til at se, at det er et k\u00e6rtegn, det handler om – et k\u00e6rtegn fra Gud i det h\u00f8je til os at leve med i det lave. Og vel er et k\u00e6rtegn skr\u00f8beligt, ogs\u00e5 det skal tros, om vi skal kunne leve af det. Men det er godt, om vi kan. Der er kr\u00e6fter i det. Det er k\u00e6rtegn, der f\u00f8der det nye, igen og igen. Eller med Grundtvigs billede fra salmen, vi lige sang det er godt at kunne bade sin sj\u00e6l og sit hjerte i d\u00e5bens vand. Det hj\u00e6lper den fortvivlede til at kunne sige godnat til b\u00e5de tvivlen og frygten og sorgen. D\u00e5ben holder gennem al sk\u00e6bne fast i den mening, at det ogs\u00e5 for Gud er vigtigt med mig.<\/p>\n

Velsignelsens ord er skr\u00f8belige sager. Men grebet med hjertet og som svar p\u00e5 vor egen kalden er der glimt af evigt liv deri. Gud give os, at vi m\u00e5 kunne gribe det s\u00e5dan, n\u00e5r det er os, der tr\u00e6nger. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hans-Ole J\u00f8rgensen
\nHyrdestr\u00e6de 5
\nDK-6000 Kolding
\nTel.: ++ 45 \u2013 75 52 06 61
\nE-mail: oj.kolding@mail.tele.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 16.1.2005 | Matth\u00e6us 17,1-9 | Hans-Ole J\u00f8rgensen | I den norske forfatter Jan Kj\u00e6rstads roman Erobreren er hovedpersonen Jonas p\u00e5 et tidspunkt p\u00e5 rejse i Armenien, og en dag st\u00e5r han med udsigt til det ber\u00f8mte Ararats bjerg, hvorp\u00e5 Noah i sin tid skulle v\u00e6re strandet med arken efter syndfloden. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5535,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,1180,667,349,669,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10298","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hans-ole-jorgensen","category-kapitel-17-chapter-17-matthaeus","category-kasus","category-letzter-so-n-epiphanias","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10298","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10298"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10298\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24111,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10298\/revisions\/24111"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5535"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10298"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10298"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10298"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10298"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10298"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10298"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10298"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}