{"id":10348,"date":"2005-02-07T19:49:12","date_gmt":"2005-02-07T18:49:12","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10348"},"modified":"2025-05-14T14:18:03","modified_gmt":"2025-05-14T12:18:03","slug":"mattaeus-15-21-28","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-15-21-28\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 15, 21-28"},"content":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag i fasten | 20.2.2005 | Matt\u00e6us 15, 21-28 | Kirsten B\u00f8ggild |<\/span><\/b><\/h3>\n

TROENS INSISTEREN<\/p>\n

\u201dKvinde, din tro er stor\u201d, sagde han. I dette formelagtige udr\u00e5b ligger en hel verden: Troens verden. En verden med et stort register af toner, farver og nuancer, f\u00f8lelser, ord og handlinger. I den lille fort\u00e6lling om den kanan\u00e6iske kvinde l\u00e6rer vi troens styrke at kende. Vi f\u00f8lger dens bev\u00e6gelse fra afmagt til magt til dens endelige sejr. Og kan \u2013 hvis vi vil \u2013 spejle os selv og vor egen tro eller mangel p\u00e5 samme i denne bev\u00e6gelse.<\/p>\n

Den kanan\u00e6iske kvinde har alle odds imod sig. Hendes datter er forf\u00e6rdelig syg og hj\u00e6lpel\u00f8s. Hun selv er en fremmed og h\u00f8rer til de udst\u00f8dte og foragtede i forhold til det folk og den religion, som Jesus og hans disciple h\u00f8rte til. Det begynder i n\u00f8d og afmagt. En mors sorg over ikke at kunne hj\u00e6lpe sit syge barn. En n\u00f8dsituation som mange andre. F\u00e6lles for dem er fortvivlelsen over ikke at kunne g\u00f8re noget. K\u00e6rligheden som vil at den anden skal v\u00e6re lykkelig \u2013 og s\u00e5 kan den kun se til, at den anden lider og bliver mere og mere ulykkelig for hver dag der g\u00e5r. \u2013 Troen opst\u00e5r m\u00e6rkeligt nok i afmagt. Vi skulle mene, at den opstod som reaktion p\u00e5 noget vidunderligt og st\u00e6rkt. Det g\u00f8r den ogs\u00e5. Men liges\u00e5 ofte opst\u00e5r den som et n\u00f8dskrig, et r\u00e5b om hj\u00e6lp. Fordi k\u00e6rligheden ikke resignerer. Fordi k\u00e6rligheden ikke fortvivler endeligt. K\u00e6rligheden opgiver aldrig h\u00e5bet. Og n\u00e5r alting ser h\u00e5bl\u00f8st ud, s\u00e5 er der ikke andet for end at tro. Tro imod alle odds.<\/p>\n

M\u00e5ske vidste kvinden knap nok selv hvad hun gjorde, da hun r\u00e5bte til Jesus og bad ham om barmhjertighed. Drevet af sin dybe fortvivlelse gik hun spontant hen til det sted hvor der kunne v\u00e6re h\u00e5b om at f\u00e5 hj\u00e6lp. Hen til den mand som hun havde set og h\u00f8rt og som havde det hun havde brug for: Magt til at hj\u00e6lpe. Der skulle stor selvovervindelse til, for det sandsynligste var at hun blev afvist. Jeg tror ikke hun havde t\u00e6nkt sig l\u00e6nge og grundigt om inden hun gjorde det. Jeg tror hun lod sig f\u00f8re hen til ham af en indre drivkraft bag om ryggen p\u00e5 sig selv. Hun havde glemt sig selv og sin stolthed, datterens ulykke var det der fyldte hende og drev hende af sted. Om hun skulle blive ydmyget og skammet ud kunne v\u00e6re lige meget. Hvad bet\u00f8d det i forhold til det hun m\u00e5ske kunne opn\u00e5 ved at koncentrere al sin opm\u00e6rksomhed mod den mand, der havde magt over lykke og ulykke? Hvad bet\u00f8d det at hun ydmygede sig i andres \u00f8jne og udsatte sig for afvisning i fuld offentlighed? Var det ikke rystende ligegyldigt \u2013 i forhold til det hun ville!? Den selvovervindelse som syntes s\u00e5 n\u00f8dvendig, tror jeg knap nok blev hende bevidst, s\u00e5 st\u00e6rk var hendes trang til at f\u00e5 hj\u00e6lp og hendes tro p\u00e5 at hun ville f\u00e5 det.<\/p>\n

Men det blev til en massiv afvisning. Chokerende ydmygelse. F\u00f8rst m\u00f8dtes hun med tavshed. Som om hun slet ikke var til. Som om hun var luft for ham. Som om hun ikke var v\u00e6rd at spilde s\u00e5 meget som et ord p\u00e5. En isnende kulde var svaret p\u00e5 hendes r\u00e5b om hj\u00e6lp. Og da det ikke fik hende til at g\u00e5, fik hun at vide, at hun ikke var berettiget til at f\u00e5 hj\u00e6lp. Hun h\u00f8rte ikke til. Ja, og da heller ikke det fik hende til at tr\u00e6kke sig tilbage, fik hun at vide at hun ikke var bedre end en lille dum hund. Hvilken spot! Hvilken skam! Hvor han tr\u00e5dte p\u00e5 hende! Jesus fremst\u00e5r her som en uhyggelig h\u00e5rd mand \u2013 langt fra den blide godhjertede omvandrende profet vi ofte forestiller os. Men i det forl\u00f8b udvikles kvindens tro. Fra at v\u00e6re en n\u00e6sten ubevidst indre trang der driver hende i armene p\u00e5 den guddommelige mand udvikler den sig til at blive en bevidst kamp imod den totale afvisning og den h\u00e5bl\u00f8shed der f\u00f8lger efter en s\u00e5dan. M\u00e5ske er den forf\u00e6rdelige attitude som Jesus fremviser en bevidst pr\u00f8ve fra hans side. En pr\u00f8ve p\u00e5 hvor meget hendes tro kan b\u00e6re og hvor st\u00e6rk den kan udvikle sig til at blive. Tro vokser igennem modstand \u2013 var det det han ville med hende? Og hvis hun nu var l\u00f8bet skrigende bort og havde forbandet ham langt v\u00e6k for hans kulde og foragt, hvad var der s\u00e5 blevet af hendes ulykkelige datter? Hvad var der blevet af moderens fortvivlelse? Og hvad var der blevet af den tro der trods alt havde drevet hende ud af sit eget beskyttende hjem og ud i offentligheden, der kr\u00e6nkede og ydmygede hende p\u00e5 det frygteligste?<\/p>\n

Ikke bedre end en dum lille hund! Det var hvad han havde sagt: \u201dDet er ikke smukt at tage b\u00f8rnenes br\u00f8d og kaste det til de sm\u00e5 hunde.\u201d Man skulle tro hun var lammet efter s\u00e5dan en grovhed? Men tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed g\u00f8r opfindsom. I stedet for at sl\u00e5 ham i ansigtet \u2013 hvilket ville v\u00e6re en naturlig reaktion p\u00e5 forn\u00e6rmelsen \u2013 g\u00e5r hun ind i ordspillet: \u201dJo, Herre! Thi de sm\u00e5 hunde \u00e6der dog af de smuler, som falder fra deres herrers bord.\u201d Det er ikke hende, der bliver lammet, det er ham. Han ydmyger hende, men hun s\u00e6tter ham til v\u00e6gs. Han har ikke flere afvisninger. Ved at g\u00e5 ind i ydmygelsen og vende den til sin mods\u00e6tning \u2013 til stolthed \u2013 vinder hun med opfindsomhed og selvovervindelse kampen. Fra at v\u00e6re en gr\u00e6dende, r\u00e5bende fortvivlet mor har hun udviklet sig til at v\u00e6re en modig, klog og situationsbevidst kvinde, lynhurtig og \u201dr\u00e5dsnar\u201d \u2013 som det hed p\u00e5 gammelt dansk. Tro er ikke kun en ubestemt og konsekvensl\u00f8s f\u00f8lelse. Tro er kamp. Opfindsomhed og intelligens. N\u00e5r det kr\u00e6ves. S\u00e5ledes vokser den fra at v\u00e6re et fortvivlet skrig om hj\u00e6lp til at v\u00e6re selvforsvar og argumentation. Alle sindets og tankens kr\u00e6fter mobiliseres.<\/p>\n

N\u00e5r troen insisterer p\u00e5 det den vil m\u00e5 den trodse sig igennem alle barrierer. Det er opmuntrende at vide. Den kanan\u00e6iske kvinde er en veninde i troen. Et eksempel p\u00e5 et menneske der ikke giver op over for nogen som helst modstand. Og det har vi brug for. Selv. N\u00e5r vi er i en lignende situation. N\u00e5r vi er ved at miste al tro, alt h\u00e5b og til sidst al k\u00e6rlighed. Hvor fristende er det ikke at give efter og l\u00e6gge sig ned og konstatere at der ikke er mere at g\u00f8re! Det er dulmende for vort opr\u00f8r og piskede f\u00f8lelser simpelthen at l\u00e6gge v\u00e5bnene fra os og synke hen i passiv resignation. Det ville v\u00e6re det letteste \u2013 og m\u00e5ske bringe en slags fred med sig? Men nej \u2013 det ville v\u00e6re selvopgivelse og det ville v\u00e6re at svigte dem vi elsker. Hvad var der blevet af den ulykkelige datter, hvis moderen havde opgivet? Vi f\u00e5r gennem den kanan\u00e6iske kvinde modet til at insistere p\u00e5 at vores k\u00e6rlighed har ret. At vi aldrig resignerer. At vi bliver ved \u2013 selv om intet ser ud til at lykkes. Tro er trods imod alle former for afvisning. Og den kommer inderst inde fra en tillid til Gud, der er s\u00e5 oprindelig at ingen kan begrunde den med andet end den selv eller med Gud.<\/p>\n

Modstanden mod troens insisteren kommer b\u00e5de udefra og indefra. Kom nu til fornuft. Se realiteterne i \u00f8jnene, siger vi til os selv og til hinanden. Der er ikke mere at h\u00e5be p\u00e5. Men troen er st\u00e6dig. Den holder ikke bare til et enkelt \u00f8jeblik. Den er livsvarig. N\u00e5r f\u00f8rst den er blevet sig selv klar og ved hvad den vil. N\u00e5r k\u00e6rlighed er tro og tro er k\u00e6rlighed, er der ikke noget der kan afvise den, hverken udefra eller indefra. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om k\u00e6rlighed og tro er blevet eet, eller om de er to adskilte ting i et menneske. Er de blevet til eet er de p\u00e5 en m\u00e5de uovervindelige, men er de to forskellige ting, hver for sig og adskilt fra hinanden, er de ikke st\u00e6rke nok. For hvad var kvindens k\u00e6rlighed uden tro? Og hvad var kvindens tro uden k\u00e6rlighed? —– Men det er det der s\u00e5 ofte er problemet, at vi sentimentalt t\u00e6nker os k\u00e6rlighed uden tro og alt for rationelt t\u00e6nker tro uden at t\u00e6nke k\u00e6rlighed med. Kun n\u00e5r k\u00e6rlighed og tro er to sider af samme sag er troen st\u00e6dig og udholdende indtil d\u00f8den.<\/p>\n

At k\u00e6rlighed og tro i forening er uafviselig og uovervindelig kom til udtryk, da Jesus sagde: \u201dKvinde, din tro er stor, det ske dig som du vil!\u201d Hendes r\u00e5b om hj\u00e6lp blev h\u00f8rt. Troen havde bev\u00e6get sig fra afmagt til magt over modstanderen til at b\u00e6re frugt i en b\u00f8nh\u00f8relse. Det som troen ville skete \u2013 men f\u00f8rst efter en lang og st\u00e6dig kamp.<\/p>\n

Er denne kvinde som en veninde i troen? Et eksempel til opmuntring for enhver? Ja, s\u00e5dan er hun da t\u00e6nkt og skrevet. Om lidt skal vi synge Grundtvigs salme over denne historie. Vi skal synge om det mysterium det er, at troen bevirker sin egen opfyldelse. Troen p\u00e5 Guds S\u00f8n. I vort liv \u2013 ogs\u00e5.<\/p>\n

Syng da, hjerte hvert, som tror
\nP\u00e5 Guds S\u00f8n den milde,
\nEvig tak for tr\u00f8stens ord:
\nSke dig, som du ville!<\/p>\n

N\u00e5r det sker, hvad hjertet vil,
\nSom er livets s\u00e6de,
\nDa er sorg og d\u00f8d ej til,
\nMen kun liv og gl\u00e6de.
\n(DDS 158,6-7)<\/p>\n

Et mysterium vil jeg kalde det, at det som troen vil, det sker. For det er ikke i vor egen magt. Det sker af Guds n\u00e5de. Den n\u00e5de som Guds S\u00f8n var et levende udtryk for. S\u00e5 han kunne besvare kvindens insisteren som han gjorde. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Kirsten B\u00f8ggild
\nThun\u00f8gade 16
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel.: ++ 45 \u2013 86 12 47 60
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag i fasten | 20.2.2005 | Matt\u00e6us 15, 21-28 | Kirsten B\u00f8ggild | TROENS INSISTEREN \u201dKvinde, din tro er stor\u201d, sagde han. I dette formelagtige udr\u00e5b ligger en hel verden: Troens verden. En verden med et stort register af toner, farver og nuancer, f\u00f8lelser, ord og handlinger. I den lille fort\u00e6lling om den kanan\u00e6iske […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15208,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,472,349,1227,3,109,682],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10348","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-matthaeus","category-kasus","category-kirsten-boggild","category-nt","category-predigten","category-reminiszere"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10348","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10348"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10348\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24218,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10348\/revisions\/24218"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15208"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10348"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10348"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10348"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10348"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10348"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10348"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10348"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}