{"id":10360,"date":"2005-02-07T19:49:16","date_gmt":"2005-02-07T18:49:16","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10360"},"modified":"2025-05-14T15:50:14","modified_gmt":"2025-05-14T13:50:14","slug":"lukas-1114-28","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-1114-28\/","title":{"rendered":"Lukas 11,14-28"},"content":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag i fasten | 27.2.2005 | Lukas 11, 14-28 | Elisabeth Birgitte Siemen |<\/span><\/h3>\n

Det ny Testamentes tankeverden kan til tider forekomme os fjern og fremmed. S\u00e5 fjern og fremmed, at vi kan t\u00e6nke, jamen er det da ikke bare gammelt vr\u00f8vl og overtro \u2013 alt det med dj\u00e6velen og Beelsebul, og det onde og det gode, og d\u00e6moner der farer ind og ud af mennesker, – er det ikke bare skr\u00f8ner, der intet har med virkeligheden at g\u00f8re \u2013 i hvert fald, som vi kender den, her i vor tid, hvor vi ved langt mere og er mere oplyste og fornuftige. M\u00e5ske kan denne fornemmelse af fremmedhed overmande os og f\u00e5 os til at tvivle om det andet, der er budskabet i den gamle bog, det kristne budskab. som vi siger i dag.
\nFor ja, NT er faktisk et dokument fra oldtiden, men det betyder jo ikke at det er usandt, men bare, at det ikke er noget man kan s\u00e6tte sig ind i p\u00e5 en eftermiddag, eller forkaste som vr\u00f8vl og gammel overtro. T\u00e6nk hvad vi var g\u00e5et glip af, hvis vi havde forkastet alle gamle oldtidsskrifter. Den bedste historie i den forbindelse, er efter min mening, historien om den tyske stork\u00f8bmand Schliemann, der i slutningen af forrige \u00e5rhundrede, p\u00e5 ganske uvidenskabelig vis fandt oldtidens Troja. Og det var ganske uvidenskabeligt, for han gik frem fuldst\u00e6ndig efter Homers Illiaden, og gravede efter dens anvisninger. Og alt imens datidens videnskabsfolk grinede, ja, s\u00e5 fandt Schliemann Troja.
\nVi skal kort sagt passe p\u00e5, at vi ikke f\u00e5r smidt barnet ud med badevandet.
\nOg m\u00e5ske er det s\u00e5dan at NT tale om d\u00e6monerne der farer rundt i virkeligheden ikke er slet s\u00e5 fremmedartet som vi t\u00e6nker n\u00e5r vi h\u00f8rer om dem.
\nVi kender fx . ogs\u00e5 til d\u00e6moner og d\u00e6monbes\u00e6ttelser, vi bruger endda ordene stadigv\u00e6k, om end ikke helt p\u00e5 samme m\u00e5de.
\nVi kan tale om at noget er d\u00e6monisk, og selvom vi ikke g\u00f8r det d\u00e6moniske til et selvst\u00e6ndigt v\u00e6sen, der farer ud og ind, s\u00e5 kan vi godt tale om at den eller den er d\u00e6monisk eller besat, dvs. s\u00e5 gennemgribende fanget ind af noget, s\u00e5 man slet ikke kan slippe det, men bliver ved med at v\u00e6re bundet af det.
\nEt menneske kan kredse om sit had , udt\u00e6nke og v\u00e6re opslugt af hvordan det kan ramme det andet menneske, s\u00e5 en stor del af livet kan v\u00e6re besat af tanken om hvad man kunne g\u00f8re eller kunne have gjort i en given situation.
\nEller man kan v\u00e6re besat af frygt, m\u00e5ske for noget h\u00f8jst konkret \u2013 en forest\u00e5ende operation, en samtale med chefen \u2013 ikke mindst hvis der er indskr\u00e6nkninger p\u00e5 vej, eller frygten kan v\u00e6re en udefinerlig angst, der holder \u00e9n fanget og lammet i sit isgreb.
\nEller man kan v\u00e6re besat af forf\u00e6ngelighed, s\u00e5 man ikke eet \u00f8jeblik taber sig selv af syne, og derfor ikke kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 andre. Og man kan v\u00e6re besat af skyldf\u00f8lelse \u2013 reel eller indbildt \u2013 s\u00e5 hele livet tynger, eller af forurettethed, hvor alt det man har, bliver forsuret af forn\u00e6rmelse over, det man ikke fik.
\nJa, og s\u00e5dan kan vi blive ved.
\nDe fleste af os kender nogen eller har h\u00f8rt om nogen hvis liv er mere eller mindre d\u00e6moniseret. Mennesker der er besat i en grad der g\u00f8r det lam og stum. Og kender vi ikke alle til tider eller situationer i vores liv, hvor det ikke ogs\u00e5 kunne siges om os? S\u00e5m\u00e6nd g\u00f8r vi s\u00e5. Vi kender til d\u00e6moner selvom vi ikke kalder dem dj\u00e6vle, vi kender til det onde, som en magtfuld kraft i vores liv, selvom vi moderne mennesker har sv\u00e6rt ved at forestille os det onde som den onde. Alts\u00e5 som en person.
\nMen at vi har s\u00e5 sv\u00e6rt ved at forestille os det onde personificeret, skyldes ikke bare, at vi er moderne, det ligger ogs\u00e5 i selve begrebet.
\nDen onde eller dj\u00e6velen, er jo netop en personopl\u00f8sende kraft, nedbrydende, tilintetg\u00f8rende og livsenergi slugende magt .
\nOg dermed ogs\u00e5 en billedopl\u00f8sende kraft.<\/p>\n

I astronomien, har jeg forst\u00e5et, arbejder man med et f\u00e6nomen i verdensrummet som man kalder \u201dsorte huller\u201d. Et sort hul, opsluger og suger energi til sig. Energien suges ind og forsvinder, bliver til ingen ting. Det er ikke til at forestille sig et s\u00e5dant f\u00e6nomen, – noget mindre end ingen ting, der netop ved sin intethed suger alt til sig, og tilintetg\u00f8r det.
\nVi kan ikke forestille os det sorte hul, der skal man alts\u00e5 have taget mere end den store examen i fysik, for at v\u00e6re med.
\nMed dets mods\u00e6tning g\u00e5r det m\u00e5ske lidt bedre.
\nEt f\u00e6nomen der giver energi fra sig i \u00e9n uendelighed, en stjerne eller en sol, det kan vi bedre se for os, selvom det p\u00e5 s\u00e6t og vis er lige s\u00e5 uforklarligt som et sort hul. Og det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt.<\/p>\n

Det tilintetg\u00f8rende, energiopl\u00f8sende er alts\u00e5 uforst\u00e5eligt og ikke til at forestille sig, pr\u00e6cis s\u00e5dan som det er med den onde. Vi kan ikke forestille os ham, eller det, med mindre vi g\u00f8r \u201ddet\u201d \/ \u201dham\u201d til noget vi kan se for os. Fx .en mere h\u00e5ndgribelig men ogs\u00e5 mere ufarlig person med bukkehorn og klove \u2013 og s\u00e5 er vi ovre i klicheernes kliche. Og s\u00e5 er vi meget nemt derhenne, hvor det netop er ufarligt.
\nVi kan ikke forestille os det, men vi kende til det.
\nVi kender den tilintetg\u00f8rende magt, fra vort liv, vi ved hvordan onde og uforklarlige magter kan tage kraften fra os og \u00f8del\u00e6gge det der skulle have v\u00e6ret, men som ikke er.
\nJo, vi kender kun alt for godt til det uforklarligt onde.
\nOg vi kender til, at det der sker, ikke sker med vilje, men tit sker mod vor vilje. At vi hader at vi er selvoptagne, at vi kr\u00e6nker andre mennesker, som oftest dem vi st\u00e5r aller n\u00e6rmest, og d\u00e5rligst kan undv\u00e6re i vores liv.
\nOg det sker ofte p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at vi m\u00e5 sige, at her er vi i en st\u00e6rkeres magt. Vi ville egentlig noget andet. Vi ved godt, at vi \u201d skal leve som lysets b\u00f8rn, for lysets frugt er lutter godhed, retf\u00e6rdighed og sandhed\u201d for nu at citere Paulus, men vi har alle ogs\u00e5 hans erfaring af, \u201dat det gode som jeg vil det g\u00f8r jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil \u2013 det g\u00f8r jeg\u201d.
\nEn erfaring af, at vi netop er besat, grebet af noget der kom bag p\u00e5 os, og som s\u00e6tter det onde igennem, mere eller mindre imod vor egen vilje.
\nS\u00e5 selvom vi ikke kan s\u00e6tte billeder p\u00e5 det onde, forst\u00e5r vi det som en samlet vilje, en dominerende energi, om man vil.
\nOg vi kan ogs\u00e5 godt bruge det billede som evangeliet bruger.
\nVi kan forestille os det tomme hus, der er fejet og prydet. Vi kan se et menneske, der er uden modstandskraft, tom af livslede, tom af tilv\u00e6relsens meningsl\u00f8shed. Tom, m\u00e5ske fordi den kultur eller den familie, det er vokset op i, er t\u00f8mt for blivende v\u00e6rdier.
\nIngen har gidet besv\u00e6re sig med, eller har villet p\u00e5tage sig det k\u00e6rlige ansvar det er, at v ise der er forskel, forskel p\u00e5 op og ned, forskel p\u00e5 godt og ondt, forskel p\u00e5 lys og m\u00f8rke.
\nEt s\u00e5dant menneske st\u00e5r i stor fare for, at blive grebet af eller fyldt med det d\u00e6moniske. I fare for at g\u00e5 til i ondskab, i forurettelse, i narkotika eller druk. D\u00e6monerne har nemlig s\u00e5 mange navne. \u2013 Og sker det, ja, s\u00e5 bliver` det sidste v\u00e6rre end det f\u00f8rste.
\nFor s\u00e5 har det onde bem\u00e6gtigede sig dette menneskes liv.<\/p>\n

Men hvad er da modbilledet, til alt dette her?
\nJa, den klassiske kliche af Vorherre siddende p\u00e5 skyen, den kender vi ogs\u00e5 alle sammen. Og det mener jeg heller ikke vi kan bruge til noget, overhovedet.
\nEngang imellem ville jeg \u00f8nske, at vi var som j\u00f8der, der som det f\u00f8rste bud af de ti har billedforbudet \u2013 Du m\u00e5 ikke g\u00f8re dig noget billede af Gud!
\nOg hvorfor s\u00e5 ikke det \u2013 nej, fordi hvis vi tror vi kan g\u00f8re os et billede af Vorherre, altings skaber og ophav, s\u00e5 n\u00e5r vi uv\u00e6rgelig derhen, hvor Vorherre g\u00f8res s\u00e5 lille og overskuelig,at vores sm\u00e5 begr\u00e6nsede hjerner kan rumme ham, og s\u00e5 er han ikke l\u00e6ngere Gud, men bare en tom kliche.
\nOg s\u00e5 ender vi meget hurtigt der, hvor den russiske kosmonaut Juri Gagarin endte, da han som det f\u00f8rste menneske i rummet, ved sin hjemkomst til jorden proklamerede, at nu havde kristendommen \u00e9n gang for alle spillet fallit, her havde han rejst ude i verdensrummet, og han havde set det var tomt, der var ingen gammel nisse far der vandrede rundt mellem planeterne.
\nTil dette er der jo kun at sige, at mod dumheden k\u00e6mper selv guderne forg\u00e6ves.
\nOg hvis man endelig er helt vild med middelalderens billeder og forestillinger af det gode og det onde, m\u00e5 jeg s\u00e5 ikke foresl\u00e5, at man g\u00e5r hjem og l\u00e6ser Dante, og den store guddommelige komedie \u2013 for der er der i det mindste billeder, som kan give stof til eftertanke.
\nOgs\u00e5 selvom det holdes inden for middelalderens tankeunivers.<\/p>\n

Men selvom jeg vil advare kraftigt mod, at vi s\u00e6tter klicheerne p\u00e5 det gode, p\u00e5 Vorherre, ja, s\u00e5 kender vi alle godt begrebet.
\nVi kender til den livgivende, og den energi givende kraft, den der v\u00e6kker vores mod, indgyder os kraft, giver os livskraften p\u00e5 trods af det \u00f8del\u00e6ggende, og det netop i de situationer hvor alt mod, kraft og h\u00e5b var v\u00e6k.
\nTilsvarende kan vi s\u00e5 at sige p\u00e5 tv\u00e6rs af os selv, fatte tillid, f\u00f8le k\u00e6rlighed og handle godt, p\u00e5 tv\u00e6rs af os selv, og p\u00e5 trods af alle de m\u00f8rke erfaringer, vi jo alle har gjort.
\nJo, vi kender ogs\u00e5 til det gode og det livgivende, som en magt der kan f\u00e5 overtaget over os.
\nMen vi har mere end det.
\nVi har fort\u00e6llingen om Jesus fra Nazaret. I ham har vi f\u00e5et billedet af Gud for\u00e6rende.
\nI den Jesus som var sandt menneske og sand Gud, har vi f\u00e5et et billede der holder.
\nBilledet af en magt der heler, hvor det onde sl\u00e5r i stykker.
\nSom k\u00e6mper mod alt det tomme og tilintetg\u00f8rende, og som vinder, n\u00e5r alt kommer til alt.
\nBilledet af den Gud, som intet menneskeligt er fremmed for, ham der levede og elskede, s\u00e5 meget at det kostede ham livet, og som gik gennem d\u00f8den for os, s\u00e5 der ikke er et eneste sted et menneske kan g\u00e5, hvor han ikke har v\u00e6ret f\u00f8r os.
\nI personen Jesus fra Nazaret har vi et billede vi kan forholde os personligt til, som vi kan p\u00e5kalde og hengive os til, som det eneste v\u00e6rn mod alt det onde , og som kan drive alt det onde ud der bes\u00e6tter os, og g\u00f8re os frelste og frie.
\nFrelste og befriede til at leve \u2013 ikke det tomme, men det fyldte, det opfyldte liv.
\nJamen, er der virkelig s\u00e5 megen kraft i det billede?
\nJa, billedet af Gud der blev menneske i Jesus fra Nazaret, er det st\u00e6rkeste billede i verden.
\nOg hvad mere er, den der for alvor t\u00f8r spejle sig i det billede, t\u00f8r lade sig fange ind af det, vil opleve , at livet ikke l\u00e6ngere er det sammen.
\nMan vil opleve, at fra det billede kastes der lys ind over vores liv, s\u00e5 vi ser hvordan livet var ment fra begyndelse, at det altid er ment som et liv i tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed.
\nOg at vi skal f\u00e5 kraft og mod til at leve efter det, s\u00e5 vi trods vore fejl, mangler og frafald, alligevel m\u00e5 tro vi er det vi er i Guds \u00f8jne, nemlig lysets b\u00f8rn, der s\u00e6tter den frugt vi skal, nemlig godhed, retf\u00e6rdighed og sandhed.
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5 bare, om vi t\u00f8r tro det. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Elisabeth Birgitte Siemen <\/strong>
\nKirseb\u00e6rbakken 1<\/strong>
\nDK- 2830 Virum<\/strong>
\nTel.: ++ 45 \u2013 45 85 63 30<\/strong>
\ne-mail: <\/strong>ebsi@km.dk<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

3. s\u00f8ndag i fasten | 27.2.2005 | Lukas 11, 14-28 | Elisabeth Birgitte Siemen | Det ny Testamentes tankeverden kan til tider forekomme os fjern og fremmed. S\u00e5 fjern og fremmed, at vi kan t\u00e6nke, jamen er det da ikke bare gammelt vr\u00f8vl og overtro \u2013 alt det med dj\u00e6velen og Beelsebul, og det onde […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14940,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,108,111,1184,607,349,3,688,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10360","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elisabeth-birgitte-siemen","category-kapitel-11-chapter-11-lukas","category-kasus","category-nt","category-okuli","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10360","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10360"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10360\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24242,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10360\/revisions\/24242"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14940"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10360"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10360"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10360"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10360"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10360"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10360"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10360"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}