Det menneskelige h\u00e5b er en underlig st\u00f8rrelse. Det er b\u00e5de skr\u00f8beligt og sejlivet. P\u00e5 mange m\u00e5der ville det v\u00e6re nemmere at lade v\u00e6re med altid at fatte h\u00e5b, n\u00e5r fremtiden tegner dystert – opgive h\u00e5bet, men vi g\u00f8r det ikke, tv\u00e6rtimod rejser det sig den ene gang efter den anden p\u00e5 ny. Det ville ogs\u00e5 v\u00e6re lettere \u00e9n gang for alle at resignere, at sl\u00e5 sig til t\u00e5ls, at affinde sig med den elendighed, som jo altid vil findes i verden – men i stedet for sker det alligevel gang p\u00e5 gang at vi l\u00f8fter hovedet igen og spejder fremad mod s\u00e5 ogs\u00e5 bare det mindste glimt af lys.<\/p>\n
At skulle plante sit h\u00e5b p\u00e5 steder, hvor man ikke v\u00e9d, om det kan vokse, om der er noget det kan n\u00e6res af eller ej, kan synes meningsl\u00f8st. Men vi g\u00f8r det. Hvor tit er en forventning ikke visnet, og s\u00e5 pr\u00f8ver vi alligevel at plante den om, for vi kan ikke bekvemme os til bare at rykke den op med rode, befri os for det s\u00e5rbare h\u00e5b og leve uden illusioner om, at fremtiden eller verden eller vi selv kan blive bedre. Vi synes ikke at kunne leve uden det, som nogle utvivlsomt vil betegne som en naiv tro p\u00e5, at alting m\u00e5ske alligevel kan ende godt.<\/p>\n
Den \u00f8strigske l\u00e6ge Viktor Frankl, Auschwitz-fange fra 1942-45, fort\u00e6ller, hvordan h\u00e5bl\u00f8sheden tog livet af mange af hans medfanger i den nazistiske udryddelseslejr. Og det er m\u00e5ske forklaringen p\u00e5, at h\u00e5bet ikke kan udryddes. Det er m\u00e5ske en sindets selvopholdelsesdrift, der f\u00e5r h\u00e5bet til at melde sig p\u00e5 ny og p\u00e5 ny, selvom det ikke er s\u00e6rlig realistisk. S\u00e5dan var det i hvert fald for fangerne: gang p\u00e5 gang visnede h\u00e5bet, gang p\u00e5 gang rejste det sig p\u00e5 ny p\u00e5 grund af et eller andet rygte, en eller anden lille begivenhed, en eller anden henkastet bem\u00e6rkning fra en af b\u00f8dlerne. En af fangerne kom til Frankl i slutningen af februar 45 og fortalte ham, at han havde haft en dr\u00f8m: han havde dr\u00f8mt at krigen i hvert fald for hans vedkommende skulle v\u00e6re ovre den 30. marts. Alle vidste, at krigen sang p\u00e5 sidste vers: rygter om de allierede troppers fremmarch n\u00e5ede helt ind bag pigtr\u00e5den, hvor livet ellers var liges\u00e5 brutalt og lidelsesfyldt, som det hele tiden havde v\u00e6ret. Nu slog hans h\u00e5b sine r\u00f8dder i denne dr\u00f8m. Han talte derom, han gl\u00e6dede sig, han lyttede til ethvert rygte, der kunne bekr\u00e6fte hans vilde h\u00e5b. Men det var som om fronten stod stille, og da den 29. marts kom, og ingen befrielse var indenfor r\u00e6kkevidde, fik manden et alvorligt anfald af plettyfus. Den 30. marts om morgenen mistede han bevidstheden, og den f\u00f8lgende nat d\u00f8de han. I den forstand gik hans dr\u00f8m jo i opfyldelse.<\/p>\n
Episoden viser, at selv i den karrigste jordbund gror h\u00e5bet – og nogle mennesker knuses af h\u00e5bl\u00f8shed. Men n\u00e5r man ser, hvor lidt h\u00e5bet undertiden har at bygge p\u00e5, og hvor meget, der truer det, m\u00e5 man alts\u00e5 nok sige, at det ville dog v\u00e6re nemmere at opgive det end at bevare det. Og man m\u00e5 sp\u00f8rge, om ikke realismen eller resignationen var et mere passende livsgrundlag for oplyste mennesker. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 i dag. Jeg beh\u00f8ver ikke at lade verdenssituationen passere revy for at begrunde dette, hvem har ikke f\u00f8lt det?<\/p>\n
For Jesus m\u00e5 resignationen ogs\u00e5 gang p\u00e5 gang have v\u00e6ret den mest n\u00e6rliggende mulighed. Som det berettes i dag: han talte, og folk h\u00f8rte, og dog fattede de intet, han handlede og folk s\u00e5, og dog begreb de ikke noget. Selv hans disciple misforstod ham. Han erkendte, at det eneste i\u00f8jnefaldende<\/em> resultat af hans gerning var en voksende modstand hos dem, der virkelig bet\u00f8d noget – hvad talte det s\u00e5, at der var ubetydelige enkelt-mennesker, som lod til at holde med ham og holde af ham? Og alligevel gav han ikke op, men fortsatte. Forklaringen derp\u00e5 ligger i den lignelse, som vi har h\u00f8rt i dag, og i andre af disse sm\u00e5 billedlige fort\u00e6llinger. Hvor mange af dem handler ikke om, hvor sm\u00e5t, hvor truende, hvor udsigtsl\u00f8st alting tager sig ud! Og dog ender de altid bedre og mere overd\u00e5digt end man n\u00e6sten har fantasi til at forestille sig.<\/p>\n S\u00e6demanden i lignelsen havde mange odds imod dig; hovedparten af dem endda skjulte, f\u00f8rst til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, n\u00e5r kornet voksede op. Men han s\u00e5ede alligevel. Ja, han gjorde det med en rundh\u00e5ndethed, der gr\u00e6nsede til det ubet\u00e6nksomme. S\u00e5 kom kornet op, de steder hvor der alts\u00e5 var noget tilbage af det, og mens det groede, m\u00e5tte s\u00e6demanden gang p\u00e5 gang se sine forh\u00e5bninger blive kvalt og visne, her var virkelig stof til nogle dystre h\u00f8stprognoser. Og alligevel endte det s\u00e5 med denne formidable h\u00f8st. Man kan rette blikket nedad – mod de mange vanskeligheder, som uds\u00e6den uds\u00e6ttes for. Men man kan ogs\u00e5 rette blikket fremad, mod h\u00f8sten, og det er det, Jesus vil have sine tilh\u00f8rere til. Hvem vidste ikke godt om alle de genvordigheder, en bonde havde? Men den overv\u00e6ldende store h\u00f8st – det er historiens pointe.<\/p>\n Hvem handler denne lignelse s\u00e5 om – handler den om kirken, eller handler den om verden, eller handler den om mig: det enkelte menneske? Jeg tror ikke, det kan skilles ad p\u00e5 den m\u00e5de, det hele er dog skabt af Gud. Den handler om at ordet fra Gud skal f\u00e5 en overraskende virkning – m\u00f8de lydh\u00f8rhed, forny verden, omvende mennesker. Det er en historie, hvis dybeste mening er at give os h\u00e5bet og troen tilbage – trods alt, hvad der kan true dem. Og det er der nok, der kan. Gl\u00e6den og frimodigheden til livet kan nemt kv\u00e6les af bekymringer og gustent overl\u00e6g og anden elendighed. Men det v\u00e9d Gud udm\u00e6rket, og Gud opgiver ikke \u00e6vred. Det var den viden, der gav Jesus mod til at forts\u00e6tte. Og det er den viden, han deler med os i denne og andre sm\u00e5 historier. Gud er rundh\u00e5ndet med sine gaver, Gud bliver ved, Gud v\u00e9d, hvad han g\u00f8r, Gud har tid, Gud er t\u00e5lmodig. Og til allersidst g\u00e5r det, som Gud i sin godhed vil.<\/p>\n Vidunderligst af alt p\u00e5 jord er Jesu Kristi rige, dets herlighed er og s\u00e5 stor, at det har ingen lige. Lad hvisle kun i ormeg\u00e5rd, at riget er lagt \u00f8de, Gud kroner ligefuldt dets \u00e5r med frugtbarhed og gr\u00f8de. Amen.<\/p>\n
\n