G\u00e5 hen og sig til hans disciple og til Peter, at han g\u00e5r i forvejen for jer til Galil\u00e6a. D\u00e9r skal I se ham, som han har sagt jer det!<\/p>\n
Gad vidst, om de rigtig har h\u00f8rt det den dag. De flygtede jo bort fra graven, fordi de var bange. F\u00f8rst bagefter, da det hele var blevet opklaret, huskede de det: Han er g\u00e5 forud for jer til Galil\u00e6a.<\/em> Det var ellers det, der var det vigtigste i budskabet. At de skulle m\u00f8de ham der, hvor de levede deres liv. Ikke i en grav, ikke i en kult, ikke i et tempel, men i deres levende liv. D\u00e9r skulle de m\u00f8de Ham, der fra nu af skulle v\u00e6re deres Gud.<\/p>\n P\u00e5 en m\u00e5de er det jo ikke s\u00e5 godt, for s\u00e5 er det slut med religion og kirke og pr\u00e6ster og alt det. Gud er der, hvor mennesker lever deres liv. Ikke der hvor de lukker sig inde med det hellige og omgiver sig med mystik og r\u00f8gelse og hemmelige formler. Ikke der hvor mennesker isolerer sig fra det omgivende verdslige samfund for at dyrke Gud. Heller ikke der hvor mennesker samles p\u00e5 eller ved kirkeg\u00e5rden for at mindes den afd\u00f8de og begr\u00e6de hans bortgang.<\/p>\n Nej, i livet for og med andre mennesker, d\u00e9r skal I finde jeres Gud. Ikke i en bestemt slags liv, som I finder p\u00e5 at arrangere for at g\u00f8re Gud tilpas, s\u00e5 han vil bes\u00f8ge jer; men i jeres ganske almindelige liv med hinanden. Med alt hvad det indeb\u00e6rer af gl\u00e6der og sorger, konflikter og harmoni, krig og fred, fodbold og violinkoncerter.<\/p>\n I h\u00f8rte jo selv langfredag, hvordan forh\u00e6nget ind til det hellige fl\u00e6ngedes fuldst\u00e6ndig, da han ud\u00e5ndede. S\u00e5 var der ikke noget, der var helligt mere. Det var brudt sammen og blandet op med det almindelige verdslige liv. Og her h\u00f8rer kvinderne s\u00e5, at det hellige ikke vil krybe ind bag forh\u00e6nget igen, men vil blive ude i livet og m\u00f8de mennesker der.<\/p>\n P\u00e5 den m\u00e5de er det livet, der bliver helligt. Alts\u00e5 ikke livet i sig selv, men n\u00e5r Gud kommer til stede i det. Og han kommer selv – og af sig selv. Han finder sig ikke i kommandoer eller fristende lokkeord. Han kommer i den stund, han selv finder passende. Og det kommer ofte bag p\u00e5 os, fordi vi tror, at Gud er en anden end den, han er.<\/p>\n De flygtede bort fra graven, kvinderne, for de var bange. Det kan man godt forst\u00e5. Hvor er vi henne, hvis det hellige er sluppet l\u00f8s iblandt os? S\u00e5 kan vi ikke v\u00e6re i fred nogen steder. Vi ved aldrig, hvorn\u00e5r Gud pludselig dukker op og kr\u00e6ver os til regnskab. Vi ved aldrig, hvorn\u00e5r Gud l\u00e6gger sin tunge h\u00e5nd p\u00e5 os og siger: Bi lidt, jeg har noget at sige dig!<\/em> Man kan ikke v\u00e6re privat nogen steder Man har aldrig livet for sig selv, for Gud er altid lige i n\u00e6rheden og altid foran: Han er g\u00e5et i forvejen til Galil\u00e6a.. eller til Brande eller til sommerhuset, arbejdspladsen.<\/em><\/p>\n De f\u00f8rste kristne fort\u00e6ller nogle spredte, forvirrede beretninger om, hvordan de m\u00f8der den opstandne Gud i ugerne efter den f\u00f8rste p\u00e5ske. Det f\u00e6lles for alle historierne er, at de overbevises om, at det virkelig er den Jesus, som de havde kendt i levende live, de m\u00f8der. Der er egentlig ikke spor mystifistisk ved det. Det handler bare om tro. At det er i det, som Jesus havde sagt og v\u00e6ret og levet i sit liv sammen med dem, det er i det, de skal m\u00f8de ham. Det er den Gud, de skal m\u00f8de.<\/p>\n Derfor fik de nu s\u00e5 travlt med at samle alt det op, de kunne huske om ham. De fortalte og fortalte. Mand og mand imellem \u2013 eller m\u00e5ske oftere kvinde og kvinde imellem. Men ogs\u00e5 n\u00e5r de samledes p\u00e5 den nye helligdag, som faktisk ikke var spor mere hellig end alle de andre dage, men alts\u00e5 Opstandelsens dag, s\u00f8ndagen, fortalte de minder om Jesus. Og fort\u00e6llingerne farvedes naturligvis af deres nye tro og deres egen begejstring. Det er alle disse fort\u00e6llinger, vi nu finder i afbleget form i evangelierne. Det var ikke let at overf\u00f8re begejstringen og gl\u00f8den til skrift; men det er dog lykkedes ganske godt.<\/p>\n Det vigtigste var dog hele tiden at f\u00e5 ordene til at leve iblandt dem, for det var jo d\u00e9r han skulle komme, den opstandne Gud, Jesus Kristus. Derved blev s\u00f8ndagen alligevel trods alt en slags hellig dag for dem. Det var s\u00e5 den dag, de fandt sammen og fortalte historierne om ham. Derved blev det s\u00e5 ogs\u00e5 ofte den dag, de oplevede hans bes\u00f8g hos dem. Det kom sammen med hans ord og ordene om ham.<\/p>\n Dermed var kirken ogs\u00e5 ved at opst\u00e5. I stigende grad overlod de det til bestemte personer at fort\u00e6lle og l\u00e6se op og bede b\u00f8nner. De var med andre ord ved at f\u00e5 pr\u00e6ster. De var slet ikke klar over, at de var i f\u00e6rd med at \u00f8del\u00e6gge hele Guds projekt. Det med pr\u00e6ster og kirke var da vist ikke meningen. Ordene skulle leve frit iblandt dem, s\u00e5 Gud kunne bes\u00f8ge dem hvor som helst og n\u00e5r som helst.<\/p>\n Men de oplevede ikke, at deres s\u00f8ndagssammenkomst stod i vejen for det. De blev ikke bombarderet af indtryk dagen igennem som vi. De kunne sagtens leve p\u00e5 det, de h\u00f8rte om s\u00f8ndagen, resten af ugen. De talte jo ogs\u00e5 om det \u2013 eller viskede om det, for det var jo forbudte ord. Det gjorde det ogs\u00e5 nemmere. Men det bet\u00f8d til geng\u00e6ld ogs\u00e5, at ordene fik en hemmelighedsfuldhed over sig, som slet ikke var meningen. Ordene skulle v\u00e6re \u00e5bne, levende virkningsfuld i deres daglige liv.<\/p>\n I dag s\u00e5 mange \u00e5r efter kan vi konstatere, at bekymringen var helt p\u00e5 sin plads. Det har hele tiden v\u00e6ret en alvorlig fristelse igen at sp\u00e6rre Gud inde i et helligt rum med et stort og st\u00e6rkt pr\u00e6steskab til at bevogte b\u00e5de udgangen og indgangen til ham. Men Gud lader sig ikke s\u00e5dan sp\u00e6rre inde. Hvert \u00e5r til p\u00e5ske ruller han stenen fra indgangen og g\u00e5r ud i den klare luft og g\u00e5r forud for os til livet. Hvis vi g\u00e5r ind i det s\u00e5kaldt hellige rum, kan det kun med sandhedens stemme lyde s\u00e5dan: Han er ikke her; han er opstanden og g\u00e5et forud for jer til jeres liv.<\/em> Hvis det ikke er d\u00e9t, stemmen siger, taler den l\u00f8gn. S\u00e5 er det ikke en engel, men dj\u00e6velen selv, der taler.<\/p>\n Gud er alts\u00e5 ude i vores liv, forud for os og bagved os. B\u00e5de i vores personlige liv og historie og i menneskehedens liv og historie. Gud er der hele tiden. Vi kan ikke se ham, ikke gribe ham, ikke holde ham fast. Men han er der. M\u00e5ske i fortvivlelsens m\u00f8rke, m\u00e5ske i lykkens klare lys. M\u00e5ske m\u00f8der han dig stuens ensomhed eller i menighedens f\u00e6llesskab, i det nyf\u00f8dte barn eller din gamle mormor. Han er hele tiden forud for dig, s\u00e5 du ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re bange. Han er ogs\u00e5 hele tiden bag dig, s\u00e5 du kan tro p\u00e5 tilgivelsen.<\/p>\n Jamen, hvad i alverden er vi s\u00e5 h\u00e9r for? Hvad skal vi med kirker og pr\u00e6ster? Vi er her, for at vi kan h\u00f8re vort livs bedste og vigtigste budskab: Graven er tom, og nu er han g\u00e5et forud for dig til dit liv!<\/em> Hvis man ikke h\u00f8rer det budskab, er det umuligt at tro det. Og det skal h\u00f8res igen, fordi troen s\u00e5 let forsvinder i travlhed, problemer og bekymringer.<\/p>\n Vi er her ikke, fordi kirken har patent p\u00e5 Gud, eller fordi Gud her har fundet sig et s\u00e6rlig trygt gemmested; men det er her Guds ord har en chance for at overd\u00f8ve larmen udenfor og fort\u00e6lle dig, at du skal skynde dig hjem og leve i tro og k\u00e6rlighed. Han venter p\u00e5 dig over det hele, – ogs\u00e5 n\u00e5r du kommer frem til dit livs gr\u00e6nse, og dine dage her p\u00e5 jorden er forbi. Da er han stadig forud for dig ind i d\u00f8den og ind i evigheden. I dag er det p\u00e5ske. Vi h\u00f8rer, at han er g\u00e5et forud for os. Det giver h\u00e5b. Det giver fremtid. Det giver liv. Det er den rene fryd! Gl\u00e6delig p\u00e5ske! Amen.<\/p>\n
\n