{"id":10376,"date":"2005-03-07T19:49:21","date_gmt":"2005-03-07T18:49:21","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10376"},"modified":"2025-05-15T08:37:54","modified_gmt":"2025-05-15T06:37:54","slug":"johannes-6-1-15","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-6-1-15\/","title":{"rendered":"Johannes 6, 1-15"},"content":{"rendered":"

Midfaste | 6.3.2005 | Johannes 6, 1-15 | Kirsten B\u00f8ggild |<\/span><\/h3>\n

Hvorfor ikke konge? <\/em><\/p>\n

Han trak sig tilbage, forsvandt op i det store bjerglandskab, han ville v\u00e6re alene. For han ville ikke s\u00e6ttes i spidsen for en politisk bev\u00e6gelse eller et folk, han ville ikke v\u00e6re konge. Hvorfor ikke? Var det da ikke det de ventede af ham, og var det ikke det de havde ventet p\u00e5 i mange generationer? Hvorfor ville han ikke, n\u00e5r de nu s\u00e5 gerne ville ha\u2019 ham? Var hele hans optr\u00e6den blot et spil for galleriet \u2013 og n\u00e5r det s\u00e5 skulle v\u00e6re alvor, s\u00e5 stak han halen mellem benene og flygtede? Det var alle tiders chance for at f\u00e5 magt og indflydelse, for at f\u00e5 magt som man har agt \u2013 at blive udr\u00e5bt til konge \u2013 og hvorfor ville han s\u00e5 ikke? N\u00e5r han nu kunne s\u00e5 meget, det kunne de b\u00e5de se og h\u00f8re \u2013 hvorfor ville han s\u00e5 ikke s\u00e6tte magt bag sine ord og g\u00f8re dem til lov? Hvilket retf\u00e6rdigt samfund kunne han ikke skabe \u2013 bel\u00f8nne de gode og straffe de onde, og folket kunne han g\u00f8re b\u00e5de sundt og m\u00e6t? Havde han ikke en moralsk pligt til at s\u00e6tte sig igennem og tvinge det lykkelige samfund igennem, det samfund som han tilsyneladende havde magt til at skabe hvis han ville?<\/p>\n

Det m\u00e6rkelige ved Jesu Kristi Rige er, at det ikke er af denne verden. Derfor ville han ikke v\u00e6re konge som denne verdens konger og pr\u00e6sidenter. Hans Rige er ikke et rige, der baserer sig p\u00e5 politisk magt, og det er ikke et rige, hvor magten opretholdes og eventuelt udbygges ved hj\u00e6lp af v\u00e5ben. Vi t\u00e6nker p\u00e5, at et rige er som en nation, et land og et folk. Verden er fuld af riger, store og sm\u00e5, og det er som om vi ikke kan se et landskab for os uden straks at ville s\u00e6tte navn, nation og statsleder p\u00e5 det. Som om jorden blev f\u00f8dt med en struktur af statsdannelser. Som om jorden ikke kom f\u00f8r folkeslag og stater, konger og pr\u00e6sidenter \u2013 og frem for alt: Som om jorden ikke kom f\u00f8r v\u00e5bnet blev opfundet<\/em>! F\u00f8r krigen blev opfundet. Jesu Kristi Rige er ikke af denne verden, for det er uden politiske herskere og det er uden v\u00e5ben, det uden er menneskelig magt og undertrykkelse, uden menneskeligt beg\u00e6r og fjendskab mellem mennesker. V\u00e5benkapl\u00f8b, \u00f8del\u00e6ggelser og drab er ikke n\u00f8dvendige, for der er ikke venner og fjender i Jesu Kristi Rige. Der er ikke nationale gr\u00e6nser, der skal forsvares eller overskrides. Der er ingen gr\u00e6nser i et universelt rige. Der er kun k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Men n\u00e5r riget ikke har denne verdens magt og overlegenhed, er det s\u00e5 ikke et svagt og ubetydeligt rige? Og var Jesus ikke en svag mand, der ikke ville s\u00e6tte magt bag sine ord? Blev hans ord ikke tomme og ligegyldige, n\u00e5r han ikke kunne og ville f\u00f8lge dem op med denne verdens magt, hvis endegyldige redskab altid er v\u00e5bnene? Var han s\u00e5 ikke bare en lallende idiot? Eller en pacifist som lod andre g\u00f8re det beskidte arbejde, mens han vaskede sine h\u00e6nder? Et rige uden verdslig magt er et underligt rige \u2013 og hvad i alverden skal vi bruge det til? Kunne vi blot alle tr\u00e6kke os tilbage og forsvinde i et \u00f8de og betagende smukt landskab og dyrke vor ensomhed og universets stilhed \u2013 men det kan vi jo ikke. Det kunne han jo heller ikke selv. Han m\u00e5tte vende tilbage til verden og dens tummel og blande sig med den som vi andre. Alligevel var hans rige ikke af denne verden. Det var og blev magtesl\u00f8st \u2013 i verdens \u00f8jne. I verdens almindelige forstand.<\/p>\n

Magtesl\u00f8st. Men ikke svagt. Hans rige er ikke svagt. Det er st\u00e6rkt. Dets styrke er blot ikke af denne verden. Dets styrke er af \u00c5nd. \u00c5nd og frihed. Derfor ville han ikke herske som en konge. Alt hvad han ville m\u00e5tte modtages i frihed \u2013 ellers forvanskedes det til sin egen mods\u00e6tning. K\u00e6rlighed der ikke modtages og besvares i frihed, er ikke k\u00e6rlighed, men undertrykkelse og bes\u00e6ttelse. Da han m\u00e6ttede de 5000 m\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn ude i det \u00f8de bjerglandskab, var det en k\u00e6rlighedshandling, et tegn<\/em> p\u00e5 hans medf\u00f8lelse og et tegn p\u00e5 Guds medf\u00f8lelse. Menneskene kunne tage imod eller lade v\u00e6re og de kunne t\u00e6nke om det hvad de ville. De kunne rejse sig og g\u00e5 derfra \u2013 fyldt af undren \u2013 og fyldt af taknemmelighed. Men de kunne ogs\u00e5 g\u00e5 derfra og glemme det med det samme. Een ting \u00f8nskede han ikke: At de underkastede sig ham for at f\u00e5 mere mad. et tegn<\/em> var det, ikke en forsikring, ikke et nyt system. Tegnets styrke er at det peger p\u00e5 en anden verden end den kendte angstplagede verden. En verden af en anderledes k\u00e6rlighed. En verden af medf\u00f8lelse. Hvor k\u00e6rlighed er Gud og mennesker elsker hinanden i frihed og ligev\u00e6rdighed.<\/p>\n

N\u00e5r Jesus helbredte syge og m\u00e6ttede sultne, n\u00e5r han bek\u00e6mpede d\u00f8d og ondskab, var det tegn <\/em>p\u00e5, at han var af en anden verden. Styrken i disse tegn er det de \u00e5benbarer: En dr\u00f8m om Guds godhed og livets inderste sande v\u00e6sen. At livet er et velsignet liv. Velsignet af Gud, som vil at mennesket skal leve lykkeligt som i Paradisets Have. Men tegn er ikke en tilstand. Han bragte ikke en paradisik tilstand til den kendte verden. Han pegede p\u00e5 hvordan den kunne og skulle v\u00e6re, men han tvang den ikke til at v\u00e6re det. Han \u00e5bnede menneskenes \u00f8jne for den oprindelige guddommelige verden og viste dem hvor vidunderlig den kunne v\u00e6re, men han lod dem selv om de ville tro ham eller ej og om de ville leve s\u00e5dan eller ej. Ville de tro, at k\u00e6rlighed er oprindelse og opfyldelse af alle l\u00e6ngsler \u2013 eller ville de ikke? De br\u00f8d og de fisk, som m\u00e6ttede de sultne ude i bjergene, var tegn p\u00e5 det, der m\u00e6tter vore l\u00e6ngsler det liv, vi n\u00e6sten ikke har ord for, men som vi altid l\u00e6nges efter.<\/p>\n

Har man een gang h\u00f8rt fort\u00e6llingen om bespisningen af de 5000 har man for altid et indre billede af et underfuldt og velsignet liv. Et bjerglandskab og en skr\u00e5ning med friskt gr\u00f8nt gr\u00e6s. Tusindvis af mennesker, der sidder i gr\u00e6sset og spiser \u201dfrokost i det gr\u00f8nne\u201d. F\u00f8r var de tr\u00e6tte, sultne og l\u00e6ngselsfuld, nu er de lykkelige, m\u00e6tte og glade. Br\u00f8d og fisk i overflod. Dr\u00f8mmen om et velsignet liv, en verden af m\u00e6thed og gl\u00e6de, landskabelig sk\u00f8nhed og k\u00e6rlighed mellem mennesker, underfuldt tilvejebragt — alt sammen udtrykt i et eneste st\u00e6rkt billede. Med Jesus og hans disciple som formidlere af dr\u00f8mmens virkelighed. Et paradisbillede \u2013 uden slange. Hvis vi sp\u00f8rger os selv om hvilken styrke der er i Jesu ord og handlinger, i det som Johannesevangeliet kalder tegn, s\u00e5 er det bl.a. en s\u00e5dan fort\u00e6llings billedkraft. Den s\u00e6tter sig i vores indre verden, og selv om vi lukker \u00f8jnenen eller vender det ryggen p\u00e5 alle mulige m\u00e5der, s\u00e5 har gl\u00e6den i billedet en sandhed vi ikke kan<\/em> glemme.<\/p>\n

Riget, som ikke er af denne verden, og ikke har denne verdens almindelige magtmidler, har sin styrke i dets trofasthed over for den oprindelige paradisiske dr\u00f8m, den poetiske sk\u00f8nhed, illustreret i det landskabelige billede ude i bjergene af Guds n\u00e5dige velsignelse af menneskelivet. Ja \u2013 lige p\u00e5 og direkte: Livet er velsignet<\/em>, hvis blot vi \u00e5bner \u00f8jnene og ser hvor underfuldt det er. Som Jesus selv gjorde i sin trofasthed over for den urgamle dr\u00f8m om paradisisk uskyld og lykke. Det velsignede liv \u2013 hvor ingen sulter, gr\u00e6der, hader, hvor ingen sl\u00e5r hinanden ihjel \u2013 billedet i det gr\u00f8nne gr\u00e6s af dette liv, det er et billede af den sandhed i hvilken Gud og menneske m\u00f8des og omfavner hinanden. Dets styrke er at det er af \u00e5nd og frihed. Vi oplever det kun som \u00f8jeblikke af intensitet \u2013 men det lyser for vort indre blik et liv igennem. Som en blanding af tr\u00f8st og l\u00e6ngsel. For nu har vi h\u00f8rt det og set det, men hvorn\u00e5r bliver det endegyldig virkelighed?<\/p>\n

I denne verden ser det jo s\u00e5 anderledes ud \u2013 ikke mindst i denne ulykkelige tid, hvor en krig og alt hvad det betyder dagligt pr\u00e6ger sind og tanker. I denne politiske mangtsf\u00e6re, hvor det er v\u00e5ben, der afg\u00f8r hvad der skal leve og hvad der skal d\u00f8 og hvme der skal bestemme og hvem der ikke skal, er mennesker ulykkeligt langt v\u00e6k fra dr\u00f8mmebilledet af det velsignede liv. Men det Guds Rige af en anden verden er stadig det samme. Uanset hvor forf\u00e6rdeligt det g\u00e5r til i denne brutale og selvdestruktive verden. Guds Rige er evigt. Og det er inden i os evigt n\u00e6rt, n\u00e5r vi elsker det og tror det. Jo frygteligere tilv\u00e6relsen er, jo st\u00e6rkere str\u00e5ler billedet af Guds velsignede Rige. Vi kan slet ikke undv\u00e6re dette rige af en anden verden. Det holder modet oppe og det holder os fast p\u00e5 hvad der er sandt guddommeligt og menneskeligt og hvad der ikke er. Der var ingen slange i det paradis Jesus oprettede ude i bjergene, da de tusinder af fortabte og sultne mennesker spiste sig m\u00e6tte \u2013 der var kun k\u00e6rlighed til menneskene og gl\u00e6de mellem menneskene indbyrdes. Et velsignet, lykkeligt og fredfyldt liv.<\/p>\n

I denne tid virker de to verdener – Guds Rige og det jordiske verdenssamfund – som skarpe kontraster. Som kontrasten mellem fred og krig. Og billedet af de lykkelige \u00f8jeblikke i det gr\u00f8nne gr\u00e6s som en utopisk dr\u00f8m. N\u00e5r vi i kirken besk\u00e6ftiger os s\u00e5 meget med denne dr\u00f8m er det ikke kun for at konstatere kontrasten og besk\u00e6mmes over den. Det er for at bevare forbindelsen mellem de to verdener. Og for at bevare h\u00e5bet og troen p\u00e5 at de to verdener med tiden vil komme til at ligne hinanden, s\u00e5 dr\u00f8mmen bliver mere og mere jordisk og mindre og mindre utopisk. Jo st\u00f8rre kontrasten er, jo st\u00f8rre m\u00e5 troen og h\u00e5bet v\u00e6re. B\u00e5ret af den k\u00e6rlighed, som dr\u00f8mmen er udsprunget af. Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Kirsten B\u00f8ggild
\nThun\u00f8gade 16
\nDK-8000 \u00c5rhus C
\nTel. +45 86124760
\nE-mail: kboe@km.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Midfaste | 6.3.2005 | Johannes 6, 1-15 | Kirsten B\u00f8ggild | Hvorfor ikke konge? Han trak sig tilbage, forsvandt op i det store bjerglandskab, han ville v\u00e6re alene. For han ville ikke s\u00e6ttes i spidsen for en politisk bev\u00e6gelse eller et folk, han ville ikke v\u00e6re konge. Hvorfor ikke? Var det da ikke det de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7998,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,108,111,250,349,1227,692,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10376","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-06-chapter-06","category-kasus","category-kirsten-boggild","category-laetare","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10376","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10376"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10376\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24271,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10376\/revisions\/24271"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7998"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10376"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10376"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10376"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10376"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10376"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10376"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10376"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}