SKAL KIRKEN V\u00c6RE POLITISK ? Kirken skal v\u00e6re aktuel! Kirken skal tage stilling! Kirken b\u00f8r tage stilling og spille ud med sit syn p\u00e5 tidens sp\u00f8rgsm\u00e5l og problemstillinger!<\/p>\n S\u00e5dan lyder det uafladeligt fra mange forskellige sider i det danske samfund. Sidst har det lydt i forbindelse med Irak-krigen. Det er dog et sp\u00f8rgsm\u00e5l, om de, der p\u00e5 den m\u00e5de kr\u00e6ver kirkens stillingtagen, for alvor har gjort sig klart, hvad noget s\u00e5dant vil indeb\u00e6re, og ikke mindst er det et stort sp\u00f8rgsm\u00e5l om det overhovedet er kirkens opgave at tage stilling til samfundets politiske sager.<\/p>\n Lad os se p\u00e5 de to sp\u00f8rgsm\u00e5l hver for sig. F\u00f8rst sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad det vil indeb\u00e6re, hvis kirkens skal til at v\u00e6re politisk i den forstand, at den skal g\u00e5 ind og v\u00e6lge side og udtale sig i forhold til tidens politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n Skal kirken til at tale ind i den politiske debat, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigt, at det f\u00f8rst afklares, hvem kirken overhovedet er. Og det bliver n\u00f8dvendigt med en kirkelig ledelse, der p\u00e5 hele kirkens vegne kan udtale sig og sige: kirken mener s\u00e5dan og s\u00e5dan. Der er mange der mener, at noget s\u00e5dant ikke bare vil v\u00e6re en stor fordel, men ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt \u2013 det er der ogs\u00e5 mange pr\u00e6ster, der mener.<\/p>\n Men man b\u00f8r dog her alvorligt besinde sig og bet\u00e6nke de omkostninger, der vil v\u00e6re ved noget s\u00e5dant. Skal kirken til p\u00e5 den m\u00e5de at v\u00e6re politisk, s\u00e5 kan det meget hurtigt f\u00e5 som konsekvens, at en stor del af kirkens medlemmer bliver n\u00f8dt til at udvandre, fordi deres egne politiske standpunkter ikke harmonerer med kirkens.<\/p>\n Denne opfattelse er ikke blot \u00e9n, jeg har grebet ud af den tomme luft. En af miner gode venner og kolleger pr\u00e6dikede for nylig imod Irak-krigen ved en gudstjeneste, og det fik umiddelbart til f\u00f8lge, at flere kirkeg\u00e6ngere rejste sig og forlod kirken.<\/p>\n Den slags kan man finde mange eksempler p\u00e5, og n\u00e5r folk p\u00e5 den m\u00e5de udvandrer, n\u00e5r der bliver bragt politiske standpunkter frem, s\u00e5 er det ikke n\u00f8dvendigvis blot udtryk for banale meningsforskelle, ej heller blot udtryk for, at de ikke har muligheden for at svare igen, nej, der er i virkeligheden noget langt dybere p\u00e5 spil, noget langt mere alvorligt.<\/p>\n Og her er vi s\u00e5 fremme ved det andet sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg rejste i begyndelsen, nemlig sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt det overhovedet er kirkens opgave at tage politisk stilling i forhold til samfundets og for den sags skyld den store verdens problemstillinger.<\/p>\n Det lyder m\u00e5ske umiddelbart som et sp\u00f8rgsm\u00e5l, man uden videre dikkedarer burde kunne sige ja til, for kirken m\u00e5 vel have en mening om, hvad der er godt og ondt, sandhed og l\u00f8gn, rigtigt og forkert.<\/p>\n Og det er da sandt nok, at kirken m\u00e5 og skal forkynde, at der er godt og ondt, sandhed og l\u00f8gn og at vi skal tage stilling og tr\u00e6ffe valg, at vi skal f\u00f8lge sandheden og g\u00f8re det gode.<\/p>\n Imidlertid er det ikke s\u00e5 enkelt endda, for vi f\u00e5r ingen steder pindet ud, hvad det gode s\u00e5dan i helt konkret forstand er.<\/p>\n Kirkens herre Jesus Kristus gik jo ikke rundt og pegede det gode og det onde ud for mennesker dengang, men man kan sige, at han gav dem, og dermed ogs\u00e5 os, et grundlag selv at tage stilling p\u00e5.<\/p>\n Du skal elske herren din Gud og din n\u00e6ste som dig selv, sagde han; men han gav aldrig en facitliste eller en h\u00e5ndbog i k\u00e6rlighed og godhed. Jesus handlede aldrig principielt, aldrig ud fra nogle ideer om, hvad det gode er. Han var altid konkret og hans handlingerne var altid rettet mod et konkret menneske i en bestemt situation. S\u00e5dan er k\u00e6rligheden. Den kan aldrig fanges ind i af et politisk program, hvormed man s\u00e5 kan g\u00e5 ud og m\u00e5le sig frem til, hvad der til enhver tid er godt og rigtigt at g\u00f8re.<\/p>\n Og tilmed er det jo s\u00e5dan, at den absolutte sandhed, den absolutte k\u00e6rlighed og den absolutte godhed alene h\u00f8rer Gud til. Som mennesker er vi henvist til at leve i en verden, der ikke s\u00e5dan uden videre lader sig opdele og inddele i godt og ondt og i gode og onde. Verden er tvetydighedernes sted, hvor godt og ondt uafladeligt strides i os og omkring os, og s\u00e5dan er det, fordi vi nu engang ikke lever i det paradis, hvor alting var godt og entydigt.<\/p>\n I denne vor tvetydige verden, er vi hver is\u00e6r henvist til at fors\u00f8ge at finde vores vej, tr\u00e6ffe vore valg og tage vore beslutninger p\u00e5 eget ansvar. \u201dDu skal elske Herren din Gud og din n\u00e6ste som dig selv\u201d, det er, som Jesus siger det, det f\u00f8rste og st\u00f8rste bud, og det st\u00e5r fast som et krav til hver eneste af os. Men at finde ud af, hvad det betyder for os, og dermed at finde ud af, hvad vi skal g\u00f8re, jamen, det er det helt op til hvert enkelt menneske at finde ud af. Og enhver m\u00e5 finde sit svar p\u00e5 eget ansvar.<\/p>\n Og heri ligger det s\u00e5 ogs\u00e5, at vi alle sammen altid er forpligtede p\u00e5 at tage stilling \u2013 ogs\u00e5 til krigen i Irak. Men svaret p\u00e5 hvorvidt krigen er berettiget, n\u00f8dvendig eller ond, er ikke entydigt, fordi der ikke gives entydige svar i vores verden. Enhver m\u00e5 tage stilling. Og enhver m\u00e5 endvidere leve med den risiko, at man kan tage grueligt fejl. Og det kan v\u00e6re lige s\u00e5 forkert at undlade at tage stilling, som det kan v\u00e6re at g\u00f8re det. Vi kan ikke blive fri for at p\u00e5drage os skyld, hvad enten vi s\u00e5 tager stilling eller ej og hvad enten vi indtager det ene eller det andet standpunkt. S\u00e5dan er det at v\u00e6re menneske, fordi der ikke gives absolutte sandheder her, hvor vi r\u00e5der og regerer.<\/p>\n Havde man f.eks. i slutningen af 1930\u2019erne grebet ind over for Hitler i tide, havde millioner af j\u00f8der og andre krigsofre m\u00e5ske reddet livet under 2.Verdenskrig, men det kunne man jo ikke vide f\u00f8r bagefter. N\u00e5r derfor den tids ledere troede, at de efter en forhandling med Hitler havde skaffet \u201dfred i vor tid\u201d, s\u00e5 var de i god tro. Den gode tro viste sig imidlertid ikke at v\u00e6re god nok.<\/p>\n Vi m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel, s\u00e5dan hedder det i et af de ti bud, og det gentog ogs\u00e5 Jesus. Og det kan jo forekomme temmelig entydigt, men hvorn\u00e5r sl\u00e5r man i grunden mest ihjel? Er det n\u00e5r man undlader at fjerne en morderisk tyran, der daglig myrder og undertrykker folk i hobetal eller er det n\u00e5r man fors\u00f8ger at komme ham til livs med de ubehagelige omkostninger det s\u00e5 har?<\/p>\n Jeg kender ikke svaret og kan blive ubehagelig til mode over alt det, der overg\u00e5r vores verden; men jeg har ingen ret til fra pr\u00e6dikestolen at ford\u00f8mme de, der har indtaget det ene eller det andet standpunkt. Begge standpunkter kan have deres berettigelse, og svaret vil kun eftertiden kunne give os nogle ideer om, mens det endelige svar m\u00e5 vente til dommens dag, den dag hvor vi ikke l\u00e6ngere skal erkende stykkevis og delt, den dag hvor Gud bliver alt i alle og vi skal se den store sandhed og forklarelse, s\u00e5dan som Paulus siger det i slutningen p\u00e5 \u201dK\u00e6rlighedens H\u00f8jsang\u201d i 1. Korinterbrev.<\/p>\n Det er med andre ord ikke s\u00e5 ligetil at forlange, at kirken skal tage stilling til politiske og samfundsm\u00e6ssige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Kirken skal ganske vist forkynde Guds ord som sandheden, men kirken selv ligger jo i det tvetydige og kan dermed ikke tage patent p\u00e5 Guds sandhed. Vi er henvist p\u00e5 at tolke og dermed befinder vi os i de relative sandheders verden. Vi kan og skal leve vores liv og tage stilling og handle i lyset af Guds ord, og vores kristne tro kan indgive os den ene eller den anden overbevisning, men det er og forbliver at v\u00e6re uden sikkerhed for, at det nu ogs\u00e5 er Guds vilje vi g\u00f8r.<\/p>\n Og tilmed er kirken jo ikke blot et almindeligt offentligt rum, hvor meningerne kan brydes og politik diskuteres. Nej kirken har til opgave at forkynde Guds ord til os, det gl\u00e6delige budskab om, at Gud blev menneske for vores skyld, for at v\u00e6re os n\u00e6r midt i det gode men ogs\u00e5 besv\u00e6rlige og tvetydige liv, vi er henvist til at leve her i denne verden. At han d\u00f8de og genopstod, for at vi kan leve selvom ogs\u00e5 ondskab, lidelse og d\u00f8d h\u00f8rer med til vores liv.<\/p>\n Begynder man at pr\u00e6dike politik i kirken, s\u00e5 blander man p\u00e5 ubehagelig vis Guds ord sammen med sine egne politiske holdninger. Gud g\u00f8res s\u00e5 til garant for, at nogle bestemte opfattelser er gode og sande, mens folk der m\u00e5tte mene noget andet dermed automatisk kendes udenfor og i virkeligheden dermed p\u00e5st\u00e5s at st\u00e5 Gud imod og v\u00e6re ukristelige.<\/p>\n Verden og historien er fuld af eksempler p\u00e5, at noget s\u00e5dant er en dj\u00e6velsk cocktail.<\/p>\n Palmes\u00f8ndag er for s\u00e5 vidt et godt eksempel p\u00e5, at Jesus netop ikke ville give sig af med den politiske magt. Da han red ind i Jerusalem for at fejre j\u00f8dernes p\u00e5ske der, da stimlede folk sammen om ham og tiljublede ham som deres nye konge. Man havde ikke forst\u00e5et hans budskab, og derfor forventede man, at han nu ville tage magten og g\u00e5 foran i kampen for at f\u00e5 den forhadte romerske bes\u00e6ttelsesmagt jaget ud.<\/p>\n At han kom ridende p\u00e5 et \u00e6sel, et arbejdsdyr, at han var sagtmodig, det \u00e6nsede man ikke, for man var alt for optaget af egne politiske projekter. F\u00e5 dage efter blev hosianna- og hurrar\u00e5bene afl\u00f8st af nogle helt andre h\u00e5b: korsf\u00e6st ham! korsf\u00e6st ham!<\/p>\n S\u00e5dan g\u00e5r tingene for sig i tvetydighedernes verden. I den gode sags navn korsf\u00e6stede man k\u00e6rligheden. Han var og er Guds ord til os, og han lod sig ikke indrullere i den politiske kamp, og han kom til at b\u00f8de derfor med livet.<\/p>\n Dog st\u00e5r det han kom med stadig fast den dag i dag. Han var Guds ord til os, og det er han stadig, for han genopstod p\u00e5skedag. Og han vil v\u00e6re hos os med sin k\u00e6rlighed og sin tilgivelse \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r vi p\u00e5drager os den uundg\u00e5elige skyld, der f\u00f8lger med det at v\u00e6re menneske i en tvetydig verden. Amen.<\/p>\n
\n<\/strong>– en palmes\u00f8ndagspr\u00e6diken i Irak-krigens skygge <\/strong><\/p>\n
\n