Tak og \u00e6re v\u00e6re Gud, som har f\u00f8rt sit l\u00f8fte ud,
\nog til syndres salighed sendt sin k\u00e6re s\u00f8n herned. Amen<\/p>\n
En af de ting man skal, n\u00e5r man skriver en pr\u00e6diken, er at overveje, hvad evangeliets ord siger til nutiden – alts\u00e5 se de bibelske beretninger i et nutidigt lys, s\u00e5 vi deraf forh\u00e5bentlig kan uddrage, hvad evangeliet siger til os i dag.<\/p>\n
Og i den forbindelse m\u00e5 man sige, at set i sammenh\u00e6ng med netop den diskussion, der for \u00f8jeblikket raser i aviser, radio og tv, om hvem der skal have b\u00f8rn og hvorfor, er beretningen om Maria Bebudelse en h\u00f8jst bet\u00e6nkelig aff\u00e6re – her har vi en ung uuddannet kvinde, der lever i socialt meget usikre k\u00e5r, nemlig Maria, og hun lader sig, – hvad vi med reproduktionsteknologiens ord, – kun kan kalde kunstigt befrugte, og det endda, med, hvad der m\u00e5 betegnes som fremmed donor!<\/p>\n
Og ikke nok med det, hun protesterer ikke engang, nej hun bryder ud i lovsang over det!<\/p>\n
Og s\u00e5 h\u00f8rer vi oveni k\u00f8bet ogs\u00e5 om hendes kusine Elisabeth, der er gift med Zakarias og de er, som der st\u00e5r begge godt oppe i \u00e5rene – og s\u00e5 skal de have barn! og har de d\u00e5rlig samvittighed over det, eller er de i det mindste passende bekymrede? nej Zakarias bliver stum af betagelse og Elisabeth er ikke i tvivl: det er intet mindre end en guddommlig indgriben der har gjort det muligt.<\/p>\n
Det er da forargeligt, hvad der foreg\u00e5r. Det ender da ogs\u00e5 med at det ene barn bliver halshugget og det andet h\u00e6ngt op p\u00e5 et kors. Der skal nok v\u00e6re dem blandt de sidste m\u00e5neders l\u00e6serbrevsskribenter, der mener, at det kunne man have sagt sig selv.<\/p>\n
Den slags ting kan vi virkelig ikke tillade i dag. Her m\u00e5 samfundet virkelig gribe ind og lave nogle love og regler der kan forhindre den slags uorden.<\/p>\n
Men nu er det jo ikke s\u00e5dan, at Maria p\u00e5 grund sin uordentlige og p\u00e5 alle m\u00e5der m\u00e6rkv\u00e6rdige undfangelsesoplevelse er blevet et eksempel til skr\u00e6k og advarsel – tv\u00e6rtimod – ingen kvinde er blevet dyrket mere intenst som billedet p\u00e5 den smukkeste fromhed, dyd, og oph\u00f8jet \u00e5ndelighed som Maria- og det er selvf\u00f8lgelig f\u00f8rst og fremmest fordi det var Guds s\u00f8n
\nhun blev mor til. Og det vel ikke s\u00e5 meget p\u00e5 grund af egne forud kendte egenskaber, men fordi hun blev udvalgt – tankegangen har vel v\u00e6ret den, at n\u00e5r Gud valgte netop hende, s\u00e5 m\u00e5tte hun v\u00e6re i besiddelse af helt ekstraordin\u00e6re egenskaber.<\/p>\n
Og de egenskaber er efterh\u00e5nden blevet til f\u00f8rst og fremmest oph\u00f8jet \u00e5ndelighed. Jeg siger med vilje efterh\u00e5nden, for billedet af Maria har \u00e6ndret sig gennem tiderne – selvf\u00f8lgelig har hun altid v\u00e6ret et billede p\u00e5 fromhed og gudhengivenhed – det lyser jo ud af bibelteksten, men at hun efterh\u00e5nden fjerner sig mere og mere fra at v\u00e6re et fromt og gudhengivent menneske, der med smerter og blod f\u00f8der sit barn og opdrager det med al den k\u00e6rlighed, bekymring for stort og sm\u00e5t, der nu engang h\u00f8rer menneskelivet til – og til at v\u00e6re en fjern, \u00e5ndelig skikkelse, der er oph\u00f8jet over alt menneskeligt. Det er synd, men det falder sammen med, at
\nkristendommen i det hele taget som tiden gik blev en religion der fjernede sig fra livet, fra det sanselige liv.<\/p>\n
Skellet mellem krop og sj\u00e6l blev dybere og dybere – \u00e5nden blev det fine og kroppen det grimme – det hele viser sig i en seksualangst, og mon ikke den f\u00f8rst og fremmest opst\u00e5r fordi netop seksualdriften er s\u00e5 uregerlig, samtidig med at den er farlig, det er jo farligt at komme t\u00e6t p\u00e5 hinanden.<\/p>\n
I en usanselig kirke bliver Maria tegn p\u00e5 det mest usanselige. Hun bliver den uber\u00f8rte.
\nMen hvad vil det egentlig sige at v\u00e6re uber\u00f8rt?<\/p>\n
Det er som om man i kirken har stirret sig n\u00e6sten blind p\u00e5 det uber\u00f8rte i seksuel henseende – men det at v\u00e6re uber\u00f8rt er et flertydigt begreb – og det er ikke ubetinget positivt. der kan v\u00e6re noget betryggende ved at v\u00e6re uber\u00f8rt – men det er ogs\u00e5 en fristelse.<\/p>\n
I uber\u00f8rtheden er der intet der r\u00f8rer os. Intet der kan n\u00e5 os. I uber\u00f8rtheden kan vi sidde bag vore trygge glasv\u00e6gge og betragte verden og livet uden at beh\u00f8ve at tage del i det.<\/p>\n
I uber\u00f8rtheden glider livet forbi som p\u00e5 en sk\u00e6rm – det er som en tv-film, hvor man kan slukke n\u00e5r man ikke bryder sig om den – for den har jo alligevel ikke noget med virkeligheden at g\u00f8re. Derfor gribes man ogs\u00e5 af panik, n\u00e5r livet pludselig bliver p\u00e5tr\u00e6ngende. N\u00e5r de situationer opst\u00e5r, hvor det pludselig g\u00e5r op for os, at her er noget, der uimodst\u00e5eligt kr\u00e6ver os. Noget der tvinger os ud af den trygge og bekvemme hverdag. Og jeg tror, at vi netop i forbindelse med Maria Bebudelsesdag kan sige, at det m\u00e5ske aldrig sker mere overv\u00e6ldende, end n\u00e5r man f\u00e5r et barn.<\/p>\n
I forbindelse med ansvaret og \u00f8mheden for det nye liv
\nv\u00e5gner der en viden – en b\u00e5de vidunderlig og skr\u00e6mmende viden – om, at nu har livet fat i en. Nu er us\u00e5rligheden,og ubekymretheden, friheden og selvst\u00e6ndigheden overskygget af noget andet. Alting f\u00e5r uendelig st\u00f8rre betydning – b\u00e5de det gode og det onde. Gl\u00e6den, naturligvis, men ogs\u00e5 angsten for fremtiden bliver en anden, fordi den nu bliver en angst for, hvad der kan ramme barnet. Og h\u00e5bet til fremtiden bliver et andet – det bliver k\u00e6det sammen med en b\u00f8n for dette nye liv.<\/p>\n
Det der sker for os alle, m\u00e6nd som kvinder, n\u00e5r liver kalder p\u00e5 os, det er, at der er noget der bliver vigtigere end os selv. Og det \u00e6ndrer os. Det g\u00e6lder i enhver k\u00e6rlighed og omsorg for et andet menneske, at n\u00e5r man gribes af den, s\u00e5 bliver livet pludselig uendelig v\u00e6rd at leve, uendelig dyrebart, men ogs\u00e5 forf\u00e6rdelig farligt. Det er en smerteblandet gl\u00e6de – man er blevet uendelig s\u00e5rbar – i k\u00e6rligheden.<\/p>\n
Deraf kommer ogs\u00e5 fristelsen til at blive udenfor til ikke at risikere noget. Til at n\u00f8jes med det bekvemme, det overkommelige liv.<\/p>\n
En fristelse. der virkelig sl\u00e5r igennem i vor moderne kolde tid, fordi det er en reel mulighed at holde livet p\u00e5 afstand.<\/p>\n
Der har fx aldrig v\u00e6ret s\u00e5 mange der v\u00e6lger ikke at leve alene som nu. Og det er faktisk muligt til en vis grad ar sikre sig mod livets overgreb i form af fattigdom og sygdom, ihvertfald her i landet, og vi dyrker sikkerheden og trygheden og forudsigeligheden og pr\u00f8ver at bilde os selv ind, at den h\u00f8jeste lykke m\u00e5 ligge i, at vi kan styre alt. Men hvor vi da ogs\u00e5 oplever, at
\nlivet bliver koldt, n\u00e5r vi ikke t\u00f8r engagere os i forhold til hinanden. Som hvis man begynder et k\u00e6rlighedsforhold med det forbehold, „at nu kan vi jo se om det g\u00e5r“ Sandheden er jo n\u00e5s kun der, hvor man t\u00f8r risikere sig selv.<\/p>\n
Overv\u00e6ldes man af den store k\u00e6rlighed m\u00e5 man altid leve p\u00e5 randen af den dybeste angst og smerte. Angsten for at miste, angsten for at det onde skal ramme den man holder af.
\nden der elsker har sit centrum udenfor sig selv, hos den man elsker.S\u00e5 er man ikke mere herre over sin egen sk\u00e6bne, nej, men f\u00f8rst d\u00e9r kan livet blive til.
\nderfor er maria netop ikke uber\u00f8rt, da hun synger sin lovsang. Hun er ber\u00f8rt af livet selv, – af Hellig\u00e5nden – af Gud selv.
\nhun m\u00e5 opgive sin uber\u00f8rthed og give sig livet det nye og ukendte i vold. Og hun g\u00f8r det. Men i det \u00f8jeblik, hun g\u00f8r det ser hun ogs\u00e5, at netop dette liv er livet af Guds h\u00e5nd.<\/p>\n
For d\u00e9t er jo livets mening, vort h\u00e5b og vor frelse, at Gud kalder p\u00e5 os, at han ber\u00f8rer os, kalder p\u00e5 os og bruger os. At han ikke udvalgte os fordi vi er st\u00e6rke og kan selv, men derimod skubber vor magt til side og viser os styrken og de skjulte kr\u00e6fter i det liv, der lytter i k\u00e6rlighed til Guds ord. Det almindelige liv. Dit og mit liv – n\u00e5r vi t\u00f8r. S\u00e5 ser vi, at ogs\u00e5 vores liv er i Guds k\u00e6rlige h\u00e6nder og s\u00e5 kan ogs\u00e5 vi istemme lovsangen: Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren. Amen.<\/p>\n