{"id":10449,"date":"2005-03-07T19:49:13","date_gmt":"2005-03-07T18:49:13","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=10449"},"modified":"2025-05-15T14:40:30","modified_gmt":"2025-05-15T12:40:30","slug":"lukas-2413-45","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2413-45\/","title":{"rendered":"Lukas 24,13-45"},"content":{"rendered":"<h3><b><span style=\"color: #000099;\">2. p\u00e5skedag | 28.3.2005 | Lukas 24,13-45 | Elof Westergaard |<\/span><\/b><\/h3>\n<p><em>1.\u201dBr\u00e6ndte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os p\u00e5 vejen og \u00e5bnede skrifterne for os\u201d?<\/em><br \/>\nS\u00e5dan sp\u00f8rger de to disciple hinanden, efter at den fremmede har taget br\u00f8det, velsignet det, brudt det og givet dem det, og han derved er blevet genkendt af dem.<br \/>\nDen fremmede er ikke nogen fremmed, men er den opstandne Kristus.<br \/>\nF\u00f8rst genkendte de to disciple ham ikke. Men i det, han bryder br\u00f8det, og han giver dem af det, \u00e5bnes deres \u00f8jne for hvem, han er.<br \/>\nLigesom han allerede p\u00e5 vejen forud har \u00e5bnet deres \u00f8jne for, hvad det var, der var sket i p\u00e5sken: ved korsf\u00e6stelsen, begravelsen og ved den tomme grav.<br \/>\nI evangeliets beretning i dag :<br \/>\nDen fremmedes identitet afd\u00e6kkes, skrifterne \u00e5bnes og disciplenes \u00f8jne \u00e5bnes.<br \/>\nDet er \u00e5benbaring p\u00e5 \u00e5benbaring af, hvad p\u00e5ske er: opstandelse og n\u00e6rv\u00e6r.<br \/>\nOg det s\u00e6tter her disciplenes hjerter i brand.<\/p>\n<p>2. <em>\u201d Han \u00e5bnede skrifterne for os\u201d?, <\/em>siger de to disciple.<br \/>\nSkrifterne, de gammeltestamentlige skrifter, f\u00e6drenes ord, er ikke kun gamle og st\u00f8vede b\u00f8ger. Tv\u00e6rtimod det er ord, der stadig taler til os.<br \/>\nMen disse ord har s\u00e5 ogs\u00e5 brug for at blive udlagt og forklaret, s\u00e5dan som den opstandne selv g\u00f8r det p\u00e5 vejen til Emmaus.<br \/>\nFortiden bliver derved ikke kun en d\u00f8dv\u00e6gt. De er ord, der tolket, taler ind over nuet, og giver mere sprog og flere ord til at gribe det mysterium, som tilv\u00e6relsen rummer og her det virvar af f\u00f8lelser, som de to disciple er blevet efterladt med efter denne dramatiske p\u00e5ske.<\/p>\n<p>Den opstandne forklarede i lyset af skrifterne p\u00e5skens begivenheder for de to disciple. Han viste dermed ogs\u00e5 sin vilje til ikke bare at lade os g\u00e5 i hver sin bane. Han n\u00e6gtede dem kun at v\u00e6re isolerede kloder i universet.<br \/>\nVed det m\u00f8de p\u00e5 vejen til Emmaus holder den opstandne os fast p\u00e5: At der er noget p\u00e5 f\u00e6rde. Der er noget, som binder os sammen, ogs\u00e5 mere end det, at vi er b\u00f8rn af tiden. For han kommer og g\u00e5r med p\u00e5 den vej, hvor vi mennesker m\u00e5 g\u00e5.<\/p>\n<p>3.<em>\u201dBr\u00e6ndte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os p\u00e5 vejen og \u00e5bnede skrifterne for os\u201d?<\/em><br \/>\nDisciplenes sp\u00f8rgsm\u00e5l her synes ikke at rumme nogen tvivl. Deres hjerter br\u00e6ndte, da Jesus slog f\u00f8lgeskab med dem, og udlagde p\u00e5sken \u2013 Jesu d\u00f8d og opstandelse &#8211; for dem i lyset af skrifterne, de nu gammeltestamentlige skrifter, Moseb\u00f8gerne og profeterne.<br \/>\nDisciplenes ord er her nok en tilbageskuende refleksion over det, de lige har erfaret \u2013 de ser hele m\u00f8det og n\u00e6rv\u00e6ret i lyset af genkendelsen af Jesus ved m\u00e5ltidet &#8211; og p\u00e5 den m\u00e5de rummer refleksionen ( s\u00e5dan som enhver refleksion g\u00f8r det) en afstand. Det er fortolkningens uundg\u00e5elige pr\u00e6mis.<\/p>\n<p>Men det er trods alt et fors\u00f8g p\u00e5 at forklare, hvad udl\u00e6gningen af evangeliet der p\u00e5 vejen til Emmaus gjorde ved dem.<br \/>\nHvad det betyder, at et menneske g\u00e5r i dialog med andre, &#8211; at der g\u00e5r en pr\u00e5s op for een, &#8211; at man synes, man n\u00e5r til en vis klarhed \u2013 at noget bliver oplyst for een: at det kan s\u00e6tte brand i een.<br \/>\nOg hvilken brand t\u00e6ndes ikke, n\u00e5r det er den opstandne selv, Gud selv, der sl\u00e5r f\u00f8lgeskab med os.<\/p>\n<p>4 <em>.\u201dBr\u00e6ndte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os p\u00e5 vejen og \u00e5bnede skrifterne for os\u201d?<\/em><br \/>\nJammen. Hvad er det da for en brand, der t\u00e6ndes i to disciples hjerter?<br \/>\nEt st\u00e5r i alt fald fast. Det er ikke en selvant\u00e6ndt ild. Det, som s\u00e6tter deres hjerter i brand er ikke dem selv, deres egen evne til at se, f\u00f8le, m\u00e6rke og sanse, men det er netop det, at et andet menneske taler til dem og viser vilje til at forklare og tyde det som st\u00e5r g\u00e5defuldt for dem.<br \/>\nJa den rigdom det er, at der kommer en anden til dem, og vil bruge sin erfaring, viden og tid til at hj\u00e6lpe med til at udrede, hvad st\u00e5r uklart for dem. Vi kunne kalde det for venskabens n\u00e5de.<\/p>\n<p>Det er jo her som ogs\u00e5 n\u00e5r k\u00e6rligheden f\u00e5r et hjerte i brand. Det er jo ikke f\u00f8rst og fremmest pga. ens egen evne til at f\u00f8le og sanse at et hjerte kommer i brand.<br \/>\nVel hj\u00e6lper en \u00e5bning ud imod verden, en \u00e5benhed, en sp\u00f8rgelyst og nysgerrighed, en modtagelighed \u2013 det alt sammen kan m\u00e5ske hj\u00e6lpe til, men det er jo ikke alt dette, som s\u00e6tter et hjerte i brand.<br \/>\nDet er derimod det, at der pludselig kommer een, der vil een, som sp\u00f8rger: Hvad g\u00e5r du og t\u00e6nker p\u00e5? Hvem er du? Hvad har du oplevet? Fort\u00e6l mig om livet!<\/p>\n<p><em>5.\u201dBr\u00e6ndte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os p\u00e5 vejen og \u00e5bnede skrifterne for os\u201d?<\/em><br \/>\nDet er alts\u00e5 ikke disciplene selv, der f\u00e5r det til at br\u00e6nde i deres hjerter. Men det ham, der taler til dem p\u00e5 vejen til Emmaus og som \u00e5bner skriften for dem.<br \/>\nOg netop det at f\u00e5 hjerterne til at br\u00e6nde det er, hvad Jesu opstandelse betyder.<br \/>\nVore hjerte skal ikke l\u00e6ngere kun g\u00e5 deres tid ud, sl\u00e5 sine slag, og s\u00e5 brat standse og skabe denne uendelige afstand, der er mellem liv og d\u00f8d \u2013 nej.<br \/>\nP\u00e5skebudskabet er, at hjerter stadigt og i al evighed kan s\u00e6ttes i brand.<br \/>\nPinsedag skal det f\u00e5 sit synlige udtryk i beretningen om Hellig\u00e5ndens komme i Apostlenes Gerninger, hvor det jo fort\u00e6lles at Hellig\u00e5nden kom med ildsluer, med ildflammer og satte sig p\u00e5 disciplene og gav dem mod. Den fik deres askegr\u00e5 ansigter til at lyse af mod, t\u00e6ndte gnisten i deres \u00f8jne og fik deres hjerter til at banke for det budskab, de skal fort\u00e6lle videre: opstandelsens og gl\u00e6dens bud.<\/p>\n<p>Men denne ild t\u00e6ndes allerede p\u00e5skemorgen, hvor lyset nu str\u00f8mmer ind i graven og ud over al jordisk m\u00f8rke.<br \/>\nF\u00f8rst bl\u00e6nder det \u00f8jnene p\u00e5 den, der vandrer i m\u00f8rket, s\u00e5 man intet kan se. Ligesom for disciplene p\u00e5 vejen til Emmaus, der ikke f\u00f8rst kunne genkende den fremmede som Jesus.<br \/>\nMen i m\u00e5ltidets n\u00e6rv\u00e6r, idet br\u00f8det brydes og vinen deles, m\u00e5 det da genkendes: at Jesus ikke blot ligger i graven, at m\u00f8rket ikke f\u00e5r magt over livet, men omvendt livets varme og k\u00e6rligheden, de forbliver.<\/p>\n<p>Det er opstandelsens store bud.<br \/>\nDu Hellig\u00e5nd, giv vort hjerte at br\u00e6nde, s\u00e5 vi m\u00e5 leve ved dette h\u00e5b, opstandelsens h\u00e5b. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>Sognepr\u00e6st Elof Westergaard<br \/>\nGramvej 2, Husby<br \/>\nDK-6990 Ulfborg<br \/>\nTel. +45 97495108<br \/>\nE-mail: <a href=\"mailto:eve@km.dk\"> eve@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>2. p\u00e5skedag | 28.3.2005 | Lukas 24,13-45 | Elof Westergaard | 1.\u201dBr\u00e6ndte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os p\u00e5 vejen og \u00e5bnede skrifterne for os\u201d? S\u00e5dan sp\u00f8rger de to disciple hinanden, efter at den fremmede har taget br\u00f8det, velsignet det, brudt det og givet dem det, og han derved er blevet [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15940,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,157,853,108,111,175,319,349,3,715,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-10449","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-24-chapter-24","category-kasus","category-nt","category-ostermontag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10449","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10449"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10449\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24415,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10449\/revisions\/24415"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15940"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10449"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10449"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10449"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=10449"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=10449"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=10449"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=10449"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}