{"id":10306,"date":"2005-01-07T19:49:21","date_gmt":"2005-01-07T18:49:21","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10306"},"modified":"2025-05-13T14:26:18","modified_gmt":"2025-05-13T12:26:18","slug":"matthaeus-201-16","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-201-16\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 20,1-16"},"content":{"rendered":"

Septuagesima | 23.1.2005 | Matth\u00e6us 20,1-16 | Elisabeth Birgitte Siemen |<\/strong><\/span><\/b><\/h3>\n

\u201dDe sidste skal blive de f\u00f8rste \u2013 og de f\u00f8rste de sidste\u201d. Ja, hvad i al verden stiller vi op med en fort\u00e6lling, hvor dette er pointen? Een ting er klar, set ud fra vores synsvinkel er der tale om stor uretf\u00e6rdighed.
\nJeg gad da ogs\u00e5 godt se den arbejdsgiver der ville l\u00f8nforhandle ud fra dette princip. Og som gammel tillidsmand for pr\u00e6sterne i mit provsti, kan jeg sige, at den heller ikke g\u00e5r hjem her. Der ville blive stor opstandelse \u2013 og med rette.
\nFor uanset hvordan vi vender og drejer disse ord \u2013 udtryk for rimelighed bliver de jo aldrig.
\nOg det er ogs\u00e5 det der g\u00f8r det s\u00e5 sv\u00e6rt, med disse lignelser vi kender s\u00e5 godt fra Det Nye Testamente. For de spr\u00e6nger s\u00e5 ofte de faste rammer vi g\u00e5r rundt og g\u00f8r os, om hvad der er op og ned og ret og rimeligt.
\nOg det er formentlig ogs\u00e5 een af grundene til, at kristendommen s\u00e5 ofte har virket forargende. Ikke bare p\u00e5 kristne, men ogs\u00e5 p\u00e5 mennesker der tilh\u00f8rer andre religioner.<\/p>\n

For i alle de andre store religioner – J\u00f8dedom, Islam, Hinduisme og Buddhisme g\u00e6lder det, at der stilles krav til mennesket – herligheden i himlen for nu at sige det meget kort, ses som en rimelig l\u00f8n for en rimelig indsats. Og derfor er den drivende kraft i religionerne da ogs\u00e5, det at mennesket skal g\u00f8re noget, for p\u00e5 jorden skal det g\u00f8res, som skal l\u00f8nnes siden hen i det hinsidiges. Eller med andre ord \u2013 i disse religioner handler det om menneskets vej til Gud, at det ved b\u00f8n, hengivelse, lovoverholdelse \u2013meditation, kan n\u00e6rmes sig Gud.
\nEller for at blive i lignelsens sprog \u2013 de som har arbejdet hele dagen i sol og hede, f\u00e5r mere end de som kommer til i den sidste time \u2013 ganske som rimeligt er. Som din indsats er, bliver ogs\u00e5 l\u00f8nnen.
\nMen kristendommen er anderledes, det er d\u00e9t vi netop har fejret i julen, at vejen \u2013 g\u00e5r fra himmel til jord.
\nVejen til Gud, g\u00e5r i kristendommen ikke via et menneskes pr\u00e6stationer, der er ikke noget vi skal \u201dg\u00f8re\u201d, der er ikke noget vi kan g\u00f8re dybest set \u2013 vejen mellem Gud og menneske er Kristus selv.
\nDet er derfor han kan sige \u2013 jeg er vejen og sandheden og livet. Ja, han er nemlig vejen der g\u00e5r fra himmel til jord!
\nHan forlod sin trygge himmel og blev f\u00f8dt blandt os, som vi lige har fejret det her i julen.
\nHan levede hos os i den grumsede og ofte ganske uigennemskuelige verden, som ogs\u00e5 vi st\u00e5r overfor, eller midt i hele tiden.
\nDerfor er hans vej heller ikke dr\u00f8mmen eller den uopn\u00e5elige utopi, som man kan ofre sit liv for.
\nOg det er s\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5 for os, der er s\u00e5 vant til at t\u00e6nke i \u201dnoget for noget\u201d termer.<\/p>\n

Nu ved jeg selvf\u00f8lgelig godt, at lignelsen her om ving\u00e5rdsejeren ikke er en eksempelfort\u00e6lling, der er ikke tale om, at vi skal handle p\u00e5 hans eksempel. Lignelsen her vil slet og ret sige, at hvor gudsriget sl\u00e5r igennem, der h\u00f8rer alle vore begreber om ret og rimelighed ikke til.
\nMen \u2013 og det skal s\u00e5 ogs\u00e5 understreges \u2013 at n\u00e5r der tales om at de f\u00f8rste der skal blive de sidste og omvendt, s\u00e5 betyder det ikke, at der fra Vorherres side er tale om blind vilk\u00e5rlighed.
\nPointen er derimod, at i gudsriget handler det om k\u00e6rlighed og n\u00e5de \u2013 den n\u00e5de der altid g\u00e5r forud for retten og rimeligheden. Og gudskelov for det, for i virkeligheden kan vi netop v\u00e6re godt tjent med det.<\/p>\n

Gud er k\u00e6rlighed, som der st\u00e5r i 1. Johs. Brev, og det betyder, at hvor han hersker, hvor hans k\u00e6rlighed s\u00e6tter sig igennem, har ingen fortrin frem for andre.
\nOg er der ingen fortrin, er der ingen fortjeneste \u2013 jamen, s\u00e5 er der heller ikke l\u00e6ngere tale om ret og rimelighed \u2013 men netop om k\u00e6rlighed.<\/p>\n

K\u00e6rligheden \u2013 den har sin pris, den er dyr, siger vi til hinanden, mens vi p\u00e5 den anden side godt ved, at den hverken kan k\u00f8bes eller s\u00e6lges.
\nOg trods denne viden, s\u00e5 fors\u00f8ger vi alligevel konstant at g\u00f8re os fortjent til at kunne vinde, eller fastholde k\u00e6rligheden.
\nVi vil alle s\u00e5 gerne v\u00e6re gode nok, v\u00e6re elskv\u00e6rdige i ordets inderste betydning, nemlig v\u00e6rd at elske, og dermed sikre os Vorherres eller andre menneskers accept \u2013 dvs. deres k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Bent Falk skriver i sin vidunderlige bog K\u00e6rlighedens pris f\u00f8lgende: K\u00e6rligheden koster altid noget \u2013 og mest for den der elsker mest. Det ved enhver som elsker: For\u00e6ldrene, der k\u00e6mper den k\u00e6rlighedens kamp, der hedder opdragelse af deres b\u00f8rn, \u00e6gtef\u00e6ller der livet igennem m\u00e5 slide hinandens hj\u00f8rner af, og venner der m\u00f8jsommelig m\u00e5 sl\u00e5 tilgivelsens bro over meningsforskellenes og interessemods\u00e6tningernes afgrund. Mest koster k\u00e6rligheden, n\u00e5r barnet ikke kom hjem, n\u00e5r den elskede ikke var tro, og n\u00e5r vennen vendte sig bort uden at ville tage imod den udstrakte h\u00e5nd.
\nDvs. mest koster k\u00e6rligheden, n\u00e5r den ingenting f\u00e5r for d\u00e9t den betaler!\u201d<\/p>\n

Fort\u00e6llingen om Gud der blev menneske i Jesus fra Nazaret, er fort\u00e6llingen om ham, der elskede s\u00e5 meget, at han var villig til at betale den pris k\u00e6rligheden koster.
\nEvangelierne er eet langt vidnesbyrd herom. Og n\u00e5r vi kommer frem til p\u00e5ske, ved vi ogs\u00e5, at han betalte den fulde pris, nemlig med sit liv, for at lade os uforst\u00e5ende se et glimt af k\u00e6rligheden.
\nOg uanset om vi fatter det eller ej \u2013 s\u00e5dan er det med gudsriget.
\nI gudsriget er vi alle elskede, der \u2013 og kun der, brydes den h\u00e5rde n\u00f8dvendighed, som er sammenh\u00e6ngen mellem indsats og l\u00f8n.
\nI gudsriget f\u00e5r vi nemlig alle det samme \u2013 een dagl\u00f8n.
\nVi har alle f\u00e5et vort liv \u2013 en dagl\u00f8n, om man vil.
\nOm det bliver et kort eller langt liv, om det bliver lyst og lykkefuldt eller m\u00f8rkere og tungt, er i denne forbindelse ikke det afg\u00f8rende.
\nVi har f\u00e5et det liv der nu engang er vort, og det er af uendelig v\u00e6rdi for Gud. Han gav os det, og i hans \u00f8jne er vi det vi s\u00e5 br\u00e6ndende \u00f8nsker at v\u00e6re, v\u00e6rd at elske.
\nI hans \u00f8jne er vi altid en dagl\u00f8n v\u00e6rd, for vores v\u00e6rdi best\u00e5r ikke i hvad vi udrettet, den best\u00e5r i, at vi er til. At vi er!<\/p>\n

N\u00e5r vi samles her i kirken til gudstjeneste, s\u00e5 kan man sige at vi p\u00e5 en m\u00e5de samles om forudgribelsen af gudsrigets komme.
\nOg hvis vi bliver i dagens billede, kunne man sige, at her i gudstjenesten r\u00e6kkes vi hver is\u00e6r en guldm\u00f8nt \u2013 nemlig ordet fra Gud \u2013 du er elsket p\u00e5 forh\u00e5nd, og her er l\u00f8nnen \u2013 dine synders n\u00e5dige forladelse og h\u00e5bet om det evige liv.
\nI virkeligheden er det jo en skam at vi ikke har barned\u00e5b i dag \u2013 for her bliver det hele s\u00e5 tydeligt. I d\u00e5ben r\u00e6kkes denne m\u00f8nt til de sp\u00e6de \u2013 forud for al pr\u00e6station, forud for alt hvad dette lille barn nogensinde vil komme til at yde. Og netop derfor er d\u00e5ben et s\u00e5 fint billede p\u00e5 gudsriget. Her bryder alle forestillinger om overensstemmelse mellem arbejde og l\u00f8n sammen. Her g\u00e6lder kun k\u00e6rlighedens m\u00e5lestok.
\nOg ja, det er ikke bare uforst\u00e5elig tale, det er ogs\u00e5 forargelig tale.
\nS\u00e5 forargelig, at nogle af de f\u00f8rste tilh\u00f8rere slog fort\u00e6lleren ihjel. Men sand k\u00e6rlighed lader sig aldrig forn\u00e6gte \u2013 og verden glemte aldrig fort\u00e6lleren eller hans lignelser.
\nSelv her i det 3. \u00e5rtusind efter, samles vi stadig i hans navn, og fort\u00e6ller hinanden om den k\u00e6rlighed, der turde betale k\u00e6rlighedens pris.<\/p>\n

Men hvad bliver der s\u00e5 af vores arbejde i ving\u00e5rden? Af vores daglige almindelige liv med hinanden?
\nJa, holder vi fast i, at enhver f\u00e5r samme l\u00f8n, f\u00e5r guldm\u00f8nten som et tegn p\u00e5 deres rette v\u00e6rd, s\u00e5 kunne dette liv for alvor blive til et liv i frihed og gl\u00e6de.
\nS\u00e5 er der ikke l\u00e6ngere noget, hvormed vi skal g\u00f8re os fortjent til frelsen, men alt kunne derimod blive til et gl\u00e6dens overskud, der bunder i, at vi er elskede .
\nVi er nemlig alle indbudt til at v\u00e6re Guds medarbejdere, til at bruge al vor flid og alle vores betroede talenter p\u00e5 at virke for ret, fred og gl\u00e6de.
\nOg vi ville v\u00e6re n\u00e5et langt, meget langt, hvis vi kunne lade Vorherres m\u00e5lestok v\u00e6re pejlem\u00e6rket i vores liv, s\u00e5 vi ikke giver os selv og hinanden f\u00f8lelsen af, at det kun er h\u00f8jt l\u00f8nnet arbejde, der giver et menneskes dets v\u00e6rdi.
\nFor vi er ikke f\u00f8rst og fremmest hvad vi g\u00f8r, men derimod hvad vi g\u00f8res til!
\nOg gudsrigets gerninger er k\u00e6rlighedens gerninger, og de m\u00e5les ikke efter menneskelig m\u00e5lestok.
\nGudsrigets gerninger er af s\u00e5 mange slags, de skal ikke vurderes og bed\u00f8mmes.
\nFor hvad enten vi g\u00f8r lidt eller meget, s\u00e5 beror Guds n\u00e5de alene p\u00e5, at Han er god.
\nHan er s\u00e5 god som den ving\u00e5rdsejer, der udbetaler tilstr\u00e6kkelig l\u00f8n til enhver arbejder uanset indsats, han er s\u00e5 god som den far, der tilgiver sin bortl\u00f8bne s\u00f8n, og slagter fedekalven for ham da han endelig dukker op igen, og han er s\u00e5 god som den mand, der indb\u00f8d alle p\u00e5 gader og str\u00e6der til et festm\u00e5ltid.<\/p>\n

Efter vor m\u00e5lestok b\u00e6rer ving\u00e5rdsejeren sig ufornuftigt ad. Det m\u00e5 vi nok erkende.
\nMen evangeliet fort\u00e6ller, at Guds d\u00e5rskab er visere end menneskers klogskab, fordi den er b\u00e5ret af k\u00e6rligheden.
\nGud vide hvad der ville ske, hvis vi turde lade os gribe af denne k\u00e6rlighedens d\u00e5rskab, og lod den slippe l\u00f8s mellem os? Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen
\nKirseb\u00e6rbakken 1
\nDK- 2830 Virum
\nTel.: ++ 45 \u2013 45 85 63 30
\ne-mail: ebsi@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Septuagesima | 23.1.2005 | Matth\u00e6us 20,1-16 | Elisabeth Birgitte Siemen | \u201dDe sidste skal blive de f\u00f8rste \u2013 og de f\u00f8rste de sidste\u201d. Ja, hvad i al verden stiller vi op med en fort\u00e6lling, hvor dette er pointen? Een ting er klar, set ud fra vores synsvinkel er der tale om stor uretf\u00e6rdighed. Jeg gad […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13427,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,1184,139,349,3,109,857],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10306","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-20-chapter-20","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-septuagesimae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10306","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10306"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10306\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24122,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10306\/revisions\/24122"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13427"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10306"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10306"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10306"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10306"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10306"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10306"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10306"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}