{"id":10333,"date":"2005-02-07T19:49:14","date_gmt":"2005-02-07T18:49:14","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10333"},"modified":"2025-05-14T09:37:34","modified_gmt":"2025-05-14T07:37:34","slug":"mattaeus-41-11","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-41-11\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 4,1-11"},"content":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag i fasten | 13.2.2005 | Matt\u00e6us 4,1-11 | Elof Westergaard |<\/span><\/b><\/h3>\n

1. I n\u00e6sten alle biografier og erindringer spiller ens skoletid en v\u00e6sentlig rolle.<\/p>\n

Og s\u00e5dan er det vel i det hele taget for os. Der er l\u00e6rere og kammerater, som har v\u00e6ret af blivende betydning for een i sind og tanke, – h\u00e6ndelser, som b\u00e6res med og erindres. Gode og opbyggelige, men m\u00e5ske ogs\u00e5 grusomme og deciderede onde handlinger, der huskes.<\/p>\n

En gr\u00e6sk forfatter, der gik i skole for godt hundrede \u00e5r siden, fort\u00e6ller i sine erindringer skrevet i 1950\u00b4erne om en bestemt episode fra sin skoletid.<\/p>\n

De havde skoleinspekt\u00f8ren til enkelte fag. Det var en lille mand med et stort temperament og med et ondt lune.<\/p>\n

Det var ved p\u00e5sketid. Og denne l\u00e6rer tog eleverne med i kirke. Efter de have v\u00e6ret i kirken, begyndte l\u00e6reren at fort\u00e6lle eleverne, om hvordan Gud har sendt sin s\u00f8n til jorden, hvordan Kristus led og blev korsf\u00e6stet for vore synders skyld. Og han fortalte dem ogs\u00e5 om de tolv disciple, is\u00e6r om ham, der hed Judas, og som forr\u00e5dte Jesus.<\/p>\n

Forfatteren husker, hvordan l\u00e6reren med et ondskabsfuldt blik, s\u00e5 ud over klassen. Og som afslutning p\u00e5 sin skildring af Judas\u00b4 handling og s\u00f8rgelige ende, sagde: \u201dJa, og Judas, han er som \u2026\u201d. Og l\u00e6reren rakte sin h\u00e5nd ud og kiggede sig omkring, fra elev til elev.<\/p>\n

Der blev en pause, hvor alle s\u00e5 ned, indtil l\u00e6reren slog ned p\u00e5 en r\u00f8dh\u00e5ret bleg dreng, som var d\u00e5rlig kl\u00e6dt. En dreng med navnet Nikolios. \u201dJa, Judas, var ligesom dig Nikolios\u201d, r\u00e5bte l\u00e6reren. \u201dSamme farve h\u00e5r og samme t\u00f8j. Ogs\u00e5 Judas havde r\u00f8dt h\u00e5r, dyb r\u00f8d, som helvedes flammer.\u201d<\/p>\n

Da drengen Nikolios h\u00f8rte det begyndte han at gr\u00e6de. Men det tog l\u00e6reren ingen hensyn til. Og de andre, som f\u00f8lte, at de var sluppet for dommen, kiggede nu hadefuldt p\u00e5 denne Judas. Havde de ikke altid vidst det. Og en hvisken l\u00f8b i klassen, at denne Judas, han skulle f\u00e5 bank efter skoletid.<\/p>\n

Og forfatteren fort\u00e6ller, hvordan da de kom fra skole l\u00f8b efter den stakkels dreng, og de bankede ham, og r\u00e5bte Judas efter ham.<\/p>\n

Denne dreng viste sig fra den dag aldrig mere i klassen og heller aldrig p\u00e5 skolen.<\/p>\n

F\u00f8rst tredive \u00e5r senere fort\u00e6ller forfatteren, – der har levet langt v\u00e6k fra sit hjemsted, da han er tilbage p\u00e5 ferie m\u00f8dte han igen drengen fra dengang. Han er skopudser. Han stod genert p\u00e5 trappen til forfatterens for\u00e6ldres hus, – han skulle aflevere de pudsede sko, og han kiggede p\u00e5 ham og rystede med hoveder: \u201dKender du mig ikke?<\/p>\n

Og f\u00f8rst da genkendte jeg ham, skriver forfatteren. Og jeg sagde hans navn \u201dNikolios\u201d. Og jeg tog hans arm. Men han svarede blot: \u201dJa , Judas\u201d, og han smilede bittert tilbage.<\/p>\n

2. Det onde, dj\u00e6velen, tr\u00e6der i dag i evangeliets beretning om Jesus i \u00f8rkenen frem som et selvst\u00e6ndigt v\u00e6sen, en magt, en person, der kommer til Jesus og frister ham: vil have ham til at lave sten til br\u00f8d, kaste sig ud fra en klippe, og endelig vil have Jesus til at tilbede sig.<\/p>\n

Dj\u00e6velen, Satan, er her skildret som en person, en magt, der kommer til Jesus.<\/p>\n

Som Gud er en personlig magt, er Dj\u00e6velen det ogs\u00e5.<\/p>\n

Er dj\u00e6velen en personlig selvst\u00e6ndig magt, er det s\u00e5ledes ikke os besk\u00e5ret at g\u00f8re hinanden til dj\u00e6vle. S\u00e5dan som l\u00e6reren gjorde det i erindringen ved at g\u00f8re eleven til Judas.<\/p>\n

Vi skal i det hele taget vare os for at g\u00f8re andre til Dj\u00e6vle. Sige: du ligner den onde selv, er en Satan, en Dj\u00e6velen, Judas eller hvem det nu kunne v\u00e6re, der bliver stigmatiseret.<\/p>\n

Er Dj\u00e6velen en personlig magt, s\u00e5 betyder det dog modsat ikke, at vi kan skyde den ondskab, som finder sted, fra os. Og at vi blot kan sige: Det var dj\u00e6velens skyld, eller s\u00e5dan som Adam og Eva fors\u00f8gte sig med at kaste skylden p\u00e5 slangen efter at de havde spist af kundskabens tr\u00e6.<\/p>\n

Det onde er altid noget vi g\u00f8r: det v\u00e6re sig i erindringshistorien, l\u00e6rerens dj\u00e6velske pegen een elev ud og g\u00f8ren denne til syndebuk. Og videre de andre drenges efterf\u00f8lgende handling, det at de bankede drengen og gjorde ham ondt for livet.<\/p>\n

3. L\u00e6rerens som elevernes handling kan m\u00e5ske nok s\u00e5 forst\u00e5s psykologisk, men kan ikke forsvares. De handler alle ondt.<\/p>\n

Og s\u00e5dan er det jo. Nok er Dj\u00e6velen en personlig magt. Men det onde \u2013 og de onde handlinger, det er nu en gang nogle vi selv tager p\u00e5 os og g\u00f8r. Ikke bare de andre, men ogs\u00e5 os selv. Det er os mennesker, der g\u00f8r det onde.<\/p>\n

Der kan s\u00e5 v\u00e6re nok s\u00e5 mange undskyldninger og forklaringer p\u00e5, hvorfor vi g\u00f8r det og hvorfor det sker.<\/p>\n

Der kan v\u00e6re h\u00e6vnlyst, angst, frygt, besiddetrang, egoisme, havesyge, jalousi, midsundelse osv. Men det forsvarer ikke, at vi g\u00f8r det onde.<\/p>\n

Vi m\u00e5 derfor i erkendelse af vor egen svaghed fortsat, som vi g\u00f8r det i indledningen til trosbekendelsen, forsage Dj\u00e6velen og alle hans gerninger og alt hans v\u00e6sen. Det er der fortsat alle gode grunde til at g\u00f8re.<\/p>\n

Ligesom der forsat er grund til, at vi vender os mod Gud, og her til stadighed beder, som vi g\u00f8r i den b\u00f8n Jesus selv l\u00e6rte os: fadervor, hvor vi beder \u201dFri os fra det onde, thi dit er riget og magten\u201d.<\/p>\n

Det er der til stadighed brug for, at vi g\u00f8r.<\/p>\n

For hvordan vi end indretter os i tilv\u00e6relsen, hvilken ideologi, der end hersker, hvor trygge rammer vi end f\u00e5r lagt for livet, s\u00e5 er der brug for at vi beder : fri os fra det onde.<\/p>\n

For d\u00f8den og synden findes fortsat. De slipper os ikke s\u00e5dan , de tager derimod s\u00e5 let fat i os, i sind, tanke og handling, og i det f\u00e6lles liv, vid eller med hinanden.<\/p>\n

Ondskaben er del af det liv, vi lever.<\/p>\n

4. Det har i en tid v\u00e6ret s\u00e6rlig mond\u00e6nt at sige, at vi s\u00e5 dog skal forlige os med det onde, at der s\u00e5dan i menneskelivet er en form for balance mellem det onde og det gode.<\/p>\n

Det er noget sludder. Det onde er ondt, og der er ingen grund til at forlige sig med det. Det skal derimod fortsat forsages, og ikke fors\u00f8ges gjort neutralt eller godt.<\/p>\n

5. Og selv om vi ikke selv kan magte det onde, s\u00e5 skal vi holde fast i Jesu ord og modstand imod det onde. Han lod sig ikke friste, hverken med sin forf\u00e6ngelighed eller lyst til magt og rigdom. Han stod imod. Ligesom han med hele sit liv stod imod synd og d\u00f8d, og fortsat ogs\u00e5 er os et v\u00e6rn imod det onde.<\/p>\n

Vi sang om det i salmen Vor Gud han er s\u00e5 fast en borg, hvor det tredje vers lyder:<\/p>\n

Og myldred dj\u00e6vle frem p\u00e5 jord
\nog os opsluge ville,
\nvi frygter dog ej fare store,
\nde deres trusler spilde,
\nlad rase m\u00f8rkets drot med l\u00f8gn og mord og spot,
\nhan har dog f\u00e5et sin dom,
\nda Krist til jorden kom,
\net ord ham nu kan f\u00e6lde.<\/p>\n

Og denne tillid til, at det onde, at synd og d\u00f8d ikke i Kristus skal have magten, skal vi holde fast i.<\/p>\n

For nok beror denne evne til at st\u00e6kke det onde ikke p\u00e5 os selv, men p\u00e5 Gud.<\/p>\n

Men fordi Gud vil os , og skriver sit navn i vort hjerte og i d\u00e5ben g\u00f8r os til sine, s\u00e5 er der ogs\u00e5 stadigt h\u00e5b for os: at ikke dj\u00e6velen skal herske og det onde have magten.<\/p>\n

Gud giver os, hvordan vort liv end arter sig, om vore dage bliver mange eller f\u00e5, om vi g\u00f8r hinanden nok s\u00e5 ondt, stadig h\u00e5b og vished om, at ikke ondskaben, men k\u00e6rligheden har magten.<\/p>\n

Det er hvad vi h\u00f8rer allerede ved d\u00e5ben, n\u00e5r korset tegnes for barnets ansigt og bryst, og det siges det skal tilh\u00f8re Gud, Jesus Kristus.<\/p>\n

Dvs. det ikke er den onde, men det, der magtede at forsage det onde, som vi h\u00f8rer til og som vil os \u2013 vil: at ingen dj\u00e6vel skal os skade.<\/p>\n

Lev i d\u00e5bens n\u00e5de i stadig tillid hertil.<\/p>\n

Som vi skal synge det i Grundtvigs salme: Sov s\u00f8dt barnlille:\u00a0<\/em><\/p>\n

Guds fingrene grande
\nSlog kors for din pande,
\nGuds enb\u00e5rnes r\u00f8st
\nSlog kors for dit bryst,
\nThi skal ingen dj\u00e6vel dig skade;
\nNu kan i din d\u00e5b
\nMed saligheds h\u00e5b
\nDin sj\u00e6l og dit hjerte du bade.<\/p>\n

M\u00e5 vi fortsat leve i det h\u00e5b. <\/em><\/p>\n

Amen<\/em><\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elof Westergaard<\/strong>
\nGr\u00e6mvej 2, Husby
\n<\/strong>DK-6990 Ulfborg
\n<\/strong>Tel. +45 97 49 51 08
\n<\/strong>E-mail: eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag i fasten | 13.2.2005 | Matt\u00e6us 4,1-11 | Elof Westergaard | 1. I n\u00e6sten alle biografier og erindringer spiller ens skoletid en v\u00e6sentlig rolle. Og s\u00e5dan er det vel i det hele taget for os. Der er l\u00e6rere og kammerater, som har v\u00e6ret af blivende betydning for een i sind og tanke, – […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15916,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,175,680,211,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10333","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-invokavit","category-kapitel-4-chapter-4-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10333","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10333"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10333\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24191,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10333\/revisions\/24191"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15916"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10333"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10333"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10333"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10333"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10333"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10333"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10333"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}