UDV\u00c6LGELSEN<\/p>\n
Jesus kom til Johannes som alle andre. Han kom som et menneske som alle andre. Han gjorde sig ikke bedre eller anderledes eller til noget s\u00e6rligt. Nej, han gjorde sig til det han var: et menneske blandt mennesker, et medmenneske. Mange mennesker kom til Johannes for at blive d\u00f8bt. S\u00e5 gjorde Jesus det samme. Han unddrog sig ikke d\u00e5ben med syndernes forladelse \u2013 som om han alene var uden synd. Sk\u00f8nt han var det. Han gjorde sig ikke til et overmenneske, han gjorde sig mennesker lig. Derfor ville han d\u00f8bes af Johannes. Den retf\u00e6rdighed, der hermed skulle ske fyldest, var Guds retf\u00e6rdighed. Gud kom menneskene i m\u00f8de ved at lade det k\u00e6reste han havde blive menneske og leve et liv p\u00e5 menneskelige vilk\u00e5r, men p\u00e5 en m\u00e5de som gjorde mennesket til det det oprindeligt skulle v\u00e6re: Guds lydige barn. Guds k\u00e6rlighed i menneskelig skikkelse, fra f\u00f8dsel til d\u00f8d. Alle mennesker har brug for d\u00e5ben med syndernes forladelse, for alle er syndige. Jesus var ikke syndig, men ved at lade sig d\u00f8be gjorde han sig til eet med alle mennesker og tog f\u00e6llesskabet i synden og skylden p\u00e5 sig. Derved f\u00e5r vi et f\u00e6llesskab med ham \u2013 ikke kun i synden og skylden, men ogs\u00e5 i hans retf\u00e6rdighed: hans lydighed indtil d\u00f8den. Han genoprettede den tabte menneskelighed og gav os del i den i f\u00e6llesskabet med ham. Det sker i d\u00e5ben, i Ordet. Det sker i troen p\u00e5 at vi er genf\u00f8dt med ham.<\/p>\n
Og dog \u2013 s\u00e5 var ha alts\u00e5 ikke kun et almindeligt menneske som alle andre. Han var udvalgt! Det vidste Johannes. Og det er ogs\u00e5 hvad evangeliet beretter. Da Jesus steg op af vandet s\u00e5 han Guds \u00c5nd dale ned som en due og Guds \u00c5nd kom over ham. Guds usynlige \u00c5nd lod sig se i en dues skikkelse, for mennesket har brug for b\u00e5de at se og h\u00f8re. Og Guds \u00c5nd talte som en r\u00f8st fra himlen. Det var en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring og en udv\u00e6lgelse. Jesus blev Guds S\u00f8n, Guds elskede s\u00f8n. Som det eneste menneske i verden. \u2013 Ethvert menneske lever i et forhold til Gud, om det ved det eller ej. Dets liv er og bliver en g\u00e5de for det selv. F\u00f8dt af og til universet for en tid. Ingen andre end Gud forst\u00e5r hvorfor. Ingen andre end Gud kender livets g\u00e5de. Men Jesus, som ogs\u00e5 f\u00f8dtes af og til universet, fik af Gud en s\u00e6rlig status. Han fik guddommelig rang og bestemtes til at leve som Guds eget v\u00e6sen p\u00e5 jorden. Som mennesket er en g\u00e5de for sig selv er Gud en g\u00e5de for os alle. Men Jesus udvalgtes til at \u00e5benbare forholdet mellem Gud og menneske. Det skete med Guds egen k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring. Udv\u00e6lgelsen grundede sig alts\u00e5 i k\u00e6rlighed og kunne kun modtages i k\u00e6rlighed. Dertil blev Jesus bestemt: At han skulle udleve Guds k\u00e6rlighed p\u00e5 menneskelige vilk\u00e5r, i gl\u00e6de og sorg, fryd og smerte, d\u00f8d og opstandelse. At blive udvalgt har flere sider: Det er en gave og en \u00e6re, men det er ogs\u00e5 en opgave og en lidelse, man m\u00e5 b\u00e6re. Jesus gjorde ikke sig selv til Guds S\u00f8n, det var Gud der udvalgte ham fordi han elskede ham og ville bruge ham til at komme menneskene n\u00e6r. D\u00e5ben var b\u00e5de k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring, udv\u00e6lgelse og bestemmelse. Herfra kunne han begynde.<\/p>\n
Ogs\u00e5 vi kan f\u00f8le, at vi er udvalgte. At vi er bestemt af noget andet end os selv. Overordnet bestemt af Gud. For hvem har bestemt os til at f\u00e5 livet og v\u00e6re dem vi er \u2013 hvis ikke Gud? Vi kender alle tanken om at det liges\u00e5 godt kunne v\u00e6re en anden der havde f\u00e5et mit liv og at det kunne liges\u00e5 godt v\u00e6re en anden der var mig. Det er og bliver en g\u00e5de at jeg er mig. Men ogs\u00e5 de ting der sker i et langt livsforl\u00f8b kan opleves som en r\u00e6kke af udv\u00e6lgelser. Som noget der kommer til mig \u2013 ikke som noget jeg selv tager. For\u00e6ldre, s\u00f8skende, k\u00e6reste, b\u00f8rn, venner \u2013 alle er de nogle der kommer til mig \u2013 ikke nogle jeg selv tager eller skaber. Arbejdspladser, opgaver \u2013 ja alt hvad der st\u00e5r vort hjerte n\u00e6rt \u2013 er noget der kommer til os og bestemmer vort liv. Giver os identitet. Hvordan vi tager imod udv\u00e6lgelsen er vort eget ansvar og det er vor frihed at sige nej og afvise det der vil os noget. Men grundl\u00e6ggende er livet at v\u00e6re og blive udvalgt til at leve som en bestemt person, et bestemt menneske, der er enest\u00e5ende i verden. Ingen andre er som mig. Jeg er ikke som nogen anden. Jeg er mig og ingen anden \u2013 p\u00e5 godt og ondt. Det er det fantastiske ved det liv vi har f\u00e5et!!<\/p>\n
Det personlige kommer ogs\u00e5 til udtryk i d\u00e5ben. I folkelig forst\u00e5else h\u00e6nger d\u00e5b og navngivelse ul\u00f8seligt sammen. Og navn og person er liges\u00e5 ul\u00f8seligt forbundet. Jesu d\u00e5b havde dog ikke noget med almindelig navngivelse at g\u00f8re. Det var et s\u00e6rligt navn han fik, mere en betegnelse end et navn. \u201dGuds S\u00f8n\u201d er en messiansk titel. En af mange betegnelser for den frelser som alle ventede skulle komme. Den betyder at Jesus har en enet\u00e5ende status i verdens, ja universets historie. Som vi siger i trosbekendelsen: \u201dVi tror p\u00e5 Jesus Kristus, Guds enb\u00e5rne S\u00f8n, vor Herre\u201d. Gud har kun denne ene s\u00f8n. Ingen andre er s\u00e5 lig Gud som han. Han som var lydig indtil d\u00f8den p\u00e5 et kors. S\u00e5 t\u00e6t var forholdet mellem far og s\u00f8n, at han ikke kunne andet end hvad faderen ville. Ulydighed har ellers kendetegnet mennesket fra syndefaldet i tidernes morgen, men med Jesus genoprettedes det n\u00e6re forhold mellem Gud og menneske, hvor lydighed er en selvf\u00f8lgelig ting. Fordi forholdet er et k\u00e6rlighedsforhold mellem far og s\u00f8n, hvor begge vil hinanden det allerbedste. Det personlige ved Jesu d\u00e5b er alts\u00e5 dette, at han blev dette enest\u00e5ende menneske i verden, som kom Gud s\u00e5 n\u00e6r, at han forandrede forholdet mellem Gud og menneske for altid. Han dementerede den ulydighed, som ellers havde karakteriseret forholdet.<\/p>\n
I vores d\u00e5b er det heller ikke kun vort navn og vor person det drejer sig om. Ogs\u00e5 vi modtager i d\u00e5ben Guds k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring og g\u00f8res til hans b\u00f8rn. Hver af os er s\u00e5ledes Guds barn. Ikke Guds S\u00f8n. Men Guds barn. Ikke enb\u00e5ren, men mange. Kl\u00f8ften mellem Gud og menneske er overvundet af Guds k\u00e6rlighed, s\u00e5 vi er som Guds elskede b\u00f8rn. Ikke fordi vi har fortjent det, men fordi Gud elsker os af en k\u00e6rlighed der er s\u00e5 bundl\u00f8s og ubestikkelig som Jesu k\u00e6rlighed. B\u00f8rn er ikke fuldkomne, vi elskes som ufuldkomne b\u00f8rn elskes. Det betyder at vi aldrig i evighed er uden et forhold til en fader i himlen. At vi aldrig i evighed er alene med os selv. Det m\u00e5 vi ikke glemme. Endsige foragte. For her p\u00e5 jorden l\u00e6rer livet os at miste. Vi mister det ene forhold efter det andet \u2013 enten ved d\u00f8d eller svig. Vi l\u00e6rer sj\u00e6lens ubodelige ensomhed at kende \u2013 om ikke f\u00f8r s\u00e5 i d\u00f8den. Men vi er altid i evighed i et barneforhold til Gud. Vi er altid sikre p\u00e5 hans k\u00e6rlighed, hvor vi i verden ikke er sikre p\u00e5 noget som helst. Vi kan h\u00f8re ham tale til os, vi kan bede, klage, takke ham. Aldrig er vi uden et menneskeligt forhold til Gud. Vi har f\u00e5et det i d\u00e5ben, hvori han g\u00f8r os til sine b\u00f8rn og sk\u00e6nker os Hellig\u00e5nden med syndernes forladelse og det evige liv. Der er ligheder og forskelle mellem Jesu d\u00e5b og vores. Men Gud er vor f\u00e6lles far i himlen. Han var sin far lydig. Vi ikke. Alligevel er vi i et f\u00e6llesskab med Guds k\u00e6rlighed som kilde.<\/p>\n
F\u00e6llesskabet kommer ogs\u00e5 til udtryk i korsets tegn. Her f\u00e5r den d\u00f8bte et tilh\u00f8rsforhold til den korsf\u00e6stede Jesus, Kristus og Herre. Han bliver en bror. Fra det \u00f8jeblik flettes den d\u00f8btes liv sammen med Jesu liv. Jesu identitet bliver bestemmende for den d\u00f8btes: Et liv i k\u00e6rlighed til Gud og din n\u00e6ste. Som det hedder: Den d\u00f8bte er \u201dindpodet i ham\u201d. Blevet en gren p\u00e5 hans stamme. Det er den samme k\u00e6rlighed der l\u00f8ber gennem Jesu \u00e5rer og den d\u00f8btes. De er blevet uadskillelige. Billedsproget er pragtfuldt og voldsomt. Det ville hj\u00e6lpe os meget hvis vi ikke glemte det, men altid havde det som en understr\u00f8m for alt hvad vi t\u00e6nkte og gjorde. Men de d\u00f8bte lever jo stadig i den syndige verden og er ikke fuldkomne, hvor d\u00f8bte de end er. De glemmer og de handler som de selv vil. Derfor er ritualet med syndernes forladelse en begyndelse, et ord for altid og kan derfor ikke gentages. D\u00e5ben er gyldig altid og i evighed. Men vi har for vore synders skyld brug for at h\u00f8re det p\u00e5 alle mulige m\u00e5der igen og igen. Hver gang vi modtager syndernes forladelse er det for at minde os om d\u00e5ben. For i d\u00e5ben modtog vi syndernes forladelse een gang for alle. Det er en k\u00e6rlighed og en tryghed som er ud over al forstand, men liges\u00e5 virkelig som Gud selv. Den k\u00e6rlighed og tryghed gik Jesus ud i verden med. Den gjorde at han kunne holde ud helt ind i d\u00f8den. Og denne udholdenhed gav han videre til alle der er d\u00f8bt til at tilh\u00f8re ham og lade deres liv bestemme af hans liv. Amen.<\/p>\n